DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

Med hele to dage uden for rampelyset har sprinterne ventet usædvanligt længe på at komme i aktion igen, men i begyndelsen af den anden halvdel af løbet kan de igen se frem til at stjæle det fulde fokus med to sandsynlige massespurter på to dage. Den første af disse er den potentielt mest interessante, for selvom 4. etape ikke byder på meget terræn, betyder en kringlet tur op og ned ad den arabiske kyst, at der måske kan komme lidt sidevindsdrama og dermed lidt grus i maskineriet på en dag, der dog efter al sandsynlighed ender i en helt klassisk massespurt.

I alt skal der tilbagelægges 182,0 km mellem Ras al Khaimah og Al Marjan Island, der er hhv. en by og en ø ud for kysten umiddelbart nord for Dubai. Start og mål er adskilt af bare få kilometer, og turen består ad en tur og ned langs vandet, idet man mest af alt kører inde i ørkenen. Fra start snor man sig igennem det helt flade terræn mod nordøst ud gennem startbyen frem til det nordligste punkt, som nås efter 14,0 km. Her drejer man mod syd og senere sydvest, nordvest og atter sydvest for at køre tværs gennem den helt flade ørken, indtil man drejer mod nordvest for at køre de sidste 2,7 km frem til dagens første spurt, som kommer efter 51,7 flade kilometer.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Efter spurten drejer man mod sydvest for nu at følge en helt lige og flad ørkenvej, indtil man efter 84,3 km drejer mod nordvest for at køre ud til kysten. Nu snor man sig man sig mod sydvest og nord op langs vandet frem til dagens anden spurt, som kommer midt på en lille rundstrækning i byen Umm al Quwain efter 95,3 km.

Efter rundstrækningen kører man mod syd og sydøst tilbage til ørkenen, hvor man rammer samme lange og lige ørkenvej fra tidligere, og den følges nu i modsat retning mod nordøst, indtil den bugter sig mod nordvest helt ud til kystvejen, som man rammer efter 161,8 km. Nu kører man ad denne mod sydvest hen langs vandet frem til Al Marjan Island. Her drejer man skarpt til højre ud på selve øen, hvor man følger en flad vej, der bugter sig mod højre. Med 2700 m igen foretager men U-vending, hvorefter det går ad samme flade vej, der nu naturligvis bugter sig til venstre, tilbage til mål.

Den helt flade etape byder på i alt 538 højdemeter.

Finalen på Al Marjan Island er i dette årtusinde én gang tidligere blevet brugt som mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2021, hvor Sam Bennett spurtede sig til sin anden etapesejr på tre dage foran David Dekker og Caleb Ewan.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Vejret

Efter den blæsende mandag og den blæsende tirsdag har vinden lagt sig betydeligt. Torsdagen vil gien være skyfri med en temperatur ved kysten på 25 grader, og der vil være en let til jævn vind (11-15 km/t), først fra vest og siden fra nordvest. Det giver gennem etapen sidemodvind i det mindste af indledningen, men efterhånden, som vinden går i nordvest, vil der være sidevind i stort set hele etapens anden halvdel. På det sidste korte stykke frem mod kystvejen vil der være modvind, inden man ved kysten med 20,2 km igen atter får direkte sidevind. Man får modvind, når man drejer ud på øen med 6,7 km igen, men herefter ugter vejen sig ind i sidevind frem mod U-vendingen med 2,7 km. Herfra kører rytterne gradvist fra mod- over sidevind til medvind på de sidste par hundrede meter.

Analyse af 4. etape

Du kan her læse min analyse af løbets første bjergetape.

Favoritterne

Det er ikke tit, at der går to dage i et ørkenløb, hvor vi ikke taler om sprinterne, men nu har de også ventet længe nok uden for rampelyset. Over de næste to dage sætter vi igen klassementskampen på pause, og i stedet handler det om forhåbentlig at blive lidt klogere på det sprinterhierarki, som ikke rigtigt har tegnet sig specielt entydigt over de første to etaper.

Massespurter burde der i hvert fald blive. Fredagens storbyetape i Dubai er designet sådan, at vinden aldrig rigtigt kan komme i spil, og skulle vi have et sidevindsdrama, ville det skulle være torsdag. Også her bevæger man sig imidlertid relativt meget i byzone, og vi skulle nok bruge en del vind, hvis vi skulle have optræk til dramatik.

Den får vi nok desværre ikke. Vindretningen er ellers præcis, som den skal være. Når den langsomt drejer fra vest til nordvest, burde vi nemlig have direkte sidevind langt det meste af tiden, og vinden vil da også tage til undervejs. Den vil imidlertid slet ikke have samme styrke, som den havde både mandag og tirsdag, og den burde ikke være stærk nok til at skabe drama.

Det betyder ikke, at det ikke bliver nervøst. Det kan næsten ikke undgås, når sidevinden er så direkte, som den er. Den vil imidlertid bare have nogenlunde samme styrke som i dag, og her blev det netop ved nervøsiteten. Jeg vil tro, at vi på store dele af etapen kan se den koncentrerede og organiserede kørsel med bred front, der karakteriserer et felt, der er bange for splittelser, og jeg kunne også sagtens forestille mig, at særligt Ineos vil forsøge at presse Tadej Pogacar i vinden. Alt taler imidlertid for, at det bliver ved forsøget.

Jeg tror derfor, at vi får et relativt klassisk scenarium. Vi er lidt længere henne i løbet nu, og derfor kan det sagtens være, at vi vil se et lidt større og ikke helt så trivielt udbrud, som vi har set hidtil, men det er også sandsynligt, at det igen bare vil være Gazprom, Bardiani og måske Lotto, der angriber fra km 0. Herefter vil UAE tage kontrol, og de kan formentlig regne med hjælp fra Alpecin, Quick-Step og BikeExchange, som bør sikre, at udbruddet aldrig har en chance. Undervejs regner jeg som sagt med, at det ofte kan blive nervøst, også med mulige sidevindsangreb, men altså ikke med splittelser. Den nervøse kørsel vil formentlig fortsætte i sidevinden ned langs kysten til sidst, inden vi får den klassiske spurt.

Igen er der tale om en typiske araberspurt. Vi taler om store, brede boulevarder, hvor der er god plads til alle, og finalen er igen helt ukompliceret. Der vil sikkert være en intens positionskamp frem mod svinget, der leder ud på øen, for mange vil nok være bange for den sidevind, man får frem mod vendepunktet. Det kan tvinge holdene til at trække frem lidt tidligere, end de ville foretrække, men splitte burde den ikke kunne gøre. U-vendingen kommer også så langt fra mål, at der er masser af plads til at bevæge sig frem, og da der tillige er tale om en medvindsspurt, kan man åbne en lang spurt, hvis man sidder dårligt og ikke er lukket inde. Det er altså ikke en afslutning, hvor position som udgangspunkt er altafgørende, men som vi har set de første to dage, er spurterne her så kaotiske, at risikoen for at blive blokeret er relativt stor, hvis ikke holdet er stærkt.

Som på de foregående etaper er der fire åbenlyse favoritter, som alle har en reel chance for at vinde, og netop fordi det hele er så kaotisk, kan det meget vel blive lidt tilfældigt, hvem der vil lykkes. Jeg vælger at pege på Mark Cavendish , men det er ikke med den overbevisning, jeg havde i morges. Briten styrtede nemlig hårdt i dag, og da han sad på vejen, så han temmelig tilredt ud. Senere så det imidlertid ud til at gå ham ganske fint, og vi kom relativt langt op ad bjerget, inden han slap, ligesom han ikke endte i den bagerste gruppetto. Det så også mest ud til at være et slag i hovedet med frygt for hjernerystelse, men da han fik lov at fortsætte, burde det være ganske udramatisk, da der i dag er ret strenge regler for fortsættelse, hvis der er risiko for den form for skade.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

I skrivende stund er der ingen officiel melding om hans tilstand - og indløber der dårlige meldinger fra holdet i løbet af aftenen - vil jeg opdatere optakten, men som han sluttede i dag lignede han en mand, der kan spurte i morgen, ikke mindst efter det, der ligner en relativt let dag i sadlen. Når jeg peger på ham, skyldes det to ting. For det første har jeg været uhyre imponeret over hans fart, både i Oman, hvor han var i særklasse, og i går, hvor hans modvindsspurt var skræmmende god. Spurter alle rent mod hinanden, er det min fornemmelse, at det kun er Dylan Groenewegen, der kan slå ham på ren fart.

Derudover trives han i kaos. Han er ikke så eminent i positionskampen, som han tidligere var, og det gik da også galt for ham på 1. etape både i Oman og her, men med Michael Mørkøv ved sin side står han ganske stærkt - også selvom resten af toget er ungt og urutineret. Havde han holdt danskerens hjul i går, var han blevet sat op fra spids, og selvom det måske ikke er muligt, taler meget for, at Mørkøv vil kunne sikre, at briten ikke lukkes inde. Lykkes den mission, og er han ikke for mærket af sine skader, tror jeg som sagt kun, at Groenewegen kan slå ham. Det gør ham til min favorit.

Dernæst peger jeg på Jasper Philipsen . Belgieren har nok engang dokumenteret, at han er skræmmende god i positionskampen, og selv da han på 2. etape sad for langt tilbage, lykkedes det ham alligevel at spurte helt frit. Nok var Cavendish klart hurtigere - når man betænker, hvor længe han lå i vinden - men Philipsen synes at være kommet endnu tættere på de bedste, end han var sidste år. Netop fordi spurterne er så kaotiske, og Philipsen næsten aldrig lukkes inde, har han en fremragende chance for at vinde. Groenewegen og Cavendish har begge vist, at de er hurtigere, men i kraft af sin position har han alligevel både vundet og været meget tæt på at gøre det to dage i træk. Med den nuværende fart skal de hurtigere og knap så positioneringssikre folk ikke fejle meget, inden Philipsen vinder for anden gang.

Min vurdering er fortsat, at Dylan Groenewegen er hurtigst. Sådan var det i hvert fald inden karantænen, og sådan så det bestemt også ud i søndags, hvor han efter alt at dømme havde vundet klart, hvis ikke han var blevet lukket inde. Det er imidlertid ikke tilfældet, at Groenewegen ikke er kommet i frem i tre af de fem spurter, han hidtil har forsøgt at deltage i, for han har aldrig været en ørn i positionskampen. Hans nye tog fungerede godt i Saudi Tour, hvor der kun var to andre gode tog og få sprintere, men her er de kommet markant til kort i det kaos, der hersker. Heldigvis er finalen ukompliceret og vejen bred med en medvind, der gør det muligt at starte tidligt bagfra, men risikoen for, at det igen går galt, er bare enormt stor. Spurter han frit fra en god position, tror jeg, at han vinder, men desværre tror jeg ikke, at det vil lykkes.

Det synes at stå klart, at Sam Bennett har det bedste lead-out. Danny van Poppel har vist sig som en sublim lead-out man, og to gange i træk har han sat ireren perfekt op. Desværre så lead-outet i søndags, hvor de kom alt for langt bagfra, ud til at være så voldsomt, at Bennett var i rød zone, da han skulle åbne, og på 2. etape tøvede han så længe, at han blev lukket inde. Derfor er det svært at vurdere, hvor meget af sin tidligere fart, han har, men det står ret klart, både på hans kørsel og hans udtalelser, at han ikke er i topform. En Bennett, der følte sig flyvende, havde i hvert fald ikke tøvet i mandags. Heldigvis er etapen her let, og Bennett behøver ikke at være i topform for at gøre det færdigt mod slutningen af en let dag. Det er også meget sandsynligt, at han får det bedste lead-out, men min fornemmelse er, at han lige nu mangler lidt for mange procent, når han er oppe mod tre så hurtige rivaler. Omvendt ved vi, at han altid er rusten fra start, men forbedrer sig markant efter nogle dage. Derfor udelukker jeg ikke, at billedet kan være helt anderledes i morgen eftermiddag.

Jeg har svært ved at tro, at en af de fire favoritter ikke ender som vinder, men på den anden side vil jeg ikke blive chokeret, hvis det skulle lykkes for Olav Kooij. Den unge hollænder bekræftede sit enorme potentiale med mandagens vilde spurt, hvor han fra en elendig position kom blæsende i forrygende fart. I forvejen sad jeg med fornemmelsen af, at hans fart ville føre rigtigt langt, men desværre har vi også set, at hans tog er svagt. Heldigvis for ham er holdet nu ude af klassementet, og nu kan han formentlig regne med hjælp fra Tom Dumoulin i tillæg til den støtte, han får fra Jos van Emden og Timo Roosen, og det kan måske bringe ham længere frem. Finalen er enkel, og medvinden vil også gøre det lettere at redde en ringe position med en lang spurt, men det er nok usandsynligt, at han vil sidde så godt, at han kan vinde, selvom farten synes at række.

Elia Viviani har i år virket hurtigere, end han har gjort i hovedparten af de sidste to sæsoner, og han har samtidig bekræftet sin eminente positionering. Ganske vist kiksede det i mandags, men det var også den eneste misser, han har leveret i år. Desværre skyldes det jo, at han er nærmest helt uden støtte, og selvom han er stabil og med nogen sandsynlighed sidder fornuftigt, bliver det svært at sikre en god position. Da han samtidig er en anelse langsommere end de hurtigste, skal det flaske sig, hvis han skal vinde. Omvendt er disse spurter også så kaotiske, at det sagtens kan gå galt for mange af de hurtigste, og sker det, synes det ikke helt umuligt.

På 2. etape var det godt at se, at FDJ-toget endelig rejste sig igen, og selvom de til slut alligevel blev overmandet, var det et bevis på, at de stadig kan. Når Miles Scotson, Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri fungerer 100%, er der en mulighed for, at de igen kan sætte Arnaud Demare perfekt op. Det er klart, at vi også i dette løb har set, at der er bedre sprintere end ham i disse boulevardspurter, men et godt tog er en afgørende komponent i dette kaos. Lykkes det FDJ at finde de procent, de manglede i går, kan Demare måske igen få det lead-out, der før har kompenseret for hans manglende topfart.

Jeg rykker også Pascal Ackermann op på min liste i forhold til de første spurter. Det skyldes ikke hans fart, der igen har været bekymrende i begge de to første spurter - selvom det i mandags delvist kan forklares med et tabt tråd - men vi har til gengæld fået bekræftet, hvor god han er i positionskampen. Samtidig har Maximiliano Richeze efter sine sløje sæsoner delvist fundet sig selv igen i år, og den kombination har vist sig god nok til, at Ackermann har siddet godt to gange i træk. Det er stadig lidt svært at tro, at farten rækker til at vinde, men i det mellemøstlige kaos kan en god position af og til række.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Løbets skuffelse har vel været DSM, der for andet løb i træk slet ikke har kunnet støtte Alberto Dainese, som i forvejen ikke er en ørn i positionskampen. Det er også uklart, om de i morgen kører for Cees Bol, der endnu ikke har haft sin chance, og faktisk må det antages, at der er en god mulighed for, at rollerne er byttet rundt, så de begge får to chancer. Skal de vinde etapen, skal det dog formentlig være med Dainese, for Bol imponerede ikke med sin fart sidste år, og med et tog, der ikke fungerer, kan han næppe lave andet end en yderlig top 10. Sidste efterår virkede Dainese imidlertid meget hurtig, og hans klatring i dag indikerer, at han er i forrygende form. Lykkes det endelig at sidde rigtigt, kommer han langt. Desværre taler meget for, at det ikke vil ske.

Jeg har også en vis forventning til den fart, vi så hos Max Kanter på 1. etape. Det så ganske lovende ud, men desværre betød den sene defekt, at han ikke fik mulighed for at bekræfte på 2. etape. Han lider også under, at han har haft enorme problemer i positionskampen, og at hans hold ikke kan yde ham megen støtte. Sandsynligheden for, at han ender uden for top 10, må anses som meget stor, men kommer han fri, burde han ende langt fremme.

Det har været godt at se Emils Liepins gribe en sjælden chance med fine placeringer i skrapt selskab, og han har særligt bevist, at han er god i positionskampen. I Marc Brustenga har han også en ganske solid lead-out man, og den kombination har givet fine resultater. Han har helt sikkert ikke farten til at vinde, men hans kørsel hidtil viser, at han faktisk kan komme ganske langt, når han sidder fornuftigt.

Det var også en fornøjelse at se Matteo Malucelli på 2. etape. Da han var yngre, var jeg meget begejstret for italieneren, der virkede ganske hurtig, men i de senere år er han faldet af på den. Nu tyder noget imidlertid på, at skiftet til Gazprom har gjort ham godt. Han tog i hvert fald en flot sejr i Tyrkiet inden løbet, hvor han slog den bestemt ikke langsomme Jakub Mareczko på målfoto, og på 2. etape blev han nr. 6. Hans tog er svagt, og hans positionering, der ellers tidligere var god, har ikke imponeret på det sidste, men vi så i mandags, at han kommer et stykke, hvis han sidder rigtigt.

Endelig nævner jeg igen Rudy Barbier. Jeg har i dette løb fået bekræftet, at hans fart slet ikke er som i gamle dage, men han har et gyldent våben: sit tog. Det ligner på papiret et af de stærkeste, og han har også siddet fornuftigt begge dage, selvom han manglede den forslåede Rick Zabel i søndags og i mandags havde haft en opkørsel efter defekt. Meget taler for, at han vil sidde så godt, at der venter en top 10, men farten synes ikke at række til den absolutte top lige nu.

Blandt de øvrige sprintere har jeg været imponeret over den fine positionering fra Tom Devriendt, men farten rækker ikke hele vejen. Forud for løbet var jeg begejstret for Marijn van den Berg, men han lignede i mandags ikke en mand med farten til at kompensere for den meget begrænsede støtte. Løbet her har været endnu en nedtur for positioneringssvage Marc Sarreau, og hvis han selv spurter, mangler Clement Venturini farten. Det gør også Michael Schwarzmann, og Sacha Modolo har efterladt et trist indtryk i år. Endelig synes Jonathan Milan både at mangle fart og støtte, og det ser ikke ud til, at Yevngeniy Gidich deltager i spurterne.

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Jasper Philipsen, Dylan Groenewegen

Outsidere: Sam Bennett, Olav Kooij, Elia Viviani, Arnaud Demare, Pascal Ackermann

Jokers: Alberto Dainese, Max Kanter, Cees Bol, Emils Liepins, Matteo Malucelli, Rudy Barbier

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sam Bennetts sejr fra 2021.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK