I de seneste to sæsoner har den hjemlige cykelscene haft Koerner som én af de helt store historier, før hun inden denne sæson tog skridtet op på det ambitiøse Uno-X-projekt.

Starten for hende var flyvende. Knap var hun landet, før udsigten til stort forårsprogram i sportens største løb blev præsenteret for hende.

Selv beskriver hun landingsfasen på holdet som positiv.

Det fortæller hun i et længere interview med Feltet.dk, som vi her bringer første del af.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

”Tiden på holdet har været rigtig god. Jeg har bikset med lidt forskellige ting, lidt uheld, men altså holdmæssigt er det gået virkelig godt,” understreger Koerner.

”Jeg har altid følt mig tryg, velkommen, og at der var plads til mig. På den måde er det et helt fantastisk setup.”

Det med uheldene er dog desværre for hende et gennemgående tema for de første godt syv måneder med holdet. Det vender vi tilbage til.

Starter med lyn og torden i Belgien
Uheld har nemlig taget Koerner ud på en længere rejse efter debuten i Belgien i forårssæsonen, der blandt andet bød på Gent-Wevelgem, Strade Bianche, Omloop Het Nieuwsblad og Omloop van het Hageland.

Hun vidste godt, det ville blive hårdt allerede fra start at gå fra at vinde i Danmark til at bide skeer med profferne i udlandet. Selv følte hun dog, at det startede godt.

”Jeg kom fra at kunne vinde cykelløb, sådan relativt nemt, til at skulle hente flasker og ikke nødvendigvis gennemføre løbene, fordi det ikke var min opgave i sidste ende. Det var lidt svært at finde ro i fra start, selvom jeg fik at vide, at det var okay, og det var meningen, at alt tager sin tid,” fortæller hun, inden hun fortsætter:

”Jeg har i foråret haft nogle gode løb, også nogle af dem, jeg ikke gennemførte, som jeg føler, jeg kørte godt. Jeg har følt, jeg har fået det ud af dem, jeg skulle rent læringsmæssigt, og også mere end det endda i nogle af dem,” beretter hun om løbene på brostenene.

Hun fortæller, at da hun fik sit løbsprogram i december, var hun meget begejstret for udsigten, og selvom positionskampen undervejs blev en udfordring, så kom hun stærkere ud af løbene, end hun gik ind til dem.

Fra brosten skulle turen så gå videre til de ikoniske stigninger i Ardenner-området. Her med tryk på ’skulle’, for sådan blev det nemlig ikke.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

”Lige inden Ardennerklassikerne, som jeg skulle køre, og som jeg havde set frem til, får jeg corona på den dag, jeg skal afsted. Jeg basker virkelig meget med det, for jeg var én af dem, der var mindre heldig,” siger hun.

I godt en uge havde hun høj feber, og følgerne af forløbet tog hårdt på kroppen kort tid derefter. Turen tilbage til formen blev hård.

”For det første fordi, jeg havde været pishamrende syg, for det andet fordi jeg jo ikke har samme grundform som mine holdkammerater og kollegaer, da jeg ikke har cyklet, siden jeg var syv år gammel, som nogle af dem har,” fortæller hun og fortsætter:

”Jeg kommer ikke lige så hurtigt tilbage og har brug for længere tid.”

Frem og tilbage
Fremad gik det, og tilbage kom hun. Efter en længere pause stod hun klar til start i RideLondon, men her blev det til kun én times cykelløb.

”Som jeg følte, at det hele gik godt, og jeg skulle køre etapeløb i England, ryger jeg lige på hovedet efter en times cykelløb, og det var bare en kæmpe røvtur. Jeg var stadig ikke helt på toppen efter det første,” siger hun og beskriver efterfølgende sin frustration.

Det blev til en hjernerystelse, og en ny pause. Adspurgt om de mange uheld, fortæller hun dog med overskud:

”Jeg tror så også, at jeg skulle have haft en stor portion held, hvis jeg kom igennem denne sæson og tænkte, at det gik sgu meget godt. Jeg vidste godt, det ville blive en stor mundfuld for mig, men jeg føler, jeg er et sted nu, hvor jeg har accepteret, at det er sådan, det er,” siger hun, inden hun konstaterer:

”Hvis ikke det havde været i år, så havde det været næste år eller året efter. Vi kan lige så godt få de uheld overstået nu, og så komme i gang med det rigtige arbejde.”

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Koerner i landsholdstrikot i den forgangne sæson | Foto: Sirotti.

Hun erkender dog, at det har været udfordrende for modet undervejs, da hun bliver spurgt om dette. De mange setbacks har givet hende en stressende fornemmelse.

”Vi har et mega godt supportsystem på holdet, så jeg har fået mega meget hjælp, og fået andre punkter at udvikle mig på. Jeg har siddet og set cykelløb, lavet forudsigelser og nærstuderet, hvordan specifikke ryttere bevæger sig i feltet. Så jeg er blevet bedre til at køre cykelløb uden at køre cykelløb,” fortæller hun.

Ikke kun analysen af løb af og på cyklen har været på dagsordenen. Sideløbende med uheldene har Koerner således kunne træne flere af sportens facetter.

”Jeg har også trænet det at være mere professionel omkring træning. Sidste år hyggede jeg bare lidt om det, og tænkte ikke så meget over at slappe af og det hele. Det at have en mere professionel tilgang til afslapning, mad og jeg ved ikke hvad, hører også med og gør én bedre på længere sigt,” siger hun.

Ikke skræmt af det belgiske
Efter styrtet i London har Koerner og holdet lagt en plan for danskeren om, at hun skulle stille og roligt tilbage til løbsformen som alternativ til blot at blive kastet for løverne med det samme.

Det har blandt andet bragt hende til Belgien, hvor hun har kørt en række af de ikoniske og velkendte Kermesse-løb.

”Det har været planen, at jeg skulle stille og roligt i gang med at køre løb. Det var et ret voldsomt styrt i London, så det med at komme direkte ind på WorldTouren og køre superhårdt cykelløb var ikke lige sagen,” fortæller hun.

”Jeg var nede at køre nogle Kermesse-løb i Belgien, hvor jeg i starten kunne mærke, at jeg lige skulle tage mig sammen, men til sidst gik det okay. Jeg fik vundet lidt indlagte spurter og blev femmer i ét af løbene. Både det mentale og formen er på vej tilbage,” fortæller hun glædeligt.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Dertil kommer, at hun ikke længere mærker nogen eftervirkninger af styrtet. Det er således formen, der skal arbejdes på.

På den vis er Koerner også sluppet fra styrtet med nåde. Der har på tværs af sportsgrene gennem de seneste mange år været eksempler på atleter, der er slemt påvirket af hjernerystelse.

En bekymring, der dog nu er skrinlagt.

”Jeg var lidt bekymret der. Jeg synes, det var nederen at ligge herhjemme med hovedpine, træthed, og jeg ved ikke hvad.”

Går glip af Tour of Scandinavia
Sæsonen er dog på ingen måde slut for Koerner. Ej heller for resten af kvindefeltet. På Kongens Nytorv i København får Tour of Scandinavia sin dåb i dag.

Her var det meningen, at Koerner skulle have været til start i det første WorldTour-etapeløb for kvinder af den størrelse med udgangspunkt i Norden.

”Det var meningen, jeg skulle køre Scandinavia. Jeg har hele tiden følt, at hvis det gik rigtig godt, kunne jeg stadig nå at være klar, men i sidste ende har holdet vurderet, at det ikke ville være det bedste for mig lige nu,” fortæller hun.

Med henvisning til ovenstående sæsonhistorik er planen dog uden Tour of Scandinavia. Og Koerner er ikke sen til at fortælle, hvordan det var at erkende.  

”På den ene side er jeg følelsesmæssigt pisseskuffet over det, for jeg vil sindssygt gerne køre, fordi det er så fedt, at vi får det løb her i Skandinavien,” fortæller hun, inden hun dog fortsætter:

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

”Logisk set kan jeg godt se meningen i, at jeg ikke skal køre, for det er nok ikke det bedste for mig lige nu.”

Det betyder dog ikke, at hun har mistet modet. Nærmest tværtimod fortæller hun, at hun fortsat har både motivation og mod på at kæmpe sig tilbage til form. Allerede inden sæsonen er omme.

”Jeg har slet ikke mistet modet. Jeg arbejder meget hårdt på at komme tilbage og se, om jeg kan nå at få noget godt ud af resten af sæsonen.”

Hvilke løb, der venter for Koerner, kan du læse mere om senere på ugen på Feltet.dk, hvor hun også forholder sig til hendes VM-chancer.