Livestream Milano-Torino og Nokere Koerse til halv pris

Sæt dit hold til klassikerspillet - Præmier for over 20.000 kr.

Løbets rolle og historie

Nokere Koerse har muligvis ikke samme prestige som de større løb i næste uge, men der er tale om en solid semiklassiker, som enhver sprinter vil elske at have på sit generalieblad. Med sin lange historie, der rækker helt tilbage til 1944, hvor Marcel Kint vandt den første udgave midt under 2. Verdenskrig, har løbet en stærk tradition og er blevet erobret af de fleste af de store belgiske sprintere. I år gælder det udgave nummer 76, der i lighed med de senere års tradition fremstår som en stor mulighed for unge talenter.

Den belgiske klassikersæson blev startet i åbningsweekenden, og det første vallonske løb, Le Samyn, blev holdt forrige tirsdag. Efter GP Monseré sidste søndag har der været en lille pause, mens fokus har været rettet mod de store WorldTour-etapeløb i Frankrig og Italien, men nu starter klassikersæsonen for alvor. Fra nu af bygges det stille og roligt op med gradvis større løb, indtil det hele kulminerer med Flandern Rundt om lidt over to uger.

Denne uge byder på to muligheder for at varme benene op i Belgien, og med en tur over grænsen til Frankrig kan man torsdag smage på endnu flere brosten i GP de Denain. Nokere Koerse og fredagens Bredene Koksijde Classic (tidligere Handzame Classic) er traditionelt en chance for nogle af de mindre ryttere til at få en kaptajnrolle og en mulighed for sprinterne til at gå efter sejren, mens de helt store navne kommer sig ovenpå Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Flere stjerner vil møde op til næste onsdags Classic Brugge-De Panne, og alle de store navne vil være til start næste fredag i E3 Harelbeke. Det er den store generalprøve forud for Flandern Rundt, og dernæst gælder det Gent-Wevelgem, der som den næststørste flamske klassiker afvikles ugen inden det store belgiske monument. Dwars door Vlaanderen er den sidste test onsdagen inden Flanderns største løb.

Nokere Koerse blev som sagt afviklet for første gang i 1944, hvor Kint vandt den første udgave, og siden da er det kun i 1959, 1962, 2013, hvor den europæiske vinter var brutal, og i 2020, hvor coronaen hærgede, at løbet har været aflyst. Det har aldrig hørt til blandt de største i Belgien, og de allerstørste navne mangler derfor på vinderlisten. Samtidig har det heller aldrig haft den store internationale appel, og faktisk skulle man frem til 1981, før løbet fik sin første udenlandske vinder i Gerrie Kneteman. Michel Cornelisse var næste hollænder til at bryde den belgiske dominans i 1993, men som det er tilfældet for de fleste løb, er feltet blevet meget mere internationalt i de seneste 20 år. Det startede med Scott Sunderlands sejr i 1998, og faktisk var der frem til og med 2009 kun fire belgiske vindere. I de senere år har værtsnationen imidlertid igen haft overtaget, idet mange af landets bedste sprintere har vundet den berømte spurt på Nokereberg. Det gælder således eksempelvis Wouter Weylandt, Jens Keukeleire, Gert Steegmans, Kenny Dehaes, Kris Boeckmans og Timothy Dupont, der alle har vundet inden for de senere år.

I 2018 steg løbet betragteligt i graderne, da det blev rykket op fra 1.1- til 1.HC-status i UCI-hierarkiet, og den positive udvikling er fortsat i 2022, hvor løbet er blevet en del af den nye ProSeries. I 2018 havde man for første gang hele syv WorldTour-hold til start, og det overgik man endda i 2019, hvor ikke færre end ni mandskaber var at finde i feltet sammen med adskillige professionelle kontinentalhold. Sidste år slog man klart rekorden med deltagelse af hele 13 af de bedste mandskaber i et felt, hvor der kun var blevet plads til ét kontinentalhold, og selvom konkurrencen fra Milano-Torino og en tilbagevenden til martskalenderen for GP de Denain formentlig kan være årsagen til, at man i år ikke helt kommer op på det niveau, er et startfelt med 10 hold fra højeste niveau ganske pænt.

Nokere Koerse er karakteriseret ved den berømte stigning, Nokereberg, der er en helt typisk belgisk brostensbelagt bakke. Den er slet ikke lige så svær som mange af de værste belgiske hellingen, men da målstregen er placeret på toppen efter flere omgange på en rundstrækning, er der stadig tale om et hårdt løb. Traditionelt har løbet været som skabt til stærke sprintere, da det er blevet afgjort i en spurt op ad bakken, og det har ofte været rammen om et gennembrud for fremtidige klassikertalenter. Det var eksempelvis tilfældet i 2010, hvor Jens Keukeleire vandt løbet som led i en helt fantastisk start på sin professionelle karriere, eller for Wouter Weylandt to år tidligere. I 2018 forsøgte man at gøre løbet hårdere lagt flere brosten ind, men det fik ikke den helt store indvirkning på udfaldet, da det alligevel endte i en massespurt, og det gentog sig i 2019.

Det var det også meget tæt på at gøre i 2021, hvor det hele gennem dagen gik i retning af den klassiske spurt. For en sjælden gangs skyld fejlberegnede sprinterholdene imidlertid deres jagt på det tidlige udbrud, og derfor kunne Ludovic Robeet helt sensationelt overspurte Damien Gaudin i en udbryderduel og derved sikre sig karrierens største sejr, mens Luca Mozzato som hurtigste mand fra feltet kom 5 sekunder for sent og måtte nøjes med 3. pladsen. Robeet vender tilbage for at forsvare titlen, men da Gaudin har indstillet karrieren og Mozzato puster ud efter Paris-Nice, bliver han eneste genganger fra sidste års podium.

Ruten

Nokere Koerse har i mange år haft en relativt fast rute, der i alt væsentligt har bestået af omgange på en fra år til år svagt modificeret rundstrækning, der har haft afslutning på toppen af brostensbakken Nokereberg. I 2018 fik løbet imidlertid en ansigtsløftning. Nokereberg var igen løbets omdrejningspunkt, og der blev da heller ikke ændret på den ikoniske finale. Denne gang afsluttedes løbet dog med to omgange på en lidt længere rundstrækning, der bød på flere brostensstykker end tidligere, og det var arrangørernes håb, at det ville bidrage til at skabe større udskilning.

Det lykkedes ikke i nævneværdig grad i hverken 2018 eller 2019, og sidste år ændrede man igen lidt på formatet. Hvor man tidligere kørte omgange på den korte, lette rundstrækning inden de to store omgange med flere brosten, fjernede man nu omgangene på den korte rundstrækning og kørte i stedet fire omgang på den lange, hvilket gav færre passager af Nokereberg, men flere brosten. Rundstrækningen var modificeret en anelse, men den havde præcis de samme nøglepunkter. Den indledende del af løbet frem til rundstrækningen var til gengæld helt uforandret.

Den model var man åbenbart tilfredse med. I hvert fald gentages den i vidt omfang. Rundstrækningen er ganske vist modificeret på få og helt ligegyldige punkter, men alle nøglepunkterne er de samme, og antallet af omgange er igen fire. Til gengæld forsøger man at gøre den indledende af løbet hårdere ved at køre med rundt i De Flamske Ardenner og derved passere lidt flere stigninger, inden man rammer rundstrækningen

Den 76. udgave af Nokere Koerse vil blive afholdt over i alt 189,8 km og har som altid start i Deinze og mål i Nokere. Løbet kan inddeles i to dele. Først begiver man sig mod sydvest igennem helt fladt terræn ned til byen Gavere, der nås efter 14,3 km. Herfra snor man sig mod syd igennem fladlandet ned til Oudenaarde, der som bekendt er mål by for Flandern Rundt. I udkanten heraf drejer man mod sydøst for at ramme de første udfordringer, nemlig Wolvenberg (700 m, 5,0%), der rammes efter 29,3 km og som leder direkte over i brostensstykket Holleweg-Karel Martelstraat (2400 m). Herefter vender man rundt for igennem fladt terræn at køre mod vest og sydvest, inden man kører mod nordvest og vest hen over pavéen Varent (2000 m) efter 46,3 km.

Kort herefter går det mod nordvest op ad Tiegemberg (900 m, 4,3%) efter 50,7 km, inden man kører mod nordøst frem mod Nokere, men slår dog en sløjfe mod sydvest for siden at køre mod nordøst op ad Holstraat (1,1 km, 3,9%) efter 63,5 km og Petegemberg (600 m, 5,3%) efter 68,2 km, inden man kører mod vest og slutteligt nord igennem fladt terræn frem til rundstrækningen, som rammes umiddelbart, inden man for første gang skal over den brostensbelagte Nokereberg (350 m, 5,7%), på hvis top stregen krydses efter 78,2 km.

Anden del af løbet består af fire omgange på den 27,9 km lange rundstrækning omkring Nokereberg, som altså i alt væsentligt er identiske med sidste års ditto. Her skal man passere pavéen Herlegemstraat (900 m), den lille brostensbelagte Lange Ast (500 m, 3,5%) samt pavéerne Huisepontweg (1900 m) og Hoevenstraat (300 m), som alle passeres fire gange. Sidste gang skal man over Herlegemstraat med 20,3 km igen, inden Lange Ast passeres for sidste gang bare 10,3 km fra stregen. Slutteligt skal man over de to sidste pavéer med bare 5,0 og 3,3 km igen, inden man afslutter rundstrækningen med at køre op ad Nokereberg, der altså skal forceres i alt fem gange.

I finalen er det stort set helt fladt på en ret smal, teknisk vej, indtil man ved den røde flamme rammer en nedkørsel, der leder direkte ind på målbakken. Den er bare 350 m lang og stiger med 5,7% i gennemsnit med et maksimum på 7%, og den er tillige belagt med brosten. På de sidste 3 km kommer eneste skarpe sving med 1300 m igen, hvorefter der blot er to bløde kurver på den bugtende vej.

Løbet byder på i alt 1116 højdemeter, hvilket er stort set det samme som i 2019 og 2020.

 Livestream Milano-Torino og Nokere Koerse til halv pris

 Sæt dit hold til klassikerspillet - Præmier for over 20.000 kr.

Vejret

Som det gælder for ethvert belgisk cykelløb, er det i høj grad vejret, der bestemmer, hvor hårdt Nokere Koerse er, og denne gang kan rytterne se frem til en forrygende dag. Det bliver nemlig decideret varmt med en imponerende temperatur på 18 grader, men rytterne må til gengæld leve med, at der kun vil være få solstrejf, og at der til den sidste times tid er en beskeden nedbørsrisiko på 10%. Vinden vil være let til jævn (15-16 km/t) og komme fra syd, hvilket hovedsageligt giver mod- og sidemodvind på første del og med- og sidemedvind på sidste del frem til rundstrækningen. Her vil der være sidevind næsten hele tiden. Efter Huisepontweg får man sidemedvind, indtil man kort efter Hoevenstraat får modvind, indtil man kort efter den røde flamme får sidevind og slutteligt sidemedvind på Nokereberg.

Favoritterne

Historien viser, at det er meget svært at undgå en massespurt i Nokere Koerse, og ser man bort fra sidste års udbrudsmirakel, hvor kun 5 sekunder adskilte den sejrende Ludovic Robeet fra feltet, skal vi faktisk helt tilbage til 2006 for at finde den seneste udgave, der ikke blev vundet af en sprinter. Det siger meget om, at den traditionelle rundstrækning ikke er særligt svær, og der har skullet ganske vanskelige vejrforhold til for at true sprinterne.

Som sagt blev finalen forandret i 2018, og tilføjelsen af flere brosten i finalen gjorde løbet mere selektivt. Undervejs kørte en stærk gruppe med blandt andre Pascal Ackermann og Jasper Philipsen væk, da BMC lagde pres på i sidevinden, men i sidste ende spillede de på den forkerte hest. En spurt kunne ikke undgås, og da det gjaldt til sidst, havde de brugt for mange kræfter. I 2019 var det næsten vindstille, og der var aldrig fare for, at løbet ikke ville ende i den ikoniske spurt på Nokereberg. Det var der heller ikke sidste år, og havde feltet blot timet sin jagt noget bedre, var der blevet spurtet om sejren.

Let var løbet dog ikke. Som nævnt ændrede man finalen ved at køre flere omgange på den store rundstrækning. Det gav ganske vist færre passager af Nokereberg, men til gengæld tilbragte man mere tid ude i terrænet, hvor ruten tillige er krydret med de nye brosten. Nokereberg vil aldrig være svær nok til at skabe splittelse. Det skal ske via vinden og i mindre grad brostenene, og derfor er det for løbets underholdning kun godt, at vi nu kører fire omgange på den store rundstrækning, som de altså også gør det i år. Det var da også kun godt 30 mand, der spurtede om den 3. plads, der var tilbage til feltet. I år har man gjort den indledende del hårdere, men det er så tidlig og marginal en ændring, at det næppe vil spille en rolle.

Sidste år var vejret dog også med de ryttere, der ville have et hårdt løb. Det er det ikke i år. Det bliver så varmt, at det godt kunne være en lidt kølig sommerdag, og selvom det ikke vil være stille, tvivler jeg på, at vinden vil være kraftig nok til at splitte feltet, selvom der er næsten konstant sidevind på rundstrækningen. Umiddelbart bidrager vejret denne gang mere til at skabe samling, hvilket er en kontrast til sidste års udgave.

Afgørende bliver det også, hvem der vil spurte. Lotto har Arnaud de Lie, men de har lovet, at de vil køre offensivt med Victor Campenaerts og Florian Vermeersch. Det er ganske lovende, da det er to af løbets absolut stærkeste. De kan formentlig få det relativt svage Quick-Step med på galejen. Til gengæld føler jeg mig overbevist om, at UAE, Intermarché, DSM og Alpecin tror så meget på deres sprinter, at de vil arbejde ret målrettet efter det, og de kan finde en allieret i Bingoal.

Jeg tror stadig, at vi får et aggressivt løb. Jeg tror også, at den nye rute betyder, at vi får mere udskilning end i gamle dage, men det bliver næppe lige så hårdt som sidste år. Erfaringsmæssigt skal man dog passe på med at tro på den store splittelse i dette løb, og med dette felt vil jeg tro, at vi får en spurt. Det er også værd at bemærke, at det i dette løb ikke er bakkerne, der for alvor skal skabe den udskilning, der vil være. Det er ikke dem, der som i Flandern Rundt gør forskellen. Det er vinden og brostenene, der dog slet ikke har Roubaix-karakter, og i år vil vinden næppe blive afgørende.

Da afslutningen foregår op ad Nokereberg, er der tale om en helt speciel spurt, der ikke kan sammenlignes med en spurt på flad vej. Den stigende opløbsstrækning betyder, at de eksplosive puncheurs har en chance for at blande sig, men på den anden side er brostenene en fordel for de tungere ryttere. Det vil imidlertid være en fejl at overdrive spurtens sværhedsgrad, idet den er blevet vundet af folk som Francesco Chicchi og Graeme Brown, der er kendt som helt rene sprintere. Finalen er ikke specielt teknisk kompliceret, men erfaringen viser alligevel, at det tit ender ret kaotisk på den smalle vej, og at positionering er ganske afgørende.

Jeg vælger at pege på Tim Merlier. Der er næppe tvivl om, at han er feltets hurtigste mand, og selvom vi i onsdags så, at der er folk, der bedre i stigende spurter end ham, har han med sin sejr i Le Samyn vist, at han i et felt som dette må regnes som den bedste afslutter, også på denne bløde brostensbakke. Som altid med Merlier er det store spørgsmål, om han kan få sig positioneret rigtigt. Heldigvis er finalen ikke kompliceret, og han klarede faktisk sin positionering ganske fint i to ud af tre spurter i Tirreno, hvor der ellers herskede kaos. Hans samarbejde med Edward Planckaert fungerede godt, og da han også her støttes af Scott Thwaites og en ganske vist formsvag Alexander Krieger, der nok bliver sat af, ser det faktisk ikke helt umuligt ud. Den hårdere rute er også til fordel for Merlier, da lidt udskilning blot vil øge hans chancer i positionskampen, og han viste fornem form i Le Samyn. Sidder han rigtigt, er der næppe nogen, der har hans power, og jeg vælger at tro, at det vil lykkes ham også at føje dette løb til de mange belgiske løb, han efterhånden har vundet

Det bliver dog meget interessant at se, hvor Arnaud de Lie står mod ham. Den 19-årige belgier har kørt to spurter i år, og han har vundet dem begge. Ingen af gangene var han dog oppe mod en mand af Merliers kaliber, men han slog i hvert Sebastian Molano for rent bord på Mallorca og synes allerede uhyggeligt hurtig. Han viste i Le Samyn, hvor han var med i det afgørende fremstød, også fornem holdbarhed, og et hårdt løb synes kun at hjælpe ham. Netop fordi han er holdbar, bør denne spurt også passe ham fint, og han har ganske god støtte af et tog med Cedric Beullens, Michael Schwarzmann og Florian Vermeersch, der ligner et af de bedste. Det kan måske netop være det, der giver ham den sidste overhånd til at sejre. Han synes at have både farten, formen og holdbarheden. Som sagt har holdet dog også lovet at køre offensivt med den uhyre formstærke Victor Campenaerts, der er kommet sig over sit styrt i Omloop, samt Vermeersch. Bliver løbet hårdt, er de begge blandt favoritterne, men løbet kan være lidt for let til, at spurtsvage Campenaerts har alt for mange chancer for at gøre det færdigt.

Egentlig er det vel Hugo Hofstetter, der mest har fortjent en sejr. En 3. plads i Kuurne, en 2. plads i Le Samyn, en 3. plads i Monseré og en 3. plads i Drenthe er det foreløbige udbytte af hans tur til Benelux-landene, og det vidner om en fremragende form, som han senest viste i det meget selektive løb i Drenthe i søndags. Spurten her minder også om den, han har vundet i Le Samyn, og selvom han ikke er verdens hurtigste, er det i en spurt som denne, han kan slå bedre folk. Først og fremmest er han dog fabelagtig i positionskampen, og derfor ender han næsten altid fremme. Fanges de hurtigere folk bagude, har han formen til at gøre det færdigt, og for ham kan løbet lige nu ikke blive for hårdt. Arkeas klare plan er at køre for ham, men i et hårdt løb har de alternativer i den uhyre lovende Kevin Vauquelin, der også kan afslutte og så godt ud igen i søndags, samt den genfødte puncheur Benjamin Declercq, der i søndags også bekræftede sin form.

UAE stiller med Pascal Ackermann, der her burde have en chance for at tanke lidt selvtillid. Vi så igen i Tirreno, at hans fart halter gevaldigt, men hans positionering er helt upåklagelig og et gyldent våben i dette løb, hvor han også har et af de bedre tog med Felix Gross og Rui Oliveira. Det er ikke til hans fordel, at spurten er så, som det er tilfældet, men da han spurtede her i 2019, blev han nr. 2 bag Cees Bol. For en kraftfuld fyr som Ackermann kan det bestemt lade sig gøre at vinde, og nu er han endelig i et felt, hvor hans fart også er tilstrækkelig til, at han med hjælp fra sin positionering og sit tog også har en reel chance for at vinde. Til et hårdt løb har holdet en stærk kandidat i Oliveira, der er hurtig og har vist god form i år.

Bora er hovedpinen i dette løb, fordi de har tre mand, der kan tænkes at spurte, nemlig Matthew Walls, Jordi Meeus og Martin Laas. Mit bedste bud er, at de kører for Meeus, der er blevet lovet sine chancer i disse løb og vil elske det stigende opløb. Desværre har han været uhyre formsvag, og han har netop haft et forfærdeligt Tirreno, hvor benene var dårlige og positioneringen håbløs. Med sin nuværende form skal han nok bruge et lettere løb, men får han det, ser toget jo ud til måske at være det bedste, når de også har Jonas Koch og Shane Archbold. Han meldte også om bedre ben i søndags. Jeg tvivler stadig på hans form, men toget kan måske give ham sejren. Mest af alt håber jeg dog, at de kører for Walls, der imponerede mig meget med sin hurtighed i efteråret, og med dette tog vil han være en af de tunge favoritter. Han har dog ikke kørt, siden han styrtede ud af Valencia for halvanden måned siden, og derfor vil det undre mig, hvis de kører for ham. Laas er normalt lead-out man, men vi så i Saudi Tour, at han kan få sin chance, hvis Meeus og Walls ikke er på toppen. Jeg ser ham dog ikke vinde en stigende spurt. Til et hårdt løb har holdet formstærke Koch, der også en god afslutter til sidst.

Uno-X stiller med Kristoffer Halvorsen ¸ der fik sit store gennembrud med sin 2. plads bag Dupont i 2016. Denne stigende spurt er ikke ideel for ham, men også sidste års 8. plads viser, at han kan køre den. Desværre er hans form helt ukendt, da han er blevet taget af alle startlister siden Besseges for mere end en måned siden. Falder han fra, håber jeg, at de kører spurten for Rasmus Tiller, der for mig at se er en langt bedre og helt reel vinderkandidat, og det er der vel også en god chance for, at de gør - Halvorsen eller ej. Han vandt trods alt feltets spurt i Le Samyn, og denne spurt burde passe ham endnu bedre. Han synes også god i positionskampen, og jeg bliver ikke overrasket, hvis han i denne spurt faktisk slår sprinterne. Ellers er han en af de klare favoritter til et hårdt løb.

Jeg glæder mig til at se Gerben Thijssen. Efter skiftet til Intermarché synes han at nærme sig niveauet fra Vueltaen i 2020. I hvert fald har han kørt to gode spurter i år. Trods en defekt med 800 m igen kom han stærkt igen med sin 4. plads i Monseré, og i søndags vandt han feltets spurt i Drenthe. Sidstnævnte viste også, at løbet ikke må blive for hårdt, men det gode vejr vil hjælpe. Toget med Tom Devriendt, Julius Johansen, Barnabas Peak og ikke mindst erfarne Boy van Poppel er også et af de allerstærkeste, og han kan sagtens ende med det bedste lead-out. Jeg er bare bange for, at han har sværere ved at vinde en stigende spurt som denne. Til et hårdt løb har de Peak, der imponerede stort i Drenthe, både med holdbarhed og hurtighed.

Quick-Step kommer med et hold anført af Ethan Vernon. Briten kom dog skidt fra start med sin spurt i Monseré, der så ganske bekymrende ud, selvom Bert van Lerberghe satte ham perfekt op. Han havde dog også en skade i februar, som kan have sat ham tilbage, og man kan håbe, at han har det bedre nu, men også grundet stigningen tvivler jeg på, at han vinder. Til gengæld er Van Lerberghe vel feltets bedste lead-out man, og derfor taler meget for, at han ender pænt. Bedst chance har holdet dog nok i et hårdt løb med Van Lerberghe, der viste form i Le Samyn, og Jannik Steimle , der passer perfekt til løbet, men har set skuffende ud i år. Måske kan Mauro Schmid, der er i form, også lave noget, men ruten synes ikke ideel.

Bingoal stiller med Timothy Dupont, der er tidligere vinder af løbet. Det var dog i hans mirakelsæson i 2016, og samme niveau har han ikke længere. Han har dog set godt ud i år og kørte en god afsluttende spurt i Valencia, mens han også var med fremme i en hård udgave af Le Samyn. Hans tog med Milan Menten og Laurenz Rex virker heller ikke helt tåbeligt, og han kan spurte på en bakke. Jeg tvivler dog på, at han stadig har farten til at vinde i dette selskab. Holdet har også Menten, der har en klar fordel af den stigende spurt. Som udgangspunkt vil jeg dog tro, at de kører for Dupont, men da Menten fik en sejr i Frankrig forrige søndag, kan det ikke udelukkes, at de begge spurter. I de store løb har Menten dog ikke imponeret i år, og jeg tvivler meget på farten i dette selskab.

For tre år siden bragede Cees Bol ind på scenen, da han slog storfavoritten Ackermann i dette løb, og det er da også en spurt, der passer ham nærmest perfekt. Senest bekræftede Paris-Nice dog, at han er en skygge af sig selv, selvom han ser bedre ud, end han gjorde i 2021 og faktisk synes i fin form. Vi så sidste år i Paris-Nice, at han pludselig bragede en forrygende spurt af, og jeg udelukker faktisk ikke, at han kan vinde igen, hvis han sidder rigtigt. Desværre tvivler jeg på, at det vil lykkes. Holdet har mange hurtige folk i formstærke Casper van Uden, Pavel Bittner, Sam Welsford og Niklas Märkl, men et så ungt tog får ham næppe ført ordentligt frem. Til et hårdt løb har holdet måske Van Uden samt den velkørende Jonas Hvideberg.

Trek kommer med Jon Aberasturi, der normalt burde være en af favoritterne. Han elsker nemlig en stigende spurt, og han burde være en af de hurtigste i dette felt. Dette er dog hans første løb siden styrtet på Mallorca, og derfor vil det undre mig, hvis han er på toppen. I stedet anser jeg det som sandsynligt, at de kører for Emils Liepins, der kørte et par gode spurter i Emiraterne. Han vil have et godt tog, der tæller Aberasturi og unge Marc Brustenga, men jeg har lidt svært ved at se ham vinde i en stigende finale som denne. Til et hårdt løb har holdet brølstærke Daan Hoole, men skal have forbedret sit niveau siden Le Samyn, hvor han skuffede.

Cofidis skal spurte med enten Piet Allegaert eller Max Walscheid . Jeg tvivler på tyskeren i en stigende spurt, og det bliver bestemt ikke bedre af, at han er positioneringssvag, selvom formen synes god. Allegaert derimod burde elske netop denne spurt, og med sin gode positioneringsevne ender han formentlig fremme, hvis han får chancen. Til gengæld frygter jeg, at farten ikke rækker hele vejen i dette selskab. Med sin form kan Walscheid til gengæld måske gøre sig gældende i et hårdt løb, da han er god på flade brosten.

Det har været et svært år for Arne Marit. Han har haft lidt uheld med styrt i Omloop og Le Samyn, men i Monseré bekræftede han, at formen ikke er god. Nu har han haft to uger til at forbedre sig, og man kan håbe, at det har hjulpet. Han viste jo med sejren i Morbihan i oktober, at hans fart fører ham langt i dette felt, men med et svagt hold, svag form og et stigende opløb er jeg ikke alt for optimistisk. Som alternativ har holdet Vito Braet, men han har ikke vist meget i år, og ellers ender solide Kenneth van Rooy næsten altid relativt langt fremme.

B&B stiller med Pierre Barbier. Han er normalt ikke specielt holdbar, men han viste fornem form ved at sidde med hjem i Le Samyn. Det bør han derfor også gøre i morgen, og hans fart har altid ført ham langt. Jeg tror dog, at han får det svært i en stigende spurt, og selvom han positionerer sig fremragende, vil han formentlig være alt for alene til sidst.

Israel-PT stiller med Rudy Barbier. Jeg har svært ved at se ham vinde en spurt, der stiger som denne, og han kan meget vel ryge af undervejs. Omvendt har han i år virket mere holdbar, end han plejer, og han plejer at være god i positionskampen. Får vi et let løb, kan han ende fint, men jeg ser ham ikke med helt i front. Til et hårdt løb har holdet også Tom van Asbroeck, men han har ikke imponeret i år og udgik ag Paris-Nice med sygdom. Et alternativ er Antonio Puppio, der er uhyre lovende, men han virkede meget formsvag i Le Samyn, selvom han gjorde det fint i Kuurne.

FDJ har Bram Welten, der normalt burde være en af de hurtigere i dette felt, men ham skal vi formentlig ikke regne med. Efter nogle nylige helbredsproblemer har han nemlig virket meget formsvag, og i forvejen er en stigende spurt næppe hans foretrukne, ligesom han er positioneringssvag. Sættes han tidligt, er det oplagt for dem at spurte med den lovende Lewis Askey, der i Strade Bianche viste overraskende højt niveau, og en stigende spurt som denne burde være ham. Han får det dog nok svært i positionskampen. Udviklingsrytteren Samuel Watson er også hurtig, men han får næppe chancen. Et alternativ er Fabian Lienhard, men han vinder ikke i dette selskab.

Jeg nævner også Luca Colnaghi, men det er ikke med den store entusiasme. Italieneren har nemlig ikke vist skyggen af form i år, og da han er nærmest uden erfaring i disse løb, vil det undre mig stærk, hvis han sidder med hjem. Hans potentiale i en stigende spurt er dog til stedet, som vi så til U23-VM sidste år, og derfor åbner jeg en dør på klem for, at han kan lave et resultat. Falder han fra, kan Bardiani måske får Enrico Battaglin med hjem, men han har heller ikke vist skyggen af form. Løbet er formentlig også for hårdt for den tredje afslutter, Enrico Zanoncello.

De tre øvrige hold får det svært. Hos Human Powered Health kan Colin Joyce måske stræbe efter en top 10 I en spurt, og hos kontinentalholdene kan man vel kun håbe på en hæderlig spurt fra Gil D’Heygere, der endelig viste lidt form i Monseré, selvom resultat ikke var prangende.

***** Tim Merlier

**** Arnaud de Lie, Hugo Hofstetter

*** Pascal Ackermann, Jordi Meeus, Matthew Walls, Rasmus Tiller, Gerben Thijssen

** Ethan Vernon, Timothy Dupont, Cees Bol, Jon Aberasturi, Martin Laas, Emils Liepins, Piet Allegaert, Arne Marit, Milan Menten, Kristoffer Halvorsen, Florian Vermeersch, Victor Campenarts, Pierre Barbier, Rudy Barbier, Lewis Askey, Luca Colnaghi,

*  Max Walscheid, Bram Welten, Jannik Steimle, Bert van Lererghe, Jonas Koch, Rui Oliveira, Barnabas Peak, Kevin Vauquelin, Benjamin Declercq, Daan Hoole, Mauro Schmid, Tom van Asbroeck, Antonio Puppio, Laurenz Rex, Casper van Uden, Jonas Hvideberg, Vito Braet, Kenneth van Rooy, Enrico Battaglin, Fabian Lienhard, Colin Joyce, Gil D’Heygere

Danskerne

På Trek skal Jacob Egholm støtte Emils Liepins og Jon Aberasturi, mens Julius Johansen hos Intermarché har sin faste plads i toget for Gerben Thijssen. Hos Uno-X skal Lasse Norman Hansen og Morten Hulgaard støtte Kristoffer Halvorsen og Rasmus Tiller.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Ludovic Robeets sejr fra 2021, Cees Bols sejr fra 2019, Fabio Jakobsens sejr fra 2018, Nacer Bouhannis sejr fra 2017 samt Timothy Duponts sejr fra 2016.

 Livestream Milano-Torino og Nokere Koerse til halv pris

 Sæt dit hold til klassikerspillet - Præmier for over 20.000 kr.

Læs også