
Jay Vines sejr i Tour Down Under har givet UAE Team Emirates og Australien et boost på diverse ranglister.
Annonce
Jay Vine har givet UAE Team Emirates en tidlig føring på UCI´s holdrangliste.
Australierens triumf ved Tour Down Under har sendt storholdet i spidsen med 815 point, 33 flere end Team Jayco AlaUla på andenpladsen. Vine stod for 685 af pointene.
Jayco blev ledt af løbets nummer to, Simon Yates (525 point), og pointtrøje-vinder, Michael Matthews (142 point).
Ikke overraskende er Pello Bilbaos Bahrain Victorious nummer tre. Den spanske treer og etapevinder sikrede sig 395 point, mens en anden etapevinder Phil Bauhaus scorede 60.
Ineos og AG2R runder top fem af.
I bunden har Astana indledt 2023 lige så fattigt, som de kørte i stort set hele 2022. De 10 point, som Luis Leon Sanchez fik for sin samlede 33. plads, var de eneste, som det blåklædte mandskab scorede i WorldTour-løbet.
Annonce
Næstdårligste WorldTour-hold var Alpecin-Deceuinck med 63 point.
På den individuelle rangliste var der naturligvis store spring frem for Bilbao (17. -> 7.), Yates (39. -> 21.) og Vine (114. -> 39.). Ranglisten føres af Tadej Pogacar foran Wout Van Aert, Remco Evenepoel og Jonas Vingegaard.
På nationsranglisten har Vines sejr betydet, at Australien har overhalet både Danmark og Storbritannien. Danskerne er nu nummer syv, mens Belgien stadig topper suverænt.
Ranglisterne opdateres ugentligt natten mellem mandag og tirsdag dansk tid.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce