Filippo Ganna har sat sin underskrift på en etårig aftale.
Annonce
Over de sidste par år har Filippo Ganna etableret sig selv som et af verdens største tempotalenter. Han er dobbelt verdensmester i individuel forfølgelse på banen, og i starten af denne måned tog han sølvet ved de italienske mesterskaber i enkeltstart.
Disse præstationer har for alvor fået åbnet øjnene for ham hos de største hold. Team Sky har i dag nemlig offentliggjort, at de har skrevet kontrakt med den 22-årige italiener. Ganna er meget stolt over, at han i næste sæson skal repræsentere det britiske storhold.
”Det er et fantastisk skifte for mig til et hold som dette, og jeg håber, at jeg kan fortsætte med at udvikle og forbedre mig. Jeg er spændt på at møde holdet til den første træningslejr og begynde samarbejdet,” siger Ganna i en pressemeddelelse.
"Holdet er virkelig imponerende i deres tilgang til enkeltstarterne og holdtidskørslerne, og her føler jeg, at jeg kan udvikle mig. Derudover ser jeg frem til endagsløberne og de korte etapeløb. I 2018 startede jeg med at køre klassikerne som professionel, og det er endnu et område, jeg gerne vil fokusere på og en dag være i stand til at være med i front.”
Filippo Ganna vandt U23-udgaven af Paris-Roubaix i 2016.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce