Tirsdag gælder det 4. etape af Tour of Oman, mens Vuelta a Andalusia og Volta ao Algarve først starter onsdag og Tour du Haut-Var fredag.

Tour of Oman - 4. etape

Ruten

I 2013 introducerede arrangørerne en ny nøgleetape, der sluttede med flere passager af den hårde Bousher al Amerat-stigning, inden man kørte ned til en finale i området med landets mange ministerier i udkanten af Muscat. Det gav anledning til et helt fantastisk løb, og derfor blev en svagt modificeret udgave af samme etape anvendt i 2014. Igen blev det stærkt underholdende, og siden da har denne etape været på programmet hvert eneste år med ret forskellige udfald fra gang til gang. Det vil også være tilfældet i 2019, hvor etapen kommer på fjerdedagen og ikke dagen før afslutningen, som det ofte har været tilfældet, men hvor en ændring af afslutningen samtidig betyder, at der denne gang er tale om en dag for hårdføre sprintere og ikke klassementsryttere.

Med sine 131 km er etapen som altid meget kort og fører i år fra kystbyen Yiti (Al Sifah) bare et par kilometer øst for Muscat til det nye mål ved Oman Convention and Exhibition Centre. Efter start bevæger rytterne sig ad tricky kystveje mod nordvest og mod Muscat, og undervejs dyster de om point i den første indlagte spurt efter 27 km.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Efter 31 km får feltet en første chance for at teste klatrebenene på Al Jissah-stigningen (1,4 km, 8.9%), der var den sidste bakke i finalen på 2. etape. Bare syv kilometer senere rammer de stigningen Al Wadi Al Kabir (1,9 km, 6,3%), hvor en lille sløjfe gør det muligt at forcere bakken, hvorefter de returnerer til fladt terræn, mens de kører ind i hovedstaden. Her kører feltet en omgang på en lille flad rundstrækning.

Fra bycentrum bevæger feltet sig mod syd ad flade veje til forstaden Al Amerat, hvor den hårde del ag etapen starter, når de rammer den svære rundstrækning med Bousher al Amerat-stigningen, som de allerede har været oppe over på de to foregående etaper. Først klatrer de mod nordvest fra den nemme side, hvor den stiger med 6,8% over 3,2 km. Derfra kører de videre ned til Muscat, hvor de vender rundt, og derefter kører en hel omgang på den 29,5 km lange rundstrækning, der er helt simpel. De første 3,4 km består af Bousher al Amerat fra den stejle side, hvor den stiger med 8,8% i gennemsnit, hvorefter der følger en nedkørsel og et kort fladt stykke. Herefter foretager man en U-vending for igen at køre op ad stigningen fra den nemme side. Der vil være bjergpoint på toppen af stigningen de første to gange, mens den sidste indlagte spurt med bonussekunder kommer ved sidste passage af toppen.

Her venter etapens nyskabelse. Hidtil er man herfra kørt de bare 13,5 km ned til målet ved turismeministeriet, men denne gang kommer stigningem med hele 27 km til stregen. Igen kører man via nedkørslen mod nord ned til Muscat, men i stedet for at slutte her køres i år mod vest igennem fladt terræn ud gennem hovedstadens forstæder. Først efter en lille bakke med knap 10 km igen drejer man mod nord via en nedkørsel, hvorefter det går mod øst hen mod mål. Her begynder det at stige let over de sidste knap 1500 m. Finalen er ikke teknisk, idet der på de sidste kilometer kun er et skarpt sving efterfulgt af en blød kurve lige inden stregen.

Etapen byder på i alt 2742 højdemeter.

Finalen gjorde debut i 2013, hvor vi var vidner til et stort drama, og hvor Sky med et brutalt tempo skabte stor udskilning, inden Chris Froome, Joaquim Rodriguez og Alberto Contador endte med at skulle spurte om sejren med briten som den hurtigste. I 2014 angreb Chris Froome igen på den sidste stigning, og kun Rigoberto Uran kunne følge ham. Stærk modvind gjorde det umuligt at holde forfølgerne bag sig, og i stedet angreb Uran, Vincenzo Nibali og Peter Sagan på nedkørslen. De holdt feltet bag sig, og det var naturligvis Sagan, der var hurtigste af de tre.

I 2015 blev etapen aflyst på grund af stærk vind, mens den har været overraskende lidt selektiv i de seneste tre udgaver. I 2016 endte næsten 40 mand med at spurte om sejren, og det var Edvald Boasson Hagen, der slog Greg Van Avermaet og Marco Canola og derved sikrede sig sin anden etapesejr i løbet. I 2017 lykkedes det efter mange forsøg endelig Alexander Kristoff at komme med hjem, og han havde ingen problemer med at vinde spurten foran Sonny Colbrelli og Greg Van Avermaet i en gruppe på næsten 50 mand. Sidste år kom 23 mand med hjem - denne gang uden Kristoff - og da han havde overlevet som eneste sprinter, havde Magnus Cort ingen problemer med at sætte Giovanni Visconti og Alberto Bettiol til vægs i spurten.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Vejret

Efter en dag, hvor vinden for alvor kom i spil, venter endnu en dag, hvor Oman ikke viser sig fra sin pæneste side. Således vil det hovedsageligt være overskyet med kun enkelte kig til solen, men temperaturen vil dog være behagelige 25 grader. Det vil igen være blæsende med en frisk til hård vind fra nordøst og nord. Det giver sidevind på den indledende del af etapen, mens der på stigningen vil være modvind på den lette side og medvind på den stejle. Til slut vil der være sidemedvind på det afsluttende flade stykke, inden et kort modvindsstykke leder frem til sidemodvind og til slut sidemedvind frem til den sidste kurve, der fører ind i sidemedvind.

Favoritterne

Med endnu en overlegen præstation tog Alexey Lutsenko et ganske stort skridt mod endnu en samlet sejr, da han på 3. etape kunne sætte både bonussekunder samt en lille tidsgevinst ind på banknogen. Dermed har han allerede nu vundet en del tid ned til sine på papiret værste rivaler, Domenico Pozzovivo (der i parentes bemærket overlevede et chok i sidevinden), Rui Costa og Jesus Herrada, der alle beviste, at de er kommet til Oman for at køre med om sejren. Lutsenkos suverænitet har været tydelig, men intet er afgjort endnu, da en velkørende Pozzovivo har holdt sig fint til på etaper, der ikke har passet ham ideelt, og selvom han nu har en del tid, der skal vindes, er det for en klatrer som ham bestemt ikke umuligt på Green Mountain.

Forinden gælder det tirsdagens etape, der tidligere har været rammen om et ganske stort klassementsslag, særlig i den mindeværdige 2013-udgave. Siden da har den dog ændret karakter, og i de senere år har det i stedet været en dag for hårdføre sprintere som Magnus Cort, Alexander Kristoff og Edvald Boasson Hagen, der alle har vundet spurter i ganske store grupper.

I år synes det da også at være udelukket, at det bliver en dag for klassementet. Med den nye afslutning er der nu alt for langt fra sidste stigning til mål, og med tanke på at Green Mountain venter bare 24 timer senere, vil de fleste nok være tilfredse med at komme med feltet hjem. Der er en spændende bonusspurt på toppen af den sidste stigning, hvor Lutsenko kunne gå efter lidt ekstra tid, men som udgangspunkt ventes favoritterne at holde sig i ro.

Det vil også gøre det betydeligt lettere for sprinterne at holde sig til, og deres chancer styrkes kun yderligere af, at der denne gang vil være en ret kraftig modvind på 1. og 3. tur op ad stigningen. Efterfølgende vil der være god tid til at komme tilbage, og selvom langt fra alle mand vil komme med hjem, er der mange af de hurtige folk, der har en fin chance.

Forinden venter dog endnu en stressende dag med masser af sidevind i den indledende fase. I dag skabte det kaos og truede med at sende Pozzovivo ud af klassementet, og det kan meget vel ske igen. Splittelser inden rundstrækningen vil nok kunne neutraliseres, men afhængig af eksponeringen i udkanten af Muscat kan det atter blive farligt på sidevindsstykket efter sidste stigning.

Der er nu opstået store forskelle i klassementet, men alligevel synes det usandsynligt, at et udbrud vil hold hjem. Dette er en god etape for Alexander Kristoff, Sonny Colbrelli og Greg Van Avermaet, hvis hold sammen med Astana alle kan ventes at tage ansvar. Kasakkerne vil nok gerne spare kræfter til onsdag, men de øvrige tre hold bør holde udbruddet i kort snor. Derefter vil det gå løs på stigningerne, men dog som sagt altså formentlig med mindre aggressivitet. Udskilningen bør primært ske via bagdøren, inden det atter kan splittes lidt i sidevinden til sidst.

I sidste ende forventer vi altså en reduceret massespurt. De sidste 1500 m er stigende, men det er ikke helt let at blive klog på, hvor meget der er tale om. Umiddelbart ser det ud til, at der kan være tale om så meget som 3-4%, og det vil naturligvis ændre balancen markant, så det er for de folk, der specialiserer sig i stigende spurter, samt puncheurs.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Det får os til at pege på Sonny Colbrelli som vores favorit. Der er ikke mange i denne verden, der er lige så gode til at spurte på en stigning som italieneren, der i 2018 blev nr. 2 bag Peter Sagan på Tourens 5. etape og formentlig havde slået både Matthews og Van Avermaet i GP Montreal, hvis hans timing havde været bedre. Samtidig viste han i Valencia helt forrygende form, og selvom det her har knebet i de to første spurter, ved vi, at han er velkørende. Derfor burde han ikke få problemer med at klare bakkerne, som han gjorde det på 2. etape, og derefter er det op til ham selv at vise, at han stadig har sin gamle fart. Normalt er det måske kun Sagan, der er hurtigere end Colbrelli i en afslutning som denne, og er han ikke for hæmmet af sit svage hold, bliver han meget svær at slå tirsdag eftermiddag.

En anden specialist i stigende spurter er Magnus Cort. Danskeren har ligesom Colbrelli vist fremragende form både her og i Valencia, og han havde da heller ikke problemer med at sidde med på 2. etape. Naturligvis skal han nu primært koncentrere sig om Lutsenko, men han burde nok kunne få sin chance her, efter at han loyalt kørte for Davide Ballerini på 1. etape. Corts flotte sejr på den langt stejlere stigning i Yorkshire samt 2. pladsen bag Colbrelli på kongeetapen i Dubai sidste år vidner om hans puncheuregenskaber, og derfor burde denne finale passe ham godt. Han har som altid problemer i positionskampen, men kan forhåbentlig her få hjælp af Ballerini i en ikke alt for kompliceret finale. Er han i position, kan han i hvert fald sagtens true Colbrelli.

For første gang nogensinde lykkedes det Alexander Kristoff at sidde med hjem på 2. etape. Det vidner om god form fra nordmandens side, ikke mindst fordi han efterfølgende også havde kræfter til at vinde spurten om 2. pladsen bag Lutsenko. Han har tidligere klaret stigningerne her, og det bør han naturligvis også kunne i årets lettere udgave, også selvom han er mindre holdbar end både Cort og Colbrelli. Kristoff er samtidig specialist i at spurte efter en hård dag, og han har ikke noget imod bakker. Desværre kan man frygte, at denne er en anelse for stejl for ham, og at han derfor kan komme til kort over for Colbrelli og Cort, der umiddelbart er bedre på procenter som disse.

Efter to mislykkede forsøg har Greg Van Avermaet nu blot et skud tilbage i bøssen, og det er måske endda det dårligste af de tre. Van Avermaet havde utvivlsomt foretrukket den gamle finale, for nu risikerer han at skulle spurte mod langt hurtigere folk. I en flad spurt ville han da heller ikke have haft mange chancer, men på 3-4% står han med visse muligheder. I hvert fald satte han Trentin og Colbrelli til vægs på puncheuretapen i Valencia, hvor procenterne var nogenlunde de samme, og selvom finalen dengang var betydeligt hårdere, er det i en spurt som denne, at Van Avermaet kan blande sig med sprinterne.

Igen i dag imponerede Ryan Gibbons stort, og den unge sydafrikaner bliver bare ved med at vise sin klasse. Dermed bør han også se frem til denne etape, der burde passe ham ganske fint. Han får i hvert fald ikke problemer med at klare stigningerne, og i dag viste han, at han også mestrer kunsten at spurte på en bakke, selvom han hidtil er uprøvet i den disciplin. Han har måske ikke helt samme topfart som særligt de tre førstnævnte, men i en hård finale med støtte fra Enrico Gasparotto og Tom-Jelte Slagter står han ikke uden muligheder, slet ikke efter den flotte spurt på 2. etape.

Finalen er formentlig en anelse for nem for Alexey Lutsenko, men med den form, han hidtil har vist, skal man aldrig udelukke noget. Kasakken er ganske enkelt flyvende, og han skal helt sikkert ikke bruge kræfter på at køre lead-out for Cort. I stedet er det meget tænkeligt, at han selv forsøger at gå efter bonussekunder. Det bliver ikke let i en finale, der ikke er alt for hård, men får formstærke Lutsenko synes alt at være muligt.

Som frygtet kom Enrico Battaglin lidt til kort på dagens etape, men han var ikke langt fra de forreste. Det vidner om, at formen ikke er helt elendig, og det bør give ham ambitioner på denne etape. Battaglin bør i hvert fald ikke have problemer med stigningerne, og mens han i en flad spurt ikke ville have chancer, er han specialist på bakker. Afslutningen måtte gerne have været stejlere, men som han viste på 5. etape i Giroen og 5. etape i Polen sidste år er han også stærk på procenter som disse.

André Greipel var svært uheldig med sin sene punktering på 1. etape, men han har siden vist ganske fin form. Han var slet ikke langt fra at komme med hjem på 2. etape, og også i dag var han langt fremme. Tyskeren burde med den nye, lettere finale have en rimelig chance for at klare sig, også selvom der ingen garantier er. Desværre kan man frygte, at selve spurten er en anelse for hård for Greipel, men når han er i form, har han før gjort sig gældende også i ret hårde bakkespurter.

Bakkespurter er egentlig det store speciale for Bryan Coquard, men vi er ikke overbeviste om hans form. Han var ikke i nærheden af de bedste på 2. etape, og i dag blev han næsten sidst. I morgen burde han dog have mere incitament til faktisk at forsøge sig, og sidder han der til sidst, er han farlig. Hans spurt på 1. etape var imponerende, som den også var det på 1. etape i Besseges, og han burde elske et let stigende opløb som dette. Udfordringen er, om formen er god nok.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Nacer Bouhanni er til gengæld ikke specialist i at spurte på en bakke, men han synes at være i form. Han var stærk i Valencia og ikke langt fra de bedste på 2. etape. Her har han derfor en rimelig chance for at klare strabadserne, selvom formodningen er, at det trods alt bliver for hårdt. I ”gamle” dage kørte han nogle flotte stigende spurter, også selvom det ikke er hans speciale. Han mangler lidt af den gamle hurtighed, men måske kan den gode form alligevel give ham en chance, selvom finalen er til den svære side.

Det er den for Oliver Naesen, der var dagens helt store positive overraskelse. Belgieren gjorde sig for første gang nogensinde gældende i en meget hård finale, og det bør give ambitioner om også at prøve tirsdag. Formentlig kommer han lidt til kort mod de mere udprægede sprintertyper, men efter to flotte spurter på både 2. og 3. etape bør han være med fremme. Det samme gør hans sprinterholdkammerat Clement Venturini, der ligeledes er specialist i at spurte på bakker som disse, men som dog nok ligesom Naesen mangler den allersidste topfart.

En spændende joker er Niccolo Bonifazio. Den lille italiener har fået en fremragende start hos Direct Energie, og i dag viste han sig fint frem i et udbrud. Desværre er han ikke den allermest holdbare, og formodningen må være, at han ikke kommer med hjem. Han har dog tidligere i italienske endagsløb vist stor holdbarhed, og uden chance er han ikke. I en stigende spurt er han stadig lidt uprøvet, men i teorien burde det passe ham ganske fint.

Måske kan den overraskende formstærke Boy Van Poppel samt Amaury Capiot og Mikel Aristi også gøre det pænt, og derudover vil Benjamin Declercq, Eliot Lietaer, Elie Gesbert, Iuri Filosi og Milan Menten måske forsøge sig, dog uden at have de store vinderchancer.

Feltet.dks vinderbud: Sonny Colbrelli

Øvrige vinderkandidater: Magnus Cort, Alexander Kristoff

Outsidere: Greg Van Avermaet, Ryan Gibbons, Alexey Lutsenko Enrico Battaglin, André Greipel

Jokers: Bryan Coquard, Nacer Bouhanni, Oliver Naesen, Niccolo Bonifazio, Clement Venturini