I morgen gælder det U23-rytternes linjeløb og selvom der ikke længere i samme grad som tidligere kæmpes for professionelle kontrakter, så er der alligevel stor fokus på løbet, der for mange af rytternes vedkommende er sidste gang, der kan deltage inden de træder over i de professionelles rækker.

Kravene for deltagelse er at man er født efter den 1. januar 1990 og ikke har kontrakt med et hold på World Tour.

Der har været favoritsejre de sidste mange år og i København sidste år var det heller ikke nogen overraskelse, at franskmanden Arnaud Demare kunne stryge over stregen først. Han har siden bekræftet sin talent med en fremragende debut, hvor han blandt andet har vundet World Tour-løbet Vattenfalls Cyclassics og på den måde bevist, at niveauforskellen mellem U23-rytterne og profferne bliver mindre og mindre.

I forhold til VM er det selvfølgelig ærgerligt, at ovenstående er gået hen over hovedet på UCI at det forholder sig sådan. En af hovedattraktionerne ved elitens VM er distancen, der langsomt, men sikkert kværner energien ud af rytterne indtil kun de stærkeste er tilbage. U23-rytterne skal omvendt køre næsten 100 kilometer kortere (177 km), en distance de er vant til fra diverse cykelløb på kalenderen og det betyder at hårdheden ved VM på ingen måde er unik for de unge ryttere – der er intet der gør løbet specielt, udover at det er et VM.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Ruten
Løbet foregår som sagt på VMs rundstrækning i og omkring den hollandske by Valkenburg i Limburg-provinsen i det sydlige Holland. Rundstrækningen er cirka 16 kilometer lang og er godt kuperet med de to stigninger Bemelerberg og Cauberg som de væsentligste udfordringer.

Målstregen ligger i Valkenburg og fra den går det ud til Bemelerberg, der ligger omkring halvvejs på rundstrækningen. Bemelerberg er 900 meter lang og stiger i snit med 7 %, men rummer også den udfordring at ruten efter Bemelerberg faktisk fortsætter med at stige en lille smule i endnu tre kilometer. Det stiller krav til timingen bag et eventuelt angreb, hvor man ikke bare kan jorde den over toppen for at restituere på en efterfølgende nedkørsel.

Nedkørslen kommer i stedet efter 12,5 kilometer og går ned til bunden af navnkundige Cauberg, der er 1,2 kilometer lang og stiger med 5,8 % i snit. Det er her de fleste regner med at VM bliver afgjort, for efter toppen er der mindre end to kilometer til målstregen, og det er for lidt til at indhente meget andet end helt korte afstande mellem rytterne.

Favoritterne
Henover årene har der været en tendens til at U23-løbene har været mere lukkede end elitens forstået på den måde, at det har været større grupper, der på den sidste omgang skulle afgøre tingene mellem sig. Det skyldes formentlig primært den begrænsede distance, der overhovedet ikke tager højde for den fysiske udvikling som U23-rytterne har gennemgået de sidste 10-15 år. Det betyder også, at det er rytternes eget ansvar at gøre løbet så hårdt som overhovedet muligt.

I forhold til København og Geelong i 2010 er det omvendt også en meget hårdere rute som bliver svær at kontrollere for enkelte hold og med Cauberg to kilometer fra mål, er det nærmest udelukket, at det ender med en massespurt. Favoritterne skal derfor findes blandt klassikereksperterne, men også etapeløbsryttere vil have en mulighed for at gøre sig gældende.

Ruten passer perfekt til en af U23-scenens største profiler, luxembourgske Bob Jungels. Han har haft en fremragende sæson med seks UCI-sejre og selvom han ikke så alt for godt i VM-enkeltstarten, hvor han sluttede som nummer tolv, så har han den rette kombination at kraftfuldhed på korte stigninger og tempokvaliteter til at blive væk. Det store minus er et svagt luxembourgsk hold, hvor han kun i begrænset omfang kan forvente hjælp.

USA stiller til start med et frygtindgydende hold, hvor man har tre store profiler til start. Joseph Dombrowski kører allerede lige op med profferne i diverse etapeløb, men har måske en for stærk bjergprofil til at gøre sig i Valkenburg, men sammen med ham udgør Ian Boswell og Luke Warbasse en trio, der måske ikke for sig selv hører til blandt de største favoritter, men som samlet på ét hold må forventes at blive en faktor i løbet.

Frankrig har nydt stor succes i U23-rækkerne og efterhånden er deres ungdomsryttere også ved at slå igennem som proffer. Det næste skud på stammen er Warren Barguil, der allerede har skrevet under på kontrakt med Argos-Shimano og som for mindre end en måned siden vandt Tour de l’Avenir.

Det er lang tid siden at Italien har været en faktor ved U23-VM og mange af de italienske ryttere har således svært ved at leve op til deres resultater i løbet af sæsonen, når de i september kommer til VM. Enrico Barbin skulle dog efter sigende have fundet storformen frem til VM og er en klassisk italiensk endagsspecialist, der både kan køre på egen hånd, men som også er rigtig hurtig på stregen i en mindre gruppe.

Læs også

Lefevere om mulig Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet

Australien stiller til start med sølvvinderen fra enkeltstarten Rohan Dennis og Jay McCarthy, der har gjort det glimrende i år med flere sejre på resultatlisten. Østrigs Georg Preidler, Alexey Lutsenko (Kasakhstan) og hjemmehåbet fra Holland Dan Olivier må også formodes at sidde med, når afgørelsen falder til sidst.

Danmark har ingen ryttere, der hører til blandt favoritterne, men både Sebastian Lander og Michael Valgren Andersen er valide bud på en god placering. Begge to har det bedst på kortere stigninger som i Valkenburg og særligt Lander kan også være farlig i en spurt i en decimeret gruppe, hvis en sådan skulle være dannet ind mod målstregen. Asbjørn Kragh Andersen, Magnus Cort Nielsen og Kristian Haugaard Jensen udgør de øvrige danske deltagere og særligt sidstnævnte har vist glimrende form i efteråret.