Sep Vanmarcke har ikke haft verden bedste forår med styrt og skader. Men i dagens Paris-Roubaix kørte han med blandt de bedste, inden han måtte skifte cykel i finalen. Den belgiske stjerne følte ellers, at sejren sad i benene.
Annonce
Det har ikke altid været nemt at være Sep Vanmarcke. Utallige gange har han styrtet i afgørende løbssituationer, der potentielt har kostet ham mange store sejre. Dette forår har også været plaget af styrt og skader, hvorfor den stærke belgier har været under sit vanlige niveau.
I sidste uges Flandern Rundt så han dog bedre ud end længe, så det var en fortrøstningsfuld belgier, der var stillet op som kaptajn for EF Education First i dagens Paris Roubaix. Han befandt sig også pludselig i finalen, hvor han dog måtte skifte cykel. Det kostede ham, ifølge ham selv, muligheden for at vinde løbet.
”Jeg vidste, at hvis jeg gjorde alt perfekt i dag, så kunne jeg vinde løbet. Og jeg gjorde alt perfekt. Jeg lavede ikke én fejl. Men så på Carrefour de l’Arbre holdt min bagskifter op med at virke. Jeg røg ned i 11’eren (det hårdeste gear på cyklen red.), og jeg kunne ikke gøre noget som helst,” siger Sep Vanmarcke ifølge holdets Twitter-profil.
”Jeg måtte vente i ti kilometer for at få en ny cykel og det dræbte mine ben fuldstændig. Jeg var nødt til at lade sejren smutte ud af hænderne. Jeg havde den ellers i benene, men på grund af min cykel, så kunne jeg ikke kæmpe med om den,” siger Sep Vanmarcke.
Det var i dag tredje gang i karrieren, at Sep Vanmarcke blev nummer fire i Paris-Roubaix. Han er også én gang tidligere blevet nummer to, da han i 2013 tabte tomands-spurten mod Fabian Cancellara.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce