Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser

Ruten

Det er ikke mærkeligt, at Tour de Suisse har så stor appel til klassikerryttere. Løbet er nemlig kendt for sit klassikerterrræn, og noget sådant venter på 3. etape. Her skal der nemlig klatres ca. 3100 højdemeter på en dag, hvor der er umuligt at finde meget fladt terræn, men modsat de foregående etaper har denne sine sværeste stigninger relativt langt fra mål. Dermed ligner det en dag, hvor de holdbare sprintere kan lugte blod, men hvor det bestemt ikke er umuligt, at et udbrud kan holde hjem, da de to foregående etaper har skabt betydelige tidsforskelle.

I alt skal der tilbagelægges 176,9 km mellem Aesch og Grenchen. Startebyen ligger umiddelbart syd for grænserne til Tyskland og Frankrig, og herfra har etapen en hård start, når man kører mod syd op ad den ikke-kategoriserede Eichenberg (3,0 km, 7,4%), hvorefter man bliver på et let stigende plateau, mens man kører mod sydøst, nordøst, syd og sydvest, inden en let nedkørsel leder mod nordvest ned til dalen og byen Laufen, der nås efter 26,0 km. Herfra går det ad en let stigende dalvej mod sydvest igennem den store by Delemont.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Herefter tager etapen for alvor fast, når man kører mod nordvest op ad den ikke-kategorisrede Col des Rangiers (8,2 km, 4,5%), der har top efter 57,1 km. En let nedkørsel leder mod sydvest, inden det med det samme går videre mod sydvest op ad den ikke-kategoriserede Le Chetelat (3,3 km, 8,9%), hvis top rundes efter 67,0 km, hvorefter man følger et fladt plateau, inden en relativt enkel nedkørsel leder mod sydvest. Nede i dalen i dalen kører man med det samme mod syd op ad kategori 1-stigningen Cote au Bouvier (5,4 km, 8,5%), der er en stejl og relativt jævn stigning med top efter 82,9 km.

Også denne gang efterfølges toppen af et småkuperet plateau, som følges mod nordøst, inden en let nedkørsel leder videre i samme retning ned til byen Glovelier, som passeres efter 97,6 km. Et let stigende dalstykke leder nu mod syd, inden man kører mod syd og sydvest op ad kategori 2-stigningen Bellelay (7,4 km, 4,9%), der er en meget irregulær stigning. Således stiger de første 2,0 km med 8,3%, inden de næste 3 km kun er let stigende med 1-3%, inden de sidste 2,4 m stiger med 5-7% frem mod toppen, som rundes efter 112,7 km.

Derfra bliver det lettere. Det falder let ad en kringlet vej mod syd, indtil en lille bakke leder op til den første spurt, som er placeret efter 122,0 km. Det fortsætter derefter med at falde mod syd og sydøst, inden man drejer mod nordøst for at passere kategori 3-stigningen Vauffelin (2,4 km, 5,8%), der midtvejs har en kilometer med 7-10%, men derudover er ganske let. Toppen rundes efter 140,8 km, hvorefter de sidste 36,1 km indledes med et plateau, der følges mod nordøst, inden en nedkørsel leder mod syd ned til dalen, hvor man kører mod nordøst ad et kort, fladt stykke frem til stregen, som krydses efter 152,1 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en hovedsageligt flad, 24,8 km lang rundstrækning i området nordøst for byen. Det stiger i starten let, mens man kører mod nordøst, inden man forlader dalen for at køre mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Lommiswil (1,2 km, 6,0%), der først har 500 m med 4,4% og siden 700 m med 7,0%. Toppen rundes efter 159,9 km, hvorefter de sidste 17,0 km indledes med en enkel nedkørsel, som leder mod sydøst ned til dalen, hvor den anden spurt køres efter 165,6 km. Herfra går det ad en lige og let stigende vej mod sydvest tilbage mod Grenchen, hvor man drejer mod nord for at køre op ad en lille bakke (400 m, 5,5%), der har top 6,5 km fra stregen. Herfra falder det let hele vejen i en teknisk afslutning, hvor man drejer med 6500 m, 6000 m, 3800 m, 3700 m, 2100 m og 600 m igen, inden man med 400 m igen drejer skarpt til venstre, hvorefter det stiger let med 3,5% op til mål.

Etapen byder på i alt 3125 højdemeter.

Grenchen er mest kendt for sin cykelbane og har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser

Vejret

Tour de Suisse er ofte en våd affære, men ikke i år. Der venter nemlig også en forrygende tirsdag, hvor temperaturen også stiger igen. Det vil være stort set skyfrit med kun enkelte syer i finalen, hvor temperaturen vil nå 27 grader. Vinden vil være let (10-13 km/t) og komme fra øst. Det giver sidemedvind frem til toppen af første stigning, hvorefter der vil være mod- og sidevind, inden man får sidemedvind på anden stigning og sidevind på det efterfølgende stykke. Derefter vil der være sidemodvind hele vejen frem til rundstrækningen, hvor der vil være mod- og sidemodvind frem til spurten og derefter med- og sidemedvind, indtil man med 2,1 km igen får sidemedvind. Over den sidste kilometer vil der hovedsageligt være sidevind, herunder på opløbsstrækningen.

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Andreas Leknessund læste løbet rigtigt og endelig lod sit talent blomstre.

Favoritterne

Det har krævet lidt motivation for de få sprintere, der har inkluderet årets Tour de Suisse i deres løbsprogram, at tage rejsen til alpelandet denne gang. Hvis man ser bort fra den gode Tour-træning, der for mange er hovedargumentet for at bruge otte dage i det lille land, har den eneste lille gulerod, som har givet rejsen mening, nemlig været morgendagens etape. Alle andre har så svære finaler, at de godt kunne skyde en hvid pind efter dem.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Nu kommer imidlertid endelige sprinternes schweiziske juleaften, men den risikerer desværre at ende lige så trist, når man finder ud af, at alle pakkerne under træet er bløde. At kalde 3. etape for en klassisk sprinteretape vil nemlig være så vildledende en markedsføring, at forbrugerombudsmanden med det samme ville gribe ind og give en påtale.

Der venter således intet mindre end 3100 højdemeter, og ser man bort fra den indledende og den afsluttende fase, er det svært at finde fladt terræn. Det kan derfor lige så godt ende i med en udbrudssejr som i en massespurt, og det kan sagtens ende som løbet, hvor sprinterne ikke får én eneste chance.

Denne gang er jeg dog ikke så meget i tvivl om, at der nok skal være hold til at jagte. Jeg er temmelig overbevist om, at Intermarché vil gå benhårdt efter denne etape, og der er vel også en god chance for, at Cofidis vil give en hånd med, selvom Bryan Coquard igen i dag så ganske formsvag ud. Michael Matthews må efter i dag også have genvundet lidt tro på tingene, og derudover er der hold som UAE, Total, Jumbo og Israel-PT, der alle måske vil give en hånd med, samt efter i dag måske endda også EF.

Chancerne for en massespurt er dog blevet gjort mindre af, at så mange af de hurtige folk har fået lussinger de seneste dage. Det gælder for Peter Sagan, Patrick Bevin, Bryan Coquard og Michael Matthews, og det kan måske få dem til at tøve en kende. Samtidig så vi i dag, at Bahrain ikke vil gøre meget for at forsvare trøjen, og selvom jeg er ret overbevist om, at der denne gang kommer en jagt fra i hvert fald Intermarché og formentlig også Cofidis og BikeExchange, er jeg langt fra overbevist om, at de vil være stærke nok til at skabe samling. Det skal jo ikke gå alt for stærkt op ad de uendeligt mange stigninger, der er undervejs.

Alle ved, at et udbrud har en god chance, og efter i dag ved de også, at de måske kan få førertrøjen. Derfor bliver det en angrebsfest fra start, og jeg tror, at det kan blive ganske afgørende, hvornår udbruddet kører. Kommer det væk på den første stigning, eller når vi efter en times tid rammer den meget hårde midterfase, kan udbruddet meget vel blive så stærkt, at de ikke kan hente dem. Hvis til gengæld det lykkes sprinterholdene at få sendt et mindre og svagere udbrud afsted på det flade, burde de have en fair chance for at hente dem. Problemet er, at det formentlig igen vil tage ret lang tid, inden elastikken knækker, og så er vi pludselig fremme ved de bakker, der gør, at udbruddet vil blive stærkt.

Mit gæt er, at vi får et hårdt forfølgelsesløb mellem felt og udbrud, og det kan gå begge veje. Efter nøje overvejelse vælger jeg dog at tro mest på udbruddet. Jeg er ikke imponeret over styrken af de sprinterhold, der skal jagte på en dag med 3100 højdemeter, særligt ikke hvis UAE insisterer på ikke at føre, og angrebslysten vil kun blive endnu større af, at folk i dag så, at de også kan komme i gult og ikke behøver at have tabt en bondegård for at have en chance. Med udsigt til, at udbruddet først kører i den svære fase, bliver det i mine øjne svært for feltet at skabe samling, særligt hvis flere af holdene er i tvivl om deres sprinteres holdbarhed. En joker kan dog være, hvis Thymen Arensman rammer udbruddet på en af stigningerne, hvad han godt kunne finde på at forsøge. I det tilfælde kan det være, at klassementsholdene giver en hånd med, for han er næppe en mand, man tager chancer med.

Hvem kan så vinde fra et udbrud? Hvis jeg har ret i, at udbruddet først kører på stigningerne, er det ikke alt for mange. Af de tre første stigninger er den første let, men de næste to er meget stejle, og derfor er det nogle meget klatrestærke folk, der vil komme væk. Til gengæld er finalen ret let, og derfor er en god spurt et godt våben. I en taktisk finale kan meget dog ske, og den sidste stigning er også en god rampe til at gøre en forskel.

Jeg vælger at pege på Stefan Küng. Nu har jeg ganske vist lige skrevet, at en god spurt er en fordel, og på den parameter fejler schweizeren eklatant. Medmindre han skulle være så heldig at møde en snegl i forbifarten og få denne med som ledsager, skal han alene hjem for at vinde. Det komplicerer tingene, hvis han skal gøre arbejdet færdigt i denne lette finale. Det sagde man imidlertid også, da han tog sine tre udbrudssejre i Romandiet, for her var finalerne også lette. Alligevel kørte schweizeren alene hjem, og det kan sagtens gøre igen i morgen.

Lige nu virker han nemlig skræmmende. Han bør have luret, at dette er en gylden mulighed for igen at komme til at føre sit hjemlands største løb, og han vil formentlig gøre alt for at ramme udbruddet. Jeg er bekymret for, at de to stejle stigninger er så svære, at han ikke kan komme afsted her, men som han klatrede i går, virker intet umuligt. Rammer han først udbruddet, vil han efter alt at dømme være stærkeste mand, og så skal han finde sit moment til at køre alene. Det er ikke sikkert, at det lykkes, men efter 3100 højdemeter i varmen og efter en hård jagt tror jeg, at han bliver så svær at styre, at han finder det før eller siden. Derfor tror jeg på solosejr til den schweiziske maskine.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Jeg har også megen fidus til Gianni Moscon . Som jeg allerede skrev i går, var det en fornøjelse at se ham vise livstegn i går, og man kan nu håbe, at talentet igen kan blomstre, som det gjorde sidste forår. Har han sine gode klatreben, har han alle forudsætninger for at ramme et udbrud på stigningerne, og han vil også have alle muligheder for at gøre det færdigt. Han er nemlig både stærk, eksplosiv på bakkerne og lynhurtig på stregen, og han har før vundet fra udbrud i Alperne. Jeg kan være bekymret for, om han skal blive hos Lutsenko, når Astana er så rystende svagt besatte i dette løb, men på denne lette etape burde han få frihed. Astana trænger i den grad til en sejr!

Det gør Lotto ikke, men de trænger til nogle point, og dem har de en god chance for at få. Jeg håber, at belgierne har luret, at dette er en gigantisk chance for at få sendt Andreas Kron i førertrøjen. Danskeren er næppe en mand, de frygter mere end Leknessund, og derfor bør Bora, Quick-Step og Ineos ikke ryste i bukserne, hvis han rammer udbruddet. Kører det på stigningerne, er han så stærk lige nu, at han formentlig kommer med, hvis han vil, og så har han alle forudsætninger for at gøre det færdigt. Danskeren er stærk i fladt terræn, og hans spurt er så god, at han har vundet begge sine to WorldTour-løb i spurter mod hurtige folk i form af Luis Leon Sanchez og Rui Costa (sidstnævnte dog under kontroversielle omstændigheder, der ikke tager noget fra den fart, Kron viste på dagen). Jeg kan være bekymret for, om finalen er lidt for flad, hvis han er i gruppe med en motor som Küng, men velkørende Kron har stadig en fremragende chance for i morgen at tage både etape og førertrøje.

Var det bare en offday, Alberto Bettiol havde i går? Vi ved det ikke, men vi kan håbe. Hvis han er på toppen og nærmer sig det niveau, han havde, da han bøllebankede et stærkt udbrud på 18. etape af Giroen sidste år, kan han blive ganske uhyggelig på denne etape. I dag viste han endda også noget af den gamle hurtighed, vi ikke har set, siden Ruder Konge var knægt, og det lover godt for et løb med en flad finale. Efter i dag er jeg igen blevet lidt fortrøstningsfuld, og da EF nu alene er her for at vinde etaper, burde han gøre alt for at komme afsted.

Jeg må også igen pege på Pascal Eenkhoorn, som er i gang med en vild sæson. Resultaterne har været få, men styrken enorm, og det så vi igen i går, hvor han atter klatrede som en drøm. Også for ham gælder, at de to stejle stigninger nok er for svære til, at han kan ramme udbruddet, men kører det på den første af de tre eller i fladlandet, burde han have en god chance. Selve finalen passer perfekt til ham, da han kan slå de fleste på stregen, og vi så på 13. etape i Giroen, hvor skræmmende stærkt han kan køre, når han har dagen i det rette udbrud. Giro-træthed fornemmer vi i hvert fald ikke endnu.

Jeg kunne også have fidus til Neilson Powless . Amerikaneren så ud til at være i hopla i går, og selvom han endte med at betale en pris, synes han formstærk. I forvejen har han gjort gigantiske fremskridt siden sidste efterår, og senest var han ganske flyvende i Liege. Han er desværre ikke særligt hurtig, og derfor skal han spille det taktiske spil, men helt uden afslutning er han trods alt ikke, når han - ganske vist hjulpet af et styrt - kan vinde San Sebastian foran Matej Mohoric og Mikkel Honoré. Kører udbruddet på stigningerne, har han en god chance for at sidde der, og han er næppe heller en mand, de store hold frygter meget mere end Leknessund, der fik lidt snor i dag.

Det kunne også være en god etape for Alex Aranburu. Han har ikke haft sit bedste år, og da hans niveau er svingende, ved man aldrig helt, hvor man har ham, men han gjordet det godt i går og var med i kampen om sejren i Mayenne. Også for ham gælder, at stigningerne kan blive for svære, hvis udbruddet kører, når det er hårdest, men det er en etape, hvor han har en god chance for at sidde der. Finalen passer ham med nogle eksplosive bakker og en flad afslutning, hvor han er hurtig.

Jeg vælger også at pege på Søren Kragh, men det er med usikkerhed. Danskeren fik sig en lussing i går, og da vi i forvejen ved, at hans niveau er stærkt svingende, er det ikke et godt tegn. Selv lyder han dog optimistisk, og han indikerer, at han havde det svært i varmen. I morgen bliver det igen varmt, og det kan være bekymrende, men med lidt tilvænning kan man håbe, at han har det bedre. Er han på sit bedste, er det en god etape for ham, hvis ikke udbruddet kører, når stigningerne er allersværeste, og selve finalen passer ham storartet, da han også er hurtig.

Jeg kan ikke finde ud af Rui Costa. Portugiseren smed tid igen i dag, og hvor det i går kunne forklares med hans defekt, er det svært at finde en god begrundelse denne gang. Han kan meget vel være træt efter Giroen, men vi så også i Italien, at hans niveau var meget svingende. Han havde således ikke vist meget, indtil han pludselig kørte med om sejren på en etape, og netop den etape viser, at han stadig er stærk nok til at vinde, selvom han ikke er ved fordums styrke, særligt når finalen ikke er så hård. Han er snu i det taktiske spil, har en god spurt og vil have en god chance for at ramme udbruddet, hvis det kører på stigningerne.

UAE har også Diego Ulissi, der måske er et endnu bedre bud. Han har nemlig bevist, at hans form i hvert fald ikke er helt til hest, og han plejer også at køre stærkt efter Giroen. Han er næppe heller en mand, de store hold frygter alt for voldsomt, men det vil bare ligne ham dårligt at gå i udbrud i ugelange løb som dette. Det mindes jeg ikke at have set, men jeg håber, at han giver den et skud. Terrænet passer ham, og han har spurten til at gøre det færdigt.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

UAEs tredje bud er Alessandro Covi, men det er ret klart, at hans form lader noget tilbage at ønske. Han vil derfor formentlig få svært ved at ramme udbruddet, når det er allerhårdest, men hans niveau synes højt nok til at spille en rolle, hvis først han sidder der. Også han passer perfekt til en finale, hvor han har punch og kan spurte, men om motoren stadig har energi nok efter en Giro, der tydeligvis har kostet, er

lidt tvivlsomt,

Mit bud er, at Stefano Oldani venter i feltet på en spurt, men jeg håber, at han giver den et skud. Italieneren viste i går, at han stadig er godt kørende, og vi så i Giroen, at han i et udbrud kunne klatre, som han aldrig tidligere har gjort det. Også han får svært ved at ramme udbruddet, hvis det kører, når det er allersværest, men kommer han med, står han med sin gode spurt og sin styrke meget stærkt. Nu har han endda vist, at han kan gøre det færdigt, men det kræver, at han ikke opfører sig som en sprinter og bliver i feltet.

Inden løbet havde jeg store forventninger til Quentin Pacher, der kørte som en motorcykel gennem hele foråret. Desværre synes han slet ikke at have samme form nu, og det gør ham til en mere tvivlsom kandidat. Han passer dog helt perfekt til etapen, da han i foråret også viste en helt ny spurtstyrke, og hvis ikke udbruddet kører, når det er sværest, kan han vel stadig ramme rigtigt. Sidder han der, ligner ahn en ganske reel vinderkandidat.

Hvor står Quinn Simmons? Han floppede fælt i fredags, men det var også hans første løb efter en lang pause. I går var han i udbruddet ganske stærk, og i dag sad han med feltet hjem. Han klatrer ikke helt ringe, og selvom han næppe kommer med, hvis udbruddet kører på den stejleste stigning, er det generelt terræn, der passer ham udmærket. Vi så i Tirreno og tidligere i Strade Bianche, hvor godt han kan klatre, når han er bedst, og i dag mindede han os også om sin spurtstyrke.

Han har også en potentiel vinder blandt sine holdkammerater. Gianluca Brambilla skuffede fælt i går og synes ikke på toppen efter den sygdom, der tvang ham ud af Norge, men hans niveau burde række til at køre med i et udbrud her. Heller ikke han er en mand, de vil frygte alt for meget, og han klatrer godt nok til angribe, også når det er hårdt. Han viser det i dag alt for sjældent, men man må også formode, at han har lidt af sin hurtighed intakt.

Philippe Gilbert oplevede en renæssance med sin sejr i Dunkerque, men siden er vi blevet mindet om, at træerne ikke gror ind i himlen. Senest skuffede han meget i Aargau, og også i går var han relativt langt fra de bedste. Niveauet var dog ikke kritisk lavt, og hvis udbruddet ikke kører, når det er hårdest, vil han have en chance. Overlever han først stigningerne, passer finalen ham storartet, for vi så i Dunkerque, at han stadig har en ganske brugbar spurt.

Jeg kunne også have lidt fidus til Hugo Houle. Canadieren har virkelig imponeret med sin klatring i år, ikke mindst da han endte som en samlet nr. 13 i Paris-Nice. Det giver ham en chance for at ramme udbruddet, også når det er hårdt, men det kræver, at Israel-PT ikke satser 100% på en spurt. Han placerer sig af og til i massespurter og har derfor lidt fart, men meget hurtig er han ikke. Han risikerer at være oppe mod hurtigere folk, men han har bestemt en chance for at gøre det færdigt med den form, han viste i går.

Hvis udbruddet kører på stigningerne, bliver det for svært for Anthony Turgis, men hvis ikke har franskmanden en chance. Han viste fin form med sin top 10 i Aargau, og ved at vinde feltets spurt mindede han os om sin enorme fart. Hans problem er, at det kan blive for svært i starten og også midtvejs, men heldigvis kommer stigningerne tidligt. Er han med i den flade finale, er det meget få, der kan slå ham på stregen.

Israel-PT har også Daryl Impey, men også han kan være låst, hvis holdet satser på en spurt. Jeg er heller ikke sikker på, at han stadig er god nok, for hans niveau har været kraftigt aftagende. Han gav dog håb med sin kørsel i fredags, og hvis ikke udbruddet kører i det sværeste moment, burde han have en chance. Spurte kan han som bekendt, men om han stadig har niveauet til faktisk at vinde her, har han til gode at bevise.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Lotto har også Sylvain Moniquet, der i Aargau beviste, at han stadig er i form efter Giroen. I går var han også aktiv, og vi så i Giroen, at han var pokkers god til at ramme udbruddene. Kører det på stigningerne, taler meget for, at han vil sidde der, men han får meget svært ved at gøre det færdigt. Hurtig er han ikke, og han skal derfor spille det taktiske spil, men her kunne det måske hjælpe, hvis Lotto sidder med flere mand, som de også gjorde i Aargau.

Alpecin har også Michael Gogl. Hans niveau er meget svingende, men i går så vi, at han er velkørende. Nogen stor klatrer er han ikke, og selvom han har en spurt, er han heller ikke den hurtigste. Der er derfor mange ting, der skal flaske sig, hvis han faktisk skal vinde, men han synes at have formen, og når han har det, laver han af og til nogle imponerende ting, blandt andet i Strade Bianche.

Endelig er der Simon Pellaud. Den lokale udbryderkonge vil utvivlsomt gøre alt for at komme afsted, men det skal nok ske et andet sted end på stigningerne. Hvis det lykkes, er han til gengæld ikke helt uden chance, for han har en brugbar, men ikke prangende spurt, og han er brølstærk. Han havde et skidt forår, men både med sit lange soloridt i Aargau og i dag, hvor han overlevede stigningen, viste han, at han formmæssigt endelig er ved at være der.

Jeg ville gerne pege på Michael Matthews, Nikias Arndt og Matteo Trentin, men mit gæt vil være, at de sparer sig og satser på en spurt. Jeg var også fristet af at pege på Marc Soler , der jo kan være svingende, men formkrisen synes at være for stor, samt Mathieu Burgaudeau, der dog nok brændte sit krudt i dag. Bob Jungels viste også i går, at han måske er konkurrencedygtig igen, men jeg vil gerne se det, før jeg for alvor tror det, mens Xandro Meurisse ikke imponerer mig med sin form. Endelig tror jeg som nævnt ikke, at der tages chancer med Thymen Arensman, selvom han kan være svær at styre på stigningene.

Ender det i en spurt, er min favorit Alexander Kristoff . Nordmanden kan meget vel ryge af undervejs, for der skal jagtes hårdt på stigningerne, men hvis det går relativt roligt på bakkerne, vil han have en fin chance. Han har spurtet bedre end længe i år, og hans tog med Adrien Petit (hvis han overlever) og Andrea Pasqualon, der er en brugbar og formstærk plan B, er i særklasse det bedste til denne meget tekniske finale, selvom det stigende opløb måske er lidt for stejlt til at være ideelt. Den største trussel er formentlig Michael Matthews, der er god i positionskampen og har Dion Smith som lead-out man, og nok er den hurtigste i finaler, der stiger så meget som denne. Der er også forventninger til Mike Teunissen , der har det næstbedste tog, og selvom han spurtede skuffende i Norge, burde han stå stærkt i denne kringlede og stigende finale. Dernæst er det Bryan Coquard, der mangler fart på flad vej, men vil elske det stigende opløb. Han er dog ikke på toppen og er svag i positionskampen. Patrick Bevin har et af de bedste tog og vil elske det stigende opløb, men kan mangle den sidste fart her. Den tekniske finale er til fordel for Matteo Trentin, der også har god støtte, men jeg tvivler lidt på, om farten rækker mod de bedste. Vi så i dag, at vi heller ikke helt kan afskrive Alberto Bettiol, særligt ikke når det stiger. Der er naturligvis også Peter Sagan, der stadig bør have farten og ikke mindst positioneringen, men med hans kritiske niveau har jeg svært ved at se ham overleve, og det samme gælder for det formsvage alternativ Lorrenzo Manzin . Til gengæld har Anthony Turgis, der i et teknisk og stigende opløb kan køre med om sejren. Vi så i Norge, at Marco Haller choksejrede, men jeg har stadig lidt svært ved at tro, at han kan gentage det. Benoit Cosnefroy er også konkurrencedygtig i et opløb, der stiger så meget som dette, men han er åbenlyst formsvag. Nikias Arndt har et godt tog, viste stor spurtstyrke i stigende opløb med sejren i Polen og har et godt tog, men jeg tror, at opløbsstrækningen er for kort til hans siddende powerspurt, ligesom han har skuffet i år. Med lidt held i positionskampen kan Alex Aranburu også være med, når det stiger. Andre ryttere, der måske vil spurte er Tom Pidcock, men det tvivler jeg på, samt Gianni Moscon, Edoardo Zambanini, Quentin Pacher, Lewis Askey, Philippe Gilbert, Gonzalo Serrano, Kasper Asgreen, Alexander Kamp, Stefano Oldani og Robin Froidevaux, men de vinder næppe, og flere vil falde fra undervejs. Det gælder også for Cees Bol, der synes i en gigantisk formkrise.

Feltet.dks vinderbud: Stefan Küng

Øvrige vinderkandidater: Gianni Moscon, Andreas Kron

Outsidere: Alberto Bettiol, Pascal Eenkhoorn, Neilson Powless, Alex Aranburu, Søren Kragh

Jokers: Rui Costa, Diego Ulissi, Stefano Oldani, Quentin Pacher, Quinn Simmons, Gianluca Brambilla, Philippe Gilbert, Hugo Houle, Anthony Turgis, Daryl Impey, Sylvain Moniquet, Michael Gogl, Simon Pellaud

Kandidater til en spurt (i prioriteret rækkefølge): Alexander Kristoff, Michael Matthews, Mike Teunissen, Bryan Coquard, Patrick Bevin, Matteo Trentin, Anthony Turgis, Alberto Bettiol, Peter Sagan, Marco Haller, Benoit Cosnefroy, Nikias Arndt, Alex Aranburu, Tom Pidcock, Stefano Oldani

 Livestream Tour de Suisse uden afbrydelser