Elia Viviani har mildest talt haft en skuffende første sæson hos Cofidis. Han fortæller nu, at han hungrer efter succes på sit nye hold
Annonce
Elia Viviani skiftede fra denne cykelsæsons begyndelse Deceuninck-QuickStep ud med Cofidis Solutions Credits.
Uheldigvis tog italieneren ikke sit held med, da han skiftede. I år er det nemlig ikke lykkedes ham at vinde et eneste løb.
Dette er ellers ikke den vanlige kost for Viviani, der igennem de to forgangne sæsoner hos Quickstep har hevet mange flotte sejre hjem.
Viviani sætter selv ord på den skuffende sæson således:
”Jeg vil indrømme, at jeg ikke har været på mit bedste. Ellers ville jeg, på trods af problemerne, have vundet mindst én sejr. Jeg tror det er vigtigt at analysere alt, som ikke gik rigtigt. For det første troede jeg, at det ville være nemt at danne en sprintgruppe omkring mig igen, men det var ikke tilfældet,” udtaler Viviani til det italienske nyhedsmedie, La Gazzetta dello Sport.
Vivianis lead-out har. ifølge ham selv, ikke været hvad han har været vant til. Han er dog villig til også at give sig selv en del af skylden.
”Jeg tror vi deler et ansvar 50-50. Jeg er klar til at acceptere min del af skylden… Jeg vil ikke have endnu en sæson som denne. Vi er alle sammen på samme bølgelængde, vi skal bare træffe de rigtige beslutninger,” udtaler sprinteren
Når det kommer til visioner for næste år, er der ikke nogle klare mål for Viviani. Det eneste han ønsker er, at komme ud af sin tørke.
”Mit mål for 2021 er helt simpelt at vinde. Jeg er ligeglad med hvilket løb. Jeg har ikke nogle konkrete mål. Jeg vil starte på toppen og fortsætte, så jeg kan blive succesfuld igen,” slutter italieneren.
Vivianis største resultater har i år været to fjerdepladser på etaper i henholdsvis Giro d’Italia og Tour de France.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce