Løbets rolle og historie

Vuelta a Murcia var engang et af de mange etapeløb over fem dage, der var spredt ud over kalenderen og gjorde den spanske cykelscene til en af de travleste. I de senere år har den dårlige økonomi i et af cykelsportens traditionelle kernelande imidlertid haft den effekt, at mange løb er forsvundet, og nu om dage må endda WorldTour-løbene Volta a Catalunya og Vuelta al Pais Vasco kæmpe hårdt for bare at overleve.

Vuelta a Murcia er et af de få løb, der endnu ikke er forsvundet fra kalenderen, men det er ikke længere det løb, det engang var. Først blev det skåret ned til tre dage, og for fem år siden måtte arrangørerne fuldstændig opgive etapeløbsformatet, da økonomien kun kunne række til en enkelt dags løb. I forlængelse af den bjergrige tradition i løbet designede man en kuperet rute til den nye klassiker, og det var således klatrere som Daniel Navarro, Alejandro Valverde og Rein Taaamae, der vandt de første udgaver i en afslutning på en hård stigning. Kortvarigt så det ud til, at der måske var lyst håb for fremtiden, da man tidligere i år talte om atter at udvide løbet til to dage, men kort efter indløb meldingen om, at de regionale myndigheder havde reduceret støtten, og dermed er løbet nu atter kastet ud i en kamp for blot at overleve.

Mens det endnu var et etapeløb, blev det holdt tidligt i marts som et alternativ til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Efter at være reduceret til et endagsløb er det imidlertid blevet forenet med Clasica de Almeria, således at duoen nu udgør en solid løbsweekend i Spanien midt i februar. Indtil 2015 blev de holdt i weekenden efter Vuelta a Andalucia - på det tidspunkt det eneste af de tidligere spanske etapeløb, der endnu havde overlevet - men nu er de to løb rykket til weekend inden det andalusiske løb, hvilket gør dem til den perfekte opvarmning til hovedbegivenheden på den spanske februarkalender.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Modsat mange af de øvrige spanske løb, der har en lang tradition, er Vuelta a Murcia en relativt ny begivenhed, der første gang blev afholdt for amatører i 1981. Efter fire år blev det åbnet for udenlandske ryttere, og i 1989 blev det et professionelt løb. I starten blev det domineret af spanske ryttere, men det vandt hurtigt international anerkendelse. Således vandt Adriano Baffi som første udlænding løbet i 1995, hvor der end ikke var en spanier på podiet, og siden er folk som Marco Pantini, Alexandre Vinokourov, Haimar Zubeldia, Alejandro Valverde, Cadel Evans, Damiano Cunego, Stefano Garzelli, Alberto Contador, Denis Menchov og Bradley Wiggins alle sluttet på podiet. Nairo Quintana var den sidste vinder af løbet, mens det endnu blev holdt over flere dage, og det er et af de få spanske løb, der trods økonomiske vanskeligheder, har bibeholdt et meget internationalt felt. Det er således også tilfældet i år, hvor man kan præsentere et felt med WorldTour-holdene Movistar, Katusha, Bora-hansgrohe, Mitchelton-Scott, Astana og Quick-Step

I 2016 omlagde man ruten og gik væk fra at slutte på en hård stigning. I stedet lavede man en finale med den velkendte stigning Alto Cresta del Gallo inden en flad afslutning. Syv mand slap fri på stigningen, og til sidst slog Philippe Gilbert Alejandro Valverde og Ilnur Zakarin i gruppens spurt. Det var sidste år planen at genbruge det format, men desværre betød dårligt vejr, at man måtte fjerne Cresta del Gallo-stigningen. Det betød, at der pludselig var meget langt fra toppen af den sidste stigning, det berygtede bjerg Collado Bermejo, men det forhindrede ikke Alejandro Valverde i at kaste ud på et vanvittigt solotogt, som han med succes førte til ende og dermed sejrede for gang. To minutter og 10 sekunder senere spurtede en lille gruppe om andenpladsen, som Jhonatan Restrepo tog foran Patrick Konrad.

Som led i sit gradvise comeback efter sin lange pause vender Valverde, der kommer fra Murcia, tilbage for at gå efter endnu en sejr. Også Konrad er med denne gang, men Restrepo har valgt denne gang ikke at gå efter at forbedre sidste års flotte resultat.

Ruten

Omlægningen til et endagsløb har betydet, at arrangørerne har skullet finde et format. Det syntes de at have gjort med succes i de første år. Efter debuten i 2013 sluttede man i 2014 og 2015 på Alto Fortalezo del Sol, men i 2016 valgte man at ryste posen og designe en helt ny rute uden den vanlige målstigning. Igen skulle man naturligvis over regionens mest ikoniske stigning, Alto del Collado Bermejo, men med en flad finale efter den sene Alto Cresta del Gallo-stigning blev det et løb for klassikerryttere mere end klatrere.

Sidste år havde man planlagt at benytte en næsten identisk rute, men den ide var man nødt til at fravige. Det dårlige vejr, der ramte Spanien, gjorde det umuligt at benytte Alto Cresta del Gallo, og derfor måtte man i januar sammensætte en ny rute. Resultatet blev et betydeligt nemmere løb, hvor hovedudfordringerne lå lagt fra mål, og de sidste 40 km bar stort set flade. Løbet var stort set identisk med 2016-udgaven, men den afsluttende rundstrækning omkring Murcia var fjernet, og i stedet lagde man en lille ekstra stigning ind efter hovedudfordringen Alto Collado Bermejo.

Om det er fordi Cresta del Gallo-stigningen fortsat er umulig at benytte, skal vi lade være usagt, men arrangørerne har valgt at benytte en rute, der i forhold til sidste år er ændret i den indledende fase, men som har samme lettere afslutning som sidste år. Atter er Collado Bermejo således den sidste store udfordring, inden en hovedsageligt faldende og flad finale over mere end 60 km venter.

Løbet er i år forlænget 182,7 til 208,3 km og fører feltet fra Beniel til hovedbyen Murcia. Først sætter man kursen mod vest gennem let stigende terræn, inden man kører mod nordvest op til byen Cieza, hvor den første spurt kommer efter 57,3 km. Herfra drejer man mod sydvest for at køre op over kategori 3-stigningen Alto de Cieza (7,8 km, 3,2%), der har top efter 68,1 km ikke efterfølges af nogen væsentlig nedkørsel. Tværtimod fortsætter det med at stige svagt, indtil man når forplejningszonen efter 98 km.

Herfra ændrer løbet karakter, idet man når det mere bjergrige terræn. Umiddelbart efter frokosten kører feltet mod syd op over kategori 2-stigninegn Alto la Zarzadilla (12,6 km, 2,9%), der er ny i forhold til sidste år og har top efter 119 km. Nedkørslen leder videre mod syd, inden et kort fladt stykke fører mod øst frem til bunden af kategori 1-stigningen Alto Collado Bermejo (7,2 km, 6,9%), der skal bestiges fra den sydlige side. Toppen nås efter 146,2 km, når der resterer 62,1 km, og herefter følger en lang nedkørsel, der leder mod øst. I bunden venter en mindre, ikke-kategoriseret stigning (6,4 km, 3,3%), inden det går igennem let faldende terræn mod nordøst med retning mod Murcia. I udkanten af storbyen kommer den sidste spurt med bare 9 km igen, inden det går ad flade veje ind til målet i bymidten. Her følges en lige vej, indtil der er to bløde sving med 1200 og 900 m til mål.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Vejret

Vuelta a Murcia har ikke altid været begunstiget af det bedste vejr, og det vil bestemt heller ikke være tilfældet i år. Ganske vist vil det være en flot solskinsdag med en temperatur på 12 grader, men det vil være voldsomt blæsende med en hård vind til kuling fra nordvest og nord. Det giver sidemod- og modvind i den indledende del og derefter sidevind fra bunden af den første stigning. På Collado Bermejo vil der være sidemodvind, og derefter vil der være sidevind på stykket ind mod Murcia. Det to sidste sving leder ind i modvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

I de senere år har de forskellige ruter, der har været benyttet, sikret, at Vuelta a Murcia var et løb for klatrere og Ardennerspecialister. Den gamle finale på en stigning gjorde det naturligvis helt umuligt for sprinterne at konkurrere med de bedste, og de fleste valgte at spare på kræfterne til søndagens løb i Almeria. 2016-rutne med Cresta del Gallo i finalen viste sig også at være alt for hård for de hurtige folk.

Med den nye rute, der altså benyttes for andet år i træk, er løbets anatomi ændret, og det er blevet langt mindre forudsigeligt og mere taktisk. Den hårdeste del af løbet er bibeholdt, men der er nu meget langt fra sidste stigning til mål. Dermed er der tid til en regruppering, og det kræver en virkelig determineret indsats fra et eller flere hold at fastholde den udskilning, der helt sikkert kommer på Collado Bermejo. Ikke overraskende beskrev den lokale helt Alejandro Valverde det da også som en ugunstig ændring. Alligevel leverede han en sand magtdemonstration ved ene mand at køre væk fra feltet og herefter holde en determineret forfølgergruppe på afstand.

Det ændrer dog ikke på, at den nye rute er dårligt nyt for den lokale helt Valverde, der kommer fra Murcia. Spanieren er en veteran i løbet, der stort set altid indgår i hans kalender, og han drømmer hvert år om at vinde foran sine fans. Det er allerede lykkedes fem gange, men på den nye rute er det langt vanskeligere for ham at udnytte sin overlegne klatrestyrke til at gøre en forskel. Samtidig er der en række klatrestærke, hurtige folk, som kan begå sig i en reduceret massespurt, og som han og Movistar skal gøre det af med, hvis ikke Valverde selv kan gøre forskellen.

I den sammenhæng er den hårde vind naturligvis fremragende nyt for Valverde. Den vil nemlig bidrage til at gøre løbet langt hårdere og formentlig allerede skabe en udskilning i sidevinden på midterstykket med de to første stigninger. Til gengæld er modvinden på Collado Bermejo dårligt nyt. Der er næppe tvivl om, at han vil forsøge at gentage sidste års bedrift, men det kræver voldsomt styrke at slå et hul med så kraftig en modvind.

Vi forventer os derfor en ret livlig start med stor nervøsitet og aggression. Det tidlige udbrud vil næppe komme langt, og der vil sandsynligvis allerede ske en solid udskilning, inden vi når til Collado Bermejo. Her vil alle til gengæld kigge på Movistar, der vil forsøge at gøre det så hårdt som muligt, inden Valverde vil komme med sit forventede angreb. Herfra er det åbent, hvad der sker, men kombinationen af vind og stigninger vil helt sikkert gøre det til et relativt selektivt løb.

Der er derfor i vores øjne fire mulige scenarier. Enten gentager Valverde, der indiskutabelt er løbets bedste klatrer, sidste års bedrift og tager en knusende solosejr. Alternativt får af selskab af op til en håndfuld ryttere, der i modvinden kan hænge på spanieren, og det hele skal afgøres af den lille gruppe - et scenarium, der minder om det, vi så på 2. etape i Valencia i sidste uge, hvor Valverde havde selskab af Jakob Fuglsang og Luis Leon Sanchez. En tredje mulighed er, at der sker samling på det flade stykke, og at løbet skal afgøres i en spurt i en gruppe af gode klatrere. Det sidste stykke ind mod mål kan dog være vanskeligt at kontrollere, hvis der har været stor udskilning, og derfor er det muligt, at man med et sent angreb kan snyde de hurtige folk.

Graden af udskilning er også et åbent spørgsmål. Collado Bermejo er en relativt hård stigning, og tilsyneladende har mange sprintere igen givet op på forhånd. Sidste år sad en relativt stor fyr som Jurgen Roelandts dog med hjem, og derfor er det muligt, at holdbare sprintere måske kan klare den, hvis de gør forsøget.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Der er ikke mange ryttere, der kan begå sig i flere scenarier, men det kan Alejandro Valverde. Spanieren har haft et langt bedre comeback, end han kunne drømme om, og hans præstation i Valencia kunne tyde på, at han er om muligt endnu stærkere end sidste år, hvor han som sagt leverede en knusende magtdemonstration i dette løb. Det vil han som antydet helt sikkert forsøge igen, og det er bestemt ikke umuligt, at det atter kan lade sig gøre.

Modvinden taler dog ikke til hans fordel, men det er ikke nødvendigvis dårligt nyt. Som i Valencia gør det det nemlig måske muligt for formstærke folk som Luis Leon Sanchez og Jakob Fuglsang at hænge på. Det kan vise sig at være værdifuld hjælp på det flade stykke, og Valverde har den fordel, at han kan slå de fleste i en spurt. Selv hvis det hele ender i en reduceret massespurt, vil han have en god chance, da der blandt klatrerne er meget få, der kan matche ham. Måske kører han for Jose Joaquin Rojas, der ligeledes er på hjemmebane, men tager han chancen, vil han være en af de hurtigste. Derfor er Valverde atter vores favorit.

Quick-Step stiller med et ganske slagkraftigt hold af ryttere, men de gør stort set alle sæsondebut. Det er derfor lidt usikkert, hvor de står, men de bør være i stand til at spille en rolle. Bedst chance har Philippe Gilbert, der allerede én gang tidligere har vundet løbet. Sidste år var han ganske vist ikke flyvende på denne tid af året, og han er da næppe i topform, men så tæt på åbningsweekenden bør han være konkurrencedygtig. Han kan naturligvis ikke følge de bedste på stigningen, men skal det samles til en reduceret massespurt, er han på papiret en af de hurtigste. Han er umiddelbart ikke helt så spurtstærk som Valverde, der oftest har slået ham, men de er meget jævnbyrdige. Med Bob Jungels og Zdenek Stybar til at køre lead-out, har han en fordel, der kan give ham overtaget.

Som sagt er det slet ikke sikkert, at Valverde kører en eventuel reduceret massespurt. Også Jose Joaquin Rojas er nemlig fra Murcia og vil drømme om at vinde et løb, der passer ham. Man kan meget vel tænke sig, at han får til opgave at følge med og derefter overtage ansvaret, hvis Valverdes offensiv mislykkes. Rojas er en fremragende klatrer, der burde kunne sidde med, hvis en gruppe skal afgøre det, og her bør han i dette felt være en af de hurtigste. Med Valverde til at køre for sig har han vitterligt en chance for at få en velfortjent belønning for sit store holdarbejde.

En af de mest formstærke ryttere er Luis Leon Sanchez, der virkelig lever op til sit rygte som en af de bedste i den tidlige del af sæsonen. Han skuffede måske lidt i Australien, men i Valencia var han nærmest chokerende stærk ved at sikre sig en 3. plads på en kongeetape, der burde være for svær for ham. Med den hårde modvind har han en god chance for at hænge på Valverde, og måske kan han som i Valencia få en ligeledes formstærk Jakob Fuglsang med. Sanchez er hurtig, men ikke så hurtig som sin landsmand. Til gengæld kan Astana atter fange Valverde i en sandwich og uden et klassement at tage hensyn til kan de spille et taktisk spil. Her har Sanchez de bedste chancer for at gøre det færdigt i fladt terræn, mens Fuglsang måske kan drage fordel af lidt mere frihed. Sanchez vil også kunne blande sig i en reduceret massespurt, men her vil hans chancer for at vinde være begrænsede. En plan B i et sådant scenarium kunne være Michael Valgren, der fik en fornuftig start i Australien og burde kunne sidde med, hvis et felt skal spurte om sejren.

En anden yderst formstærk rytter er Jesus Herrada, der efter skiftet til Cofidis synes at være bedre end nogensinde. Allerede i Marseille kørte han fornuftigt, men her betød krampe i spurten, at det blot blev til en 4. plads. På kongeetapen i Valencia kører han sig imidlertid på en på papiret alt for stejl stigning til en 4. plads, hvilket vidner om forrygende form. Han er samtidig ganske hurtig på stregen og vil være en af favoritterne både i en reduceret massespurt, og hvis han kan sidde med Valverde og co. på Collado Bermejo. Holdet har endda også en anden mulighed i formstærke Dimitri Claeys, der kørte stærkt i Besseges. Terrænet er til den svære side, men han har muligheder for at sidde med hjem til en reduceret massespurt. En sådan vandt han i Tour de Wallonie for to år siden, og det vil han måske kunne gøre igen.

Sidste år sluttede Patrick Konrad som nr. 3 i dette løb, og det drømmer han helt sikkert om at gøre bedre. Østrigeren er en ganske spurtstærk type, og samtidig hører han til blandt feltets bedste klatrere. Trods et styrt fik han en lovende start på Mallorca, hvos han i det hårdeste løb med en top 10-placering viste god form, og han bør derfor med sikkerhed sidde med hjem, hvis det skal afgøres i en spurt. Her vil han på papiret have gode muligheder, hvis de tungeste er faldet fra, og han formentlig drage fordel af et godt lead-out fra en stærk Lukas Pöstlberger, der blot bliver bedre og bedre, står foran et stort gennembrud og måske kan overraske med et sent angreb på det flade stykke ind mod mål.

En af løbets mest formstærke rytter er Sean De Bie, der vandt en fremragende etape i en hård spurt på en bakke i Etoile de Besseges. Der er ingen tvivl om, at terrænet er til den hårde side og stigningerne meget lange for belgieren, men med sin gode form burde han kunne sidde med, hvis det ender i en reduceret massespurt. Han viste fremragende fart også i de flade spurter i Besseges, og når han kan blande sig med topsprinterne der, kan han helt sikkert også slå de fleste i dette løb, hvis det lykkes ham at overleve stigningerne.

På papiret står der skrevet Michael Albasini med fed skrift ud over dette løb. Schweizeren er normalt meget stærk i dette terræn og blandt de hidtil nævnte formentlig den allerhurtigste i en spurt. Desværre er hans form sjældent god i februar, og han så da også alt andet end lovende ud i Valencia. Her skuffede han specielt på 2. etape, og er han ikke blevet mærkbart bedre, vil han ikke sidde med hjem i dette løb. Man kan dog aldrig vide med Albasini, der i det mindste helt sikkert vil gøre et forsøg Sidder han med hjem, er han livsfarlig.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Quick-Step har et stærkt hold og skal forsøge at udnytte en overtalssituation. En rytter, der er ekspert i dette, er Zdenek Stybar. Tjekken er normalt i glimrende form fra sæsonstart, og selvom terrænet er så hårdt, at han ikke kan køre med, når klatrerne angriber, kan han meget vel være med, hvis et felt samles til slut. Her kan det flade stykke som sagt bliver ganske vanskeligt at kontrollere, og Stybar har vist, at han som de færreste kan se uventede muligheder og lancere et sent angreb. Da han samtidig er hurtig på stregen, har han muligheder.

Hvad skal vi mene om Matteo Trentin? På papiret kunne dette være et godt løb for italieneren. Sidste år sad Roelandts som sagt med hjem, og når det kan lykkes for belgieren, er det bestemt også muligt for den langt mere holdbare Trentin. Desværre betyder det brækkede ribben, at han fortsat er langt fra formen. Han gjorde dog markante fremskridt i Valencia, og vi vil ikke udelukke, at han allerede nu er så god, at han kan sidde med hjem. Lykkes det, vil han være storfavorit til at vinde spurten.

CCC har en ganske interessant rytter i Jan Tratnik. Sloveneren bliver bare bedre og bedre, og selvom han ikke var i topform i Valencia, viste hans flotte udbrud på sidste etape, at han nærmer sig. Dette er terræn efter hans smag, da han både klatrer godt og er så hurtig på stregen, at han har blandet sig i massespurter i mindre løb. Det er stadig svært at se ham vinde en spurt her, men han vil formentlig kunne blande sig i kampen om et topresultat.

Endelig vil vi pege på Thomas Sprengers. Belgieren har kørt overraskende stærkt både på Mallorca og i Valencia og er bedre fra sæsonstart end tidligere. Han er stærk i kuperet terræn som dette, og med den nuværende form burde han ikke have problemer med at sidde med hjem. Han er samtidig ikke helt langsom på stregen, og selvom det bliver svært at vinde, vil han formentlig kunne blande sig i en reduceret massespurt.

OPDATERING: Jesus Herrada og Sean De Bie er begge blevet fjernet fra startlisten. Til gengæld er Eduard Prades blevet tilføjet, og han burde have en god mulighed på denne rute

***** Alejandro Valverde

**** Philippe Gilbert, Jose Joaquin Rojas

*** Luis Leon Sanchez, Patrick Konrad, Michael Albasini, Eduard Prades

** Zdenek Stybar, Matteo Trentin, Jan Tratnik, Jakob Fuglsang, Dimitri Claeys, Lukas Pöstlberger, Michael Valgren, Thomas Sprengers

* Bob Jungels, Enric Mas, Roman Kreuziger, Tony Martin, Felix Grossschartner, Lluis Mas, Sergey Shilov, Tom Devriendt, Ryan Anderson, Jonas, Koch, Michael Schwarzmann, Oscar Gatto

Danskerne

Formstærke Jakob Fuglsang skal forsøge at fortsætte den gode sæsonstart i et løb, hvor han sammen med Alejandro Valverde skal gøre forskellen på stigningerne tidligt i løbet. Han får støtte af Michael Valgren, der efter en fin start i Australien muligvis kan forsøge sig i en reduceret massespurt. Det samme kan Mads Würtz Schmidt på et Katusha-hold uden klar kaptajn, men det vil være en overraskelse, hvis danskeren kan sidde med på den hårde rute. Christopher Juul gør sæsondebut for Mitchelton-Scott, men ventes at skulle arbejde for Michael Albasini og Roman Kreuziger.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Alejandro Valverdes knusende solosejr på næsten samme rute fra 2017.