Søndag den 13. december var der indbrud i Specializeds hovedkvarter, hvor der blev stjålet cykler til en samlet værdi af ca. 970.000 danske kroner. Blandt andet Peter Sagans Paris-Roubaix cykel fra 2018.
Annonce
De amerikanske cykelproducenter Specialized, fik sig noget af et chok, da de søndag kunne konstatere, at der havde været indbrud i hovedkvarteret i Morgan Hill i Californien.
Indbrudstyvene gik efter guldet og endte med at løbe med cykler for en totalværdi af ca. 970.000 kroner.
Grunden til den store sum skal findes i det faktum, at indbrudstyvene brød ind i Specialized-museet og løb med cykler, som flere prominente ryttere har vundet store løb på.
På museet blev der mindst stjålet 16 dyre og speciallavede cykler.
Ifølge CyclingTips er tyvene blandt andet løbet med den S-Works cykel, som Peter Sagan vandt Paris-Roubaix med, en S-Works Tarmac-cykel, som Fabian Cancellara fik speciallavet i anledningen af hans gule trøje i 2010 og en S-Works Shiv, som Tony Martin vandt sølv på ved de olympiske lege i London.
En repræsentant fra Specialized har fortalt til CyclingTips, at ingen medarbejdere har været i fare eller set noget, da indbruddet skete over weekenden.
Specialized har desuden udloddet en gevinst på 25.000 dollars svarende til ca. 150.000 danske kroner, hvis man kan komme med informationer, der kan føre til at cyklerne vender hjem igen
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce