Simone Velasco skifter tilværelsen hos Neri Sottoli - Selle Italia ud med en kontrakt for det russiske mandskab Gazprom-Rusvelo.
Annonce
Det 23-årige italienske talent Simone Velasco fortsætter sin karriere hos Gazprom-Rusvelo. Velasco bliver belønnet for en god sæson med en ny kontrakt for det russiske mandskab, som satser på, at italieneren kan hente flere sejre til mandskabet.
I denne sæson har han hentet flere sejre, herunder en sejr i Trofeo Laigueglia, mens det også blev til en etapesejr i Settimana Coppi e Bartali.
”Jeg er meget glad for, at jeg har skrevet under med Gazprom-Rusvelo. Jeg er sikker på, at jeg har taget det rigtige valg. Løbsprogrammet for den kommende sæson passer mig fantastisk, og det udfordrer mig også mod nye højder. Jeg vil arbejde hårdt og gøre mit bedste for at få nye sejre til mit hold,” siger Velasco i en pressemeddelelse.
Holdets sportsdirektør Michele Devoti er ovenud begejstret for at have sikret sig det unge talent, som han kalder én af de mest fremtrædende i italiensk cykelsport.
”Simone Velasco er én af de tre bedste unge italienske ryttere i dag, så vi var ikke det eneste interesserede mandskab. Jeg er glad for, at vi blev enige, og at han vil køre for os i den kommende sæson,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce