De seneste to dage har været en magtdemonstration for Astana i Vuelta Ciclista de Murcia, og Luis Leon Sanchez tog i dag sejren i løbet på den sidste etape.
Annonce
Luis Leon Sanchez og Alejandro Valverde sad sammen i finalen, hvor verdensmesteren ellers lignede den stærkeste af de to ryttere.
Det forhindrede dog ikke Sanchez i at snuppe sejren alligevel. Efter at have været hægtet af kom Sanchez tilbage til Valverde og blæste forbi ham i spurten.
”Vi kørte alle sammen et rigtig fedt og stærkt løb. Det var svært at styre Alejandro Valverde på finalestigningen, men jeg kunne lige følge ham og senere kontrollere ham på de sidste kilometer,” siger Sanchéz til holdets hjemmeside.
Luis Leon Sanchez er svært tilfreds med dagens præstation, hvor Astana igen dominerede og endte med at vinde samtlige klassementer i løbet, herunder en bjergtrøje til Jakob Fuglsang.
”Jeg gjorde mit bedste i finalen og jeg er glad for at tage denne sejr. Det er et vigtigt øjeblik for mig, da det er et hjemmebaneløb,” siger han.
35-årige Luis Leon Sanchéz vandt også løbet sidste år, hvor han dengang også slog Alejandro Valverde i det samlede klassement.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce