Den 17. november blev årets bedste danske cykelryttere, -hold, og -events kåret ved Danish Bike Awards. Forinden havde Feltet.dk kåret de bedste i international landevejscykling i Facebook-livestreaming.

En af de kategorier, hvor årets bedste skulle findes, var ”Årets Gennembrud”, og her var fem ryttere nomineret. Det drejede sig om Dylan Teuns, Gianni Moscon, Matteo Trentin, Michael Woods og Oliver Naesen, og sammen med seerne skulle vært Lasse Penning og ekspert Emil Axelgaard finde vinderen.

I videoen kan du høre Emil Axelgaards vurdering af rytterne, samt hvem der vandt kategorien, og nedunder kan du se, hvorfor de fem ryttere var nomineret til titlen som Årets Gennembrud.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

De nominerede til Årets gennembrud

Dylan Teuns

At Dylan Teuns er et stort talent, har vi vidst længe, men det har taget lidt tid at slå igennem på højeste niveau. Det gjorde han så sandelig i 2017. Efter en fornem tredjeplads i Fleche Wallonne var han helt ustyrlig i sensommeren, hvor han stillede til start i tre etapeløb og vandt dem alle. Sejrene i Tour de Wallonie og Arctic Race of Norway var intet mindre end suveræne, og da han satte verdenseliten til vægs i WorldTour-løbet Tour de Pologne fik han vist, at der ikke er grænser for, hvor langt han kan nå i kuperede løb.

Gianni Moscon

Egentlig kan man argumentere for, at Gianni Moscon allerede fik sit gennembrud sidste år, men det var i 2017, at han opnåede sine første store resultater på WorldTouren. I blot sin anden professionelle sæson blev han nr. 5 i Paris-Roubaix og nr. 3 i Il Lombardia og kørte dermed med om sejren i to af sportens monumenter. Ved VM var han endda sammen med Julian Alaphilippe den stærkeste mand i finalen og viste dermed, at det blot er et spørgsmål om tid, inden han vinder et stort endagsløb. At han undervejs også blandede sig i massespurter, blev national mester i enkeltstart og viste sig som en af de bedste bjerghjælpere i Vueltaen, vidner blot om, at han mestrer alle discipliner.

Matteo Trentin

Efter adskillige år i skyggen af Quick-Steps stjerner blev 2017 året, hvor Matteo Trentin gik fra hjælperytter til stjerne. Det skete i et fuldstændig fabelagtigt efterår, hvor han først tog hele fire etapesejre i Vueltaen, inden han spurtede sig til en fjerdeplads ved VM. Han fortsatte den gode form gennem hele efteråret, hvor det også blev til en knusende overlegen solosejr i Primus Classic og sejr nummer to i årets sidste klassiker, Paris-Tours. Orica-Scott må knibe sig i armen over det lille kup, de har gjort ved at hente efterårets åbenbaring til holdet.

Michael Woods

Den canadiske løber, der pludselig blev cykelrytter, havde et skidt første år på WorldTouren, men i år fik han endelig bekræftet det potentiale, han havde vist i USA. Efter næsten at have vundet kongeetapen i Baskerlandet Rundt kørte han i top ti i Liege-Bastogne-Liege og var tæt på to etapesejre i Giroen og en bjergetapesejr i Tour de Suisse. Det helt store gennembrud kom dog i Vueltaen, hvor det aldrig lykkedes rivalerne at knække den talentfulde canadier, som overraskede sig selv og sit hold ved at sikre sig en samlet syvendeplads.

Oliver Naesen

Sidste år viste Oliver Naesen allerede, at 2017 helt sikkert ville blive et stort år for den talentfulde belgier. Det var dog nok alligevel de færreste, der havde forventet, at han allerede i sit andet år på WorldTouren ville blive en af de allerbedste brostensryttere. Den status har han imidlertid sikret sig efter et Flandern Rundt, hvor han sad med de to favoritter, Sagan og Van Avermaet, indtil uheld kostede ham et topresultat, og efter et Paris-Roubaix, hvor uheldene regnede ned over ham i mere end 100 kilometer, men hvor han undervejs viste sig som løbets måske stærkeste rytter. Lykkens gudinde tilsmilede ham ikke i år, men når hun gør, må der være en monumentsejr gemt i Naesen.