
Jakob Fuglsang runder i år de 37 somre, men han er alligevel opsat på at vise alle, at den pauvre 2021-sæson kun var et tilfælde, ikke et tegn på et generelt niveaufald.
Annonce
Jakob Fuglsang er revanchelysten.
Den dobbelte monumentvinder havde en, efter hans høje standarder, skidt sæson i fjor, men skiftet fra Astana til Israel Premier Tech har igen sat en ild under Fuglsang, der ønsker at vise, at 2021 var et éngangstilfælde.
Derfor har han heller ikke tænkt sig at stille sig tilfreds med at gå efter mindre løb henover sæsonen - nej, det er stadig de absolut største klassikere, der motiverer danskeren.
Dansk etapesejr og en dansker i gult? Hør Radio Tour svare på påstande om Tour de France 2022
”Sidste sæson var ikke min bedste, men jeg vil gerne vise, at det var et éngangstilfælde, at det bare var én dårlig sæson. Jeg vil forsøge at køre med om sejre fra sæsonstarten. Strade Bianche er et stort mål, og jeg vil bestemt også tænke på Flandern Rundt og især Ardennerne, som er et andet af mine store mål,” fortæller Jakob Fuglsang til holdpræsentationen af Israel Premier Tech.
I år kommer Fuglsang som noget nyt til at danne duo med canadiske Michael Woods, der også er lidt af en ardennerspecialist i samme kaliber som Fuglsang. Det kan naturligvis give lidt knas med fordelingen af kaptajnrollen, men Fuglsang ser det mest af alt som en fordel, at de nu er to, der kan spille en rolle i finalerne.
”Vi kan begge køre finale i et monument, så det bliver godt at kunne spille forskellige kort. Det vigtigste er, at mindst én af os vinder et stort løb i år,” lyder det fra Fuglsang.
I morgen kan du her på Feltet.dk læse, hvorfor sportsdirektør Nicki Sørensen tror, at Fuglsang på ingen måde er færdig i verdenseliten.
Annonce
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce