Han var feltets hurtigste sprinter, da VM fandt sin afgørelse.

Alligevel blev det ikke til VM-guld og regnbuestriber for danske Anders Foldager.

Med 500 meter til mål var den tidligere OL-roer Jason Osborne nemlig stukket af, og den 26-årige tysker skulle køre afsted med guldet, mens Foldager måtte tage til takke med sølvet foran landsmanden Nicklas Amdi Pedersen.

Ikke desto mindre var der jubel i den danske lejr, da rytterne kørte over den virtuelle målstreg.

De to medaljer var nemlig kulminationen på en stor dansk indsats, som Frederik Muff og Michael Valgren grundlagde, før Foldager og Amdi kunne spurte medaljerne hjem på målbakken.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

”Valgren og Muff lavede et fantastisk arbejde med at holde styr på feltet. Det var fedt at vise, at vi var den stærkeste nation i dag”, siger Foldager til Feltet.dk.

VM-løbet blev kørt i noget lavere tempo, end danskerne havde forventet, og det var da også et stort felt, som samlet tog hul på den godt én kilometer lange målbakke Zwift KOM.

Her placerede danskerne sig solidt i front med Muff, Foldager og Amdi, men ingen af de danske drenge kørte med, da Jonas Rapp med landsmanden Osborne på hjul forcerede med 500 meter til mål.

I Foldagers tilfælde skyldtes det ikke mangel på power. Tværtimod mener danskeren, at han godt kunne være kørt med Osborne.

I kampens hede vurderede han imidlertid, at tyskerne havde åbnet for langt fra mål.

”Jeg sidder lige på dæk af dem, da de kører. Men alle andre gange, at vi har kørt, der har det været for tidligt. Så jeg tør ikke gå med. Så går den i stå, et sted hvor den normalt ellers ikke plejer. Så han fik fem sekunder, og det kunne vi ikke lukke”, fortæller danskeren og uddyber:

”De rammer et vanvittigt godt moment. Alle var lige kommet lidt for langt frem i forhold til, hvad de ønskede. Så alle holdt igen, og så kom de to forbi. Det var genialt kørt af dem”.

I stedet for at følge tyskernes tidlige ryk lod Foldager sig falde tilbage til omkring 10. position, inden han 300 meter fra mål åbnede sin spurt.

Herfra overhalede danskeren samtlige konkurrenter, inklusive sin egen landsmand Amdi, på sin vej til sølvmedaljen, 1,74 sekunder efter den tyske verdensmester.

”Jeg havde poweren til sidst. Nicklas kom ind i min draft. Vi kørte spurten helt perfekt. Havde han (Osborne, red.) ikke været derude, havde vi smadret dem”, udtaler Foldager, der i sekunderne efter løbet hamrede sin næve i styret.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

”Lige der var jeg sindssygt træt af det. Jeg var jo den hurtigste i feltet på bakken. Var den ikke gået i stå, var jeg blevet verdensmester. Andenpladsen kan man ikke bruge til helt vildt meget”.

Da Feltet.dk få minutter senere fangede Foldager, var skuffelsen fortsat intakt, men danskeren havde alligevel overskud til at reflektere over sin og det danske holds store bedrift.

”Lige nu er jeg selvfølgelig lidt skuffet. Når man vinder en sølvmedalje ved VM, så er det sådan set ligegyldigt, om hele eliten synes, at det (e-cykling, red.) er noget fis. For os betyder det en del, og vi har brugt rigtig meget tid på det”, forklarer han og tilføjer:

”Alle mine holdkammerater har holdt off-season og hygget sig. Jeg har holdt skruen i vandet - trænet, spist ordentligt, haft fokus på vægt, kørt løb hele tiden og passet skole samtidig. Når jeg lige kommer hjem og får tænkt over det, så tror jeg, at det er sindssygt stort. Sindssygt stort”.

Mens Foldager i højeste grad har etableret sig i den virtuelle verdenselite, mangler den 19-årige dansker fortsat sit gennembrud på landevejen.

Med VM-sølvet gav den 19-årige Herning-rytter adskillige WorldTour-profiler baghjul, men det får ham ikke til at forvente, at de store landevejshold har fået øjnene op for ham.

”Det håber jeg da. Det ville være fedt. Men jeg tror ikke, at folk har respekt nok for det endnu. Selvfølgelig kan det være, at der sidder nogle proffer nu og tænker: ”Hold kæft man, hvordan kan de køre så stærkt?”, og så fortæller det til deres sportsdirektør. Umiddelbart tror jeg ikke, at det får nogen betydning. Var jeg blevet verdensmester, så havde det nok været noget andet”, slutter han.

Mens Anders Foldager og Nicklas Amdi blev toer og treer hos herrerne, sluttede Annika Langvad som bedste dansker hos kvinderne på en sjetteplads.