38-årige Juan Jose Cobo blev i går erklæret skyldig i en dopingovertrædelse i en periode fra 2009 til 2011. Ifølge den spanske avis El País har dopingsagen dog været undervejs i nogle år.
Annonce
Den spanske avis El País erfarer, at UCI har arbejdet på dopingsagen vedrørende den 38-årige tidligere spanske Vuelta a España-vinder Juan Jose Cobo siden august 2014.
UCI bekræftede i går i en pressemeddelelse, at deres Anti Doping-myndighederne har fundet Cobo skyldig i en dopingovertrædelse i forbindelse med spanierens biologiske pas i perioden fra 2009 til 2011.
I 2014 var Cobo stadig en aktiv cykelrytter for det tyrkiske kontinentalhold Torku Sekerspor, og ifølge den spanske avis har UCI sanktioneret den 38-årige spanier af to omgange i henholdsvis 2015 og 2017, inden organisationen i går tildelte ham en tre årig karantæne med tilbagevirkende kraft.
Karantænen betyder, at Chris Froome muligvis bliver tildelt den samlede sejr ved Vuelta a España i 2011, hvor briten sluttede på en andenplads 13 sekunder efter Cobo. Men spanieren har nu en måned til at appellere beslutningen til Sportens Voldgiftsret, CAS, og ikke før sagen er lukket, vil der ændres på Vueltaens endelig klassement for 2011.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce