Prøv vores nye app
Test: Assos Equipe RS Spring Fall
02. maj 2020 07:00
af Morten Andersen

Noget af det ypperste cykeltøj der kan trækkes på og potentielt en hel ny, funktionel dimension til forårs- og efterårsturene.

 

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Introduktion

Schweiziske Assos behøver sjældent nogen introduktion med deres lange historik i frontlinjen for udviklingen af tekniske cykeltøjsløsninger.

 

Nu har Assos udviklet en serie til forår- og efterår, hvor der traditionelt stilles store krav til tøjet med store udsving i temperatur, vind og vand.

 

Vi har testet et fuldt kit fra ’Spring Fall’-kollektionen.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Equipe RS Spring Fall Jacket

Feltet.dk's vurdering

Fakta:

Producent: Assos
Produkt: Equipe RS Spring Fall Jacket
Farve: Sort
Størrelse: XS–XL

Vejledende udsalgspris: 2329,- kroner

 

 

Test

Equipe RS Spring Fall Jacket er som navnet antyder lavet til forår og efterår. Nærmere bestemt i de tilfælde, hvor en langærmet trøje og vest ikke helt er nok. De dage – og især morgener og aftener – hvor kulden stadig bider.

 

Jakken kan bedst beskrives som en minimalistisk opbygget størrelse, hvor tankerne lettere ledes i retning af en langærmet jersey end en decideret jakke. Men kigger man den efter i sømmene, så er der alligevel en række features, der stikker ret meget ud.

 

For det første er jakken lavet i dobbelt lag på forsiden, hvor vindkølingen er størst. Vind- og vandtæt på ydersiden og ’hyggelig’ på indersiden med blød isolering. Ikke noget nyt her som sådan: Det gælder om at skabe et rum, hvor luften kan lægge sig rundt om kroppen og forblive opvarmet af kropstemperaturen.  

 

Dog er der en væsentlig detalje, som man nærmest skal kende for at opdage. På skuldrene er der nemlig ’huller’, hvor der er adgang til tomrummet mellem de to stykker stof. På jakken kan disse let lokaliseres, da de er udført i en gul kontrastfarve.

 

Disse to huller skal skabe kanaler, som skal fungere som en ventil, når man kører med høj intensitet. Når man sidder i den foroverbøjede position på cyklen, så kan man have brug for kølig, selv i koldt vejr, når intensiteten er høj. Men lyner man ned for jakken, så bliver det for koldt og man ender med materiale, der blafrer i vinden.

 

 

Ideen med den samlede, avancerede konstruktion er altså, at de to lag stof på én gang giver isolering og varme, men samtidig sørger for ’udluftning’, især når man sidder i en aggressiv position, hvor intensiteten som regel er højest.

 

Ud i forårsluften fungerer det rigtig godt. Som med de fleste features, så skal effekten opleves over tid for at de for alvor brænder sig fast i bevidstheden. Man mærker ikke de nye ventilfunktion direkte, men når man har kørt mange ture i jakken, så vænner man sig hurtigt til, at der er en rigtig god balance mellem isolering, beskyttelse og åndbarhed.

 

Jeg tilskriver det nu ikke kun den nyudviklede funktion. For jakken er fundamentalt bare rigtig fornuftigt opbygget og det gør en kæmpe forskel.

 

Det mest bemærkelsesværdige er den udtalte forskel mellem forside og bagside på jakken. Forsiden er kraftig og isoleret, mens bagsiden står i skarp kontrast med et tyndt mesh.

 

Jeg har aldrig set så udtalt en forskel. Men det giver mening. Det imiterer nærmest de danske ydersæsoner – skiftevis lune og iskolde. Og gerne i løbet af kort tid.

 

Det betyder i praksis, at man er pakket godt ind, der hvor man tager vinden, mens resten af jakken lader varmen dampe af hurtigt.
 

Og så er der noget ved fronten, som virkelig fungerer, for den ånder rigtig godt. Man kunne frygte, at man ville samle en masse varme foran og derved fugt, hvis temperaturen stiger, men faktisk har jeg kørt med jakken i op til 13-15 grader uden at koge over.

Derfor er den perfekt til kolde dage eller ture hvor man starter tidligt eller slutter sent.

 

Jeg har brugt jakken på masser af dage, hvor solen har været fremme og derved givet antydningen af varme, men hvor luften og temperaturen reelt har været kold. Den slags dage, hvor man let kan blive snydt og få klædt sig for varmt eller koldt på, alt efter hvilken type man er. Her har jeg brugt jakken her uden baselayer. Det fungerer faktisk rigtig godt og gør, at jakken bliver endnu mere alsidig.

 

Ud over funktionaliteten, så er det mest bemærkelsesværdige ved jakken pasformen.
Den er nemlig meget raceorienteret og særdeles vellykket.  Det kan være svært at ramme den helt rigtigt, når dele af produktet skal være isoleret. Men kombinationen med lettere tekstiler gør, at jakken sidder tæt og føles hurtig. ’

 

Især ærmerne er nyskabende, da de smager en del af aero. De er lavet i et tyndt stof kaldet SONIC, som har en anelse for på indersiden, men som ellers er helt fladt og tyndt. Samtidig er det stærkt elastisk, så det sidder til, som på en almindelig aerodynamisk jersey.

 

 

Det giver et stærkt samspil med resten af pakken, hvor den tynde bagside og tætte ærmer sørger for et tæt snit, mens forsiden giver beskyttelsen mod kulde og vind.

 

Alt i alt en avanceret løsning, hvor Assos for alvor spiller med musklerne i udviklingsafdelingen. Jakken er et lille mesterværk af sammensatte egenskaber og en hurtig og behagelig pasform.

Equipe RS Spring Fall Aero Gilet

Feltet.dk's vurdering

Fakta:

Producent: Assos
Produkt: Equipe RS Spring Fall Aero Gilet
Farve: Sort
Størrelse: XS–XL

Vejledende udsalgspris: 1799,- kroner

 

 

Vindvesten følger op på stilen fra jakken og tilbyder en solid forside, mens ryggen lader kroppen ånde. Det skal sikre en alsidig tilføjelse til de dage, hvor der er brug for ekstra beskyttelse.

 

Vesten er ret karakteristisk, for den er nærmest papirtynd. Derved er den også let, som ofte er et kendetegn, som de fleste stiller som krav til deres vindvest.

 

Softshell-forsiden er tætvævet og kraftig i overfladeteksturen, men fleksibel. Stoffet kaldes 2XS og selv om det er tyndt, så har Assos forsynet det med en membran, så det er både vind- og vandtæt.

 

Bagsiden er til gengæld helt tynd og tilbyder rigtig god udluftning. Stoffet er faktisk det samme, som Assos som regel bruger på lommerne på trøjerne. Så det har masser af elasticitet, samtidig med at det er stærkt.

 

 

Hele pakken er særdeles minimalistisk. Tynd, let, enkel – less is more!


Der er ingen fancy forarbejdning af eksempelvis hullerne til armene og vesten er syet sammen af skårede paneler, så der ikke er stof i overskud eller andet der tynger. Helt klart et produkt med fokus på race og det allermest nødvendige.

 

Forsiden i det tynde softshell er nok tynd, men alt andet end en tynd kop te. Der er nemlig masser af power i materialet, som let isolerer overkroppen og afviser vinden. Man får en høj ’beskyttelse-til-vægt-faktor’ og det gælder faktisk også på massefylden, hvor vesten ikke fylder meget i baglommen.

 

Den kommer helt sikkert med mig på tur, næste gang jeg skal ned og køre i bjergene. Den må nærmest være ideel til kølige nedkørsler, hvor der for alvor skal lukkes af for vinden.

 

 

I samspil med den føromtalte jakke så giver vesten et rigtig godt ’system’ til de koldere dage i ydersæsonerne. Sammen kan de klare ret lave temperaturer, men kan også skilles ad, når intensiteten eller temperaturen stiger.

 

Vesten har en dejlig pasform, hvis man er til det tætsiddende. Det matcher dermed igen jakken og har et raceorienteret fit, hvor man kan overveje at gå en størrelse op, hvis man ikke er til det helt tætte eller er kraftig bygget.

 

Vesten er et helt igennem ’no nonsense’ produkt, som bare fungerer og som ikke er forbeholdt én sæson, men er relevant hele året rundt.

Equipe RS Spring Fall Bib Shorts R9

Feltet.dk's vurdering

Fakta:

Producent: Assos
Produkt: Equipe RS Spring Fall Bib Shorts R9
Farve: Sort
Størrelse: XS–XL

Vejledende udsalgspris: 1799,- kroner

 

                                  

 

Disse shorts er en brobygger imellem deciderede sommershorts og Assos’ efterårsknickers.

 

De er det seneste medlem af S9-familien – navnet på den seneste generation af shorts fra schweizerne.

 

S9-serien blev til med inputs fra især de professionelle ryttere. Her var et kritikpunkt, at markedets nuværende shorts godt kunne have en tendens til at forskubbe sig en anelse på de dage, hvor man er rigtig meget op og ned i sadlen. Eller i løb hvor man gang på gang forcerer skarpe sving og læner sig langt til den ene side for derefter at spurte op i fart.

 

Det problem har Assos forsøgt at løse ved at udvikle et nyt selesystem: A-Lock.

 

Det mest markante ved dette system er det såkaldte Rollbar-system, hvor selerne ikke bare hæfter ét men to steder bagpå shortsene. Første punkt er øverst på buksekanten, mens den reelle nyskabelse er endnu en hæftning tættere på indlægget.

 

Det betyder således, at man har en firkant henover lænden, hvor selerne hæfter i hvert hjørne. Denne kaldes Ergobox og de dobbelte hæftninger skal være med til at skabe mere stabilitet 

 

Ude på cyklen mærker man tydeligt forstærkningen hen over lænden og den dobbelte hæftning bagpå kombineret med de kraftige seler trækker shortsene en lille smule op, sådan at disse flytter sig minimalt, når man bevæger sig på sadlen.

 

 

Der er simpelthen mere struktur og ’fasthed’ hen over lænderyggen.

 

Konstruktionen giver endnu mere stabilitet og struktur i shortsene, som sidder lidt tættere, uden at genere, og en rar fornemmelse af støtte og komfort hen over den nederste del af ryggen.

 

I forhold til sommershortsene i samme serie, så er disse kraftigere i materialet.

 

Indersiden er opbørstet og dermed både blød mod huden og lun. Ydersiden er vævet på en måde, så den får de samme afvisende egenskaber som resten af produkterne. Derved holder de både varmen bedre og afviser vind og vand.

 

Shortsene er virkelig bløde i kvaliteten og det er en fornøjelse at trække dem på.

 

Materialet er virkelig lækkert og indersiden er både varm og blød.

 

Pasformen er lavet til performance-orienteret cykling, så forvent et par shorts, som sidder til. Dog oplever jeg ikke, at de sidder lige så tæt som mange andre shorts i samme kategori. Det bidrager på én gang til et rigtig godt fit, hvor de nok sidder stramt og strømlinet, men samtidig giver plads, hvis man har lidt mere muskelmasse på lårene end en professionel rytter.

 

Det fungerer også i dette tilfælde ret godt, da man let kan få plads til løse ben under, som er et must på de fleste dage, hvor disse shorts kommer i spil.

 

Indlægget i shortsene er helt i top. Assos’ chamois har som altid rigtig høj densitet, hvilket betyder, at det ikke fylder unødvendigt meget, men yder masser af støtte og beskyttelse.

Spring Fall Booties

Feltet.dk's vurdering

Fakta

Producent: Assos
Produkt: Spring Fall Booties
Farve: Sort
Størrelse: 36-39, 40-43 og 44-47

Vejledende udsalgspris: 479,- kroner

 

 

Kolde fødder kan ødelægge selv de smukkeste ture. Men de fleste forbinder skoovertræk med vinterkørsel, snarere end solrige morgener på en forårsdag.

 

Det har Assos dog sat sig for at ændre med dette minimalistiske overtræk. Det er nemlig både let og faktisk også aerodynamisk. Faktisk så meget, at Fabian Cancellare bar dem, da han tog sin sidste sejr på enkeltstarten ved OL i Rio i 2016. Snak lige om en kvalitetsstempling af de aerodynamiske egenskaber!

 

Selve overtrækket er lavet helt uden lynlåse eller lignende. Det skal trækkes op på skinnebenet, inden man tager sine sko på og så kan det efterfølgende trækkes modsat ned over skoen.

 

Fraværet af en lukkemekanisme – typisk lynlås eller velcro – giver et ultra strømlinet og enkelt udtryk, som er virkelig fedt. Og så giver det en prisværdig lethed og enkelthed.

 

Selve overtrækket er nærmest delt i to, når vi snakker materiale. Selve foden er et lidt tykkere shell-materiele, som kan holde elementerne ude, mens ankelstykket (som går 10-15 centimeter op ad skinnebenet) er lidt tyndere og mere strækbart.

 

Det er enkelt og det er gennemtænkt.

 

 

Det virker såmænd også i en sådan grad, at den bedste karakteristisk er, at det her bare er et fedt produkt, der virker! Det varmer og er fint vind- og vandtæt, men det passer i sit materiale til foråret, så man heller ikke koger over.

 

Dermed får man mulighed for at have skoovertræk på de morgener, hvor man eller ville have ladet være – og frosset fødderne den første time – hvis man er vant til et kraftigere og mere traditionelt overtræk.

 

Kvaliteten er helt i top her og hvis man er omhyggelig, når man tager dem af og på, så holder de med garanti i mange sæsoner.

Konklusion

Equipe-produkterne her fra Spring Fall-kollektionen er på mange måder de ultimative produkter til de danske ydersæsoner.

 

Der er masser af beskyttelse i dem og det overrasker, for det er absolut en af Assos’ spidskompetencer. Hvor de imponerer mest er faktisk nok alsidigheden, for de er virkelig gearet til ret store temperaturudsving.

 

Derfor tåler de også masser af træningsintensitet uden at man koger over.

 

Prisen vidner om, at det er luksusprodukter, men man får også toppen af poppen – både med pasform, kvalitet og ikke mindst egenskaber.

 

Skal du lave en investering og cykler du meget hele året, så kan det sagtens være pengene værd.

 

Sådan har vi testet:
Vi har testet alle produkterne i det danske forår på både varmere dage og helt ned til 6-7 grader.

Stillet til rådighed af: Assos

 

TESTRAPPORT

Brand: Assos

Model: Spring Fall-kollektion

 

Hvad er produkterne lavet til?

Kollektionen er lavet til ydersæsonerne og tidspunkter på året, hvor temperaturen svinger.


Udtrykket er race-orienteret – det skal både se og føles hurtigt.

 

Hvilke særlige tekniske features har produktet?
Assos er garant for masser tekniske egenskaber og produkterne her er ingen undtagelse. Se teksten overfor for tilbundsgående analyse.

 

Her kan hurtigt nævnes jakkens revolutionerende udluftningssystem, softshell -materialerne samt opbygningen i S9-shortsene.

 

Bedøm produktets konstruktion

Alle produkterne er konstrueret til at modstå kulde og vind og fællesnævnerne er foret inderside, vand- og vindskyende yderside samt god mulighed for udluftning – primært via lette materialer på rygstykkerne.

 

Bedøm ydeevnen

Ydeevnen er ekstremt høj. Kombinationen af isolering og åndbarhed er meget veludført.

 

Bedøm kvalitet/holdbarhed

Kvaliteten er rigtig høj over hele linjen. Materialerne er gennemtænkte og skrædderhåndværket er udført upåklageligt. Selv efter gentagne vaske under test bærer materialet præg af at være helt nyt uden mærkbart slid. Assos’ tøj holder generelt godt, hvis man følger vaskeanvisningerne.

 

Bedøm pasform

Selvom tøjet er lavet til kørsel i koldt vejr, så er det stadig performance-orienteret. Det sidder godt til og har udtalte aero-elementer, såsom de ultrastrømlinede ærmer.


Det henvender sig til rytteren som kan lide at se hurtig ud og føle sig ligeså.

 

Bedøm størrelse

Jeg har kørt i medium med mine 75 kilo fordelt på 183 centimeter. Mange af materialerne har godt med stretch og er beregnet til at sidde tæt. Man kan overveje at gå en størrelse op, hvis man ligger mellem to størrelser eller er lidt mere kraftig af bygning.

 

Bedøm vægt

Væddeløber-filosofien spiller ind her og strømlinede materialer er lette i forhold til den funktion, som tøjet tjener.

 

Bedøm komfort
Alle produkterne har netop komforten som en af sine helt store fordele. Shortsene sidder godt og både indlæg og det forede materiale scorer højt. Jeg har brugt jakken uden baselayer – så komfortabel er den.

 

Bedøm ’Value-for-money’

Der er ingen tvivl om, at vi her er i superligaen også rent prismæssigt. Det er en dyr investering og henvender sig til rytteren som prioriterer luksus.

 

Omvendt er den luksus og bakket op af sublim ydeevne og komfort. Man kan godt finde billigere produkter, der fungerer fortrinligt under samme forhold, så serien her er til feinschmeckeren.

 

Hvad kunne du især lide ved produktet?
Aero-udtrykket og -følelsen, vanvittig ydeevne, lækker kvalitet – følelsen af luksus!

 

Var det noget som du ikke kunne lide?
Vesten har potentiale til alle årstider, så det havde været fedt med et par lommer bagpå. Dens ydeevne gør, at man sagtens kan køre med den hele dagen.

 

Hvordan er prisen sammenlignet med andre, tilsvarende produkter?
Sammenligner man luksusprodukterne på tværs af brands, så er prisen tilsvarende – måske lidt højere.

 

KONKLUSION

Nød du at køre med tøjet?


Ja, produkterne her er den ultimative luksus til de danske ydersæsoner.

 

Om testeren:

Alder: 36
Højde: 183 cm
Vægt: 75 kg

Jeg har cyklet i: 11 år 
Så ofte cykler jeg: 2-3 gange om ugen

Jeg kører disse discipliner: Landevej

INFO
Arkiv: Beklædning og beskyttelse
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 25. april 2024

Landevej
Følg enkeltstarten i Romandiet og kongeetapen i Tyrkiet
Landevej
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation
Landevej
Evenepoel tilbage på landevejen
Landevej
Topsprinter får debut efter lang skadesperiode
Landevej
Danske hold uden succes i Italien

Annonce

Landevej
Ny triumf til Lidl-Trek-talent
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”
Landevej
Video i artiklenSe Lunds reaktion på ny sejr

Annonce

Landevej
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lunds anden store sejr
Landevej
Total dominans af UAE
Landevej
Video i artiklenLund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Annonce

Landevej
Video i artiklenTobias Lund vinder for anden dag i træk
Landevej
Ayuso ser frem til enkeltstart: Perfekt på papiret
Landevej
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut
Landevej
Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia
Landevej
Kron før 2. etape: Håber på at vise noget
Landevej
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Annonce

Landevej
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund triumfere i Tyrkiet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!

Annonce

Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Motion
Første cykelmagasin på gaden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Annonce

INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewHjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre
Landevej
Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads
Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr
Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
VIS FLERE

Annonce