
Onsdag afgik 51-årige Davide Rebellin ved døden efter et trafikuheld i Italien. Nu taler hans enke ud om den forfærdelige situation.
Annonce
”Jeg kan ikke forstille mig et liv uden dig.”
Sådan skriver Davide Rebellins enke, Françoise Rebellin, i en besked offentliggjort af det italienske medie Gazzettino.
Det er første gang, hun udtaler sig offentligt, efter hendes mand onsdag blev dræbt i en trafikulykke.
Davide Rebellin blev kørt ned af en lastbil i en højresvingsulykke af en 62-årig lastbilchauffør fra Tyskland.
Ulykken skete kort efter den 51-årige cykellegende havde indstillet sin historisk 30 år lange karriere, hvilket hans efterladte enke særligt begræder i beskeden.
”Vores planer for fremtiden, der endelig var ved at tage form efter din karriere, kommer aldrig til at ske. Det er hjerteskærende,” skriver enken.
Annonce
I den dybt rørende meddelelse fortsætter Françoise Rebellin:
”At forestille mit liv uden dig er hjerteskærende. Rædslen af, hvad der er sket, er hjerteskærende. At vide, at vi aldrig vil kramme hinanden igen, aldrig tale sammen igen, aldrig vågne op i hinandens arme igen, efterlader mig i stykker. Du er min engel, min elskede.”
Kort efter nyheden om det tragiske dødsfald har en række af personligheder i cykelverden reageret og sendt deres varmeste tanker og kondolencer til Rebellins enke.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce