EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Vi er allerede nået til femtedagen, og sprinterne, der ellers ofte forkæles i løbets første del, har bare haft én chance. Heldigvis kan de se frem til en god chance på løbets sidste dag på Sicilien. Her venter nemlig en tur ved den sicilianske kyst, og selvom man undervejs skal en tur ind i landet og helt op i 1125 m højde, betyder næsten 100 lette kilometer til sidst, at alt peger i retning af en massespurt i Vincenzo Nibalis hjemby, Messina, hvis ikke den vind, der på Sicilien kan være kraftig, ændrer billedet.

I alt skal der tilbagelægges 174,0 km mellem Catania og Messina. Starten er relativt let, idet man kører mod nordøst op langs kysten, men i starten er der en ganske lille bakke med efterfølgende nedkørsel, inden det bliver næsten helt fladt. I byen Chianchitta, der nås efter 38,7 km, forlader man imidlertid vandet, idet man kører mod nordvest ad en ganske let stigende vej frem til byen Francavilla di Sicilia, hvor dagens første spurt køres efter 55,7 km.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Umiddelbart efter spurten ændrer etapen karakter, når man fortsætter mod nordvest og nord op ad kategori 2-stigningen Portella Mandrazzi (19,6 km, 4,0%, max. 9%). De første 7 km er meget lette med stigningsprocenter på under 4, men derefter stiger den relativt jævnt med 5-6% frem til de sidste 1600 m, hvor den flader ud. Toppen rundes efter 75,3 km, hvorefter en lang og teknisk nedkørsel leder mod nord ned til den sicilianske nordkyst, som nås efter 105,4 km.

Nu drejer man mod nordøst for at køre hen langs kystvejen, og det betyder, at det herfra er stort set helt fladt. Efter 136,7 km kører man dagens anden spurt, inden man når frem til det nordligste punkt, hvor man drejer mod øst for at køre op og ned ad en ganske lille bakke med top efter 149,8 km. Nu går det videre ad den flade kystvej, først mod sydøst og siden mod sydvest og syd hele vejen ind til Messina, hvor også de sidste 5 km er stort set helt flade, dog med en lille 500 m lang bakke, der starter med 2 km igen, hvorefter det falder let ned mod de sidste 800 m, der er flade. Men kører ad en lige vej ind gennem centrum, indtil der kommer to sving med 1300 og 750 m igen, hvorefter det går mod nord op ad den 7,5 m brede kystvej.

Etapen byder på i alt 1938 højdemeter.

Messina har to gange tidligere i de senere år været mål for et stort cykelløb, begge gange i dette løb. Det var senest i 2017, hvor Fernando Gaviria tog en spurtsejr foran Jakub Mareczko og Sam Bennett, og tidligere var det i 1999, hvor Jeroen Blijlevens var hurtigere end Jan Svorada og Massimo Strazzer.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Efter en dag med ustadigt vejr venter en forrygende flot onsdag. Her vil der ikke være en sky på himlen, og temperaturen i målbyen vil nå 21 grader. Vinden vil være (10-16 km/t) og i starten komme fra øst, men ved nordkysten i finalen komme fra nord. Det giver sidevind op langs kysten, sidemedvind frem til stigningen og sidemodvind på stigningen og nedkørslen, inden der i den flade finale først vil være sidemodvind hele vejen fem til det nordligste punkt, hvorefter der vil være sidemed- og medvind ned til Messina. Det varer ved hele vejen ned til det sidste sving med 750 m igen, hvorefter der vil være medvind på opløbsstrækningen.

Analyse af 4. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan løbets første bjergetape blev en dag med kun to vindere og mange tabere.

Favoritterne

Det er en sjældenhed, at vi skal frem til 5. etape, inden sprinterne får deres anden chance, men nu kan de hurtige folk også se frem til to relativt sikre massespurter på to dage. Der burde i hvert fald ikke være meget, der står i vejen for en spurtafgørelse på den sidste af de to dage på Sicilien.

På papiret er der to udfordringer for sprinterne. Den ene er vinden, men den synes ikke at ville spille en rolle. Det kan ellers være uhyre blæsende på Sicilien, som vi senest så under Giro di Sicilia, men denne gang bliver vinden for svag. Der vil ellers være direkte sidevind på turen op langs kysten, og det vil sikkert kunne skabe noget nervøsitet, men næppe mere end det. I den flade finale vil det i alt væsentligt være sidemodvind, men det kan måske blive lidt nervøst igen til sidst, når man rammer sidemedvinden. I finalen vil vinden dog være endnu svagere, og det bliver næppe denne gang, at sidevinden ødelægger en massespurt.

Den anden udfordring er naturligvis stigningen. Det er et regulært bjerg, rytterne skal over, og de sidste 12-13 km af stigningen er også så svære, at der sagtens kunne skabes nogen udskilning. Etapen minder således meget om 10. etape sidste år eller 4. etape, der ligeledes kørte på Sicilien, i 2020, og her blev der kørt noget cykelløb. Sidste år lavede Bora det helt store Sagan-kup, som slovakken har iscenesat flere gange før, og denne gang lykkedes taktikken. Bora satte de fleste sprintere af og kørte derefter et holdløb ind til mål, hvorefter Sagan vandt spurten.

I 2020 på den sicilianske etape faldt blandt andre Fernando Gaviria og Alvaro Hodeg af, og selvom de jagtede hårdt, kom de aldrig tilbage. Den etape var nærmest identisk med denne, for faktisk var den 140 km lange etape næsten identisk med de første 140 km af denne etape. Stigningen var således den samme, men der er den væsentlige forskel, at man denne gang kun kører den sidste spurt i Villafranca Tirrena, hvor der var mål for to år siden. I år fortsætter man yderligere 37 km ind til Messina, og det betyder, at der er væsentligt længere tid til at skabe en regruppering.

Er der hold med en interesse i at lave et Bora-kup? Det kunne der være. Både Giacomo Nizzolo, Caleb Ewan og Arnaud Demare vil sikkert ikke have noget imod at få sat Mark Cavendish af, og efter britens i dag så svage indtryk må den lyst kun være blevet større. Problemet er, at de ikke har rigtigt holdet til at gøre det hårdt. Tværtimod risikerer de alle blot at ødelægge deres egne sprintertog, som alle er ret tunge, og det har de ikke den helt store interesse i. Mathieu van der Poel har næppe ambitioner på denne etape, så vi vil næppe se Alpecin gøre noget, og selvom Simone Consonni kunne have uhyre stor glæde af et hårdt løb, ser jeg ikke Cofidis tage det ansvar, det kræver. På baggrund af det, vi så fra Cavendish i dag, vil jeg dog tro, at Israel-PT og FDJ giver den et skud med de ressourcer, de nu har.

Holdet, der for alvor kan gøre noget, er Intermarché. De har en ret klar interesse i at sætte sprinterne til vægs, og de har også holdet til at gøre det hårdt, uden at det væsentligt ødelægger et tog, som i forvejen ikke er prangende. Hvis belgierne vitterligt vælger at lægge et pres, vil vi kunne få betydelig udskilning, og baseret på det, vi så på stigningen i 2020, vil Cavendish formentlig falde af, også selvom han hjælpes lidt at modvinden.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Forud for i dag troede jeg ikke rigtigt på, at forsøget ville blive gjort, men nu hvor alle har set, hvor skidt Cavendish klatrer, vil det undre mig, hvis ikke det prøves. Selv hvis Cavendish bliver sat af, er hans løb dog ikke slut. Der skal køres et Bora-agtigt holdløb over 75 flade kilometer til sidste, og her får Intermarché brug for hjælp, når Quick-Step lader næsten hele holdet vente på Cavendish. Storholdet er utvivlsomt stærkere end Girmays tropper. Sidstnævnte skal håbe på hjælp, men FDJ, Israel-PT og Lotto vil formentlig have tabt en betydelig del af deres hold på bakken. Til gengæld kan de håbe på hjælp fra Cofidis samt måske UAE, men det kan også være påkrævet. Quick-Step er et af de stærkeste hold, og over så lang en distance vil de have en god chance for at skabe samling.

Den indledende del af etapen vil formentlig være ret begivenhedsfattig. Udbruddet vil efter alt at dømme igen køre fra km 0, da etapen heller ikke er specielt interessant for bjergtrøjen. Det vil være Tordenskjolds soldater fra Drone Hopper og Eolo, der vil tage teten, og det er sandsynligt, at Mattia Bais og Filippo Tagliani skal have flere point til både spurt- og udbrudskonkurrencerne. Måske vil Bardiani også blande sig denne gang, selvom de har sagt, at de springer indianerudbrud over. Vi skulle jo trods alt gerne opdage, at de er med i løbet. Derefter vil Trek tage kontrol, og de vil helt sikkert få hjælp af Lotto og Quick-Step. I søndags hjalp FDJ og Israel-PT også, og det er sandsynligt, at i hvert fald franskmændene også giver en hånd med denne gang. Lige inden stigningen vil sprinterne køre om point i den indlagte spurt, men det vil nok være på halv kraft, da de færreste vil grave alt for dybt lige inden stigningen.

Det interessante bliver så, om der vil blive gået til stålet på bakken, formentlig altså fra Intermarché og måske FDJ og Israel-PT med de små ressourcer, de har. Det tror jeg nu, at de gør, og derfor kan vi sagtens ende med et forfølgelsesløb på den meget tekniske nedkørsel og på det flade. Til gengæld tør jeg ikke sige med sikkerhed, om der kan skabes samling. Det kan gå begge veje, men hvis UAE, Cofidis, Intermarché, FDJ og Israel-PT alle bruge en mand eller to, bør de vel være stærkere end Quick-Step.

Mit bud er således, at vi får en massespurt, og jeg hælder nok til, at dagens svaghedstegn gør, at det vil være muligt at køre Cavendish definitivt ud af ligningen, og at vi som i 2020 får en reduceret massespurt. Det kan dog også føre til samling til en rigtig massespurt, men så vil det være under andre betingelser. Quick-Step har i jagten brugt nogle ressourcer, som de vil savne i finalen, og at folk er lidt mere mærkede, end de ville være på en helt let etape.

Modsat i søndags er finalen denne gang en anelse kringlet. Allerede ved de to sving inden 3 km-mærket skal man sidde pænt, men nøglemomentet er naturligvis de sidste to sving. Opløbsstrækningen er bare 750 m lang. Det er nok til, at man har lidt tid til at redde det tabte, hvis man sidder langt tilbage, og det vil være en fordel af vejen er meget bred. I modvinden kan det omvendt være svært at åbne tidligt og at bevæge sig frem, særligt hvis et hold - læs Quick-Step - går så dominerende igennem svingene, at de sidder med tre mand i opløbet. I det tilfælde vil de have ressourcer til at holde farten høj hele vejen. Med andre ord bliver det en spurt, hvor positioneringen bliver vigtigere, end den var det i søndags.

Grundet min tro på en reduceret massespurt peger jeg på Caleb Ewan. I et felt uden Cavendish er han klart den hurtigste, men som vi så i søndags, er intet sikkert, selv hvis Cavendish falder fra. I et reduceret felt kan han meget vel være helt alene uden sit meget tunge tog, og så skal han manøvrere på egen hånd. Det plejer han heldigvis også at være god til, men det betyder, at det sagtens kan gå galt for ham i en kringlet finale som denne. Han får dog betydelig glæde af, at alle de gode tog er tunge, og derfor vil det blive en knap så hektisk positionskamp, hvor han lider mindre under et svagt hold. Derfor vil jeg tro, at han vil sidde så rigtigt, at han kan gøre det færdigt, men holdet gør, at det slet ikke er givet, at han vinder, selvom han skal spurte uden Cavendish. Det kan sagtens gå galt i denne tekniske finale, men jeg vil stadig tro, at han får sin revanche. Som vi så det i Touren 2020 og Giroen i 2021, har han en god vane med at vinde den anden massespurt efter at have kikset den første.

Får vi en stor spurt, har han også en god chance. Vi ved stadig ikke, hvem af de ham og Cavendish, der er hurtigst, og hvor det inden løbet var Ewan, der i år havde virket mest overbevisende, var Cavendishs 300 m lange modvindsspurt så overbevisende, at det slet ikke er så sikkert, at australieren har overhånden. Selv hvis han er hurtigst, lider han under, at hans tog gjorde det betydeligt ringere end ventet. Tabet af Jasper de Buyst gør ondt, når Rudiger Selig er en skygge af sit engang så suveræne selv, og de synes ikke at have Quick-Steps klasse. Omvendt er et tog med Roger Kluge, Michael Schwarzmann og Selig på papiret altså ikke ringe, og de har også kørt gode lead-outs tidligere i år, hvor de har fået bragt De Buyst og Ewan godt frem, senest i Tyrkiet.

Jeg tror dog ikke, at de kan tage den hjem fra spids. Det handler om at få afleveret Ewan tæt på det dominerende tog, som formentlig er Quick-Step. Normalt er Ewan god i positionskampen, selvom han langt fra er stabil, og vi så eksempelvis, at han sad perfekt, da han vandt 3. etape i Tirreno. Det er gået galt så mange gange på det seneste, at han er et relativt usikkert kort, men lad os håbe, at han igen tager revanche og får sig anbragt ordentligt i den anden massespurt, hvis vi får et samlet felt. En direkte duel på fart i en modvindsspurt mellem de to konger af aerodynamiske spurter ville være interessant, så vi endelig kan få afklaret, hvem der er hurtigst.

Som sagt tror jeg mest på en reduceret massespurt, men da jeg rangerer efter vinderpotentiale, peger jge herefter på Mark Cavendish. Allerede inden løbet var det klart, at Quick-Step havde det bedste tog, men de var endnu mere dominerende, end jeg havde forventet. Davide Ballerini, Bert van Lerberghe og Michael Mørkøv tilhører alle den absolutte verdenselite på deres respektive positioner, og hvis de igen skyder frem med samme eminente timing som i søndags taler meget for, at de kan ramme opløbet med Van Lerberghe, Mørkøv og Cavendish forrest. Sker det, vil de have ressourcer nok til trods modvinden at holde farten hele vejen, og sættes Mørkøv igen Cavendish perfekt i scene, er det formentlig kun Caleb Ewan, der kan have farten til at gå forbi. Det bliver dog heller ikke let for australieren, for Cavendish lignede en af de bedste versioner af sig selv i søndags, hvor hans 300 m lange spurt i direkte modvind var skræmmende overbevisende, når hverken Arnaud Demare eller Fernando Gaviria var bare tæt på at gå forbi.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Der er dog også udfordringer. Som sagt er der en risiko for, at Cavendish kan være faldet fra på bakken og have brugt flere kræfter end mere klatrestærke rivaler, både hos sig selv og hos sit tog. Den anden udfordring er, at han i år ofte har tabt hjulet på sit tog. Det gjorde han ikke i søndags, men risikoen er større i denne kringlede finale, måske særligt i svingene med 3 km igen. Det har kostet ham deltagelse i flere spurter i år. Den sidste udfordring er, at Quick-Step har haft en lidt dum tendens til at tøve for længe og ende med at blive lukket inde. Det gjorde de ikke i søndags, men den risiko eksisterer altid. På baggrund af deres overlegenhed og timing i søndags vil jeg dog tro, at de igen sætter sig igennem, hvis vi får et samlet felt, og at Cavendish kan tage endnu en sejr, også fordi det atter er en af de modvindsspurter, hvor den lille brite er bedst.

Arnaud Demare har i år virket betydeligt stærkere, end han var i katastrofeåret 2021, og det blev bekræftet af den gode spurt, han kørte i søndags. Han var ganske vist ikke tæt på at gå forbi Cavendish, men der var ganske fin power. Vigtigst af alt klarede han også positionskampen godt, selvom hans manøvre, da han sprang fra Jacopo Guarnieris til Cavendishs hjul var til den aggressive side. Det har ellers knebet voldsomt på det sidste, men denne gang gjorde det gamle supertog det udmærket, selvom de ikke som i gamle dage har styrken til at være dominerende.

Vi ved dog også, at de har været meget svingende, og som vi senest så i Tirreno, hvor de var storartede på 3. etape, men fejlede andre dage, kan vi aldrig regne med, at de rammer rigtigt to gange i træk. Det var også tæt på at gå galt i søndags, hvor Demare kortvarigt havde tabt Guarnieris hjul, og det gør generelt franskmanden til et usikkert kort. Det ændrer dog ikke på, at toget med Miles Scotson, Ramon Sinkeldam og Guarnieri er et af de stærkeste, og at Demare ligner en af de hurtigste. I en fuld massespurt er han dog afhængig af fejl fra både Ewan og Cavendish, og derfor er hans store chance en reduceret spurt, hvor han bør være med hjem, som han var det i 2020 efter samme stigning. Desværre vil han i denne situation kun have Miles Scotson som reelt lead-out, og det er problem for en mand, der altid har været svag i positionskampen. Derfor er risikoen for, at han sidder for langt tilbage betydeligt større, end den er for Ewan, men skulle det være ham, der vinder positionskampen i en finale uden tog, har han en reel chance for at vinde.

Jeg er lidt spændt på Biniam Girmay. Eritreeren har hidtil ikke været hurtig nok i denne form for spurter, men det så lovende ud i søndags. Vi ved også fra 1. etape, at han er i rivende udvikling, og han kan sagtens have udviklet sin spurt yderligere siden Paris-Nice, hvor han manglede en del. I søndags blev han lukket inde, men han havde også den fordel i forhold til Demare og Gaviria, at han hele tiden havde læ for modvinden, og derfor kan det være lidt svært at vurdere, hvordan styrkeforholdet vitterligt er. Heldigvis så vi, at toget med Barnabas Peak og Loic Vliegen, der eller spå papiret er relativt svagt kombineret med Girmays egen gode positioneringsevne var nok til at sidde godt, og det er vigtigt i denne kringlede finale. Et hårdt løb på stigningen, som Intermarché som sagt selv kan være med til at skabe, vil hjælpe ham betydeligt, men om han vitterligt er hurtig nok mod rigtige sprintere, er stadig tvivlsomt.

Som skrevet i analysen efter 3. etape begik Israel-PT en gigantisk brøler, da de lod Rick Zabel bruge helt unødvendige kræfter på en bjergspurt, hvor han fint kunne nøjes med at blive nr. 2. Derfor gik det helt galt i finalen, hvor Giacomo Nizzolo uden sin vigtigste hjælper aldrig kom frem. Det var dog ikke kun Zabels fravær, der var problematisk. Toget med Matthias Brändle, Jenthe Biermans og Alex Dowsett var svagere end ventet, og da Nizzolo slet ikke er den ørn i positionskampen, han engang var - faktisk går det i dag oftere galt end godt - bliver han nu om dage lidt et wildcard, særligt når han i forvejen længer har manglet lidt fart i flade spurter. Omvendt har vi også i Tirreno set, at toget har et potentiale, og Zabel vil forandre meget. Nizzolo er generelt vild med tekniske finaler med sene sving, og med Zabel vil sin side er der håb for, at han kan sidde rigtigt.

Hans store chance kommer dog i et hårdt løb. Han klatrede skidt i Giroen sidste år, hvor han var overraskende lidt holdbar, men denne gang skulle han have arbejdet på sin klatring, som kan være fremragende. Det så vi til VM, og han så også godt ud i Alperne. Efter et hårdt løb vil hele hans tog være væk, og det er som for Demare det store problem. Så skal han genfinde den positioneringsevne, han tidligere havde, men det er måske nemmere i en spurt, hvor de fleste sprintere vil være temmelig alene. Om farten rækker, er dog stadig usikkert, men et hårdt løb vil hjælpe.

Hvad så med Phil Bauhaus ? Rangeret efter vinderpotentiale er han nødt til at stå højt, fordi han i Tirreno beviste, at han er en af de hurtigste i dette felt. Skal man liste en sandsynlig top 10, står han til gengæld noget lavere. I en stor spurt har han kun Jasha Sütterlin til hjælp, og det viste sig som frygtet af være for lidt i søndags. I forvejen har positionering aldrig været hans styrke, men der er håb i det, vi så i Tirreno, hvor han også med svag støtte gjorde det godt. Denne tekniske modvindsspurt er ikke hans force, men sidder han rigtigt bør han stadig have farten til at lukrere på fejl fra Cavendish og Ewan. Hans chance er dog mest en reduceret massespurt. Sker det, vil han pludselig være på lige vilkår med de andre isolerede sprinterne, men det kræver, at han overlever. Det er nok mest sandsynligt, at han ikke gør, men med den holdbarhed, han har opnået, og som vi senest så, da han for første gang overlevede bakkerne i Frankfurt, bør han have en chance for at komme med hjem, også hvis det køres hårdt. Sker det, står han pludselig med meget bedre chancer for at vinde, end han ville gøre i en fuld spurt.

Søndagens etape bekræftede det, vi har set gennem hele året. Fernando Gaviria, der ellers tidligere har haft det svært i positionskampen, er begyndt at positionere sig som en drøm, også fordi Maximiliano Richeze har genfundet lidt af sit uhyre høje niveau fra tidligere, og derfor er han endt i top 6 i alle sine spurter i år. Til gengæld så vi igen, at han har mangler på farten, og både Demare og Cavendish var synligt hurtigere. Derfor er han nødt til at rangere lavt på vinderpotentiale, men chancen for en podieplads er i denne tekniske finale ganske stor. For to år siden klarede han ikke bakken, men det var i de år, hvor han ikke længere kunne klatre. Det kan han igen, som vi senest så i Romandiet, og han vil have fordel af et relativt hårdt løb, som vi så på 3. og 10. etape sidste år, hvor han sad med hjem. Til gengæld skal han så klare sig uden Maximiliano Richeze, men han kan håbe at have Rui Oliveira hos sig. Positionerer han sig som tidligere i år, også uden Richeze, er han ikke uden chance, men det skal stadig gå galt for mange andre, hvis han faktisk skal vinde. I en teknisk finale er chancen for at vinde på positionering dog heldigvis større, end den var det i søndags.

Jakub Matreczko røg tidligere end planlagt, og derofr skal Alpecin bestemme, om de vil spurte med Mathieu van der Poel eller Stefano Oldani. Det kan gå begge veje, men størst chance har hollænderen. Han er dog altid kommet til kort i massespurter, som vi har set i blandt andet Tour of Britain og Arctic Race, men når løbet har været hårdt, kan han være med, som vi så, da han slog Elia Viviani og Gaviria i sidevinden i UAE Tour sidste år. Spørgsmålet er bare, om det bliver hårdt nok. Det tvivler jeg på. Omvendt er finalen teknisk, og det hjælper ham i hvert fald, da han synes at have overvundet de overraskende positioneringsproblemer, han tidligere havde. Med Van der Poel skal man aldrig udelukke noget, som Viviani kan skrive under på. Kører de for Oldani, bliver det svært at vinde, men så kan de sagtens levere et topresultat, da italieneren så vil have en helt forrygende lead-out man i en teknisk finale, og i en reduceret massespurt, vil han formentlig få det bedste lead-out af alle. Til gengæld rækker farten nok ikke.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Simone Consonni vil elske et knaldhårdt løb. Hans kørsel på 1. etape indikerer nemlig, at han er i fremragende form, men desværre for ham bliver denne etape næppe hård nok til, at vi kommer af med alle de hurtigere sprintere. Til gengæld så vi igen på 3. etape, at han er uhyre stabil i sin positionering, og han har også i Davide Cimolai en af feltets bedste lead-out men - og det endda en lead-out man, der kan overleve En teknisk finale er derfor en gave for Consonni, der tog sin hidtil eneste sejr i Slovenien i en meget kringlet afslutning, og bliver det i en reduceret spurt ikke Oldani, bliver det nok Consonni, der får det bedste lead-out.  Det er bare stadig svært at se ham vinde i et felt, hvor der er flere, der er hurtigere end ham. Det vil formentlig kræve et blodbad, og det får vi trods alt næppe på denne etape.

DSM har været så flinke at afsløre deres rollefordeling på de tre første sprinteretaper, og derfor ved vi nu, at de kører for Alberto Dainese og ikke Cees Bol. Desværre beviste 3. etape, hvad vi allerede vidste, nemlig at DSM-toget slet ikke fungerer i år. For 117. gang sad italieneren alt for langt tilbage, og så blev det igen til en ligegyldig placering. I det lys er denne tekniske finale en katastrofe, og chancen for, at han misser top 10 er stor. Vi så dog også i Tyrkiet, at han med Bol og her også Nico Denz ved sin side står bedre, end han har gjort i andre løb, og vi så særligt i Tirreno, at hans fart stadig er fint, selvom den ikke synes som i efteråret. Han klatrer også i dag fremragende, som vi så på 19. etape i Vueltaen, og derfor vil han med nogen sandsynlighed have fordel af et hårdt løb, selvom han vil være et usikkert kort. I det tilfælde vil han dog være uden Denz og Bol og hele alene, og med sin positionering skal han have ufatteligt held i en teknisk finale, der ikke hjælper ham.

Hos Trek skal Edward Theuns følge op på den fine første spurt, der var meget opløftende. Hans positionering har ellers ikke været god på det sidste, men indtil Demares meget aggressive manøvre var det ham, der havde Cavendishs hjul. Han kørte også en ganske fin spurt, som han gjorde det i Frankfurt, og dermed kunne der meget vel vente endnu et topresultat, selvom han mangler farten til at vinde. Han er dog ikke noget sikkert kort. Hans positionering plejer at halte, og med kun Jacopo Mosca som støtte er han så ensom, at det sagtens kan gå galt. Dertil kommer, at hans holdbarhed er svingende, og der er ingen garanti for, at han overlever.

Magnus Cort har valgt at droppe de store massespurter, men får vi en reduceret udgave, er det muligt, at han vil forsøge sig. Desværre ser det stadig svært ud. Danskeren er uden støtte, og vi ved, hvor svært han har det i positionskampen. Derfor er denne kringlede finale slet ikke noget for ham, og sandsynligheden for, at han misser top 10 er meget stor. I forvejen tvivler jeg på, at hans fart rækker i et felt, hvor de fleste af sprinterne trods alt må formodes at sidde med hjem, men skulle han sidde rigtigt, vil det være interessant at se udmåling af hans fart i dette selskab.

Får vi den reducerede massespurt, skal Quick-Step tænke nyt. I det tilfælde bør de vel lade Davide Ballerini blive i feltet, men så får han det svært. Både Van Lerberghe og Mørkøv vil efter alt at dømme sidde hos Cavendish, og derfor skal han køre spurten på egen hånd. I forvejen har han vist en bekymrende fart i de spurter, han kørte i Tirreno og Saudi Tour, og derfor vil det være en stor overraskelse, hvis han slår de hurtigere folk. Det vil kræve, at han finder de ben, han havde i Provence sidste år, og som han ikke har vist siden.

Hos Ag2r vil Lawrence Naesen spurte, men han skal være glad for en top 10. I en reduceret massespurt vil han være faldet fra, og så er det muligt, at Andrea Vendrame måske vil blande sig, men han vinder ikke en flad spurt i dette felt. Han har dog ofte vist sig god i positionskampen, og den tekniske finale vil hjælpe ham. Spørgsmålet er bare, om han vil tage risici, når hans styrt netop er årsagen til, at han er stoppet med at spurte.

Bardiani har meldt ud, at de kører for Sacha Modolo, men som det er sket så mange gange i år endte Filippo Fiorelli alligevel bedst forleden. Denne gang er der en vis sandsynlighed, at han måske får lov at køre sin egen spurt, også fordi Modolo meget vel kan falde fra, mens Fiorelli bør have fordel af et hårdt løb. Han er sicilianer og meget motiveret til denne etape, og modsat Modolo har han generelt positioneret sig hæderligt. Hans sæsonstart var en katastrofe, men på Sicilien så han betydeligt bedre og hurtigere ud. Tidligere var han ret stabil i positionskampen, og selvom det har haltet i år, burde det bringe ham et stykke, hvis han tager sin chance.

I søndags fik vi bekræftet, at Vincenzo Albanese kører de flade spurter, men han kom ikke i top 10. Det er der en betydelig risiko for, at han heller ikke gør i morgen. Han mangler farten i en flad finale, og i år har han også positioneret sig meget ringere end sidste år. Støtten er stærkt begrænset, men der er håb at finde i både den fart og positionering, han viste sidste år. Desværre får vi ikke den knaldhårde etape, han skulle bruge, hvis han for alvor skulle være kandidat.

Hos Drone Hopper vil Filippo Tagliani prøve, hvis han mod forventning ikke har været i udbrud og har overlevet bakken (hvilket kræver et meget stort felt), men også her er top 10 usandsynlig. Jeg tvivler på, at Natnael Tesfatsion spurter, selv hvis det har været hårdt. I søndags så det ud til, at Jose Joaquin Rojas blandede sig lidt, men også for ham er et topresultat usandsynligt. Da Jumbos klassementsdrømme fik et skud for boven, er det muligt, at Pascal Eenkhoorn vil prøve, og i en reduceret massespurt vil Fabio Felline måske blande sig, nu hvor Astana er ude af klassementet. De vinder dog ikke. De øvrige hold er klassementshold, der næppe blander sig.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

BEMÆRK: Som det fremgår af beskrivelserne ovenfor, rangerer jeg efter vinderpotentiale, hvilket kan være særligt vigtigt at huske på en etape som denne. Derfor er det en god ide at læse beskrivelserne af de enkelte. Som nævnt er Ewan min favorit i mit hovedscenarium, mens Cavendish er førstevalg i en fuld massespurt.

OPDATERING: Man kan af ovenstående få indtrykket, at Ewan er sikker på at overleve stigningen. Det er han slet ikke. Han er ikke specielt god eller holdbar på længere stigninger og havde en svær dag tirsdag. Det vil ikke være uset, hvis australieren mister kontakten på en stigning af denne længde før på papiret dårligere klatrere.

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Arnaud Demare

Outsidere: Biniam Girmay, Giacomo Nizzolo, Phil Bauhaus, Fernando Gaviria, Mathieu van der Poel

Jokers: Simone Consonni, Stefano Oldani, Alberto Dainese, Edward Theuns, Magnus Cort, Davide Ballerini, Andrea Vendrame, Filippo Fiorelli, Vincenzo Albanese

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias sejr fra 2017, hvor det dog kun er selve opløbsstrækningen, der er den samme.

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO