Den irske mester, Conor Dunne, håber på at høste flere triumfer i det kommende år.
Annonce
Aqua Blue Sport lukkede efter den forgangne sæson, og dermed stod flere ryttere uden kontrakt. I dag kunne Conor Dunne dog offentliggøre, at han har skrevet under med Israel Cycling Academy på en etårig kontrakt.
Den usædvanligt høje irer, der måler hele to meter og fire centimeter, er glad for endelig at have fået en arbejdsgiver. Han håber på, at han kan fortsætte sin udvikling yderligere i det kommende år, der gerne skulle byde på flere sejre.
”Mit personlige mål er vinde løb i den irske mesterskabstrøje næste år og presse mig selv til at nå det. Jeg har beundret den måde, som ICA har arbejdet på. De har været super stærke og kørt godt som et hold i de løb, hvor jeg har kørt mod dem. Derfor ser jeg frem til at arbejde med dem næste år og indfri nogle ambitiøse mål sammen,” siger Conor Dunne til Cyclingnews.com.
Det irske mesterskab var Conor Dunnes eneste sejr i 2018.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce