Efter fjerdedagen i Berlin er Marc Hester og Oliver Wulff Frederiksen stadig med i et tæt kapløb i toppen sammen med to andre par.
Annonce
Seksdagesløbet i Berlin byder i disse dage på fænomenal kørsel af specielt tre par i toppen. Foruden det danske par nummer syv, ligger Morgan Kniesky og Theo Reinhardt i front, mens et umiddelbart podium sluttes af Wim Stroetinga og Moreno de Pauw.
Efter den første jagt på dagen kom danskerne i front. Jagten blev vundet af Denis Rugovac og Ludek Lichnovsky efter flere par længere nede i klassementet satte dagsordenen. Marc Hester præsterede også godt i Derny-disciplinen senere på dagen, hvilket gjorde, at danskerne lå lunt i svinget.
I 7,5 kilometer pointløbet fik Oliver Wulff ingen point, hvilket dog ikke gjorde noget, da de nærmeste konkurrenter heller ikke fik gjort noget ved pointene. I elimineringsløbet og den sidste jagt satte danskerne dog igen point til, og efter fjerdedagen er det dermed Kniesky og Reinhardt med 316 point i front, mens danskerne er kun ni point efter og den hollandske dup yderligere ét point efter danskerne.
Mens Danmark fik en dobbeltsejr i går i U23-klassen, er der i dag også succes hos U17-mændene. Conrad Haugsted og Noah Nielsen ligger på anden dagen på en andenplads. De fik nemlig kørt sig til en sejr i det sidste parløb i dag, hvorfor de nu ligger rigtig godt til i toppen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce