Astanas Alexey Lutsenko kørte solo over målstregen på anden etape af Tour of Oman, hvor holdets sportsdirektørbil fik stor betydning i søndagens finale for den 26-årige kasakhstaner.
Annonce
Lutsenko vandt sidste års Tour of Oman, og i år har Astana-rytteren igen sat sig for at vise sig frem på den Arabiske Halvø.
Allerede før dagens anden etape var 26-årige Lutsenko meget motiveret, efter han sidste år måtte tage til takke med en tredjeplads i den samme finale.
“Jeg gik ind til løbet med en ambition om at vinde mindst én etape. Derfor er det rart allerede at have opnået det. Jeg var motiveret forud for dagens etape, da jeg vidste, at den passede godt til mig. Sidste år blev jeg treer her, så jeg vidste, at en etapesejr var mulig," siger Lutsenko.
Finalen på anden etape blev en intens kamp mellem feltet og Lutsenko i front, der fik stor hjælp fra sportsdirektørens stemme over radioen på de afgørende kilometer.
“Min sportsdirektør førte mig gennem de sidste kilometer, hvilket gav mig en god motivation. De sidste to kilometer var hårde, men jeg var i stand til holde mit forspring indtil målstregen," tilføjer Astana-rytteren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce