I dag starter det fire dage lange UCI-etapel\u00f8b Tour of Malopolska (2.2).<\/p>","
L\u00f8bet f\u00e5r deltagelse af fire danske hold: Kontinentalholdet Restaurant Suri - Carl Ras samt DCU-holdene Team Give Elementer, Team CO: Play - Giant Store og Team Aalborg - Sparekassen Danmark.<\/p>","
En officiel startliste forekommer ikke til l\u00f8bet, men til Feltet.dk har de respektive danske hold fortalt om deres trupper.<\/p>
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
Se afslutningen p\u00e5 MercanTour<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
Restaurant Suri - Carl Ras
Christian Lindquist
Martin Pedersen
Gustav Frederik Dahl
Alexander Arnt Hansen
Magnus Bak Klaris
Jakob Egholm
Team Give Elementer
Mathias Kirk
Mads Mondrup
Jacob Vestergaard
Emil Tønnesen
Jacob Schebye
Martin Szokody
Sportsdirektør Henrik Nielsen udtaler:
Vi kører for Schebye. Ud af de seks, som vi har med, er han uden tvivl den, der er bedst op ad de bakker, vi skal op ad i Polen. Og han bliver godt hjulpet af de andre, så længe det overhovedet er muligt.
Alt efter, hvordan det ser ud efter prologen og 1. etape, tager vi stilling til, hvordan vi griber 2. etape an. Der er godt nok en del højdemeter, men er vi to-tre mand med de forreste hen over den sidste top, så kan alt ske. 3. etape kommer lidt af sig selv, da afslutningen siger 11 km med 7,5 % i snit i runde tal. Her skal vi have placeret Schebye blandt de forreste.
Vi prøver at koncentrere os om det, vi selv er gode til. At hjælpe teamet til den bedst mulige placering og skeler ikke så meget til de andre. Der er selvfølgelig et par hjemmebaneteams, som vi måske kan bruge taktisk, hvis vi er dygtige og heldige nok på dagen, så dem holder vi os nok til.
Team CO: Play - Giant Store
Jasper Lonsdale
Pelle Køster
Lucas Toftemark
Emil Hyllested
Phillip Mathiesen
Holdmanager Jesper Thiesen oplyser, at holdet kun stiller med fem mand, da Mathias Matz styrtede i mandagens 3. afdeling af Pinse Cuppen. Derudover er et par andre ryttere spærret af gymnasieeksaminer.
"Vi kører med de fire store kontihold og passer på vores bjergrytter, Jasper, til de sidste stigninger. Eventuelt kører en af de andre med et morgenhug. Vi savner dog vores Matz til at kunne gøre en forskel på de fladere stykker."
Team Aalborg - Sparekassen Danmark
Kevin Bihel
Alexandru Ionut Antoniu
Lukas Lund
Jonas Østergaard Sørensen
Jacob Gye
Thomas Decker
Sportsdirektør Mads Hardahl udtaler:
”Vi kommer til Tour of Malopolska med Kevin og Alexandru som vores bedste kort, når det går op ad. De er begge to formstærke på nuværende tidspunkt, og det er derfor også de to, vi kommer til at køre for i løbet.”
Kevin kommer lige fra et femdagsetapeløb (Orlen Nations Grand Prix, red) med U23-landsholdet, så det er lidt en ubekendt faktor, hvor meget han har nået at restituere på de få dage, der er mellem løbene.”
”Vores mål er at kunne lave et top 10-resultat på minimum én af etaperne. Ligeledes er det målet, at vi kan nærme os en top 10 i klassementet.”
Alle fire danske hold kørte også løbet i 2022. Her blev Suris Bak Klaris bedst placerede på en samlet 12. plads. Det blev ikke til nogen danske etapesejre. Årets løb byder på en 1,4 kilometer lang prolog efterfulgt af tre linjeløbsetaper. Alle tre er stærkt kuperede, og både 1. og 3. etape slutter op ad.