Team SunwebSøg
Ryttere: 29 - Gennemsnitsalder: 25.17 år.
UCI status: UCI Pro Kontinentalhold
Website: http://www.teamsunweb.com/
Information:

TEAM SUNWEB
SMS Cycling BV
Visbystraat 27
7418 BE Deventer
Holland

E-mail: cycling@keep-challenging.com

 

 

Ryttere, der bliver på holdet

Nikias Arndt, Cees Bol, Chad Haga, Chris Hamilton, Jai Hindley, Marc Hirschi, Max Kanter, Wilco Kelderman, Søren Kragh Andersen, Asbjørn Kragh Andersen, Michael Matthews, Joris Nieuwenhuis, Sam Oomen, Casper Pedersen, Robert Power, Nicolas Roche, Michael Storer, Florian Stork, Martin Tusveld

 

Nye ryttere

Tiesj Benoot (Lotto Soudal), Jasha Sütterlin (Movistar Team), Ilan van Wilder (nyprofessionel), Nils Eekhoff (Development Team Sunweb), Felix Gall (Development Team Sunweb), Nico Denz (Ag2r-La Mondiale), Mark Donovan (Team Wiggins Le Col), Alberto Dainese (SEG Racing Academy), Martin Salmon (Development Team Sunweb), Thymen Arensman (SEG Racing Academy)

 

Ryttere, der forlader holdet

Tom Dumoulin (Team Jumbo-Visma), Jan Bakelants (?), Roy Curvers (stopper karrieren), Johannes Fröhlinger (stopper karrieren), Max Walscheid (NTT Pro Cycling), Lennard Kämna (Bora-hansgrohe), Louis Vervaeke (Corendon-Circus)



Hvordan bliver 2020 uden Tom Dumoulin på Team Sunweb?
 

Hvordan gik transfersæsonen?

Der findes vel næppe noget hold, hvis udvikling er gået igennem så mange faser, som vi har set det med Sunweb, siden holdet blev skabt for nu 15 år siden. Først var løbet et lille prokontinentalhold, der i sine første år i Touren primært var kendt for Kenny van Hummels overlevelseskamp, inden det med Marcel Kittel og John Degenkolb bakket op af et stærkt tog blev en gigant på sprinterscenen og senere også med Degenkolb i klassikerne. Tom Dumoulins gennembrud i Vueltaen i 2015 fik holdet til at bevæge sig i retning af klassementerne i grand tours, og i de senere år har holdet primært været identificeret med den hollandske stjerne.

 

Resten af holdet har til gengæld været relativt tamt, og mens de i udvalgte løb i kraft af Dumoulin og holdets anden kaptajn, Michael Matthews, har været en afgørende faktor, har de i mange andre løb været helt anonyme. En stor del af truppen udgøres nemlig af unge talenter, og i flere af de ugelange etapeløb har de stillet op med noget, der minder om et udviklingshold og uden de store muligheder for at gøre sig gældende.

 

Derfor var det også en bombe, der sprang, da Dumoulin pludselig så sig sur på holdet og trængte til luftforandring. Resultatet blev en overraskende skilsmisse to år efter, at han skrev en langtidskontrakt med holdet, og det har efterladt et i forvejen meget specielt sammensat hold helt uden retning. Tilbage er de efterladt med et hav af unge ryttere samt et par større navne i form af Matthews, Wilco Kelderman og til dels Sam Oomen, der imidlertid alle går ind til 2020 på ryggen af et skidt 2019. Med en vis ret kan man sige, at holdets eksistensgrundlag er blevet revet væk under dem, og de går derfor nu ind i en proces, der mere eller mindre handler om at skabe en ny identitet, finde ud af, hvor der skal satses, og opbygge en ny trup, der kan give en eller anden form for retning.

 

Manager Iwan Spekenbrink har sagt, at det vil ske, ligesom det skete, da Kittel og senere Degenkolb sagde farvel. Det bliver bare ikke i 2020, for til den kommende sæson fremstår holdets stort set lige så rådvildt, som det var, da Dumoulin blev parkeret på sidelinjen i løbet af det katastrofale 2019. De mange Dumoulin-millioner må i hvert fald ligge godt gemt i Spekenbrinks bankboks, når han kan præsentere en trup, der stort set ikke er blevet styrket med én eneste profil til at udfylde tomrummet efter holdets store stjerne.

 

Udskiftningen er ellers enorm, men blandt de 10 nye ryttere i truppen er der kun en, der kan betegnes som en stjerne med et format, hvor han kan ventes at glide direkte ind i en kaptajnrolle. Tiesj Benoot er kendt for at være en grundig perfektionist, og han har længe været inspireret af holdets videnskabelige tilgang, som forhåbentlig kan give karrieren et boost efter en lille stagnation hos Lotto. Det er i hvert fald hans eget formål med skiftet til Spekenbrinks stald, og her vil han med det samme få mulighed for at teste, om den nye tilgang passer ham. Han vil i hvert fald med det samme glide ind i en kaptajnrolle på et profilfattigt hold, hvor han stort set kan designe sit program, som det passer ham.

 

Beslutningen om at hente Benoot og ikke én eneste klassementsrytter, viser også, at det bliver i klassikerne, holdet skal satse i 2020. Sammen med Matthews vil han udgøre en ganske potent duo på brostenene - og endda en trio, hvis Søren Kragh kommer tilbage på sporet - og Benoot kan med sin alsidighed også køre ardennerklassikere, hvis han kan overskue det hele, jagte etapesejre i Touren og køre klassement i ugelange etapeløb. Med tanke på Sunwebs manglende profiler må man derfor applaudere, at deres eneste større nye profil i det mindste er en rytter, der på én gang kan lukke et hav af huller.

 

At det er klassikerne, der bliver holdets store fokusområde, fremstår også af de to øvrige nyerhvervelser med en vis erfaring. Jasha Sütterlin og Nico Denz kommer begge til holdet, og selvom man ikke kan undgå at få den tanke, at hovedforklaringen på kontrakttilbuddet er deres tyske pas, burde de begge kunne styrke holdet i de hårde løb i nord. Vi må konstatere, at ingen af dem bliver store ryttere i deres egen ret, men de vil kunne give et vigtigt bidrag til Matthews, Benoot og Kragh i de løb, hvor de sidste år var alt for alene tidligt i løbene.

 

At holdet drejer sig i retning af klassikerne, bliver også tydeligt, når man ser på, hvem der siger farvel. Udover Dumoulin må man med sorg i sindet konstatere, at man ikke kunne holde på Lennard Kämna, netop som den unge tysker under Touren endelig gav prøver på sit enorme potentiale. Dermed mistede man en af sine mest lovende klassementsryttere. Samtidig har man valgt ikke at forlænge kontrakten med erfarne Jan Bakelants, som aldrig er blevet sig selv efter styrtet i Lombardiet for et par år siden, samt det fallerede talent Louis Vervaeke - to ryttere, der begge blev til hentet til holdet i det temmelig mislykkede forsøg på at opbygge en konkurrencedygtig klatretrup omkring Dumoulin. Ingen af dem viste det store i tiden hos holdet, og da intet tyder på, at de kan genfinde fordums styrke, er det tab, man bestemt kan leve med.



Walscheid forlader også holdet forud for 2020 sæsonen
 

Mere ærgerligt er det, at holdet siger farvel til Max Walscheid. Efter et år, hvor holdet kun vandt meget få cykelløb, er der ikke råd til at sige farvel til en af de få, der faktisk besad den evne. Nok har den store tysker enorme positioneringsproblemer, men han har trods alt vist en imponerende topfart, vundet løb flere år i træk og været inde i en lovende udvikling. Et par spurtsejre fra ham havde været særdeles kærkomne frem mod et 2020, der ikke tegner alt for lyst. De sidste, der siger farvel, er veteranerne Johannes Fröhlinger og Roy Curvers, der hhv. ufrivilligt og frivilligt indstiller karrieren, og selvom de er virkelige kulturbærere på et hold, hvor de begge har kørt i en menneskealder, er deres sportslige bidrag noget, der kan undværes.

 

Sunwebs primære fokus har altid været deres talentudvikling. Holdets største stjerner, Dumoulin, Kittel og Degenkolb, er alle opfostret i holdets egne rækker, og de sætter en stor ære i at tiltrække nogle af de mest lovende unge ryttere hvert eneste år. Det har de også gjort i år, hvor de henter ikke færre end syv nyprofessionelle. Det er prisværdigt at fortsætte en strategi, som ikke giver et umiddelbart afkast, men i lyset af holdets identitetskrise, kan man godt spekulere over, om det nu er klogt at investere så massivt i ungdommen, at en lille fjerdedel af 2020-truppen er helt uden erfaring på professionelt niveau.

 

Til gengæld er det et par spændende navne iblandt dem, og holdet har atter dokumenteret, at de har en fantastiske appel til de mest lovende navne. Særligt interessant er det, at de vandt kampen om U23-europamesteren Alberto Dainese, der vel var sidste sæsons mest lovende U23-sprinter, og som med lidt held kan bidrage med sejre allerede fra første færd. Han burde i hvert fald få sine chancer i 2020 i en trup, hvor man mangler kaptajner.

 

Holdet vandt også kampen om tre af de mest lovende klassementsryttere. Vigtigt var det, at de slog Ineos i slaget om Mark Donovan, der nok havde et svært 2019, men som i 2018 med blandt andet en 4. plads i Baby-Giroen og en stagiare-periode på det britiske superhold har vist, at han potentiale. Det samme har den spændende belgier Ilan de Wilder, i en alder af bare 19 blev nr. 3 i årets Tour de l’Avenir, og gennem hele året har været en af de mest lovende U23-klatrere. Endelig fik de også fingre i Thymen Arensman, der havde et forfærdeligt 2019, men som i 2018 blev nr. 2 i Tour de l’Avenir bag en vis Tadej Pogacar. Alle tre kan på sigt blive blandt de store navne.

 

Det samme kan Nils Eekhoff naturligvis, efter at han på kontroversiel vis blev frataget sit U23-verdensmesterskab. Som tidligere vinder af U23-udgaven af Paris-Roubaix har han vist, at han kan begå sig i brostensklassikerne, og dermed passer han fint ind på et hold, der til den kommende sæson satser på netop det. Han er en af tre ryttere, der kommer fra holdets eget udviklingshold, og her er det også værd at fremhæve den tidlige juniorverdensmester Felix Gall, der også er en dygtig klatrer, men som måske ikke helt har vist samme potentiale som de tre ovennævnte. Sidste nyerhvervelse er Martin Salmon, men han ligner mest af alt en rytter, der kan sikre en vis tysk repræsentation, og som kan udgøre en solid hjælper.

 

Samlet set er der tale om en stærkt svækket trup til 2020. Tabet af Dumoulin har man end ikke forsøgt at lappe på, og selvom Benoot er en klasserytter, kan han ikke udfylde hullet fra et af sportens største navne - slet ikke fordi de er vidt forskellige som typer. Tabet af Kämna gør det bestemt ikke bedre i lyset af, at det bør have haft topprioritet at holde på netop ham. Og selvom man kan glæde sig over at have fået fat i store talenter som Dainese, Van Wilder, Arensman, Donovan og Eekhoff er det investeringer, der først for alvor kan give afkast om nogle år. Man må håbe, at Sunweb har sat langt lys på, for de vil nok føle, at 2020 risikerer at blive endnu en ørkenvandring.

 

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

Som sagt har er det åbenlyst, at holdet har valgt klassikerne som det altoverskyggende fokusområde i 2020, og det er derfor her, de store resultater skal leveres. Heldigvis burde mulighederne for gode resultater bestemt også være til stede, når man går ind til foråret med en trup ført an af Michael Matthews og Tiesj Benoot og med Søren Kragh og Marc Hirschi som ryttere, der også kan levere resultater undervejs. Samtidig er truppen så alsidig, at de bør kunne være med i kampen om sejren i stort set alle de store endagsløb.

 

Både Benoot og Matthews befinder sig imidlertid i et gigantisk dilemma. Begge har de evner både på brosten og i Ardennerne, og begge har de oplevet, at det har været umuligt at gabe over det hele. Derfor skal der træffes nogle benhårde valg, som i skrivende stund endnu ikke er blevet truffet, og det hele er derfor endnu lidt uafklaret.

Benoot og Matthews skal træffe svære valg
 

Allerede fra start bør de imidlertid stærkt. Benoot har for vane at komme flyvende ned fra højderne og køre stærkt allerede i åbningsweekenden, hvor han dog har været slemt uheldig i de seneste år. Også Matthews er berømt for at starte sin sæson stærkt, og derfor bør de begge kunne gøre sig gældende allerede i Omloop Het Nieuwsblad og ikke mindst i Strade Bianche, der passer dem begge, og som stadig er et af bare to cykelløb, Benoot faktisk har vundet. Matthews elsker Milano-Sanremo, og ender løbet som i 2019, vil han atter være en af favoritterne, mens Benoot som regel skipper den italienske klassiker, der ikke passer ham. Derefter må man formode, at de vil satse fuldt på at udgøre en stærk duo i alle brostensløb fra E3 til Flandern Rundt, og her må målet som minimum være en podieplads i et af de store løb. Benoot valgte i år at fokusere på Paris-Roubaix frem for Ardennerne, og med tanke på, at Helvedet i Nord ikke passer Matthews, er det oplagt, at han skal gentage den model i 2020.

 

Efter et svært 2019 er det klart, at Kragh i første omgang skal være løjtnant for de to kaptajner, men kan han endelig undgå sine mange helbredsproblemer, har han i Paris-Tours, at han har potentiale til at være med helt i front i særligt de flamske løb. Lykkes det, står Sunweb med en af de mest potente trioer. Dertil kommer, at Cees Bol imponerede stort i sin første sæson, hvor han blandt andet sad med i sidevinden i Gent-Wevelgem, og han bør kunne være et solidt kort at spille i de lidt lettere som Dwars door Vlaanderen, Gent-Wevelgem, Scheldeprijs og i virkeligheden også i Roubaix, hvor han kunne være lidt af en joker,

 

I Ardennerne står holdet heller ikke ringe trods tabet af Dumoulin. Selvom løbene passer ham, skippede Benoot dem i 2019, og det er tænkeligt, at han vælger den model i 2020. Det vil efterlade Matthews og Marc Hirschi som de to kaptajner, og det er bestemt en ringe duo. Matthews har været uhyre tæt på at vidne Amstel Gold Race, der passer ham som fod i hose, samt været i top 5 i både Fleche og Liege. Han vinder aldrig Fleche, men under de rette omstændigheder kan han vinde de to øvrige løb. Samtidig skal det blive fantastisk at se Hirschi folde sig ud i løb, der burde være skabt til ham, og efter et fremragende efterår, hvor han blandt andet blev nr. 3 i San Sebastian, er der ingen grund til, at han ikke kan levere resultater allerede næste år. Holdet har endda også Wilco Kelderman og Sam Oomen, der ikke er indlysende vinderkandidater, men som kan gå i top 10 , og dermed burde holdet kunne være med gennem hele klassikersæsonen.

 

I efteråret står de heller ikke ringe. Bol burde kunne gøre det hæderligt i Hamburg og London, og Matthews har i de seneste to år vundet tre af de fire udgave af de canadiske klassikere, ligesom det nye, hårdere Bretagne Classic passer både ham og Kragh perfekt. Hirschi har en podieplads i San Sebastian at leve op til - hvis han da ikke skal køre OL samme dag - og kan han bevare friskheden efter et helt sikkert enormt vigtigt VM på hjemmebane, burde han også have evnerne til at køre stærkt i Il Lombardia, hvor også Kelderman og Oomen er top 10-kandidater.

 

Hvad kan vi forvente i grand tours?

Mens klassikeren er det åbenlyse fokusområde i 2020, efterlader Dumoulin et gigantisk hul i grand tour-sammenhæng, hvor holdet ikke har gjort spor for at finde en erstatning. Derfor bliver det nu op til de to nye klassementskaptajner, Wilco Kelderman og Sam Oomen, at sikre holdet samlet succes i de store løb, og det betyder naturligt, at ambitionsniveauet skrues ned fra at jagte den samlede sejr til nu at gå efter top 10-placeringer.

 

Problemet er nemlig, at det begge kommer til den nye sæson efter et skidt år. Kelderman er nærmest blevet fast logerende på de hollandske hospitaler, og selvom han sluttede sæsonen af med en hæderlig Vuelta, er han stadig ikke i nærheden af sit niveau fra 2017, hvor han blev nr. 4 i samme løb. Oomen har gennemgået en operation for en forsnævring af en arterie - et meget hyppigt problem for cykelryttere - og har ikke kørt cykelløb siden det tidlige exit fra Giroen i maj.

 

Ikke desto mindre er det dem, der skal satses på. Hvordan opgaverne fordeles, er endnu uklart, og meget vil sikkert også afhænge af status på Oomen, der har været tavs som graven siden juni. På papiret vil det logiske være at satse på det sikre kort, Kelderman, i Touren, men omvendt vil den enkeltstartstunge Giro-rute passer bedre til ham end til Oomen. Der kan derfor sagtens blive byttet rundt på rollerne, men uanset må ambitionsniveauet være en top 10-placering i begge løb. Vueltaen vil være et mere åbent spørgsmål, og det er slet ikke sikkert, at holdet vil køre klassement der. Har han kørt Giro, kunne Kelderman være en option, mens Oomen næppe skal satse på to grand tours allerede nu. En plan B kunne være erfarne Nicolas Roche, men han er ikke længere top 10-kandidat, samt måske de unge Jai Hindley og Chris Hamilton, der dog er alt, alt for ustabile.



Vil Matthews satse på Tour de France i 2020?
 

Derudover kommer det til at handle om etaper. Matthews må formodes at satse stort på Touren, hvor han atter kan tillade sig at have grønne drømme på en svær rute, der burde passe en hårdfør fyr som ham. Benoot har helt sikkert også en udbrudssejr i benene, og han må formodes atter at satse på det franske løb denne gang, selvom det ikke helt kan udelukkes, at han kunne finde på at give sig i kast med Giroen. Marc Hirschi må også skulle have grand tour-debut, og selvom han er for begrænset i bjergene til at køre klassement, kan han helt sikkert vinde etaper fra udbrud. I lyset af en klassikersatsning i Ardennerne kunne det faktisk ligne en Tour-debut, da den franske grand tour uden fokus på klassement af mange anses som glimrende forberedelse til OL og senere VM, som må være blandt Hirschis største mål.

 

Cees Bol må forventes at skulle agere førstesprinter i en grand tour, og med tanke på Matthews’ deltagelse i Touren vil det være naturligt at sende ham til den mere sprintervenlige Giro eller Vueltaen, selvom det bliver svært allerede nu at vinde en etape. De øvrige sprintere er nok endnu for unge, og derfor bliver der masser af plads til offensiv kørsel fra folk som Nikias Arndt, Søren Kragh, Jai Hindley, Chris Hamilton, Nicolas Roche og Robert Power, der alle på den rette dag kan vinde en etape. Og så skal man ikke glemme, at Chad Haga allerede én gang har vist, at han kan vinde enkeltstarter i grand tours, og han skal formentlig forsøge at gentage den bedrift i den enkeltstartstunge Giro.

 

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

Som nævnt har Sunweb haft for vane at have en del løb, hvor de har været anonyme statister, og sådan vil det utvivlsomt også være i et 2020, hvor truppen synes for smal til at kunne dække en hel WorldTour-kalender. Holdet har imidlertid gode muligheder for at komme flyvende fra start, når Michael Matthews for første gang i adskillige år skal køre Tour Down Under, hvor han både kan gå efter en etapesejr på Stirling-etapen, som han tidligere har vundet, samt - hvis formen rækker - køre klassement, ligesom han utvivlsomt kan være med i kampen om sejren i Cadel Evans Great Ocean Road Race, der passer ham nærmest perfekt.

 

Udover Matthews i Tour Down Under har holdet andre ryttere, der kan køre klassement i ugelange etapeløb. Det gælder for Wilco Kelderman, der dog har brug for at genfinde fordums enkeltstartsstyrke, hvis han for alvor skal blive farlig, samt Sam Oomen, der utvivlsomt også har top 10-potentiale, men som kan få svært ved at komme i gang efter sin ovenfor omtalte lange løbspause. Man må også formode, at Marc Hirschi kan tage næste skridt, men da han fortsat synes at have begrænsninger i de høje bjerge og ikke har verdens bedste enkeltstart, er det svært at tro, at han kan være med i front i de store WorldTour-løb. Endelig har Tiesj Benoot nu været i top 5 i både Tirreno og Tour de Suisse, og selvom han aldrig bliver rigtig klatrer og er hæmmet af en ringe enkeltstart, kan han helt sikkert jagte top 10-resultater.

 

Der burde også være masser af plads til de unge folk. 2. plads i Polen viser, at Jai Hindleys topniveau langt om længe er ved at leve op til potentialet, men han mangler stabilitet og hæmmes af en ringe enkeltstart. Det samme gør også Chris Hamilton, der ellers også havde et meget lovende 2019 og særligt imponerede i Australien og Polen. Man kan også håbe, at Robert Power endelig finder lidt stabilitet til det tårnhøje topniveau, han har, ligesom Michael Storer forhåbentlig kan tage det skridt, Hamilton og Hindley tog i 2019. Lægger man dertil, at de lovende Mark Donovan, Ilan van Wilder og Thymen Arensman alle sikkert kan forsøge at teste talentet, burde der være basis for, at mindst et af de unge talenter leverer et resultat i stil med det, Hindley leverede i Polen.

 

På sprintersiden har holdet to af de mest lovende talenter. Max Kanter var vel den mest spændende U23-sprinter i 2018, præcis som Alberto Dainese var det i 2019, og de vil kunne vinde mindre løb i 2020. Man skal imidlertid være meget forsigtig med at stille for store krav allerede nu, for Dainese fordi det er hans professionelle debut, og for Kanter fordi han havde en svær og skadesramt 2018-sæson. Mere kan forventes af Cees Bol, der lige nu ligner holdets førstesprinter, og som burde få en del chancer i etapeløb undervejs. Til gengæld vil Michael Matthews med sin nye brostenssatsning næppe køre mange af de ugelange etapeløb i foråret udover Tirreno-Adriatico og Paris-Nice, hvor han traditionelt har haft lidt svært ved at finde muligheder. Endelig kan Nikias Arndt måske køre nogle hæderlige placeringer hjem i en spurt eller to, ligesom Nils Eekhoff kan det, selvom han mere er brostensrytter end sprinter. Også crossrytteren Joris Nieuwenhuis har en vis hurtighed, der kan udnyttes i løb som Catalonien, Baskerlandet og Romandiet.



Søren Kragh vil satse på klassikerne
 

Søren Kragh kommer til at satse meget på klassikerne, men han har før vist, at han kan vinde etaper fra udbrud i ugelange etapeløb. Han har bestemt også en stor enkeltstartssejr i benene, præcis som Chad Haga allerede har haft det, og også Matthews, Arndt og forhåbentlig igen også Kelderman kan bidrage med resultater på enkeltstartscyklen. Styrken på enkeltstart gør også Matthews og Kragh til oplagte til at vinde BinckBank Tour, hvor de gang på gang har spillet hovedroller. Endelig vil holdet have så mange løb, hvor de er uden klar kaptajn, at der bliver masser af plads til offensiv kørsel både fra holdets unge og mere erfarne ryttere.

 

Hvem kan overraske?

Det er klart, at der i en trup med syv nyprofessionelle ud af 29 mand er masser af navne, der har potentiale til at overraske, især fordi truppens manglende bredde betyder, at de burde kunne få personlige chancer allerede fra første færd. For de fleste gælder dog, at vi i første omgang skal se, hvordan de klarer overgangen til WorldTour-niveau, for det er langt fra alle, der som Marc Hirschi kan levere på den store scene fra km 0. Netop Hirschi er også den mest spændende unge rytter efter 3. pladsen i årets San Sebastian og den imponerende kørsel i BinckBank Tour, men efter så flot en sæson er han nået til et pukt, hvor det slet ikke vil være en overraskelse, hvis han allerede i 2020 kører med i front i Ardennerne og andre store løb.

 

Ser vi på resultater allerede i 2020, er det nok primært Alberto Dainese og Max Kanter, vi skal rette blikket imod. Fabio Jakobsen og Alvaro Hodeg er eksempler på, at sprintere kan slå tidligt igennem, og selvom Pascal Ackermann omvendt viser, at andre skal bruge lidt mere tilvænning, kan vi bestemt ikke udelukke, at de kan vinde løb allerede næste år. Kanter skal tilbage på sporet efter et skadesramt 2019, men viste enormt potentiale i 2018, og Dainese kommer med masser af selvtillid efter en uhyre stærk sæson. Chancer burde de i hvert fald få masser af.

 

Vi vil også pege på de tre klassementstalenter Ilan van Wilder, Mark Donovan og Thymen Arensman. Som nævnt ovenfor har de alle U23-resultater, der lover stort, men det vil trods alt være en overraskelse, hvis de i 2020 laver ”en Pogacar”. Arensman og Donovan havde begge svære 2019-sæsoner, og derfor er det måske især Van Wilder, man skal holde øje med næste år. 19 år er ingen alder, men det var det jo heller ikke for Remco Evenepoel. Potentialet er i hvert fald stort. Det er det også for ”næsten-verdensmesteren” Nils Eekhoff, men han er næppe en rytter, der kan vinde store spurter, og han vil nok i 2020 primært skulle hjælpe i sine foretrukne brostensløb, der ligner holdets mest markante satsningsområde. Her er det nok snarere Cees Bol, der vil kunne bygge videre på et flot 2019, hvor han særligt imponerede i et vindblæst Gent-Wevelgem, og man kan bestemt ikke udelukke, at han i 2020 kan levere resultater i nogle af de lettere brostensklassikere som eksempelvis løbet i Wevelgem.

Jai Hindley toer i Polen Rundt 2019
 

Vi vil også fremhæve Jai Hindley og Chris Hamilton, der begge to et stort skridt i 2019 efter at være gået helt i stå. Særligt i Polen Rundt var de svært imponerende, og det udmøntede sig i en 2. plads til Hindley. Begge har de en ringe enkeltstart og manglende stabilitet som store udfordringer i klassementssammenhæng, men i hvert fald ugelange etapeløb samt kuperede endagsløb burde kunne give resultater i 2020. Det kan de også for Robert Power, men for ham gælder, at stabilitet i endnu højere grad er en by i Rusland, og derfor skal man være varsom med at have alt for store forventninger, ligesom vi pgså stadig venter på at se Michael Storer bekræfte sig talent.

 

Endelig skal det blive interessant at se, hvor god en landevejsrytter den hurtige og alsidige tidligere crossverdensmester Joris Nieuwenhuis faktisk kan blive. Og så skal vi ikke glemme, at danske Casper Pedersen så ud til at gøre store fremskridt i Vueltaen, og selvom han i 2020 mest ligner en hjælper i brostensklassikerne, kan man have forventninger om, at han vil kunne sidde med betydeligt længere inde i finalerne.