STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Mange var nok skuffede over beslutningen om at droppe enkeltstarten, og det tab har arrangørerne forsøgt at kompensere for ved at inkludere en ekstra bjergetape. Den falder om onsdagen, hvor rytterne skal helt op i mere end 2200 m højde på en etape, der byder på mere end 2600 højdemeter, men det er utvivlsomt ingen erstatning for enkeltstarten. I stedet er etapen blot en lidt hårdere udgave af 2. etape, da stigningerne er bløde og kommer på etapens første halvdel, inden en let sidste del inviterer til, at vi meget vel kan få den fjerde spurtafgørelse i træk.

Med en distance på 196,5 km er der tale om halvlang etape, der for anden dag i træk starter på Autodromo Villicum nord San Juan, men denne gang har mål i Barreal, der ligger sydvest for storbyen. I stedet for at køre den direkte vej skal an imidlertid en tur ind i de nordlige bjerge, og derfor kører man med det samme mod nord ad helt lige og let stigende veje. Kortvarigt falder det videre mod nord, inden de lige veje bliver flade og leder frem til den første spurt, som kommer efter 38,0 km.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Efter spurten drejer man mod nordvest ad let stigende vej, og 10 km senere rammer man en meget lang opkørsel, der over 25,0 km stiger jævnt med 3,5% i snit. Undervejs er der placeret kategori 3-stigningen Banos de Talacasto (5,3 km, 3,9%), der er ganske jævn og aldrig bliver stejl og har top efter 52,0 km, men det fortsætter altså med stige over de nævnte 25 km, indtil man når toppen i 1997 m højde efter 72 km, idet man undervejs er drejet mod sydvest. Herfra falder det kortvarigt ganske let mod sydvest, inden man fortsætter i samme retning op ad kategori 1-stigningen Gruta Virgen de Andacollo (7,6 km, 3,9%), der slutter med 1600 m med 5-6%, men ellers hovedsageligt stiger med 2-3%.

Toppen i 2219 m højde rundes efter 87,2 km, hvorefter det går videre mod sydvest ad en næsten helt lige og enkel nedkørsel, som leder ned til byen Pachuco, der passeres efter 111,2 km. Her drejer man mod vest for at køre ad helt lige og ganske let stigende veje over ca. 40 km. Senere drejer man mod sydvest, og kort efter skal man over kategori 3-stigningen Calingasta (2,4 km, 3,6%), der er en jævn og blød opkørsel med top efter 161,8 km.

Herfra går det videre mod sydøst ad let faldende og siden let stigende veje frem til anden spurt, som er placeret efter 171,8 km. Nu drejer man mod sydvest for at følge en helt lige og ganske let stigende vej ind til målbyen. Her venter en helt ukompliceret finale, hvor der slet ingen sving er over de sidste 10,3 km, og hvor de sidste 3 km er stort set flade, idet den sidste kilometer på en 7 m bred vej dog stiger en anelse med 0,6% i snit.

Etapen byder på i alt 2646 højdemeter.

Barreal har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter en ekstremt varm og temmelig blæsende tirsdag venter der en onsdag, der er både køligere og mere stille. Der vil igen være helt skyfrit, og mens temperaturen ved starten vil være 34 grader, vil den falde, når man kommer ind i højderne, inden man ved målet vil opleve helt menneskelige temperaturer på 27-29 grader. Vinden vil denne gang kun være let ved starten (11-13 km/t), hvor den vil komme fra syd og sydøst, men på den anden side af bjergene vil det være mere blæsende (16-21 km/t) med en vind, der kommer fra først vest og siden sydvest. Det giver først med-, så sidemed- og slutteligt sidemodvind op til toppen af stigningen, men efterhånden som vinden drejer vil man herefter få sidemod- og modvind. Kort inden sidste stigning får man sidevind, men igen bliver det langsomt til sidemodvind, efterhånden som vinden går i sydvest. Det gælder også på den alenlange opløbsstrækning.

Favoritterne

Motorsportsbanen Villicum er åbenbart som forhekset for sprinterne, der nu i tre forsøg stadig ikke har vundet i en finale, der ellers på alle måder inviterer til høj fart, og nu må de altså vente mindst et år, inden de får chancen igen. Spørgsmålet er, hvad det betyder for onsdagens etape, der hele tiden har været den mest uforudsigelige.

Etapen, der er spritny, ligner arrangørernes forsøg på at designe en ekstra bjergetape som erstatning for enkeltstarten, men det forsøg er gået helt i vasken. Etapen er nemlig i alt væsentligt designet som 2. etape. Denne gang er højdemeterne betydeligt flere, og vi skal betydeligt højere op, men stigningerne er stort set lige så bløde som i mandags og altså meget, meget lette. Samtidig kommer de så tidligt, at det selv for den mest optimistiske klatrer ikke rigtigt giver mening at prøve noget som helst.

Forud for løbet spekulerede jeg på, om Remco Evenepoel måske kunne finde på et eller andet, når han ellers bare skal sidde i feltet på seks ud af syv etaper. Det har jeg hele tiden tvivlet på, og nu tror jeg slet ikke på det. For det første er det helt klart et spild af kræfter, når stigningen er så blød, at det aldrig vil kunne lade sig gøre at komme af med blot én eneste af de værste rivaler. For det andet sagde han i lørdags, at han regnede med at bruge sit lead-out som træning og derefter slog til fredag. Og for det tredje betyder Fabio Jakobsens mange nedture, at lysten til at vinde med den småfrustrerede hollænder på holdet nok er ganske stor.

For de øvrige hold giver det heller ikke den store mening, og derfor tror jeg mest på en gentagelse af mandagens scenarium. Et udbrud har en reel chance, og vi vil formentlig se samme alenlange kamp om at komme afsted, som vi gjorde i forgårs. Formentlig vil det give anledning til et både stort og stærkt udbrud, og denne gang kan man ikke helt udelukke, at de store hold vil forsøge at være lidt aktive for ikke at komme på bagkant. Kører der pludselig en gruppe med ryttere fra i hvert fald Bora og Soudal, kan man ikke udelukke, at det er på en dag som denne, at alle de store hold vælger at lade dem sejle hjem.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Det vil dog nok kræve, at førertrøjen ikke er i spil, for jeg tvivler på, at der tages chancer med klassementet, slet ikke med ukendte sydamerikanere. Der er også masser af folk, der har tabt tid, herunder også ryttere på de store hold, og derfor tør jeg ikke afskrive muligheden for, at vi får den rette gruppe, som får lov at sejle hjem, mens Bora samt måske Soudal og Ineos fører for at sørge for, at det hele ikke glider helt ud af kontrol.

Jeg vil dog også tro, at de store hold kigger meget på hinanden, og det kan ende med, at de neutraliserer hinanden i stedet. Dannes der først et udbrud, hvor de ikke er repræsenteret, vil de formentlig tage den med ro på bjerget, men derefter har de altså små 110 km til at få dem hentet. Vi har set, at de lokale ryttere lynhurtigt hentes, når de store hold åbner for gassen, og derfor tror jeg, at vi efter stigningen vil se, at Movistar, Soudal og Bora igen sørger for at skabe samling. Men denne gang tør jeg altså ikke helt at udelukke en udbrudssejr, særligt hvis de store hold er med.

Vinden er denne gang lidt svær at læse, for det bliver ikke helt stille, når de kommer om på den anden side af bjergene. Retningen synes varierende, men der kan komme en periode med vestenvind. Det giver direkte sidevind på den lange vej ind mod mål, og hvis det er åbent, vil det i hvert fald kunne blive nervøst. I det område er det formentlig ret åbent, og chancen for splittelse synes derfor reel. Hvis vi kan stole på prognoserne, bliver det dog sidemodvind over den sidste halvanden times tid, og derfor taler alt for, at vi heller ikke denne gang får splittelse.

Det ligner derfor endnu en spurt, men denne gang trods alt i et lidt mere mærket felt, hvor der formentlig vil være dannet en relativt stor gruppetto af de mange lokale ryttere, der ofte smider masser af tid på disse dage. For første gang i løbet er det også tale om en helt enkel spurt, hvor det blot går ad en alenlang og lige vej helt uden sving. Man skal time sin spurt rigtigt, da det er ganske let stigende og i sidemodvind, men vejen er relativt bred, og derfor er det en spurt, hvor farten virkelig kan blive afgørende.

Derfor peger jeg også på Fabio Jakobsen. Jeg fik ret i min prognose om, at det formentlig ville gå galt for Soudal-toget på gårsdagens tekniske bane, men her er alt virkelig lagt til rette for deres supertog. Vi har nu set, at Yves Lampaert og Michael Mørkøv ikke har farten, når Danny van Poppel træder an, men det er heller ikke nødvendigt. De vil formentlig kunne tage fronten med Evenepoel og Lampaert og dominere finalen under den røde flamme, indtil Van Poppel kommer blæsende bagfra.

Herfra skal de blot gøre, som de gjorde mandag, nemlig anbringe Jakobsen om ikke direkte på Bennett hjul, så i hvert fald tæt på ham. Herfra så vi, at Jakobsen fortsat er lidt hurtigere end rytteren, der engang var foran ham i holdets sprinterhierarki, og hvis det billede gentager sig, burde han i denne finale have alletiders chance for at vinde igen. Jokeren er, at han kan være lidt mere mærket af denne voldsomme etape, men den bliver næppe så hård, at Jakobsen ikke vil være hurtigste mand og derfor kan tage sin anden sejr. Naturligvis kan det også igen ende med, at Mørkøv skal spurte, hvis Jakobsen ryger af, men det er langt mindre sandsynligt i denne enkle afslutning, og jeg tror også, at han får svært ved at slå Sam Bennett og Fernando Gaviria på fart.

Den anden oplagte favorit er igen Sam Bennett. Nok engang afleverede Danny van Poppel sin kaptajn fra spids på 3. etape, og dermed er det nu tre ud af tre. Med Jonas Koch og Ryan Mullen kan de ikke matche Evenepoel og Lampaert, men de holder sig fint fremme, indtil Van Poppel åbner op. I denne helt enkle finale er det svært at tro, at det ikke igen hedder Van Poppel foran Bennett på de sidste meter, og så skal ireren vise, at han denne gang har farten. Han plejer at blive bedre og bedre, når rusten er banket af, og han vil også drage lidt fordel af den hårdere rute.

På 2. etape brokkede han sig over, at han havde haft for lavt et gear, og at han mistimede spurten, og det giver et håb for, at han under mere optimale betingelser faktisk kan vinde. Han var ikke langt fra på 2. etape, og da han formentlig igen får det bedste lead-out, kan det bestemt lade sig gøre denne gang, selvom den enkle finale er en ulempe. Igen ser Van Poppel så hurtig ud, at han formentlig kan vinde, hvis han får chancen, men det virker usandsynligt, at Bennett taber hans hjul i denne finale. Mere sandsynligt er det, at Bennett smelter sammen i varmen på denne rute og som så ofte før melder om dårlige ben, hvorfor han kunne finde på at give stafetten videre til sin hurtige holdkammerat

Jeg giver også Fernando Gaviria en ret god chance. Colombianeren har nu fundet opskriften, nemlig at gribe hjulet på Bennett, og det er nu gået godt to gange i træk. Det er klart, at det gør ham betydeligt mere sårbar og usikker end Bennett, for han er ikke den eneste, der vil have det hjul, men han plejer at være god til at slås for det. Lykkes det igen denne gang, har han bestemt en mulighed. Han var pokkers tæt på at slå Jakobsen i mandags, hvor han endda slog Bennett, og det viser, at det bestemt kan lade sig gøre. Måske hjælpes han denne gang af, at han ser ud til igen at være meget formstærk i januar, og det kan give ham den ekstra friskhed i forhold til de to sprintere, der kommer fra den europæiske vinter.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Man må også tage hatten af for Giacomo Nizzolo, der har været en anden overraskelse. Det elendige 2022 er i først omgang langt bag ham, og han har både vist god fart og meget stærk positionering. Toget med Marco Frigo, Jens Reynders og ikke mindst Rick Zabel afleverer ham helt fremme hver eneste gang, og det vil de formentlig kunne gøre igen i en finale, hvor et tog får svært ved at gå i stykker. Han har formentlig ikke farten til at vinde, men hvis nogen har fordel af en hårdere og mere opslidende etape, er det utvivlsomt Nizzolo, hvis han er mere formstærk end udmeldt - og det ser det ud til.

Man må vel også rangere Jon Aberasturi højt igen. Spanieren overraskede med sin høje fart i mandags, hvor han lignede hurtigste mand. Det er han nu nok ikke, hvis han ikke får så megen læ, men det viser i hvert fald, at han har en yderst konkurrencedygtig fart. Det store problem er naturligvis også for ham den svage støtte, men i denne finale burde han have en langt bedre chance for at sidde rigtigt, hvis han hold giver ham det rette hjul. Selvom vi ikke rigtigt ser det mere, var han forrygende i positionskampen i Caja Rural-dagene, og kan han genfinde lidt af de takter, kan man håbe, at han sidder så godt, at han med endnu en superspurt måske kan overraske. Er han i form, har han klart en fordel af den hårdere rute og det let stigende opløb.

Så er der Sam Welsford. Australieren var ikke mere forslået, end at planen var at spurte også på 3. etape, men igen mistede han hjulet på sit hold. Det er desværre blevet et tema, men nu kommer der en enkel finale, hvor han endelig burde kunne holde stand. Det er så den store test af Niklas Märkl og Tobias Lund. Hidtil har de set stærke ud, men kan de også holde stand på de sidste meter? De er chanceløse mod Mørkøv og Van Poppel, men her bør de have en chance for endelig at give Welsford et godt lead-out. Er han ikke mærket af sit styrt, ved vi fra 2022, at han er rasende hurtig og formentlig en af de hurtigste her. Til gengæld er både styrtet og den hårde rute en trussel, for sidstnævnte kunne godt sætte en tung og småfórslået australier i problemer. Er han ikke frisk, kan Lund og Märkl gå efter endnu en top 10.

Det er måske også en af de bedre chancer for Elia Viviani. Jeg har ikke været imponeret over ham indtil nu, men han har også siddet meget langt tilbage. Det hjælper bestemt ikke, at han har tabt Jhonatan Narvaez, der styrtede ud af løbet, og nu har han kun Filippo Ganna, der også har andre opgaver. I denne meget mere enkle finale burde han dog kunne finde et godt hjul, som han kan holde, og chancen for, at han sidder godt, er større denne gang. Der er også meget mere plads til at lade farten tale, og dermed har han sin hidtil bedste chance. Om farten så rækker, må man tvivle på, når man ser på, hvordan han har spurtet i sidste del af 2022, men han plejer i det mindste at være så formstærk fra start, at den hårde rute kan hjælpe ham.

Drømmen om, at Peter Sagan ville være genfødt efter en vinter uden corona, er ikke blevet til virkelighed. Han har skuffet både på fart og positionering, og derfor har jeg meget svært ved at se ham vinde. Normalt er det til hans fordel, at etapen er hårdere, men det kan vi heller ikke regne med længere, hvor han er startet så uhyre svagt de seneste år. Denne gang er der dog håb om, at etapens vanskelighed vil hjælpe ham, og i dag sad han da heldigvis også længere fremme. Hans positionering kikser aldrig helt, men han vinder ikke længere kampen om det bedste hjul, som han plejer. Selv hvis det endelig skulle lykkes, er det trods det stigende opløb og etapens vanskelighed svært at se, at han lige nu har farten til at vinde, slet ikke i denne enkle finale, hvor det mest af alt handler om fart.

En anden rytter, der har skuffet, er Gleb Syritsa. Han kom ellers godt i gang, hvad positionering angår, men han skuffede meget, da han blev kørt ud af Nizzolos hjul i forbindelse med Van Poppels lead-out. Det var ikke opløftende for hans chancer, og siden er han slet ikke kommet frem. I denne mere enkle finale bør det svage Astana-hold dog have en bedre chance for at anbringe ham rigtigt, og vi så jo i 2022, at han er ganske hurtig. Dette er dog første gang, at han er oppe mod de virkelige supersprintere, og både 1. etape og 2022 vidner om, at han her endnu er lidt overmatchet på fart. Den hårde rute truer også den meget tunge russer.

Man må til gengæld være imponeret over German Tivani, der har vist god fart og nu været i top 5 i spurten to gange i træk. Han har i hvert fald vist, at han mestrer positioneringskunsten, og det stigende opløb og den hårde rute hjælper utvivlsomt en mand, der sidste gang endte i den samlede top 15 i dette løb. Særligt i denne enkle finale vil han formentlig igen ende langt fremme, men denne gang handler det rigtigt meget om fart og mindre om positionering. Det vil trods alt undre mig, hvis han i denne finale har en reel chance for at køre med om sejren. Holdet har også meldt ud, at de spurter med både ham og Attilio Viviani, og da holdet med Stefano Gandin og Alexander Konychev er stærkt, er italieneren også top 10-kandidat, hvis ikke han smelter sammen på den hårde rute.

Jeg tvivler på Giovanni Lonardi, der slet og ret melder om dårlige ben og får det svært på denne hårde etape, og alternativet, Davide Bais, har det meget, meget svært i varmen. Plan C er nok Erik Fetter, men han kommer ikke alt for langt. Bardiani kan drømme om en top 10 med primært Enrico Zanoncello, men også Iker Bonillo, men deres potentiale er begrænset, ligesom de kan komme til kort på denne rute. Efter gårsdagens etape kan der være et vist håb for Maximiliano Richeze, der med den svage støtte har en bedre chance for at sidde godt i denne enkle finale, men farten rækker helt sikkert ikke hele vejen. Derudover er jeg fortsat med hver gang at nævne Mauro Abel Richeze, Mattia Pinazzi, Davide Boscaro, Liam Bertazzo, Franklin Archibold og Rodrigo Asconeguy, men det er ikke lykkedes endnu, og det er ret umuligt at tro, at de skulle kunne være med fremme på denne hårde rute.

Som sagt kan man ikke helt udelukke, at de store hold lader et udbrud køre hjem, hvis de har en mand med. Det kunne være en stor chance for halvhurtige Pieter Serry, der sammen med Jan Hirt har tabt tid for Soudal, mens det samme gælder for Florian Lipowitz hos Bora. Det kan dog også være en chance for Yves Lampaert og Ryan Mullen, der er så tunge, at man godt tør lade dem få tid, men tør man bruge dem, nå de er så vigtige i toget? Andre bud kunne være Tomas Contte, Maximiliano Richeze, Davide Bais, Simone Raccani, Simone Bevilacqua, Manuele Tarozzi, Stephen Williams, Vinicius Rangel, Christofer Jurado, Franklin Archibold, Cristhian Montoya, Stefano Gandin, Alexander Konychev, Jonas Hvideberg, Niklas Märkl, Fabien Grellier, Daniel Oss, Maciej Bodnar og Dario Cataldo.

Feltet.dks vinderbud: Fabio Jakobsen

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Fernando Gaviria

Outsidere: Giacomo Nizzolo, Jon Aberasturi, Sam Welsford, Elia Viviani, Danny van Poppel

Jokers: Michael Mørkøv, Peter Sagan, Gleb Syritsa, German Tivani, Attilio Viviani, Enrico Zanoncello, Maximiliano Richeze

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Maximiliano Richeze, Pieter Serry, Yves Lampaert, Ryan Mullen, Daniel Oss, Stefano Gandin, Davide Bais, Jonas Hvideberg, Alexander Konychev, Fabien Grellier, Maciej Bodnar, Stephen Williams, Dario Cataldo, Simone Bevilacqua, Niklas Märkl, Vinicius Rangel, Florian Lipowitz, Tomas Contte, Jan Hirt, Yevgeniy Gidich

STREAM CHALLENGE MALLORCA OG VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE