Ruten

En af de helt faste traditioner i Danmark Rundt har været, at det på tredjedagen gælder løbets klassiske kongeetape i Vejle, hvor den samme rundstrækning med mål kort efter toppen af 21%-stigningen Kiddesvej år efter år skaber helt afgørende forskelle i klassementet. Sidste år ville man afvikle mere af løbet i Østdanmark, og derfor var den som nyt flyttet til torsdagen. I 2019 vender den tilbage til sin vante plads, men som noget nyt køres den efter enkeltstarten, hvilket kan tilføre løbet en helt ny dynamik. Til gengæld er etapen ikke den hårdeste i historien, som vi så det på den vanskelige rute i 2016, men mod slutningen skaber de mange passager af Danmarks måske mest berømte stigning altid splittelse og herligt cykelløb på den næstvigtigste dag i løbet.

Med en distance på 199,7 km er der tale om en relativt lang etape, der fører feltet fra Holstebro til Vejle. Fra starten i den sydlige udkant af Holstebro kører man mod syd og senere sydøst gennem fladt terræn via Aulum og Sunds og frem til Ikast. Her rammer man en lang, lige og næsten helt flad vej, der fører mod sydøst gennem Ejstrupholm ned til den første spurt i Vester Kirke efter 82,3 km. Kort efter drejer man mod syd og senere sydvest, inden man når frem til forplejningen, der er placeret umiddelbart syd for Give efter 106,2 km.

Efter frokosten bliver det langsomt mere kuperet, mens man køre en sløjfe mod vest for at krølle sig lidt rundt i bakkerne vest for Vejle. Først kører man mod sydvest og siden sydøst op over Blue Horse (700 m, 7,1%) og Robert Jacobsen Park (500 m, 8,6%), der byder på bakkespurter efter hhv. 129,1 km og 133,0 km. Herfra går det mod nordøst ind mod Vejle via dagens anden spurt, der kommer i Ravning på toppen af en bakke (900 m, 6%) efter 140,4km. Herefter følger en nedkørsel, inden man efter 152,9 km når toppen af Østengaard (1600 m, 4,7%), der byder på dagens tredje bakkespurt. Herfra går det ind til centrum af Vejle, hvor man skal over den stejle Chr. Winthersvej (500 m, 10,0%), der efter 158,2 km tæller som dagens sidste bakkespurt.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Efter Chr. Winthersvej forlader man igen Vejle ved at køre mod nordvest. Senere drejer man mod syd, sydvest og sydøst gennem svært terræn, der byder på to mindre bakker (hhv. 600 m med 5,1% og 700 m med 5,4%) samt et ultrakort brostensstykke på Hopballevej. Kort efter når man frem til dagens sidste spurt i Nr. Vilstrup med 23,8 km, inden man drejer mod nordøst for via en nedkørsel at køre ind til Vejle, hvor rundstrækningen rammes efter 178,7 km. Kort efter skal man over Kiddesvej (300 m, 9,1%), der undervejs når de berømte 21%, inden man efter 182,6 km krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med tre omgange på den klassiske 5,7 km lange rundstrækning, der indledes med knap 2 flade kilometer, inden det falder over 1 km. Herefter følger 2 flade kilometer, inden man med 800 m igen drejer skarpt ind Kiddesvej. Toppen kommer 300 m senere, hvor man drejer først til højre og så til venstre, inden man rammer den 400 m lange, let stigende opløbsstrækning. I alt stiger de sidste 900 m med 6,4% i gennemsnit.

Etapen byder på i alt 1452 højdemeter.

Vejle har været mål for kongeetapen hvert år siden 2004. Sidste år lykkedes det Wout Van Aert at køre alene op og forbi et udbrud, der var lige ved at snyde favoritterne, så han sejrede med 2 sekunder ned til Alexander Kamp og 4 sekunder til Robin Carpenter, der sammen med Julius Johansen overlevede fra udbruddet. I 2017 tog Mads Pedersen en solosejr, da han på Kiddesvej kørte alene hjem med 3 sekunder ned til Michael Valgren og seks sekunder ned til Lennard Hofstede og Rasmus Guldhammer. I 2016 sejrede Valgren med 2 sekunder ned til de nærmeste forfølgere, mens Matti Breschel var stærkest i 2015. Manuele Boaro satte de nærmeste konkurrenter til vægs med 12 sekunder i 2014, og Breschel vandt en spurt i en lille gruppe i 2013. Det samme gjorde Lars Petter Nordhaug i 2012, mens Jakob Fuglsang sejrede 2 sekunder foran Simon Gerrans i 2011. Breschel krydsede stregen før holdkammeraten Fuglsang efter en Saxo Bank-magtdemonstration i 2010, og Fuglsang tog en klar solosejr i 2009. I 2009 var Breschel 2 sekunder bedre end Fuglsang og Tom Stamsnijder, efter at Kurt Asle Arvesen havde slået Lasse Bøchman i en spurt i 2007. Fabian Cancellara tog en solosejr i 2006, og det samme gjorde Ivan Basso i 2005, efter at Janek Tombak havde sejret i 2004. Arvesen vandt også i 2002, mens Nicola Loda sejrede helt tilbage i 1999.

Vejret

Sensommeren er kommet til Danmark! Fredag bliver en herlig cykeldag, der måske nok vil være temmlig skyet hovedparten af tiden, men som burde byde på en opklaring til finalen. Temperaturen vil nå 23 grader, men ligesom i dag vil det være ganske blæsende. Således vil der være en frisk vind fra sydvest, hvilket faktisk giver noget, der minder om direkte sidevind på hele første del af etapen. Efter den første spurt får rytterne modvind, inden der vil være sidemedvind på det sidste stykke ind mod Vejle. På turen tilbage ud i terrænet vil der næsten være konstant sidevind og til slut medvind på det sidste stykke. På rundstrækningen vil der først være modvind og siden medvind, indtil man får sidemodvind fra bunden af Kiddesvej og frem til mål.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

Da arrangørerne besluttede at flytte enkeltstarten fra 4. til 2. etape kunne det før til to ting. Enten kunne det gøre kongeetapen meget låst, hvis manden i førertrøjen ville have et stærkt hold, eller det kunne lægge op til et festfyrværkeri i Vejle, hvis et svagt hold skulle forsvare sig mod WorldTour-holdene. Efter dagens enkeltstart må Jesper Worre og co. knibe sig selv i armen, for de kunne næppe have ønsket sig et bedre scenarium forud for løbets vanskeligste etape.

Tidskørslen magede sig nemlig således, at løbets to stærkeste hold, Jumbo og Lotto, kun har hhv. 1 og 2 mand i top 10 og ingen i top 5. I et løb, der altid afgøres af små marginer, er de endda alle sat så langt tilbage, at der skal køres offensivt, hvis løbet skal vindes. Lægger man dertil, at løbets to førende ryttere kører for to af løbets svageste mandskaber, og at heller ikke nr. 4 og 5 har specielt gode hold, er der i den grad lagt op til gang i gaden, når Kiddesvej fredag eftermiddag atter byder op til fest.

Noget kunne tyde på, at etapen kan blive knaldhård. Nok er der kommet sensommer til Danmark, men det fine vejr ledsages af en kraftig vind. Den kommer endda fra sydvest, og det burde give sidevind stort set hele den første del af etapen. Det kan være lidt svært at gennemskue, om det bliver lidt for meget sidemodvind, når retningen undervejs bliver lidt mere sydlig end sydvestlig. Umiddelbart er potentialet til en god gang sidevindsræs der, men vi kan også være uheldige, at der bliver lidt for meget modvind.

Uanset hvad bør det gøre etapen nervøs og stressede. I forvejen bliver der igen hård kamp om at komme i udbrud, men hvis løbet bliver aggressivt og selektivt er det slet ikke sikkert, at vi får etableret en gruppe, før der eventuelt måtte falde lidt ro på igen. Det er bestemt ikke umuligt, at feltet vil blive sprængt af særligt Jumbo og Lotto, men måske også Riwal. Og med tanke på klassementets stilling burde der være en god interesse i at holde den gående hele vejen ned mod Vejle.

Her drejer man kortvarigt ind i lidt modvind, hvor etapen kan falde lidt til ro og et udbrud få lov at køre væk, men det vil næppe var længe. Jumbo og Lotto har al mulig interesse i at gøre løbet så vanskeligt som overhovedet muligt, og det må betyde, at der skal lægges pres på i bakkerne omkring Vejle, særligt på Østengård og Chr. Winthersvej. Eventuelle udbrud vil formentlig hurtigt blive slugt op, og herefter kan det blive et meget aggressivt cykelløb vel i virkeligheden fra Chr. Winthersvej og hele vejen til mål.

Jumbo og Lotto kan nemlig ikke forventes at vente til finalen. Det er alt for risikabelt at slæbe Würtz med frem til foden af Kiddesvej, og de må derfor forsøge at udnytte, at de begge har to mand, der kan formodes at kunne vinde løbet - Brent van Moer er nok for tung - selvom det må smerte for Jumbo, at dagens styrt nok betyder, at Amund Grøndahl er kommet for langt efter. Til gengæld er Pascal Eenkhoorn ikke kørt helt agterud, og han kunne være en rytter, der tidligt kan blive sendt i offensiven, inden Koen Bouwman og Jonas Vingegaard skal i aktion til sidst. Og for Lotto handler det for Van Moer om at forsøge at holde sig til, mens Tiesj Benoot og Jasper De Buyst skal forsøge at ryste landsholdet med offensiv kørsel.

Det bliver interessant at se, hvordan Riwal griber etapen an. Rasmus Quaade har kurs mod en podieplads, hvis etapen bliver let. Problemet er bare, at han nok ikke vinder løbet i kamp mod Würtz. Skal holdet vinde, skal det ske via en fremragende etape af Alexander Kamp, og han har brug for så hårdt et løb som muligt. Heldigvis løser problemet nok sig selv, for mon ikke Jumbo og Lotto vil gøre det hårdt uanset hvad, og mens Quaade skal forsøge at følge med, må det så være op til Kamp at være med i fremstødene.

I de fleste år er etapen endt med den vanlige spurt op ad Kiddesvej, men sådan tror vi ikke, at det går i år. Klassementet betyder, at Lotto og Jumbo ikke kan vente, og meget kunne tyde på, at det bliver i 2019, at vi igen får at se, at en gruppe kører hjem lidt længere udefra. Derfor skal man være vågen på omgangene, for kan man komme med i en gruppe med ryttere fra Riwal, Lotto og Jumbo, burde chancerne for et resultat være meget gode. Vi tror ikke på, at landsholdet og ColoQuick kan styre etapen, og vi forventer en mere selektiv udgave end vanligt, og at det rigtige ”hug” kører tidligere, end vi plejer at se det - lidt i stil med det, vi så sidste år, hvor det kun var Van Aert og Kamp, der nåede forbi det tidlige udbrud.

Det betyder også, at etapen vil være sværere at spå om, end den plejer. Det er ikke nødvendigvis stærkeste mand, der vinder, for det kan kræve en del held at ramme en gruppe, der måtte køre i finalen. Eksempelvis synes Jonas Vingegaard at være i skræmmende god form, men kommer Bouwman med i en gruppe, vil danskeren være låst. Det samme gælder for Benoot og De Buyst, der meget vel kan låse hinanden. Og selvom Kamp måske vil være den mest oplagte favorit med tanke på den fine enkeltstart, han kørte i dag, skal han være opmærksom, hvis han vil være sikker på at køre finale.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Alligevel vil vi pege på Alexander Kamp som vores favorit. Forud for løbet kunne man have haft sin tvivl om, hvorvidt han havde ramt formen efter en ikke specielt heldig præstation i Vallonien, men dagens enkeltstart viser, at han er særdeles velforberedt. Der kan ikke være tvivl om, at dagens præstation var hans hidtil bedste i kampen mod uret, og benene må derfor være præcis, hvor de skal. Tidligere er han to gange blevet nr. 2 og én gang nr. 3 i Vejle, og det er ingen tilfældighed. Finalen passer ham nemlig næsten perfekt, og efter et år, hvor han har været stærkere end tidligere, må hans chancer være endnu bedre.

Det er klart, at Quaade kan låse ham en anelse, men som sagt må det være i Riwals interesse at lade Kamp gå med Jumbo og Lotto i finalen. Faktisk kan han med Quaade som alibi måske endda komme lidt lettere frem til Kiddesvej og dermed have et ekstra gear i forhold til rivalerne. På en bakke som denne er han en af feltets bedste, i hvert fald hvis han har samme ben som i Brabantse Pijl, hvor han ikke var langt fra at følge Van der Poel, Alaphilippe, Wellens og Matthews. Den stigende spurt til slut passer ham også perfekt, og ender han ikke med at blive fanget i et taktisk spil, må han være manden, der skal slås.

Den mest formstærke rytter kunne dog godt være Jonas Vingegaard. Danskeren var stærkeste mand på kongeetapen i Polen, hvor han var oppe mod en stor del af verdenseliten, og hans enkeltstart i dag viser, at formen bestemt ikke er forsvundet. Spørgsmålet er bare, om rundstrækningen er hård nok for en klatrer som Vingegaard. Det kan man have sin tvivl om, for selvom han i Polen viste, at han sagtens kan afslutte i en stigende finale, risikerer han at være oppe mod hurtigere folk. Til gengæld har dagens enkeltstart nu sikret ham en stensikker kaptajnrolle, og Jumbo vil utvivlsomt lægge pres på undervejs. Med den ben, han har vist, må han være bedste bud på en rytter, der kan køre alene væk på Kiddesvej, uanset om det bliver fra en samlet finale eller fra en gruppe, der kører væk.

Lotto har to gode bud, men vi tror, at Jasper de Buyst viser sig som det stærkeste. Forud for løbet var det usikkert, hvor den spidsnæsede belgier stod efter en længere løbspause, men kombinationen af en stærk enkeltstart og fornem kørsel på 1. etape vidner om storform. Kiddesvej kan være en anelse for stejl for ham, men vi har ofte set, at stærke sprintere som ham sagtens kan være med på bakken i Vejle. Da han slog en på det tidspunkt overmenneskelig Matteo Trentin på den sidste bakke i Binche-Chimay-Binche i 2017 viste han, at han er fremragende i finaler som disse. Også han skal sørge for at komme med i det rigtige hug, men lykkes det, og kommer han med over den stejle del, bliver han ikke let at slå i spurten på Koldingvej.

Holdets anden kandidat er naturligvis Tiesj Benoot. Den unge belgier blev nr. 3 på etapen som helt ung stagiaire i 2014, men spørgsmålet er, om den stadig passer ham så godt. Med alderen er han blevet mindre eksplosiv og mere diesel, og spørgsmålet er, om han har punchet til at køre fra de mest eksplosive på så kort en bakke. Selvom han er en dygtig puncheur, er han heller ikke så hurtig som i gamle dage, og han vil nok skulle bruge et hårdt løb for at vinde. Det burde han til gengæld også få, og dagens flotte enkeltstart tyder på, at han ikke er i helt så dårlig form, som han frygtede. Vi tvivler på, at Benoot kan vinde i et direkte opgør mellem favoritterne, men kører en gruppe væk, kan han meget vel vise sig som den stærkeste. Det er i hvert fald ham, det bliver farligst at give et forspring inde i Vejle.

I Silkeborg var det Krists Neilands, der rev feltet i stykker, og det viser, at han har taget sin gode form med sig fra Arctic Race, hvor han var blandt de bedste i et betydeligt stærkere felt. Selvom den er lige kort nok, burde den stejle Kiddesvej ikke være helt ringe for en eksplosiv fyr som Neilands, der helt sikkert vil være en af de bedste på stigningerne. Om han kan slå de hurtigere på stregen, er måske svært, men han har faktisk en glimrende spurt op ad bakke. Hans problem er et svagt hold, og han kan meget vel risikere at blive fanget, hvis den forkerte gruppe kører væk.

Forud for etapen ville vi egentlig have peget på Amund Grøndahl Jansen som den måske allerstørste favorit. Han var nemlig i fremragende form både i Arctic Race og på 1. etape, hvor han sammen med Neilands skabte splittelsen, men efter styrtet på enkeltstarten er han nu ude af klassementet. Det betyder, at han nok skal agere hjælper for Bouwman og Vingegaard, og han er ikke længere en mand, der kan bruges som en trussel ved at blive sendt i forkøbet. Til gengæld kunne man sagtens forestille sig, at han får lov at køre finale, hvis det er samlet i bunden af Kiddesvej, og med det punch, han viste i Norge, og den gode spurt er han som skabt til en afslutning som denne, også selvom stigningen ikke behøvede at være helt så stejl.

Jumbos anden kandidat til klassementet er Koen Bouwman. Som en hurtig klatrer med et godt punch, passer han glimrende til denne afslutning, men efter en periode uden mange løb, synes han ikke helt at have sin bedste form. Enkeltstarten var pæn, men ikke prangende, og han kom ikke med på 1. etape. Han slår nok ikke alle favoritterne, men i et taktisk spil kan det sagtens være ham, Jumbo får sendt afsted. Lykkes det, vil han altid være en af favoritterne.

Sport Vlaanderen har den meget formstærke Amaury Capiot. Egentlig har denne finale normalt ikke været perfekt for ham, men med den superform, han viste i BinckBank Tour, hvor han kørte i top 10 på den knaldhårde sidste etape, og den kørsel, han viste i Silkeborg, må han være kandidat. Når man kan spurte sig til en top 10 på Muren i Geraardsbergen, kan man også vinde en spurt i Vejle. Stigningen kan være lidt for stejl, men er han stadig med på toppen, bliver han ikke let at slå på stregen.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Markus Hoelgaard vandt sidste etape i Arctic Race og kommer til løbet i fornem form. Finalen er heller ikke helt ringe for en fyr, der både kan spurte og klatre. Spørgsmålet er bare, om han er hurtig nok til at slå etapens største favoritter. Til gengæld så vi netop i Norge, at han har evner for at læse løbet og snige sig væk, og det kan som sagt være en frugtbar strategi på denne etape.

En af de ryttere, der kan overraske, er Joris Niewenhuis. En ganske pæn enkeltstart viser, at formen slet ikke er ringe, og han burde som crossrytter have smag for disse korte, eksplosive bakker. De plejer i hvert fald være en af hans forcer på crosscyklen, og han har flere gange i år vist, at han er hurtig på stregen. Han er stadig meget uprøvet, men det burde være en finale for ham.

Mads Würtz Schmidt er åbenlyst kommet godt ud af Touren, men han har alle odds imod sig på denne etape. Kunne han få lov bare at følge med, kunne han såmænd sagtens vinde i en finale, der ikke passer ham helt skidt, da han har punch og kan spurte. Tidligere har den været for hård, men det bør den ikke længere være for den nu mere robuste Würtz. Problemet er bare, at han kører rundt i førertrøjen, og derfor kommer han så meget på arbejde, at det bliver svært. Skulle det være samlet i bunden af Kiddesvej, kan han dog ingenlunde afskrives.

Bryan Coquard skal bestemt heller ikke afvises. Franskmanden er måske stadig ikke så god, som da han blev nr. 4 i Amstel Gold Race, men hans kørsel i GP Plumelec i år viser, at han stadig godt kan afslutte på bakker. Trods de gode spurter har han dog på det seneste skuffet lidt svært terræn, og vi tvivler lidt på, at han kan vinde på en bakke, der nok også er lidt for stejl. Han er dog så god en puncheur, at det ikke kan udelukkes.

Jelle Vanendert er nok låst på Lotto, og Rasmus Guldhammer er nok ikke længere god nok. Pieter Weening mangler punch og form, og Huub Dijn har intet vist i år. Thomas Sprengers, Asbjørn Kragh og Bjørn Tore Hoem er gode i disse finaler, men har haft et skidt år, og afslutningen bør være for stejl for Tim Merlier. Til gengæld kan Philipp Walsleben og David van der Poel måske overraske. Emil Vinjebo er nok låst på Riwal, mens det skal blive interessant at følge Ian Garrison og Andre Carvalho, der for Hagens Berman kunne gøre det godt. Endelig skal Lasse Norman og Rasmus Quaade bare forsøge at overleve, og de bør være uden chance for at vinde etapen.

W52 kommer med deres mange klatrere, men det er nok kun Edgar Pinto, der har punchet til denne finale. Det kunne imidlertid også være en god afslutning for den eksplosive portugiser, der har en glimrende spurt. Dagens enkeltstart viser, at formen endnu ikke er væk. Hurtige Samuel Caldeira kunne også være kandidat, men får det nok for hårdt. Til gengæld er det svært at tro meget på Joao Rodrigues, Gustavo Cesar Veloso  og Antonio Carvalho i denne finale.

Pascal Eenkhoorn er egentlig langt nede i hierarkiet på Jumbo, men han er ikke længere efter i klassementet, end at han måske kan spilles ud i et taktisk spil. Sidste år vandt han en spurt i Colorado Classic, og i Paris-Tours viste han evnerne på korte bakker. Det kunne derfor være en glimrende afslutning for ham, hvis han havner i en gruppe, der skal køre om sejren. Til gengæld må Antwan Tolhoek nok indstille sig på at agere hjælper.

En anden kandidat er Louis Vervaeke. Det fallerede belgiske stortalent er en skygge af sig selv, men han overraskede med en fornem enkeltstart i dag. Det kunne tyde på, at han slet ikke er ringe kørende, og det kunne åbne muligheder for ham på denne etape. Han er ikke voldsomt hurtig, men han er klatrestærk, og skulle han med offensiv kørsel havne i en god gruppe, er han ikke uden chance.

Endelig vil vi pege på Niklas Larsen. Logikken siger, at etapen her er for hård, men han er åbenlyst i sit livs form. Nok så han presset ud i Silkeborg, men det var stadig ham, der tog en ordentlig føring bag Benoot på den sidste kilometer. Det virker helt urealistisk, at han med et svagt hold vinder etapen mod så mange gode klatrere, men han vil kunne gøre det overraskende godt.

Feltet.dks vinderbud: Alexander Kamp

Øvrige vinderkandidater: Jonas Vingegaard, Jasper de Buyst

Outsidere: Tiesj Benoot, Krists Neilands, Amund Grøndahl Jansen, Koen Bouwman, Amaury Capiot

Jokers: Markus Hoelgaard, Joris Nieuwenhuis, Mads Würtz Schmidt, Bryan Coquard, Edgar Pinto, Pascal Eenkhoorn, Louis Vervaeke, Niklas Larsen

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Wout van Aerts sejr fra 2018, Mads Pedersens sejr fra 2017 og Michael Valgrens sejr fra 2016.