Et af de mest hypede cykeltalenter i mange år, Remco Evenepoel, tager til nytår springet direkte på WorldTouren.
Annonce
Remco Evenepoel, det berømte og berygtede supertalent, der i år har kørt al modstand midt over på juniorscenen, skifter fra nytår til Quickstep-Floors. Oprindeligt var det ellers planen, at belgieren først skulle være holdkammerat med blandt andre Mikkel Bjerg på Axeon Hagens Berman et enkelt år før skiftet til Quickstep, men det er altså nu droppet, efter Team Sky pludselig meldte sig på banen.
” Team Sky kom pludselig op med et vanvittigt tilbud, og Quick-Step reagerede straks på dette ved at tage mig med det samme,” siger Evenepoel ifølge Nieuwsblad.be om de fremrykkede planer.
Den kun 18-årige rytter havde hele tiden Quickstep som førsteprioritet, da han tidligere har været på træningslejr med holdet og hurtigt følte sig hjemme. Samtidig ved han allerede, i hvilken retning karrieren skal gå.
”Jeg skal arbejde på min klatring og min tidskørsel, for jeg ser mig selv som klassementsrytter. Mine test viser, at jeg har evnerne til det. Målet er at køre Grand Tours og lave store resultater der,” siger Evenepoel.
Den tidligere fodboldspiller har i år domineret så godt som alt han er stillet op i, senest bevist ved de europæiske juniomesterskaber, hvor han vandt med næsten ti minutter til nummer to, efter et 100 kilometer langt soloudbrud.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce