De n\u00e6ste to etaper er begge flade, men i offentligg\u00f8relsen af ruten advarer ASO om, at vinden her meget vel kan komme til at spille en faktor, som det ogs\u00e5 tidligere er set ved l\u00f8bet.<\/p>","
Dern\u00e6st venter l\u00f8bets eneste enkeltstart, som er p\u00e5 15 kilometer og indeholder to mindre bakker p\u00e5 den f\u00f8rste halvdel. Dermed kommer enkeltstarten en etape tidligere end sidste \u00e5r, hvor den desuden var ti kilometer l\u00e6ngere.<\/p>","
S\u00f8ndag byder p\u00e5 5. etape og den sidste chance for sprinterne til at k\u00f8re om sejren. Den 227 kilometer lange etape er dog langtfra flad, og et morgenudbrud vil utvivlsomt tro p\u00e5 dets chancer for at holde hjem.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Løbet går herefter ind i dets afgørende fase med 6. etape til Apt, der sender rytterne over hele fire kategori 2-stigninger og to kategori 3-stigninger, før en tre kilometer lang nedkørsel vil føre rytterne ned til mål efter 160,5 kilometer.
Den efterfølgende dag venter kongeetapen så, når feltet for første og eneste gang i løbet skal slutte på en stigning. Én kategori 1-stigning og to stigninger i kategori 2 venter, inden Valdeblore La Colmiane (16,3 km, 6,3 %) udgør finalebjerget.
Målstigningen er en særdeles stabil en af slagsen med procenter konstant liggende mellem seks og otte hele vejen til stregen. Bjerget blev senest brugt ved løbet i 2018, hvor Simon Yates med en solosejr kørte sig i gult.
Kongeetapen vil desuden give en smagsprøve på det kommende Tour de France, da Valdeblore La Colmiane skal bestiges som løbets første reelle bjerg på 2. etape.
Paris-Nice 2020 afsluttes med den klassiske bjergrige og korte etape omkring Nice. Etapen er dog på papiret lettere end i de seneste år, hvor der har været fem eller seks stigninger på programmet.
I år venter ”blot” fire, hvilket blandt andet skyldes, at den traditionsrige Col d´Eze er blevet forbigået. Også Chemins-stigningen, som i de seneste to år har været etapens sidste stigning før nedkørslen til byen, er blevet fjernet.
Fravælgelsen af de to stigninger skal ses i lyset af, at finalen på 2. etape af årets Tour de France udgøres af netop disse to stigninger.
Ved Paris-Nice skal den lettere kategori 3-stigning, Cote d´ Aspremont, i stedet bestiges som sidste udfordring på den afsluttende 8. etape, inden det igen slutter med en nedkørsel til Nice.
Aspremont-stigningen vil cykelfans også få et særdeles godt kendskab til under Touren, da den skal passeres hele tre gange på 1. etape den 27. juni.
Sidste års Paris-Nice blev vundet af Egan Bernal foran Nairo Quintana og Michal Kwiatkowski.
Paris-Nice-ruten 2020:
1. etape: Plaisir-Plaisir, 154 km (bakket)
2. etape: Chevreuse-Chalette-sur-Loing, 166,5 km (flad)
3. etape: Chalette-sur-Loing-La Châtre, 212,5 km (flad)
4. etape: Saint-Amand-Montrond-Saint-Amand-Montrond, 15,1 km (enkeltstart)
5. etape: Gannat-La Côte-Saint-André, 227 km (flad)
6. etape: Sorgues-Apt, 160,5 km (bakket)
7. etape: Nice-Valdeblore La Colmiane, 166,5 km (bjerg)
8. etape: Nice-Nice, 113,5 km (bakket)