På søndag er en af årets vigtigste og mest imødesete dage i cykelsporten. Det er dagen, hvor den flamske brostenssæson når sit absolutte klimaks med monumentet Flandern Rundt.

”Flanderns smukkeste” har mere end hundrede år på bagen, eftersom løbet blev kørt første gang i 1913. Flandern Rundt formår som få løb på cykelkalenderen at henrykke masserne. Synet af ryttere, der står stille på de belgiske mure eller endda bliver nødt til at stå af cyklen og trække, er noget, der begejstrer enhver cykelelsker. En sjov anekdote: I 1984 formåede kun to ryttere, Phil Anderson og Jan Raas, at nå toppen af stigningen Koppenberg uden at stå af cyklen og gå op undervejs.

Løbets vinderliste tæller en perlerække af fortidens koryfæer. Rik Van Steenbergen, Louison Bobet, Tom Simpson, Rudi Altig, Eddy Merckx, Roger De Vlaeminck og Jan Raas er blot nogle af de store ryttere, der har trukket sig sejrrigt ud af den belgiske klassiker. I nyere tid pryder navne som Moreno Argentin, udbrudskongen Jacky Durand, Johan Museeuw, Gianni Bugno, Michele Bartoli, Peter Van Petegem og danske Rolf Sørensen vinderlisten. Den prestigiøse liste omfatter også aktive ryttere som Stijn Devolder, Fabian Cancellara og Tom Boonen.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

I Flandern Rundt skal det vise sig, hvordan det reelle styrkeforhold er mellem rytterne, og hvem der har ramt formen på det rigtige tidspunkt. Der er blevet kørt talrige ”opvarmningsløb” til Flandern Rundt. Løb, som også har en stor værdi i sig selv. Omloop Het Nieuwsblad, Dwars door Vlaanderen, E3 Harelbeke, Gent-Wevelgem og Tre dage ved Panne har givet pejlemærker på rytternes form, men det er indeværende søndag, at det helt store slag skal slås. De seneste år har E3 Harelbeke vist sig som den bedste indikator på rytternes niveau før Flandern Rundt. Dels ligger løbet kun godt en uge før monumentet, og dels ligner ruten til forveksling den selektive rute, som rytterne skal igennem i Flandern Rundt. Da E3 Harelbeke blev kørt sidste fredag, stod britiske Geraint Thomas som vinder foran tjekkiske Zdenek Stybar, og begge ryttere kan forventes fremme i forreste linje igen på søndag.

Forrige år vandt en brølstærk Fabian Cancellara sin anden sejr i ”Flanderns smukkeste”, da han angreb på løbets sidste hellingen, Paterberg. Han endte med at kunne køre i mål til en suveræn sejr med et forspring på næsten halvandet minut ned til en duo bestående af Peter Sagan og Jürgen Roelandts. Sidste år vandt samme Cancellara igen - denne gang i et spurtopgør mod belgierne Greg Van Avermaet, Sep Vanmarcke og Stijn Vandenbergh - uden dog at stille sin tidligere suverænitet til skue.

I år skulle den 34-årige schweizer så have skrevet historie ved at blive løbets første firedobbelte vinder, inden alderen for alvor begynder at trykke. Men Spartacus må i stedet se med fra sofaen ovenpå styrtet i E3 Harelbeke, som forårsagede et brud på ryggen. Da Tom Boonen - den anden store klassikerprofil i nyere tid - ligeledes misser Flandern Rundt grundet en skade, mangler den flamske klassiker anno 2015 to ryttere, der tilsammen har vundet seks af de seneste ti udgaver af løbet.

Derfor skal en ny rytter bestige det øverste podie på søndag, og i et jævnbyrdigt topfelt står et væld af stærke ryttere klar til at overtage tronen - herunder nogle stærke belgiere, et par seje briter, en ung slovak, de mest hårdføre sprintere samt et belgisk superhold med mange strenge at spille på.

Ruten

Ruten i Flandern Rundt er populært sagt en blanding af ruterne i to andre monumenter, Paris-Roubaix og Liége-Bastogne-Liége. Rytterne skal forcere i alt 19 af de såkaldte helllingen, som er korte, brostensbelagte stigninger, og således kombinerer Flandern Rundt de væsentligste elementer fra de to ovenstående klassikere. Af samme grund tiltrækker løbet både de helt tunge sprinterdrenge og nogle af de lidt lettere ryttere, som har deres force i ardennerklassikerne.

Flandern Rundt gennemgik i 2012 en interessant og omdiskuteret ruteændring. Arrangørerne havde for det første flyttet målstregen fra Meerbeke til Oudenaard. For det andet indebar denne ændring, at berømte hellingen som Bosberg og den mytologiske Muur van Geraardsbergen - som traditionelt havde været det afgørende sted på ruten - var blevet sløjfet. For mange fans var det ren blasfemi at fjerne ”Muren”, men ændringen af ruten gjorde faktisk Flandern Rundt endnu hårdere på papiret, end det var i forvejen.

Rytterne skal i alt tilbagelægge 264,2 kilometer på søndag. Løbet starter i Brugge, som det har gjort siden 1998. I den indledende fase af løbet vil et udbrud uden store navne givetvis etablere sig. Efter 87 kilometer nås toppen af den første hellingen, Tiegemberg, mens den første passage af Oude-Kwaremont, som i alt skal passeres tre gange, venter efter 110 kilometer. Dernæst følger de resterende 17 stigninger i én lind strøm. Løbet vil udvikle sig til et udskilningsløb, og spørgsmålet er, hvornår de største favoritter og outsiderne vil begynde at åbne op.

Med 56 kilometer tilbage skal rytterne for anden gang over Oude-Kwaremont, hvilket markerer, at finalen påbegyndes. Dernæst venter første passage af Paterberg (hvis top ligger 51 kilometer fra mål), Koppenberg (45 kilometer), Steenbeekdries (39 kilometer), den hårde Taaienberg (37 kilometer) og Kruisberg (27 kilometer). Endelig skal rytterne en sidste gang over Oude-Kwaremont (17 kilometer) og Paterberg med 13 kilometer til målstregen, hvorefter det traditionelle forfølgelsesløb ind mod målet i Oudenaard kan begynde.

Favoritterne

Som optaktsskribent har Flandern Rundt typisk været et taknemmeligt løb at skrive om. Løbet har ofte båret præg af en vis grad af forudsigelighed, og det har været let at udpege løbets største favorit. Som eksempelvis de seneste to år, hvor Fabian Cancellara har levet op til den favoritværdighed, som både Feltet.dk og alle andre cykelmedier har givet ham.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

I år er det dog anderledes, og vi går ind til en af de mest åbne udgaver af den flamske klassiker i nyere tid. I fraværet af den mægtige schweizer og med Tom Boonen ligeledes ude på sidelinjen burde kronprinserne Peter Sagan og Sep Vanmarcke være klar til at indtage Flandern-tronen, men ingen af dem har været på det ønskede niveau i år. Dette, kombineret med at ryttere som Geraint Thomas og Zdenek Stybar synes at blive bedre og bedre år for år, gør, at topfeltet i Ronde van Vlaanderen anno 2015 er mere jævnbyrdigt end længe.

Af samme grund er det svært at udpege én rytter som årets favorit, men undertegnedes valg er faldet på Geraint Thomas. Den alsidige brite synes i en alder af 28 at have nået et konstant meget højt niveau uanset terræn, og han er måske cykelfeltets mest komplette rytter. Thomas har kørt stærkt hele året, men det er ikke den primære grund til at pege på ham som potentiel vinder af den belgiske klassiker. Snarere er det den form, han stillede til skue i den forgangne weekend i Belgien.

Først vandt Thomas om fredagen det vigtigste optaktsløb, E3 Harelbeke, hvilket normalvis er en god indikator på resultatet i Flandern Rundt, idet vinderen af E3 Harelbeke i seks af de seneste ti år efterfølgende har trukket sig sejrrigt ud af Flandern Rundt. Og to dage senere viste Sky-rytteren sig igen som feltets vel nok stærkeste rytter i Gent-Wevelgem, hvor han dog måtte nøjes med en tredjeplads. Ydermere er Thomas en del af et stærk Sky-hold, hvor også Ian Stannard kan gøre sig gældende, og hvor Bradley Wiggins, Bernhard Eisel og Luke Rowe står klar til at udøve værdifuld støtte.

Den hårdeste konkurrent til Thomas udgøres ikke af en enkelt rytter, men snarere et helt hold i skikkelse af Etixx-QuickStep. Det belgiske storhold er forvænt med mange sejre og må være særdeles revanchesultne efter - trods overtal i finalen - at gå tomhændede hjem fra såvel Omloop Het Nieuwsblad som Gent-Wevelgem. Etixx-QuickStep vil sandsynligvis være i overtal igen i Flandern Rundt-finalen, og så er spørgsmålet, om de denne gang har den taktiske snilde (og styrken) til at udnytte fordelen i antal.

Deres stærkeste kort er nok Zdenek Stybar, der blev toer i E3 Harelbeke, og som er skabt til såvel de flamske klassikere som monumentet Paris-Roubaix, der følger i næste uge. Også sidste års Paris-Roubaix-sejrherre Niki Terpstra vil kunne sidde med i finalen, og derudover har Stijn Vandenbergh efterhånden ved flere mange lejligheder vist, at han hører hjemme i toppen af brostensklassikerne, uden at han dog virker til at have de sidste to pct., det kræver for at besætte podiets øverste trin. Læg dertil, at den lynhurtige italiener Matteo Trentin blev treer i E3 Harelbeke, og vi har at gøre med et skræmmende stærkt hold.

Vi går alle og venter på, at Peter Sagan skal vinde sit første monument. Men måske skal vi vente lidt endnu. Sagan har ikke - trods mange fine placeringer i år - vist den øgede styrke og taktiske snilde denne sæson, som hans fans havde drømt om efter skiftet til Tinkoff-Saxo. Sagan var ellers med i finalen i E3 Harelbeke, men fik en underlig og sjælden nedsmeltning, da løbet skulle afgøres. Den unge slovak skal dog bestemt ikke afskrives sine meritter in mente, og han har nok den bedste spurt blandt favoritterne (efter Kristoff), skulle flere ryttere komme samlet hjem og sprinte om sejren.

En anden rytter, der har været udnævnt til naturlig arvtager til klassikertronen, er belgiske Sep Vanmarcke. Vanmarcke er et naturtalent på brostenene og har tidligere været på podiet i både Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Var denne skribent blevet spurgt for få uger siden, kunne Vanmarcke meget vel være blevet udnævnt til hovedfavoritten på søndag. Men den belgiske profil virkede ikke helt på sit 2013- og 2014-niveau i sidste weekend og er derfor ikke topfavorit på søndag, om end han sagtens kan tænkes at sidde med i finalen igen eller endda vinde løbet.

Vanmarckes landmand Greg Van Avermaet har en naturlig plads blandt de ryttere, der aspirerer til en topplacering. Den stærke belgier er altid garant for solide placeringer i de store løb, det være sig brostens- eller ardennerklassikere, og han skal forsøge at forbedre sidste års andenplads i Flandern Rundt. Også Alexander Kristoff er efterhånden en selvfølgelighed at nævne blandt favoritterne i forårets monumenter. Den norske stjerne har foreløbig haft en fantastisk sæson med ni sejre til følge, og han har den kolossale fordel, at han måske er verdens hurtigste rytter, når der efter en lang dag på brosten skal sprintes om topplaceringerne. Det kan ikke udelukkes, at nordmanden efter sidste års Milano-Sanremo-triumf kan tilføje endnu et monument til sit CV.

Outsiderfeltet består desuden af ryttere som den hurtige tysker John Degenkolb, belgiske Jürgen Roelandts, den franske veteran Sylvain Chavanel, Gent-Wevelgem-vinderen Luca Paolini samt andre formstærke ryttere som hollandske Lars Boom og italienske Daniel Oss.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Danske ryttere har traditionelt gjort det godt i Flandern Rundt. Først og fremmest vandt Rolf Sørensen monumentet i 1997, men siden da er det blevet til hele syv danske top-10 placeringer i den belgiske klassiker, fordelt på Rolf Sørensen (2), Matti Breschel (2), Lars Michaelsen, Frank Høj og Allan Johansen. Matti Breschel er også med i år og er det stærkeste danske kort. En placering mellem de ti bedste virker realistisk for Breschel, mens han næppe har skarpheden på de afgørende stigninger til at kunne blande sig i podiestriden. Samtidig er hans primære funktion som løjtnant for Peter Sagan, så det er slet ikke sikkert, at Breschel kan køre sin egen chance.

De øvrige danskere i løbet er Lars Bak fra Lotto-Soudal - som viste sig særdeles velkørende i Tre dage ved Panne - og Lasse Norman Hansen (Cannondale-Garmin), Magnus Cort (Orica-GreenEDGE) samt Tinkoff-Saxo-duoen Christopher Juul-Jensen og Michael Mørkøv. Fælles for alle fem er, at de enten skal bringe deres kaptajner helskindet frem til finalen eller håbe på at ramme morgenudbruddet. En Lars Bak i sin aktuelle form kan til gengæld håbe på et godt resultat i næste søndags Paris-Roubaix.

Feltet.dk’s favoritvurdering

*****: Geraint Thomas

****: Zdenek Stybar, Peter Sagan

***: Niki Terpstra, Greg Van Avermaet, Sep Vanmarcke, Alexander Kristoff

**: John Degenkolb, Luca Paolini, Lars Boom, Jürgen Roelandts, Stijn Vandenbergh

*: Sylvain Chavanel, Ian Stannard, Daniel Oss, Matteo Trentin, Stijn Devolder