Tirsdag skal elitekvinderne dyste om, hvem der er verdens hurtigste på en enkeltstart. Danmark stiller til start med guld- og sølvvinderen fra EM i Danmark i form af Pernille Mathiesen og Cecilie Uttrup.
Annonce
I morgen går det løs med VM i enkeltstart for kvinderne, når rytterne i kampen mod uret skal køre de 21,1 kilometer i Bergen og omegn. Det bliver en enkeltstart, som passer rigtig godt til Cecilie Uttrup, da ruten er kuperet, som den var i Valkenburg (Holland) i 2012. Her vandt danskeren VM-sølv som junior.
Arrangørerne i Bergen har på ruten indlagt en finurlig bakke med 13 kilometer til mål. Birkelundsbakken hedder den. Den er 1,4 kilometer lang og har en gennemsnitlig stigning på 7,2%. Netop den bakke kan blive et afgørende moment på enkeltstarten.
”Vi kan gode lide bakken, den kan vi faktisk rigtig godt lide,” griner Cecilie Uttrup, da Feltet.dk taler med hende efter holdløbet. ”Vi kan rigtig godt lide bakker.”
Ved holdløbet blev Cecilie Uttrup den første danske rytter, som vandt en VM-medalje i holdløb, efter at disciplinen blev genindført i 2012 i et nyt format for firmahold. Ambitionerne er dog ikke medalje, når der tirsdag skal køres enkeltstart.
”Jeg vil sige en top 15 kunne være helt vildt fedt, fordi det er en sindssyg hård rute. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg kan gøre mig i det her selskab. Nu er det jo ikke U23 længere, som det var til EM. Nu er det elite damer, som vi er oppe imod, og der er et sindssygt stærkt felt.”
”Hvis jeg kan komme i top 15, så svæver jeg på skyen,” smiler den danske rytter.
Du kan naturligvis følge VM-enkeltstarten på Feltet.dk.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce