Peter Sagan har tilsyneladende ingen planer om at forlade Vueltaen før tid for at koncentrere sig om VM. Han vil beholde pointtrøjen.
Annonce
De fleste synes sikkert hverken, at Peter Sagans Vuelta a España har været særligt succesfuldt indtil videre, eller at han har været specielt godt kørende. Ikke desto mindre betød gårdagens andenplads efter suveræne Elia Viviani, at verdensmesteren lige akkurat samlede nok point til at gå forbi Alejandro Valverde i kampen om pointtrøjen.
Udover Grand Tour-debuten i Vueltaen 2011 har Peter Sagan vundet pointtrøjen i alle sine gennemførte Grand Tours, og det er da heller ikke sådan, at han bare er ligeglad med konkurrencen.
”Jeg gjorde mit bedste i finalen, og på trods af at jeg kun kom andenpladsen, er jeg nu i den grønne trøje. Det er jeg glad for, og jeg vil forsøge at fastholde trøjen, så længe jeg kan,” siger Peter Sagan til sit holds hjemmeside.
Inden løbet blev der spekuleret i, om superstjernen ville udgå midtvejs for at koncentrere sig om at forsøge at vinde sit fjerde verdensmesterskab på stribe, men det tyder disse udmeldinger dog ikke på.
Under alle omstændigheder bliver det med blot to flade etaper tilbage svært at holde trøjen helt til Madrid, da ruten i høj grad begunstiger Valverde. Peter Sagan har dog tidligere klaret sværere udfordringer.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce