39-årige Adam Hansen har været professionel siden 2007, men han har stadig mod på et år mere i feltet.
Annonce
Adam Hansen vil forlænge karrieren med minimum ét år.
Australierens kontrakt med Lotto Soudal udløber efter 2020, men efter at Covid-19 næsten har taget en hel sæson ud af kalenderen, håber Hansen på en ny kontrakt.
”Jeg har ikke kontrakt næste år, men jeg vil gerne fortsætte en sæson mere. I betragtning af situationen føler jeg mig snydt for et år,” fortæller Adam Hansen til Cyclingnews.com.
Hansen hentyder naturligvis til Covid-19-krisen, der indtil videre har kostet mere end to måneder af sæsonen. Heldigvis kan han og resten af feltet forhåbentlig se frem til igen at skulle køre cykelløb i august, om end veteranen tager den nye kalender med et gran salt.
”Jeg håber, vi kommer til at køre igen, men man må tage højde for en ny Coronabølge, og den kan have indflydelse på anden halvdel af sæsonen,” lyder det en smule skeptisk fra Hansen.
Adam Hansen blev professionel hos T-Mobile Team i 2007, og efter ét år dér og tre hos Columbia-mandskabet skiftede han til Lotto Soudal i 2011, dengang kaldet Omega Pharma-Lotto. Hansen har været i belgisk tjeneste lige siden da, hvilket vil sige, at han er i færd med sit tiende år på det hold, han har vundet to Grand Tour-etaper for.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce