\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Konkurrent ville ikke samarbejde
På kongeetapen stod det klart, at Liane Lippert fra Team DSM ville blive den store rival, da de to dystede på de afsluttende kilometer af femte etape. Tyskeren, som var få sekunder efter Uttrup i klassementet, ville ikke føre mere gående ind på sidste kilometer.
“Fandeme nej! Det får du ikke lov til,” tænkte Cecilie Uttrup Ludwig, da konkurrenten satte sig på hjul.
“Man bliver jo helt opsat på, at man skal ikke blive snydt. Den fedeste følelse i verden er jo at vinde, særligt når man ikke forventer det. Normalt har Liane en ret god spurt, så jeg anede ikke om hun ville slå mig. Men så åbnede jeg den bare - og så måtte jeg håbe at hun ikke kunne komme forbi. Og det lykkedes.”
Herfra skulle de 17 sekunder over Lippert forsvares på sidste etape. Sekunder, som Uttrup var klar til at forsvare med næb og kløer.
“På sidstedagen havde jeg sådan en følelse: ‘Det er nu, det skal vi være min. Den gule trøje føltes som mit ‘second skin’, hvis de vil havde den skal de flå den af mig’,” fortæller hun.
Undervejs forsøgte netop Lippert at komme af sted i finalen, men Uttrups holdkammerater lukkede attentatet ned. Selv sender danskeren en stor tak til kollegerne.
“Jeg kan ikke understrege nok, hvor flot holdet har kørt. Særligt på sidste etape sad de og patruljerede hele dagen. Det giver bare en ekstra motivation og en følelse af, at vi skal bare have den her hjem,” lyder det fra Uttrup.
Med den samlede sejr er Danmark sikret fuldt hold til verdensmesterskaberne, som køres i Australien i år.
Uttrups næste løb bliver Classic Lorient Agglomération - Trophée, også kendt som Bretagne Classic, samt Challenge by La Vuelta.