"Kondoren" tror på, at der er store ting i vente for sit Arkéa-Samsic-mandskab.
Annonce
I sidste uge fik Nairo Quintana en perfekt start på denne sæson, da han vandt Tour de la Provence samlet. Undervejs blev det også til en dominerende etapesejr, da han vandt kongeetapen til Mount Ventoux i overlegen stil.
Den 20-årige colombianer, der igen i år satser på Tour de France, var efter gårsdagens sidste etape en meget glad mand. Han uddelte desuden masser af ros til holdkammeraterne, og han ser allerede frem til de kommende løb, hvor han igen vil blande sig i kampen om sejren.
”Jeg er meget glad for at have vunder Tour de la Provence. Det var det, jeg kom efter sammen med alle mine holdkammerater, som var blændende igen i dag. Vi har arbejdet hårdt for at opnå denne præstation, og det faktum, at vi har opnået dette, åbner en ny æra for hele Arkéa-Samsic-teamet,” siger Quintana i en pressemeddelelse.
”Det er en god start på sæsonen for mig men også for mit hold, der har vist stort sammenhold her i Provence. Vi har alle haft en god uge med en meget flot sejr til Nacer Bouhanni på 1. etape, hvilket fik holdet på rette spor med det samme.”
Nairo Quintana skal i aktion igen i denne weekend, når Tour du Var løber af stablen fra fredag til søndag.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce