Ruten

Den usædvanligt hårde rute til årets udgave af løbet betyder, at man tilbringer bare to dage i relativt fladt terræn. Allerede på fredagens etape venter der igen en svær stigning i finalen, og selvom den denne gang måske kommer for langt fra mål til at skabe den helt store ravage i kampen om den samlede sejr, er der lagt op til aggressiv kørsel med mange forskelle udfaldsmulighederi Eibar. Det gør 5. etape til løbets mest uforudsigelige, med en spurt i en lille gruppe og en udbrudssejr som de mest sandsynlige.

Den 164,7 km lange etape fører feltet fra regionens hovedstad Vitoria-Gasteiz, der ofte har været målby for en sprinteretape i løbet, til Eibar, der hvert år er vært for løbets kongeetape med den klassiske Arrate-stigning. Kongeetapen er dog først på programmet lørdag, og denne etape byder derfor i stedet på en kuperet afslutning med en flad finale efter et par sene stigninger.

Vitoria-Gasteiz ligger på det flade plateau, hvor rytterne har tilbragt to dage, og de første 70 km er derfor helt flade. De sender feltet mod øst, siden nord og derefter vest tilbage mod Vitoria-Gasteiz. Herefter går det mod nordøst frem mod stigningerne i den nordlige del af regionen umiddelbart syd for kysten. Efter ca. 70 km rammer man den lange nedkørsel, der fører ned fra plateauet, og efter at have passeret forplejningszonen fortsætter man gennem fladt terræn mod nordøst frem til den første spurt, der kommer efter 96,5 km.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Spurten markerer en forandring af terrænet, idet man herefter kører direkte ind på kategori 2-stigningen Elosua Gaina (7 km, 7,9%), der er en yderst regulær, men ganske svær stigning med top efter 103,1 km. Derefter går det via en nedkørsel videre mod nordøst frem til den anden spurt, der er placeret efter 118,2 km. Herfra fortsætter man gennem fladt terræn videre mod nord frem mod finalen.

Den indledes efter knap 130 km, når man drejer mod vest for at køre op ad kategori 2-stigningen Endoia Gaina (5,3 km, 6,99%). Dens data snyder betragteligt, da de første 2 km stiger med mere end 11% i gennemsnit, og de første 3 km er alle meget stejle. Herefter følger et fladt stykke og en lille nedkørsel, inden en lettere rampe fører op til bjergspurten, der kommer med 30,8 km igen. Herefter er det kun en ganske kort nedkørsel, der leder videre mod vest, inden man drejer mod syd for at køre op ad dagens vanskeligste udfordring, kategori 1-stigningen Azurki Gaina (5,7 km, 7,93%), hvis data igen snyder en anelse. Efter to relativt lette kilometer følger nemlig 1400 m med en gennemsnitlig stigningsprocent på 12,9, inden det atter bliver lettere på de sidste 1700 m, der stiger med 5-6%. Toppen rundes når der resterer bare 22 km, og de byder først på en lang nedkørsel mod vest og nordvest, inden man følger en lige, let stigende vej mod sydvest til målet i Eibar. Her venter en helt enkel finale, hvor man på de sidste 3 km følger den lange, let stigende og snoede vej frem til et ganske blødt sving med 300 m til mål.

Eibar er altid vært for løbets kongeetape, der slutter på Arrate-stigningen i byens udkant. I de seneste to udgaver har man dog også lagt asfalt til den afsluttende enkeltstart dagen efter kongeetapen. I 2017 vandt Primoz Roglic vandt foran Alejandro Valverde og Ion Izagirre, og året inden sejrede Alberto Contador foran Nairo Quintana og Sergio Henao på en meget svær rute, der bød på Arrate-stigningen fra sin stejle side. Derudover har der ikke været afslutning på et stort cykelløb i byens centrum tidligere i dette årtusinde.

Vejret

Inden man har udsigt til en meget våd lørdag, venter løbets absolut flotteste dag fredag, hvor vejret vil være fremragende. Der vil være høj solskin og en temperatur på hele 23 grader. Det vil dog atter være ganske blæsende med en frisk vind fra syd. Det giver sidevind først på etapen, hvorefter et langt stykke med sidemedvind leder frem til de sidste to stigninger. Her vil der være sidevind på den første og modvind på den anden. Efter toppen vil der først være sidevind og sidemedvind og til slut sidemodvind på de sidste ca. 10 kilometer.

Analyse af 4. etape

Det sker sjældent, at topresultater på WorldTouren kommer helt ud af det blå - men det sker. Et af de mest markante eksempler så vi for to år siden i Giroen, hvor LottoNL stillede til start med det mål at køre på podiet med Steven Kruijswijk. Med sig havde han man den tidligere skihopper Primoz Roglic, der i kraft af lovende bjergpræstationer i specielt Tour de Slovenie havde udmærket sig som en ganske lovende klatrer. I tempodisciplinen havde han derimod intet vist, og det var bestemt ikke for hans evner på enkeltstartscyklen, at han fik plads på WorldTouren.

Derfor kom det også som et kæmpechok for alle - inklusive Roglic selv og holdets ledelse - at sloveneren på nærmest mirakuløs vis var mindre end et sekund fra at vinde den flade åbningsetape, hvor han kun akkurat blev slået af en vis Tom Dumoulin, der som bekendt ikke er nogen novice i kampen mod uret. Præstationen gav holdet en fornemmelse af, at et uventet talent kunne være gemt i deres nyerhvervelse, og da han få dage senere, skabte en endnu større sensation ved at vinde den lange enkeltstart i den stærkt besatte grand tour, var der ikke længere tvivl: en ny tempostjerne var født!

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Efter Giroen begyndte Roglic og holdet naturligvis for første gang at specialisere sig i disciplinen, og resultaterne udeblev ikke. 2016 bød på flere flotte præstationer for sloveneren, men det var først i 2017, at han tog det sidste spring ind i den absolutte verdenselite. Det gjorde han imidlertid med et brag. Det blev til hele to sejre på WorldTour-niveau i Baskerlandet og Romandiet og en sølvmedalje ved VM - og i dag sidder vi stadig med en fornemmelse af, at det kunne være blevet til noget stort i Touren, hvis han ikke på begge enkeltstarter var blevet ramt af uheld.

De to sejre i ugelange etapeløb på WorldTouren har naturligvis givet Roglic smag på netop den type løb, og selvom han har langsigtede ambitioner i grand tours også, har han i første omgang sat næsen op efter at vinde disse meget prestigefulde løb. I år har han udpeget Tirreno-Adriatico, Baskerlandet og Romandiet Rundt som de helt store mål, og efter et skuffende Tirreno, hvor uheld satte ham ud af spillet (han viste dog stadig klassen med en etapesejr), har han været flyvende i det basiske etapeløb, og i dag tog han med sin anden sejr i træk på tidskørslen i løbet et stort skridt mod sin første store triumf i den løbstype, han vil specialisere sig i.

På de første to etaper har det været bemærkelsesværdigt, hvordan Roglic har forbedret sine klatreevner betragteligt i forhold til sidste år, hvor det netop var på stigningerne, at han smed sine muligheder for den samlede sejr. Derfor kunne man have frygtet, at de forbedrede klatreben havde kostet på tempoevnerne, men med dagens ret suveræne sejr på en helt flad specialistrute fik haneftertrykkeligt gjort de spekulationer til skamme. Samtidig understregede hans stærke afslutning på etapen hans måske nok største force som temporytter: evnen til at disponere. Alle hans resultater er nemlig opnået ved at køre voldsomt stærkt på løbenes anden halvdel, og netop den evne er en af de allervigtigste ingredienser i skabelsen af en sand tempospecialist.

Med sejren tog Roglic et meget stort skridt mod den samlede triumf, og tidsforskellene i toppen er formentlig større, end han havde drømt om inden starten i mandags. Intet er dog afgjort endnu. Alt for mange af løbets stjerner smed nemlig tid i dag, og specielt store navne som Romain Bardet, Rigoberto Uran, Ion Izagirre og ikke mindst Nairo Quintana og Mikel Landa har meget lidt at miste de kommende dage. Derfor kan Roglic forvente krig de kommende to dage, hvor især Movistar-duoen formentlig vil angribe i et væk.

Netop det må vække en vis bekymring hos Roglic. Det har nemlig længe været klart, at Roglic havde en fremragende mulighed for at vinde dette løb, og man kan derfor undre sig over LottoNL-Jumbos dispositioner. George Bennett og Robert Gesink skal naturligvis forberede sig til Giroen, men det havde nok været en god ide at stille til start med erfarne Steven Kruijswijk og Stef Clement som støtte for Roglic. I de kommende etaper står sloveneren ganske vist med et hold af meget talentfulde klatrere i Sepp Kuss, Neilson Powless og Floris De Tier, hvis potentiale er stort, men de mangler alle rutine og styrke til at kunne kontrollere et af sportens hårdeste etapeløb. Selvom Roglic umiddelbart har løbet i et jerngreb, får han brug for al sin personlige styrke, hvis han skal svare på alle angrebene de kommende dage.

Heldigvis kan han måske finde en allieret i Julian Alaphilippe og det stærke Quick-Step-mandskab, for hvem ikke mindst Enric Mas kan blive afgørende. For franskmanden vil en andenplads være et stort resultat, og han vil næppe satse alt på at gå efter en samlet sejr, der under alle omstændigheder bliver svær at opnå. Selvom han kørte en flot enkeltstart på en rute, der ikke passede ham, var det på forhånd klart, at det ville blive svært at begrænse tidstabet så meget, at han vil kunne tage den samlede sejr alene i kraft af bonussekunder. Kun hvis han vinder de sidste to etaper og rydder bordet i de indlagte spurter i et urealistisk omfang, er det nu muligt, og Alaphilippe kan derfor meget vel tænkes at fokusere på flere etapesejre i de kommende dage.

Etapen bød udover Roglic på flere klare vindere. Først og fremme bekræftede Bauke Mollema, hvad han allerede viste i Algarve: at han har forbedret sig betragteligt i kampen mod uret. Den svage præstation i Paris-Nice skyldtes vitterligt sygdom, og han har nu kurs mod en plads i top 5. Podiet synes dog stadig at være et vanskeligt mål med tanke på, at Landa er bare 18 sekunder bag ham i den samlede stilling.

Også Bora har grund til at juble. Holdets to unge talenter Emanuel Buchmann og Patrick Konrad kørte nemlig begge deres livs enkeltstart og giver for alvor grund til optimisme for fremtiden. Specielt er det interessant, at Buchmann, der hidtil har vist de mest lovende klatretakter, også i dette løb, har forbedret sig så markant i kampen mod uret. Det synes mere og mere klart, at Tyskland endelig har fundet en kommende grand tour-rytter igen. Også den spinkle Pello Bilbao kan være ganske tilfreds med en enkeltstart, der var langt over forventning.

Det var den til gengæld ikke for Izagirre-brødrene. Den flade rute var ganske vist ikke skabt til dem, men de burde alligevel have været blandt de bedste klassementsryttere. Det var langt fra tilfældet, og de leverede begge en yderst skuffende præstation på en etape, der burde have været det bedste våben i deres arsenal. Vi har altid vist, at de kun for alvor kan blande sig på kuperede ruter, som de senest gjorde det i Paris-Nice, men i dag står det endnu mere tydeligt, og de har derfor nu meget lidt at tabe de kommende dage.

Læs også

Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

Det samme har som sagt Movistar, hvis to stjerner Landa og Quintana som ventet tabte en del tid. Som ventet var Landa den bedste af de to, men selvom han gjorde det bedre end i sine to seneste enkeltstarter, var baskeren stadig langt fra det forbedrede niveau, han viste sidste år. Derfor er opskriften som sagt klar de kommende dage: der skal angribes! Endnu værre gik det for Romain Bardet og Rigoberto Uran, men det var nu helt forventet. I de seneste år har de to gang på gang smidt alle muligheder i de ugelange på gulvet i kraft af ringe enkeltstarter, og det ser ud til at blive tilfældet igen denne gang. I grand tours kan de stadig vinde noget af det tabte tilbage i bjergene, men skal de nogensinde begå sig i denne type løb, skal de forbedre sig markant.

Sky har grund til at ærgre sig. Med hele fire mand i top 7 viste de igen, at de er verdens bedste til at skabe gode temporyttere, men det blev ikke til den ønskede sejr. Efter to lovende præstationer skuffede særligt Jonathan Castroviejo, mens Vasil Kiryienka bekræftede den gode form på en rute, der trods alt var for kort til at passe ham ideelt. Michal Kwiatkowski bekræftede atter, at han har forbedret sine tempoevner i de seneste to år, og David De La Cruz bekræftede også den fremgang, han har vist siden starten på sæsonen.

Endnu mere markant er dog fremgangen hos BMC. Specielt Patrick Bevin var dybt imponerende. Newzealænderen skiftede netop til holdet for at udvikle sine tempoevner, og efter to lovende præstationer tidligere på året, tog han i dag et stort skridt frem. Der er meget mere i vente fra den kant. Næsten endnu mere lovende var det, at både Damiano Caruso og særligt Dylan Teuns, der ellers altid har haft disciplinen som sin akilleshæl, kørte fremragende enkeltstarter. Det giver nemlig nogle fremtidige klassementsmuligheder, som er aldeles perspektivrige for et hold, der ellers har været meget afhængige af Richie Porte og Greg Van Avermaet.

I dette løb er de imidlertid ude af klassementet, og derfor har de i de kommende dage kun én mission: der skal blæses til angreb! Det samme skal særligt Sky og Movistar også, og dermed er der lagt op til et festfyrværkeri de kommende dage. Man får næsten ondt af stakkels Roglic og LottoNL-Jumbo, for hvem de kommende to etaper ikke bliver sjove. Men for os, der skal se på, bliver det en sand fornøjelse!

Favoritterne

Forud for løbet var det klart, at 5. etape var løbets mest uforudsigelige. Det ubønhørlige basiske terræn viser sig med to meget stejle stigninger i løbets anden halvdel fra sin værste side, men en flad finale gør det ikke til en oplagt klassementsetape. Derfor var det forud for løbet meget svært at sige, hvad etapen vil byde på. På papiret lignede det en oplagt udbrudsetape, men klassementet ville naturligvis have meget at sige i forhold til etapens forløb.

Set fra en publikumsvinkel kunne vi ikke have ønsket os et meget bedre scenarium. Movistar har med deres to stjerner Nairo Quintana og Mikel Landa meget lidt at miste, da de kom for langt mere end den 9. og 7. plads, de i øjeblikket har i klassementet. Derfor er der næppe tvivl om, at spanierne, der vel har løbets stærkeste hold, går ind til fredagens etape med ét formål: at angribe Primoz Roglic og hans ikke specielt stærke LottoNL-mandskab.

Det gør ikke etapen mindre uforudsigelig. Samtidig er der nemlig store hold som Sky og BMC, der ikke har meget at komme efter i klassementet, men som har fremragende ryttere til start. De har én mission på denne etape: at vinde fra et udbrud. De vil derfor angribe i ét væk i løbets indledende fase. Læg dertil, at Julian Alaphilippe måske kan lugte en spurtsejr, og det bliver klart, at det er en meget åben etape.

Én ting er sikkert: der er lagt op til angreb fra start. Vi kan derfor se frem til en forrygende indledning i den flade første halvdel, og vi vil formentlig se en gentagelse af tirsdagens scenarium, hvor det tager meget lang tid, inden udbruddet etableres. Samtidig vil det være ganske blæsende på det flade plateau, og vi kan sagtens se en del splittelser, som vi så det i tirsdags.

Når gruppen endelig bliver etableret, vil det falde til ro, og vi vil formentlig se en regruppering. I en flad indledning er det imidlertid svært at forudsige, hvem der kan komme fri, og det er ikke just en ideel start for de lette klatrere, der ellers kan gøre det færdigt på en etape som denne. Det kræver en del held at ramme udbruddet, og det gør det bestemt ikke lettere at forudsige vinderen.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Vi tror dog, at udbruddet får det svært. Movistar vil formentlig tage kontrol, så snart vi rammer stigningerne - måske med hjælp fra Quick-Step - og også det altid føringsvenlige Astana, der lugter en spurtsejr til Pello Bilbao samt måske Bora med hurtige Patrick Konrad kan tænkes at give en hånd. Specielt Movistar vil køre så stærkt i det vanskelige terræn, at udbruddet vil tabe megen tid.

På den sidste stigning vil Landa og Quintana formentlig angribe, men intet tyder på, at de vil være i stand til at sætte Roglic, der hidtil sammen med Alaphilippe har været stærkeste mand på stigningerne. Derfor forudser vi, at en lille gruppe vil runde toppen, men at der derefter vil ske en vis regruppering.

Det er imidlertid her, at den store fare opstår for Roglic. Han kan meget vel tænkes at være isoleret på det flade, og det gør ham ekstremt sårbar. Han vil formentlig blive angrebet i begge sider af vejen, og vi kan derfor meget vel ende med at se et ret intenst forfølgelsesløb på det flade stykke ind mod mål.

I sidste ende tror vi dog mest på en spurt i en ganske lille gruppe. Der vil nemlig altid være ryttere, hvis positioner er truet, og dermed vil Roglic kunne finde allierede. Quick-Step kunne meget vel sidde med både Enric Mas og Pieter Serry, ligesom Bora-hansgrohe kan have Gregor Mühlberger, Felix Grossschartner og Emanuel Buchmann og Astana vil have Jesper Hansen. Alle kan de have en interesse i en spurt, og det samme kan Sky, hvis Michal Kwiatkowski har overlevet. Derfor tror vi mest på en spurtafgørelse, selvom sejr fra et tidligt udbrud eller et succesrigt angreb i den flade finale også er realistiske muligheder.

Det får os til at pege på Julian Alaphilippe. Blandt klassementsrytterne i løbet, er der ingen tvivl om, at franskmanden er klart den hurtigste, og den let stigende spurt er ganske enkelt skræddersyet til den formstærke franskmand. Han viste så sent som på 2. etape, at han er meget svær at slå i en afslutning som denne, og hvis det ender i en spurt mellem de bedste klatrere, vil han være den naturlige favorit. Han kan endda meget vel tænkes at have hurtige Pieter Serry til at køre lead-out, og det vil hjælpe ham med at holde hovedet koldt, hvad der ellers før har knebet. Kan han det, tror vi, at han tager sin tredje sejr i løbet.

Den største trussel mod Alaphilippe er Michal Kwiatkowski. På papiret er polakken nemlig hurtigere, og også han vil elske denne finale. Han er imidlertid endnu ikke på samme niveau som Alaphilippe på stigningerne, og hans udgangspunkt vil formentlig være, at han vil forsøge at ramme udbruddet. Formen er måske ikke i top, men som han viste i dag, er den ikke dårlig, og han kan derfor vinde på flere måder. Skal man pege på den mest oplagte udbrudsvinder, er det polakken, der har den rette alsidighed på det flade og stigningerne samt i spurten til at vinde. Samtidig vil han være svær at slå, hvis han skal spurte med en gruppe af klatrere til slut. Det store spørgsmål er blot, om han ikke risikerer at spilde det hele, hvis han rammer et udbrud, der i sidste ende ikke holder til mål.

På 2. etape var det Patrick Konrad, der vandt spurten i forfølgergruppen. Det var bestemt ikke uventet, idet den unge østriger altid har været en skarp afslutter. I dette løb har han klatret bedre end nogensinde tidligere, og han har derfor alle muligheder for at sidde med helt fremme, hvis der skal spurtes om sejren. Det bliver svært at slå de to ovennævnte, men den formstærke østriger har bestemt en chance, specielt hvis Kwiatkowski er væk, og Alaphilippe atter bliver overmodig i spurten.

En meget spændende outsider er Eduard Prades, der mest har været kendt som en hurtig afslutter. I år har han imidlertid nået et helt nyt niveau på stigningerne, og han imponerede især ved at sidde med helt fremme på 2. etape. Stigningerne her er længere, og der er derfor ingen garanti for, at det igen lykkes at overleve, men er han med hjem til stregen, er han en af de få, der vil kunne true Alaphilippe og Kwiatkowski.

Pello Bilbao har overrasket sig selv ved at være mere formstærk end ventet efter en periode med sygdom. Det har givet ham store ambitioner, og vi så i går, at Astana sågar jagtede i troen på, at han kunne vinde en massespurt. Det kunne han naturligvis ikke, men baskeren er lynhurtig på stregen, specielt i en stigende spurt som denne. Ender det med en afgørelse blandt klatrerne, vil han være en af favoritterne.

Læs også

LIVE nu: Price i top-5 på stor enkeltstart

Også Rigoberto Uran er meget hurtig i en spurt. Hidtil har han ikke gidet at spurte om de sekundære placeringer, men er der en etapesejr på spil, vil han helt sikkert gå efter det. I de senere år har han ikke spurtet meget, men særligt i Touren sidste år viste han, at han stadig har farten. Det stigende opløb burde passe ham.

Måske er den største rival i en spurt for Alaphilippe og Kwiatkowski i virkeligheden Diego Ulissi, der er meget skarp i en afslutning som denne. Italieneren har imidlertid været et stykke fra formen hidtil, og risikoen for, at også denne etape er for svær, er ganske stor. Kommer han med til stregen, kan Ulissi imidlertid sagtens vinde i denne finale - og han er samtidig et oplagt bud på en vinder fra et udbrud.

Det samme er Vincenzo Nibali. Italieneren tog den med ro på dagens enkeltstart, og det kan kun tolkes på én måde: ardennerformen skal testen en af de kommende to dage. Derfor kan vi ventes os, at Nibali går i offensiven, og to uger inden Liege ved vi, at formen må være tæt på toppen. Rammer han den rette gruppe - og det vil kræve lidt held - bliver han svær at følge på de sidste stigninger, og han kan meget vel ende med at køre hjem til en solosejr.

Damiano Caruso mistede sine klassementsmuligheder ved en kollision med en bil på 1. etape, men med udbruddet på 2. etape og dagens præstation har han vist, at formen er god. Han vil gøre alt for at ramme udbruddet og lykkes det igen, vil han have gode kort på hånden. Han er nemlig både en af de bedste klatrere og lynhurtig på stregen.

Rui Costa har mange af de samme kvaliteter. Han har ikke været helt på toppen, men han er faktisk ikke dårlig. Det var nemlig en defekt, der kostede ham tid på 2. etape, og han er derfor bedre, end resultaterne antyder. Han har altid været ganske god til at ramme de rette udbrud, er stærk på flad vej og stigninger og er hurtig på stregen. Det gør ham til en god udbrudskandidat - og han vil også kunne blande sig i en spurt i en gruppe.

Der er få, der er så god til at ramme udbruddene, som brølstærke Omar Fraile. Baskeren er temmelig ustabil, men formen synes ikke at være dårlig. De sidste stigninger er måske til den stejle side for en stor fyr som ham, men han klatrer godt, er stærk i fladt terræn og har en god spurt. Også Gregor Mühlberger, der røg ud af klassementet som følge af uheld er en glimrende udbrudskandidat, da han i år har klatret helt forrygende og er ganske hurtig på stregen

-

Ag2r har to formstærke kandidater i Pierre Latour og Alexis Vuillermoz. Begge er de her primært for at hjælpe Bardet, og derfor ligger de ikke til i klassementet. Nu burde de få frihed til at angribe, og de er begge i form. Det viste Latour med 3. pladsen i Catalonien og Vuillermoz med en flot præstation på 2. etape efter at have siddet i udbrud hele dagen. Begge kan de også gøre det færdigt på stregen.

Dylan Teuns og Michael Woods er her primært for at forberede sig til Ardennerne, men de har begge været meget aggressive i den første del af løbet. Det vil de helt sikkert være igen, og selvom det er tydeligt, at de ikke er i topform endnu, er de stadig blandt de bedste i løbet. Den flade start er langt fra ideel for de to spinkle fyre, men kommer de først med i udbruddet, har de gode chancer i kraft af deres fornuftige spurt.

Endelig vil vi pege på Michael Matthews og Jay McCarthy. Begge er de blandt de hurtigste i løbet, men logikken tilsiger, at denne etape bliver for hård for dem, ikke mindst hvis Movistar lægger pres på. Med deltagelse i det tidlige udbrud kan de måske alligevel sikre sig en plads i en eventuel finale, og så bliver de livsfarlige i en spurt

Andre gode udbrudskandidater er Alessandro De Marchi, Felix Grossschartner, Jesus Herrada, Garikoitz Bravo, Valentin Madouas, Thomas De Gendt, Carlos Verona, Serge Pauwels, Vasil Kiryienka og Jan Polanc , men de får alle svært ved at vinde etapen.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe (spurt)

Øvrige vinderkandidater: Michal Kwiatkowski (spurt eller udbrud), Patrick Konrad (spurt)

Outsidere: Eduard Prades (spurt), Pello Bilbao (spurt), Rigoberto Uran (spurt), Diego Ulissi (spurt eller udbrud), Vincenzo Nibali (udbrud), Damiano Caruso (udbrud)

Jokers: Michael Matthews (spurt), Jay McCarthy (spurt), Rui Costa (spurt eller udbrud), Omar Fraile (udbrud), Gregor Mühlberger (udbrud), Alexis Vuillermoz (udbrud), Pierre Latour (udbrud), Dylan Teuns (udbrud), Michael Woods (udbrud)