Annonce
Det blot 19-årige stortalent Luke Plapp overraskede Team BikeExchange med et sent angreb og kunne køre alene over målstregen som vinder af anden etape af Santos Festival of Cycling.
Når man er det eneste WorldTour-hold til start i et løb, så må man finde sig i, at alle øjne hviler på en.
Alle øjne hvilede nemlig i morges dansk tid på Team BikeExchange og specielt på Luke Durbridge, der efter 80 kilometers solokørsel på gårsdagens etape havde løbets blå førertrøje. Det blev dog ikke en rytter fra WorldTour-holdet, der skulle trække etapens længste strå.
Fra morgenstunden af var et firemandsudbrud kommet afsted og Team BikeExchange havde sørget for at holde dem i snor. Udbrydergruppen blev da også planmæssigt hentet ved foden af Fox Creek-stigningen tæt på mål.
Den stilstand som det medførte, at udbruddet blev hentet gjorde, at 19-årige Luke Plapp (Australiens landshold) kunne snige sig væk med et flot angreb.
Den australske U23-mester i enkeltstart viste sine tempoevner og kunne holde alene til mål. Bag ham forsøgte flere at angribe løbets førertrøje, men Durbridge fik kløgtigt lukket alle ned.
I det reducerede felt, der skulle spurte om andenpladsen viste 31-årige Timothy Roe (Cervelo-Tonsley Village) sig som den hurtigste foran WorldTour-professionelle Kaden Groves (Team BikeExchange).
Annonce
Forud for morgendagens 88 kilometer lange etape fra McLaren til sagnomspundne Willunga Hill fører Durbridge med to minutter og ti sekunder ned til Plapp på andenpladsen.
A perfectly timed attack from #LukePlapp sees in take out the @bikeexchangeau Stage 2.@BikeExchangeAU | #TDUFestival pic.twitter.com/i5zz0toVsk
— Santos Tour Down Under 🚴🚴♀️ (@tourdownunder) January 22, 2021
Annonce
SENESTE
Landevej
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Landevej
Video
Landevej
Video
Annonce