Iført den grønne trøje vandt Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) Shanghai Tour de France kriterium fredag foran Geraint Thomas (Team Sky) og europamesteren Matteo Trentin (Mitchelton-Scott).
Annonce
Selvom det er offseason for mange ryttere, så køres der stadig løb i Kina. Flere profiler havde taget turen til Asien for at køre gadeløb i et stort show, hvor rytterne inden løbet skrev autografer og kørte cykelløb mod de lokale børn og optrådte i farverige kinesiske dragter.
Vinderen af Tour de France, Geraint Thomas, forsøgte sig med en lang spurt, men Sagan kom hurtigt på hjul og gik forbi briten inden det sidste sving på opløbstrækningen og kunne hæve armene som vinder, foran Geraint Thomas og med europamesteren, Trentin, på tredjepladsen. De tre ryttere var kørt væk fra feltet.
Franskmanden Pierre Latour (AG2R La Mondiale) vandt ungdomskonkurrencen, mens Marcel Kittel (Katusha-Alpecin) vandt pointkonkurrencen. Mitchelton-Scott blev bedste hold i løbet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce