Giro di Sicilia bliver måske snart at finde på UCIs løbskalender igen. Et firedagesløb på Middelhavets største ø bliver muligvis allerede aktuelt i år, men ellers håber RCS på at få plads til det i april 2020.
Annonce
Giro di Sicilia bliver med stor sandsynlighed en realitet enten i år eller næste år, og her kommer løbet til at få en placering i april, formentlig midt under ”den hellige uge” med Flandern Rundt og Paris-Roubaix.
Flere regionale politikere er store fortalere for et etapeløb på øen, der ofte har fået dårlig omtale i mange medier grundet store problemer med den italienske mafia. Løbet skal skaffe positiv omtale, øget turisme og forhåbentlig tiltrække lokale stjerner som Vincenzo Nibali.
Løbet vil derudover blive et alternativ til Baskerlandet-Rundt, der i flere år har været mange ardennerspecialisters foretrukne løb til at finpudse formen frem mod de eksplosive endagsløb, ligesom Grand-Tour-kaptajner måske også vil kunne tiltrækkes, da kalenderplaceringen gør det ideelt til Giro d’Italia-forberedelse.
Sicilien er dog ikke kun på udkig efter sit eget etapeløb. Giro d’Italia var både i 2017 og 2018 forbi vulkanen Etna, og den sicilianske guvernør Nello Musumeci fortæller i et interview med ANSA, at han håber på, at Sicilien igen kan lægge asfalt til Giroen næste år.
”Vi arbejder på at Sicilien igen kan være vært for Giro d’Italia-etaper næste år, og med en endnu større rolle i 2021. Vi tror, at store sportsbegivenheder er en god måde at fremvise Sicilen på,” siger Musumeci.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce