Løbets rolle og historie

Vuelta a Murcia var engang et af de mange etapeløb over fem dage, der var spredt ud over kalenderen og gjorde den spanske cykelscene til en af de travleste. I de senere år har den dårlige økonomi i et af cykelsportens traditionelle kernelande imidlertid haft den effekt, at mange løb er forsvundet, og nu om dage må endda WorldTour-løbene Volta a Catalunya og Vuelta al Pais Vasco kæmpe hårdt for bare at overleve.

Vuelta a Murcia er et af de få løb, der endnu ikke er forsvundet fra kalenderen, men det er ikke længere det løb, det engang var. Først blev det skåret ned til tre dage, og for seks år siden måtte arrangørerne fuldstændig opgive etapeløbsformatet, da økonomien kun kunne række til en enkelt dags løb. I forlængelse af den bjergrige tradition i løbet designede man en kuperet rute til den nye klassiker, og det var således klatrere som Daniel Navarro, Alejandro Valverde og Rein Taaamae, der vandt de første udgaver i en afslutning på en hård stigning. I de følgende år lykkedes det for arrangørerne at holde det oven vande som en kuperet klassiker, der dog druknede lidt mellem de mange etapeløb, der præger februar måned.

Mens det endnu var et etapeløb, blev det holdt tidligt i marts som et alternativ til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Efter at være reduceret til et endagsløb er det imidlertid blevet forenet med Clasica de Almeria, således at duoen nu udgør en solid løbsweekend i Spanien midt i februar. Indtil 2015 blev de holdt i weekenden efter Vuelta a Andalucia - på det tidspunkt det eneste af de tidligere spanske etapeløb, der endnu havde overlevet - men siden er de to løb rykket til weekenden inden det andalusiske løb, hvilket gør dem til den perfekte opvarmning til hovedbegivenheden på den spanske februarkalender.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Nu er der endelig lys for enden af tunnelen. Allerede sidste år så det ud til, at der måske var lyst håb for fremtiden, da man talte om atter at udvide løbet til to dage, men hurtigt indløb meldingen om, at de regionale myndigheder havde reduceret støtten, og i stedet var løbet atter kastet ud i en kamp for blot at overleve. Heldigvis nægtede man at give op, og selvom meddelelsen først indløb relativt sent, er det lykkedes at gennemføre de planer, der sidste år måtte opgives. Således vil Vuelta a Murcia for første gang siden 2012 blive afviklet over mere end en enkelt dag, og selvom man starter i det små med et to dage langt løb, der afvikles umiddelbart inden søndagens løb i Almeria, rækker ambitionerne til mere end det i de kommende år, hvor man håber atter at nærme sig det gamle fem dage lange format.

Modsat mange af de øvrige spanske løb, der har en lang tradition, er Vuelta a Murcia en relativt ny begivenhed, der første gang blev afholdt for amatører i 1981. Efter fire år blev det åbnet for udenlandske ryttere, og i 1989 blev det et professionelt løb. I starten blev det domineret af spanske ryttere, men det vandt hurtigt international anerkendelse. Således vandt Adriano Baffi som første udlænding løbet i 1995, hvor der end ikke var en spanier på podiet, og siden er folk som Marco Pantini, Alexandre Vinokourov, Haimar Zubeldia, Alejandro Valverde, Cadel Evans, Damiano Cunego, Stefano Garzelli, Alberto Contador, Denis Menchov og Bradley Wiggins alle sluttet på podiet. Nairo Quintana var den sidste vinder af løbet, mens det endnu blev holdt over flere dage, og det er et af de få spanske løb, der trods økonomiske vanskeligheder, har bibeholdt et meget internationalt felt. Det er således også tilfældet i år, hvor man kan præsentere et felt med WorldTour-holdene Movistar, CCC, Katusha, Bora-hansgrohe, Mitchelton-Scott og Astana. Tillige er det lykkedes at tiltrække et ganske stærkt felt, der føres an af de lokale helte, Alejandro Valverde og Luis Leon Sanchez.

Netop Sanchez og Valverde var også hovedanimatorerne sidste år. Sammen kørte de nemlig på en meget blæsende og voldsomt hård dag fra alt og alle på den mægtige Collado Bermejo-stigning og lykkedes med at holde forfølgerne bag sig på det lange flade stykke ind mod mål, hvor Valverde ganske overraskende - måske ikke helt ufrivilligt - blev overrumplet af et soloangreb fra Sanchez, der kunne køre alene hjem til sejr foran den spanske veteran og Philippe Gilbert, der nåede mål helt alene i et løb, der var sprængt til atomer. Sanchez og Valverde vender som sagt tilbage til deres hjemmebaneløb, men skal denne gang ikke tage sig i agt for Gilbert, hvis Deceuninck-Quick Step foretrækker i stedet at køre Tour La Provence.

Ruten

I gamle dage var Vuelta a Murcia et rigtigt etapeløb med både enkeltstarter og høje bjerge. Efter omlægningen til et endagsløb skulle man finde en ny identitet, og man valgte ikke overraskende at udnytte regionens generelt kuperede terræn til at gøre det til en sag for klatrere og ardennerspecialister. Efter debuten i 2013 sluttede man i 2014 og 2015 på Alto Fortalezo del Sol og var et løb for eksplosive ryttere, inden men i 2016 valgte at ryste posen og designe en helt ny rute uden den vanlige målstigning. Igen skulle man naturligvis over regionens mest ikoniske stigning, Alto del Collado Bermejo, men med en flad finale efter den sene Alto Cresta del Gallo-stigning blev det et løb for klassikerryttere mere end klatrere.

I 2017 havde man planlagt at benytte en næsten identisk rute, men den ide var man nødt til at fravige. Det dårlige vejr, der ramte Spanien, gjorde det umuligt at benytte Alto Cresta del Gallo, og derfor måtte man i januar sammensætte en ny rute. Resultatet blev et betydeligt nemmere løb, hvor hovedudfordringerne lå lagt fra mål, og de sidste 40 km bar stort set flade. Løbet var stort set identisk med 2016-udgaven, men den afsluttende rundstrækning omkring Murcia var fjernet, og i stedet lagde man en lille ekstra stigning ind efter hovedudfordringen Alto Collado Bermejo. Det format bibeholdt man sidste år.

Med beslutningen om atter at blive et etapeløb har man atter skullet finde en identitet. Der var tale om at inkludere en enkeltstart, men den ide er siden blevet droppet, og der bliver heller ingen bjergafslutning, som man så det i ”de gode, gamle dage”. I stedet har man sammensat en alsidig rute, der både burde give mulighed for de hurtige folk og for de ryttere, der har excelleret i de senere år.

Sprinterne ventes at komme til fadet på fredagens indledende etape, hvor der måske nok er en stigning på programmet, men hvor der burde være god mulighed for at skabe samling til en massespurt. Klassementet ventes dermed at blive afgjort på lørdagens etape, der reelt er en kopi af 2016-udgaven af løbet. Igen skal man over ikoniske Collado Bermejo midtvejs, og heldigvis er det nu igen muligt at gøre brug af Cresta del Gallo-stigningen i det, der vil være en eksplosiv afslutning med en hård bakke efterfulgt af en flad finale skabt til klassikerryttere, som vi så det, da Philippe Gilbert i 2016 sejrede foran Alejandro Valverde og Ilnur Zakarin i en spurt i en lille gruppe.

1. etape

Efter årene som endagsløb kan Vuelta a Murcia med udvidelsen atter give muligheder til nye ryttertyper. Det ventes sprinterne at kunne nyde godt af, når løbet skydes i gang fredag med en relativt flad åbningsetape. Der venter ganske vist en kategori 3-stigning i finalen, men et faldende og fladt indløb til mål peger i retning af, at de hurtige folk skal slås om løbets første førertrøje siden 2012.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Etapen byder på i alt 188,8 km, der fører feltet fra Yecla til San Javier. Starten går i højderne, mens målbyen ligger langs kysten, og derfor er terrænet generelt faldende. Efter en indledende del, der fører mod syd via en lille bakke, venter et meget langt faldende stykke, der først fører mod vest og sydvest og siden sydvest. Undervejs venter der en indlagt spurt efter 76,8 km, inden det flader ud, mens man fortsætter forbi den anden spurt, der kommer efter 111 km. Herefter kører man nordøst udenom hovedbyen Murcia frem til den sidste spurt efter 134,9 km.

Efter spurten sætter man kursen mod sydøst, syd og siden atter sydøst med retning mål målbyen. Her bydes der på dagens eneste udfordring, kategori 3-stigningen Alto Cabezo de la Plata (4,2 km, 4,9%). Fra toppen resterer fortsat 34,3 km, der fører mod sydøst og stort set alle er let faldende. Man fortsætter syd om målbyen, indtil man når kysten, hvorefter man til slut kører langs kystvejen mod nordøst ind til centrum, hvormed det flader ud over de sidste knap 10 km. Den lige kystvej efterfølges af et venstresving i en rundkørsel bare 500 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 1099 højdemeter.

Med en generelt faldende rute er det reelt kun vinden, der kan forhindre en massespurt. Der er ganske vist en stigning i finalen, men den kommer for langt fra mål til at kunne gøre den helt store forskel. Måske er der et hold eller to, der vil forsøge at skabe lidt udskilning, men uanset hvad bør det ende i en spurt i et næsten fuldt felt.

San Javier blev senest benyttet som målby i 2002, hvor Fabio Sacchi vandt en massespurt. Vueltaen kom forbi sidste år, hvor Nacer Bouhanni vandt en spurt efter en hård dag i sidevinden.

2. etape

Efter en relativt blød indledning er der lagt op til, at løbet skal afgøres på lørdagens sidste etape, hvor løbet vender tilbage til det format, vi kendte fra 2016-udgaven af løbet. Der venter naturligvis det klassiske besøg på løbets ikoniske Collado Bermejo-stigning, men det er den eksplosive finale med Cresta del Gallo-stigningen, der sammen med den efterfølgende nedkørsel vil krone vinderen af årets løb. I 2016 viste Philippe Gilbert, at det er en rute for ardennerspecialister, og det er derfor denne ryttertype, der ser frem til at boltre sig i området omkring Murcia.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

I alt skal der tilbagelægges 177,3 km, som fører feltet fra Beniel til Murcia. Startbyen er en forstad til målbyen, og man indleder etapen med i fladt terræn at køre mod sydvest for at passere syd om storbyen. Herefter går det mod syd op over kategori 3-stigningen Alto de El Garruchal (6,0 km, 3,1%) med top efter 14,3 km, inden en ganske kort nedkørsel leder ned på et fladt plateau. Her går det mod sydvest, vest, sydvest og vest igennem helt fladt terræn forbi dagens spurt, der er placeret efter 34,7 km. Fladlandet leder nu videre mod nordvest frem til bunden af dagens hovedret.

Etapen ændrer karakter, når man rammer bunden af mægtige Alto Collado Bermejo, der her er inddelt i to. Først gælder det kategori 3-stigningen Alto del Morron de Totana (7 km, 4,5%), der har top efter 88,5 km, men aldrig bliver stejl. Et lille plateau venter, inden det går mod nord op til toppen af kategori 1-stigningen, der stiger med 6,9% over 7,5 km og har en ganske stejl nedre del med 3 km med mere end 8%, inden det flader en anelse ud nær toppen. I alt stiger det over 18 km med 4,8%, hvorefter der resterer hele 76,5 km. De indledes med en længere nedkørsel, inden det går igennem fladlandet mod nordøst med retning mod Murcia. Her kører man sydøst om byen, inden man drejer rundt for at køre mod sydvest op over kategori 2-stigningen Alto de la Cresta del Gallo, der over 4,4 km stiger med 6,6%. Toppen rundes med bare 12,1 km igen, og de indledes med en teknisk nedkørsel, der fører ned til udkanten af Murcia. Herefter går det mod nord ind gennem forstæderne i helt fladt terræn, inden der på de sidste 3 km venter sving med 2500 og 1000 m igen.

Etapen byder på i alt 2063 højdemeter.

I de senere år har vi set, hvordan Alejandro Valverde har leveret nogle vanvittige ridt helt fra Collado Bermejo. Med Cresta del Gallos tilbagevenden vil han imidlertid denne gang nok vente, og dermed er der lagt op til en finale for klassikerryttere, som vi så det i 2016. Her endte det i en spurt blandt 7 mand, hvor Philippe Gilbert sejrede foran Alejandro Valverde og Ilnur Zakarin, men finalen er også så hård, at det ikke kan udelukkes, at en rytter kan køre alene hjem.

Murcia har i alle årene som endagsløb været målby, selvom man i 2013, 2014 og 2015 sluttede på en stigning uden for byen. I 2018 kørte Luis Leon Sanchez væk fra Alejandro Valverde og hjem til en solosejr, mens Valverde leverede et enestående soloridt over mere end 70 km i 2017. I 2016 sejrede Gilbert som sagt, mens det blev til sejre til Rein Taaramae, Valverde og Daniel Navarro i årene med mål på stigningen. I årene som etapeløb sluttede løbet også altid i regionens hovedby, senest i 2012, hvor Alexander Serov slog Jonathan Castroviejo på den afsluttende enkeltstart.

Favoritterne

Udvidelsen af løbet markerer et første skridt på vej mod tidligere tiders storhed, men der er fortsat lang vej tilbage til det gamle format, hvor der var både bjergetaper og enkeltstarter på menuen. Det nye format byder hverken på tidskørsler eller store bjergfinaler, og det er derfor endnu ikke det løb for ”rigtige” etapeløbsryttere, det engang var.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Dette er dog en fin begyndelse, og selvom ruten ikke er den vanskeligste, skal man være relativt klatrestærk for at kunne gøre sig gældende. Vi kender nemlig udmærket finalen på lørdagens kongeetape fra 2016-udgaven af dette løb, hvor Philippe Gilbert, Alejandro Valverde, Ilnur Zakarin, Luis Leon Sanchez, Ben Hermans, Tanel Kangert og Tejay van Garderen endte med at spurte om sejren efter at være kørt væk på Cresta del Gallo-stigningen. Det siger meget om, hvilke stærke klatreben man skal besidde for at sidde med på den stigning, ikke mindst hvis Movistar som forventet gør det hårdt allerede på Collado Bermejo.

Det kan da heller ikke helt udelukkes, at Alejandro Valverde som i de seneste to år vil få i en vild offensiv allerede på løbets største stigning, men med Cresta del Gallos tilbagevenden må man formode, at favoritterne skal slås om sejren i den eksplosive finale, der som udgangspunkt er for klatrestærke folk, men hvor en formstærk klassikerrytter som Gilbert altså også kan sidde med. Nedkørselsevner er også vise sig vigtige på den svære nedkørsel i finalen, ligesom en god spurt selvsagt meget vel kan være forskellen på sejr og en sekundær placering.

Som udgangspunkt ventes 1. etape ikke at komme i spil. Fredag vil nemlig byde på en kraftig nordøstlig vind, hvilket betyder, at der vil være direkte sidevind på stort set hele anden del af etapen. Det kan meget vel splitte feltet, som det skete i samme region i Vueltaen sidste år, og særligt små klatrere fra mindre hold kan derfor allerede blive elimineret inden lørdagens finale. Samtidig er det værd at bemærke, at vinden også vil bidrage til at skabe ekstra udskilning på 2. etape, da der vil være medvind på stigningen og sidevind på nedkørslen. Modvinden hjem fra Collado Bermejo mindsker imidlertid chancen for endnu en vild Valverde-offensiv fra distancen.

Et forhold, der er væsentligt at notere sig, er fraværet af bonussekunder. Det betyder, at de ryttere, der slutter i samme tid som vinderen på begge etaper, vil skulle adskilles af summen af etapeplaceringer. Nøglen til sejr kan derfor meget vel være, at man sidder med de bedste på 2. etape samt faktisk blander sig i den forventede spurt på 1. etape for derved at opnå så lav en sum som muligt.

Uanset alle disse overvejelser er det dog uomtvisteligt, at Alejandro Valverde atter er løbets klare favorit. Sidste år forærede han måske sejren til Luis Leon Sanchez som en gave, men efter to skuffende resultater på Mallorca og i Valencia er det formentlig en voldsomt sulten Valverde, der kommer hjem til Murcia. Drømmen må nu være endelig at tage den første ”regnbuesejr” på hjemmebanen, og han kan heldigvis se frem til en rute, der passer ham. Ganske vist står det nu klart, at Valverde måske meget klogt ikke er i samme rødglødende februarform som sidste år, men han er dog stadig helt umulig at sætte på en stigning som Cresta del Gallo. Hvis ikke han har følgesvende med hjem, skyldes det, at han er kørt alene, og hans nedkørselsevner fejler heller intet. I en spurt kan han slå alle favoritterne, og han kan også sagtens holde sig til i 1. etapes massespurt og sidevind.

Den store udfordring for Valverde er holdet. Er han isoleret efter Cresta del Gallo, har vi ofte set, hvordan alle kigger på netop ham. Det er bestemt ikke nogen uvæsentlig trussel for spanieren, der har tabt ganske mange sejre i den slags ukontrollerbare flade finaler. Lykkes det ham imidlertid at holde samling på tropperne til en spurt i en lille gruppe eller at køre alene hjem, bliver han meget svær at slå.

Sidste år vandt vandt en anden af de lokale helte, Luis Leon Sanchez, da han og Valverde leverede en sand magtdemonstration, inden Sanchez måske ikke helt uden hjælp fra sin landsmand kørte alene hjem til sejr. I år skal han som sagt ikke vente sig den slags gaver, men det betyder ikke, at han ikke kan vinde. Volta a la Comunitat Valenciana viste måske, at Sanchez ikke er på helt samme forrygende niveau som sidste år, men omvendt var hans rolle i sidste uge også primært at agere hjælper for Ion Izagirre. Her er han den klare kaptajn, og han kan se frem til en rute, der passer ham.

Cresta del Gallo er med sin eksplosive karakter god for Sanchez, der da også var med de bedste i 2016, og selvom han i de senere år ikke har spurtet så godt som tidligere, viste han så sent som på 3. etape af Tour Down Under, hvor han var mm fra at slå selveste Peter Sagan, at han fortsat er ganske hurtig. Det er klart, at Valverde er en hård nød at knække, men i en spurt er han ikke uden chance, ligesom han er god til at holde sig til i massespurter. Samtidig kan han sammen med Pello Bilbao udgøre en farlig duo til sidst, og angriber de på skift, kan Valverde får nok at gøre med at styre tropperne, og det kan være en anden nøgle til sejr for Sanchez.

Bora-hansgrohe stiller med stadig bedre Patrick Konrad, der også har de helt rette kvaliteter til dette løb. Østrigeren er nemlig både eksplosiv og hurtig, og derfor passer 2. etape ham ganske glimrende. Faktisk var han på podiet for to år siden, da en lille gruppe spurtede om 2. pladsen bag en ensom Valverde, og det fortæller meget om evnerne som afslutter efter en hård finale. Formen på Mallorca så ganske fin ud, og stigningen her er ikke sværere, end at han bør have gode chancer for at sidde med de bedste. Derefter skal han forsøge at slå Valverde enten i spurten eller ved at udnytte den manglende kontrol til sidst.

Læs også

Danskere holder sig til i klassementet - Franskmand vinder på hjemmebanen

Med en samlet 3. plads i Valencia har Pello Bilbao vist sig at være i storform fra start. Ikke mindst 3. pladsen på kongeetapen, der blev sikret med hans typisk kloge kørsel, var signal om de gode ben, og derfor synes det næsten givet, at han burde være med helt fremme på Cresta del Gallo, hvis eksplosive natur burde passe ham. Samtidig er han bestemt heller ikke langsom på stregen, selvom det efterhånden er sjældent, han viser det, men i dette løb vil han i en spurt nok skulle køre for lokale Sanchez. Til gengæld kan han og Sanchez også angribe på skift, og sidste år i Tour of the Alps viste Bilbao netop, at han er i stand til at udnytte en ukontrollerbar finale til sin fordel.

Simon Geschke gør debut for CCC, og dette kunne faktisk være et løb, der passer ham. Desværre er hans form helt ukendt, og han har aldrig haft tradition for at starte specielt godt. Omvendt kan netop holdskiftet have ændret på det forhold, og han vil sikkert være motiveret efter med det samme at tilkæmpe sig en beskyttet rolle i sine nye omgivelser. Han klatrede bedre end tidligere i Touren 2018, og selvom der langt fra er garanti for, at han klarer Cresta del Gallo, har han en chance. I så fald er han samtidig både aggressiv og ganske hurtig på stregen.

Det samme er Brent Bookwalter, der gør debut for Mitchelton-Scott. Her får en sjælden chance for at køre for sig selv, og det burde egentlig være et løb, der passer ham. I hvert fald har han i de amerikanske løb gang på gang vist, at han er ganske konkurrencedygtig på stigninger, især en som Cresta del Gallo, der ikke er voldsomt svær. I USA kører han også ofte sågar massespurter, og dermed har han den helt rette kombination af egenskaber. Usikkerheden består snarere i formniveauet, da han sjældent starter alt for overbevisende.

I tillæg til Valverde og Sanchez har de lokale endnu en Murcia-dreng at heppe på. Jose Joaquin Rojas er her ganske vist primært for at køre for Valverde, men mon ikke han får en vis form for beskyttelse. En top 10 i det hårdeste løb på Mallorca vidner i hvert fald om form, og motivationen på hjemmebanen fejler helt sikkert intet. Cresta del Gallo er nok for hård, men sker der en form for samling i en gruppe til sidst, kan Rojas måske sidde med. Og hvem ved? Måske vil Valverde så give lidt tilbage ved at køre spurten for sin hurtige holdkammerat.

Mitchelton-Scott har også en spændende kandidat i Robert Stannard. Egentlig burde dette løb passe ham ganske ideelt, da det australske stortalent sidste år var en af U23-scenens bedste klatrere. Samtidig er han lynhurtig, hvilket han senest viste med et par fine massespurter i sæsondebuten i Herald Sun Tour. Til gengæld skuffede han også så stort på særligt kongeetapen i det løb, at der hersker en del usikkerhed om formen. Og så har Stannard trods alt også til gode at vise sig selv frem på dette tårnhøje niveau.

Astana har i Omar Fraile en tredje kandidat. Formentlig skal han som i Valencia ofre sig 100% for holdet, men sparer Astana ham til finalen, er det ikke umuligt, at han måske kan sidde med, hvis en lidt større gruppe samles efter Cresta del Gallo. Trods den spurtstyrke, der gav ham en overraskende sejr foran Colbrelli i Romandiet, vil han nok i en spurt skulle køre for Sanchez, men i stedet kan aggressive Fraile også udnytte en muligvis isoleret Valverde til at køre væk og udnytte den forventet stærke Astana-repræsentation i finalen.

Unge Dmitry Strakhov viste for Lokosphinx sidste år, at han har det, der skal til, for at begå sig i disse spanske løb, hvor han reddede sig nogle meget flotte placeringer. Det sikrede ham en kontrakt med Katusha, hvor han som stagiaire bekræftede potentialet, men desværre er han kommet haltende fra start i år, hvor han var alt andet end imponerende på Mallorca. Det tyder derfor ikke på, at formen er helt i top, men er han kommet sig, har han en god chance for at klare stigningen, ligesom han er ganske hurtig på stregen. Holdets anden kandidat er spurtsvage Simon Spilak, der var hæderlig på Mallorca, men skal udnytte manglen på kontrol til at køre alene hjem, hvis han skal vinde her.

Det samme skal Riccardo Zoidl og Serge Pauwels, der sammen med Geschke udgær en stærk trio for CCC. Ingen af de to er imidlertid hurtige, og Zoidl er endda tillige kendt som en elendig nedkører. Samtidig er det deres sæsondebut, hvorfor formen er et åbent spørgsmål. Er de velforberedte og klarer Costa del Gallo, skal de udnytte et CCC-overtal til at angribe på skift.

En meget spændende joker er Matteo Trentin. Al logik siger naturligvis, at han ikke overlever Cresta del Gallo, men efter hans meget overbevisende præstation i Valencia kan man ikke helt udelukke, at han kan begrænse tabet til ganske lidt. Sker der en regruppering til slut - gerne med hjælp fra det stærke Mitchelton-hold - kan han måske komme tilbage og gøre det færdigt i spurten. Holdets normale kaptajn i et løb som dette, Michael Albasini, er notorisk kendt som en svag starter, og selvom han er lynhurtig og skabt til dette løb, tror vi slet ikke, at han er konkurrencedygtig. Bedre chance har Damien Howson, der vst fin form i Herald Sun Tour, men som skal angribe alene på det flade, hvis han skal vinde.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Endelig vil vi fremhæve, at vi ser frem til at se vinderen af Baby-Giroen, Alexander Vlasov, følge op på den fine præstation fra Valencia, ligesom en formstærk og hurtig Nick van der Lijke kan gøre det hæderligt. Det burde Peter Kennaugh også, mens den ustabile brite var på Mallorca som så ofte før i skræmmende ringe form.

OPDATERING: Caja Rural har føjet nyerhvervelsen Sergei Chernetckii til startlisten. Han er en langsom starter og ventes ikke at være i storform allerede nu. Er han bedre end ventet, burde han dog være med helt fremme efter hans meget flotte 2018-sæson, hvor han særligt i august nåede helt nye højder. Derudover er han ikke helt langsom i en spurt.

OPDATERING 2: Mitchelton-Scott stiller alligevel ikke til start med Brent Bookwalter.

OPDATERING 3: Astana har sent føjet Jakob Fuglsang til startlisten. Danskeren skal formentlig bakke formstærke Sanchez og Bilbao op, men som nævnt ovenfor er Astanas styrke deres kollektiv. Isolerer de Valverde på kongeetapen, er det ikke umuligt, at det for Fuglsang i en aggressiv finale kan lykkes at snige sig væk efter stigningen.

OPDATERING 4: Katusha har føjet Daniel Navarro til startlisten. Sammen med Simon Spilak og Dmitry Strakhov vil han kunne sidde i en god position efter Cresta del Gallo, men den alt andet end hurtige Navarro skal snige sig væk for at vinde løbet.

***** Alejandro Valverde

**** Luis Leon Sanchez, Patrick Konrad

*** Pello Bilbao, Simon Geschke,, Jose Joaquin Rojas, Jakob Fuglsang, Robert Stannard

** Omar Fraile, Dmitry Strakhov, Sergei Chernetckii, Daniel Navarro, Riccardo Zoidl, Simon Spilak, Serge Pauwels, Matteo Trentin, Damien Howson

* Michael Albasini, Dario Cataldo, Peter Kennaugh, Alexander Vlasov, Rein Taaramae, Nick van der Lijke, Ruben Fernandez, Dion Smith, Oscar Riesebeek, Jetse Bol, Thomas Sprengers, Victor Lafay, Cristian Rodriguez, Loic Vliegen, Garikoitz Bravo

Danskerne

Christopher Juul er del af et stærkt Mitchelton-mandskab, der som nævnt ovenfor har flere gode bud på et fint resultat, men hvor Juul måske også selv kan få et vist spillerum å 2. etape. Jakob Fuglsang er med kort varsel føjet til startlisten for Astana. Hans chancer er omtalt i Opdatering 3 ovenfor.