Søndag den 31. marts markerer to vigtige begivenheder. For det første at en alt for kold marts måned har nået sin afslutning. Vi siger forhåbentlig snart på gensyn til dunjakkerne og goddag til shorts og korte ærmer. For det andet er det dagen hvor den flamske brostenssæson når sit absolutte klimaks med monumentet Flandern Rundt.

Den belgiske forårsklassiker runder i år en flot milepæl, da det er 100 år siden, at løbet blev kørt første gang. Flandern Rundt har henrykket masserne siden sin start i 1913. Synet af ryttere der står stille på de belgiske mure, eller endda bliver nødt til at stå af cyklen og trække, er noget der begejstrer enhver cykelelsker. En sjov anekdote: I 1984 formåede kun to ryttere, Phil Anderson og Jan Raas, at nå toppen af stigningen Koppenberg, uden at stå af cyklen og gå op undervejs.

På søndag skal det vise sig, hvordan det reelle styrkeforhold er mellem rytterne, og hvem der har ramt formen. Der er blevet kørt talrige ”opvarmningsløb” til Flandern Rundt. Løb som også har en værdi i sig selv. Omloop Het Nieuwsblad, Dwars door Vlaanderen, E3 Harelbeke, Gent-Wevelgem og Tre dage ved Panne med flere, har givet pejlemærker på rytternes form, men det er i weekenden, at det helt store slag skal slås. De seneste år har E3 Harelbeke vist sig som den bedste indikator på rytternes niveau før Flandern Rundt. Dels ligger løbet kun godt en uge før monumentet, og dels ligner ruten til forveksling den selektive rute, som rytterne skal igennem i Flandern Rundt.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Løbets vinderliste tæller en perlerække af fortidens koryfæer. Rik Van Steenbergen, Louison Bobet, Tom Simpson, Rudi Altig, Eddy Merckx, Roger De Vlaeminck og Jan Raas er blot nogle af de store ryttere, der har trukket sig sejrrigt ud af den belgiske klassiker. I nyere tid pryder navne som Moreno Argentin, udbrudskongen Jacky Durand, Johan Museeuw, Gianni Bugno, Michele Bartoli, danske Rolf Sørensen og Peter Van Petegem vinderlisten. Den prestigiøse liste omfatter også de endnu aktive ryttere Alessandro Ballan, Stijn Devolder, Fabian Cancellara, Nick Nuyens og Tom Boonen.

Sidste år vandt en brølstærk Tom Boonen sin tredje sejr i Flandern Rundt, da han afviste Filippo Pozzato og Alessandro Ballan i spurten. Boonen kan på søndag blive historisk, ved som den første at vinde løbet for fjerde gang, men en schweizisk ”Spartacus”, en slovakisk himmelstormer og en velkørende fransk holdkammerat kan meget vel blive en stopklods for de ambitioner.

Ruten

Ruten i Flandern Rundt er populært sagt en blanding af ruterne i to andre monumenter, Paris-Roubaix og Liége-Bastogne-Liége. Rytterne skal forcere i alt 17 af de såkaldte helllingen, som er korte, brostensbelagte stigninger, og således kombinerer Flandern Rundt de væsentligste elementer fra de to ovenstående klassikere. Af samme grund tiltrækker løbet både de helt tunge sprinterdrenge og nogle af de lidt lettere ryttere, som har deres force i Ardennerklassikerne.

Flandern Rundt gennemgik sidste år en interessant og omdiskuteret ruteændring. Arrangørerne havde for det første flyttet målstregen fra Meerbeke til Oudenaard. For det andet indebar denne ændring, at berømte hellingen som Bosberg og den mytologiske Muur van Geraardsbergen - som traditionelt har været det afgørende sted på ruten - var blevet sløjfet. For mange fans var det ren blasfemi at fjerne ”Muren”, men ændringen af ruten vil næppe påvirke det endelige resultat, og har faktisk gjort Flandern Rundt endnu hårdere end det var i forvejen.

Rytterne skal i alt tilbagelægge 256 kilometer på søndag. Løbet starter i Brugge, som det har gjort siden 1998. Dernæst kører rytterne sydpå i retning mod Frankrig. I den indledende fase af løbet vil et udbrud uden store navne givetvis etablere sig. Efter 91 kilometer følger den første hellingen, Tiegemberg. Dernæst følger de resterende 16 stigninger i én lind strøm. Løbet vil udvikle sig til et udskilningsløb, og spørgsmålet er hvornår de største favoritter vil begynde, at spille med musklerne.

Undervejs skal ryttere tre gange op over både Oude-Kwaremont og Paterberg. Første gang Oude-Kwaremont skal passeres, resterer 74 kilometer af løbet, og det er sandsynligvis her at finalen påbegyndes. Sidste passering af de to stigninger sker med henholdsvis 17 og 13 kilometer igen, hvorefter det traditionelle forfølgelsesløb ind mod mål kan begynde.

Sidste år lykkedes det som nævnt Boonen, Pozzato og Ballan at køre fra de andre favoritter. De holdt hjem med et forspring på 38 sekunder til en gruppe på godt 40 ryttere. En nærliggende tanke er, at Fabian Cancellara i år vil bruge en af passeringerne af Oude-Kwaremont til at sætte konkurrenterne skakmat. Det var den strategi han fulgte forleden i E3 Harelbeke, og der så konkurrenterne ham aldrig igen.

Favoritterne

Da Fabian Cancellara kørte væk fra konkurrenterne i E3 Harelbeke, gav det minder om Cancellara anno 2010. Det år vandt den schweiziske cykelstjerne både Flandern Rundt og Paris-Roubaix på overbevisende maner, og det er bestemt muligt, at tempofænomenet gentager den bedrift i år. Der er næppe nogen der kan følge ham, når han for alvor forcerer på stigningerne. Samtidig har han talrige gange vist, at han takket være sine ekseptionelle tempoegenskaber, kan køre hjem alene, når først han har slået hullet til de nærmeste forfølgere.

Hans svaghed består i et middelmådigt hold, hvor ukrainske Yaroslav Popovych og den tidligere dobbelte vinder Stijn Devolder udgør de vigtigste hjælpere. Samtidig vil alles øjne være rettet mod favoritten Cancellara, som de også var det i 2011 sæsonen. Her lykkedes det ikke schweizeren at vinde nogle klassikere på trods af, at han virkede som verdens klart stærkeste rytter det forår.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Truslen mod Cancellara kommer først og fremmest fra Peter Sagan, der efterhånden bør kaldes for superstjerne i stedet for stortalent. Cancellara skal af med den hurtige slovak, hvis han skal gøre sig håb om sejren. Kommer en decimeret favoritgruppe hjem og skal spurte om sejren, er det svært at forestille sig andet end, at Sagan ender som sejrherre.

Omega Pharma-QuickStep bør absolut også nævnes, når talen falder på favoritternes inderkreds. Det belgiske hold er utvivlsomt feltets stærkeste, og i princippet kan samtlige holdets otte ryttere gøre sig gældende i et løb som Flandern Rundt. Den forsvarende mester Tom Boonen har i indeværende sæson ikke vist den samme skræmmende styrke, som sidste forår gav ham den ene store sejr efter den anden, og det skal blive spændende at se, hvordan den indbyrdes rollefordeling bliver mellem Boonen og hans franske holdkammerat Sylvain Chavanel. Chavanel har kørt et imponerende forår, og beviste så sent som i torsdags, at storformen er på plads, da han suverænt vandt Tre dage ved Panne. Skulle en af dem fejle, står hollandske Niki Terpstra klar i kulissen.

BMC stiller med et stærkt hold, der dog er amputeret af afbuddene fra Philippe Gilbert og Taylor Phinney. Greg Van Avermaet virker som holdets bedste bud på succes, mens Daniel Oss kan blive en farlig outsider. Det er til gengæld tvivlsomt om holdets norske stjerne, Thor Hushovd, kan kæmpe med om sejren. Hushovd har traditionelt gjort det bedre i næste weekends Paris-Roubaix.

Sky skal heller ikke glemmes. Holdet stiller med en slagkraftig trup med mange strenge at spille på. Briterne Geraint Thomas og Ian Stannard har været stærke hele foråret, mens norske Edvald Boasson også bør nævnes. Boasson Hagen mangler dog stadig at bevise, at han kan omsætte det kolossale talent i en stor klassikerpræstation. Øvrige ryttere, der kan gøre sig gældende på søndag, tæller folk som Juan Antonio Flecha, Luca Paolini, Filippo Pozzato og Sebastian Langeveld.

Danske ryttere har traditionelt gjort det godt i Flandern Rundt. Først og fremmest vandt Rolf Sørensen monumentet i 1997, men siden da er det blevet til hele syv danske top-10 placeringer i den belgiske klassiker, fordelt på Rolf Sørensen (2), Matti Breschel (2), Lars Michaelsen, Frank Høj og Allan Johansen. Matti Breschel er også med i år, og han er både Danmarks og Saxo-Tinkoffs bedste bud på et topresultat. Breschel har ikke opnået nogen store resultater i år, men viste i Gent-Wevelgem lovende takter, og han virker ikke som et urealistisk bud på endnu en dansk top-10 placering.

De øvrige danskere i løbet er Lotto-Belisols Lars Bak - som bør have større muligheder for et topresultat i Paris-Roubaix - og Saxo-Tinkoff kvartetten Anders Lund, Michael Mørkøv, Jonas Aaen og Christopher Juul-Jensen. Fælles for alle fem er, at de enten skal bringe deres kaptajn helskindet frem til finalen, eller håbe på at ramme morgenudbruddet.

Feltet.dk’s favoritvurdering

*****: Fabian Cancellara

****: Peter Sagan,

***: Sylvain Chavanel, Tom Boonen

**: Greg Van Avermaet, Juan Antonio Flecha, Geraint Thomas, Luca Paolini

*: Matti Breschel, Sebastian Langeveld, Ian Stannard, Edvald Boasson Hagen, Heinrich Haussler, Filippo Pozzato, Daniel Oss, Maxim Iglinskiy, Oscar Gatto, Niki Terpstra