Som det første cykelhold, og måske første sportshold, bliver UAE Team Emirates i morgen vaccineret mod Covid-19 i Abu Dhabi, hvor hele holdet i dag mødes til træningslejr.
Annonce
Vaccineringen mod Covid-19 er så småt ved at komme op i fart i Danmark og i resten af verden.
WorldTour-holdet UAE Team Emirates' ryttere og stab vil modtage vaccinationen mod Covid-19 i morgen i Abu Dhabi, hvor hele holdet er på træningslejr, da det på grund af pandemien ikke var muligt at afholde den i Spanien, som ellers planlagt.
Holdets manager Mauro Gianetti har været stor fortaler for vaccinationen og har deltaget i eksperimentelle forsøg med vaccinen. Alle, der er tilknyttet holdet, vil få tilbudt en vaccine, men det vil være frivilligt om man ønsker at tage imod den, skriver TuttoBici.
Holdets stjernesprinter Fernando Gaviria har været smittet med Covid-19 hele to gange. Han burde være immun overfor sygdommen nu, men derfor er det stadig forståeligt, at holdet ønsker at sikre sig mod, at for eksempel Tour-vinderen Tadej Pogacar bliver smittet.
Årsagen til, at UAE Team Emirates kan blive vaccineret, er den, at de Forenede Arabiske Emiraters myndigheder har besluttet at tilbyde vaccinationen til sportshold.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce