Den danske banerytter sluttede uden for medlajerne, mens det blev til japansk sejr,
Annonce
På tredjedagen ved bane World Cuppen i Hong Kong skulle danske Julie Leth i aktion, da damerne skulle køre omnium. Efter de fire discipliner stod det klart, at den 27-årige Bigla-rytter sluttede som nummer seks, mens det også blev til en disciplinsejr undervejs.
Efter at Julie Leth startede med en 19. plads i Scratch-løbet, der blev vundet af Jolien d’Hoote, formåede hun at toppe anden disciplin. I tidskørslen var hun nemlig bedst og henviste Maria Martins og Yumi Kajihara til de næste to pladser.
Næste disciplin på programmet var udskilningsløbet, og igen var danskeren helt med fremme. Hun måtte dog se sig slået af Kajihara og Martins, og Leth sluttede dermed som nummer tre.
Derfor var der lagt op til et spændende pointløb, der skulle afgøre damernes omnium. I fronten blev det en utrolig tæt affære mellem Kajihara og Martins, der begge endte på 113 point. Kajihara løb dog med guldet, mens Martins måtte nøjes med sølvet.
I kampen om tredjepladsen sluttede Jolien d’Hoore og Michaela Drummond begge på 106 point, men det var førstnævnte, der tog bronzen. Julie Leth endte på 93 point, hvilket altså rakte til en sjetteplads.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce