Prøv vores nye app
Optakt: 2. etape af Tour de Suisse
15. juni 2019 20:30Foto: Tour of California - Chris Graythen/Getty Images
af Emil Axelgaard

Rohan Dennis viste endelig, hvor det er ham, der kører rundt med regnbuestriberne, og sikrede sig med en etapesejr på enkeltstarten den første førertrøje. Han kommer imidlertid på arbejde, hvis han skal forsvare den, når det søndag gælder en af løbets klassiske rundstrækningsetaper, som denne gang er så vanskelig, at den kan blive til snart sagt hvad som helst, og hvor meget vil afhænge af, hvordan klassementsholdene griber det an.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

I de senere år har der været en tendens til, at arrangørerne laver en aftale med startbyen om, at de er vært for løbet de første to dage, hvor man dels kan afvikle en enkeltstart og dels en linjeløbsetape på en rundstrækning. Det er også tilfældet i år, hvor Langnau i.E. har fået æren af at være centrum for løbet i den indledende weekend. Efter det første klassementsslag på enkeltstarten byder de på en typisk Schweiz Rundt-etape, hvor man over tre omgange på en rundstrækning skal op over nogle ganske svære stigninger, der med sikkerhed vil rydde gevaldigt ud i feltet, men hvor afslutningen med 20 lette kilometer også lægger op til, at en gruppe skal spurte om sejren.

 

I alt skal tilbagelægges 159,6 km omkring byen Langnau i.E., og de foregår alle på en 54,0 km lang rundstrækning, der skal køres i alt tre gange (første del af første omgang er neutraliseret). Fra start bevæger man sig igennem fladt terræn mod sydvest ud af byen, inden man drejer mod sydøst og syd for at følge en lang flad vej, der leder ud mod stigningerne. Her forlader man hovedvejen for at køre mod syd op ad kategori 2-stigningen Schallenberg (8,2 km, 4,9%), hvis top passeres med 30,4 km igen, og som er en todelt stigning, men en stejl nedre del på 8-9%, et fladt plateau og en stejl sidste del med 7-8%. Derefter går det via en teknisk nedkørsel mod vest ned i dalen, hvor man ad en let faldende dalvej kører mod nordvest og nord op til et punkt, hvor der med 21,8 km er indlagt en spurt på alle tre omgange.

 

Umiddelbart efter spurten fortsætter man mod nord op ad dagens sværeste udfordring, kategori 2-stigningen Chuderhüsi (2,8 km, 9,75%), der er en voldsomt stejl sag, hvis sidste 800 m stiger med mellem 10 og 17%. Fra toppen resterer imidlertid hele 18,2 km, der indledes med en halvteknisk nedkørsel, som fører mod nord ned til Oberhofen. Herfra kører man ad den let faldende hovedvej mod nordøst ind til Lagnau, hvor man drejer skarpt to gange omkring 3 km-mærket, hvorefter det stiger let op mod målet, der kommer for enden af en lang, let bugtende vej på næsten 3 km. Den sidste kilometer stiger med 1,9% i snit.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Etapen byder på i alt 2593 højdemeter.

 

Langnau i.E. var senest vært for starten i 2008, hvor Oscar Freire vandt en reduceret massespurt i byen. Det er det eneste større cykelløb, der har haft mål i byen i dette årtusinde.

 

Annonce

 

 

 

 

 

 

Vejret

Vejrmæssigt var det en kedelig start på løbet, og det bliver kun en anelse bedre søndag. Her ventes en regnfuld morgen med 50% risiko for byger, men i løbet af eftermiddagen vil det klare op, og solen vil formentlig skinne sidst på etapen, hvor temperaturen vil nå 20 grader. Der vil kun være en svag til let vind fra nord og nordøst, hvilket giver med- og sidemedvind på første del af rundstrækningen og derefter sidemod- og modvind efter nedkørslen fra første stigning. Til slut vil der være sidemodvind på den lange opløbsstrækning.

 

Læs også
Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

 

Analyse af 1. etape

Hvis I har syntes, at Rohan Dennis har virket en anelse gangbesværet på det seneste, skyldes det ikke, at han er blevet dårligt gående eller har taget synderligt på. Snarere er forklaringen nok, at han slæbt rundt på et åg, der må have føltes som et helt Mount Everest at bære rundt på. Forud for denne sæson blev han nemlig hentet til Bahrain-Merida i den klare forventning, at han ville fortsætte med at være den vindermaskine, han har været igennem de seneste sæsoner, ikke mindst i en 2018-sæson, hvor han vandt snart sagt enhver enkeltstart og sluttede året af med at levere en knusende magtdemonstration ved et VM, der endelig indbragte ham den regnbuetrøje, han igennem adskillige år har jagtet som besat.

 

Nu taler man kun sjældent om regnbuetrøjens forbandelse i enkeltstartssammenhæng, men noget kunne tyde på, at der også for temporyttere er noget om myten. I hvert fald var Dennis som forvandlet med det samme, han iførte sig de ikoniske striber, og hvor han i 2018 knap kunne se en enkeltstartscykel uden automatisk at vinde, har 2019 ikke budt på andet end skuffelser.

 

Det hele startede, da han fik bøllebank af Luke Durbridge ved de australske mesterskaber, men det løb kom trods alt så tidligt, at det nederlag kunne affærdiges med tidspunktet. Først da han i Tirreno-Adriatico blot blev nr. 8 på den helt flade specialistenkeltstart, han ellers har ejet i den seneste år, begyndte alarmklokkerne for alvor at ringe, og det blev ikke spor bedre, da han end ikke kom i top 20 på enkeltstarten i Baskerlandet, der til Dennis forsvar dog var så speciel, at det ikke var en rute, hvor han på nogen måde var favorit.

 

Problemet var måske ikke så meget nederlagene i sig selv, men mere det forhold, at de kom lige efter et holdskifte. I forvejen havde Izagirre-brødrene oplevet, hvordan et skifte til Merida-cyklen havde betydet en markant forværring af deres enkeltstartsevner, og det var derfor nærliggende at tro, at Dennis’ nedtur kunne skyldes et cykelskifte fra BMCs berømmede vindermaskine til et mærke, der slet ikke har samme stærke enkeltstartstradition.

Annonce

 

I dag lykkedes det imidlertid Dennis at vise, at hans VM-striber altså ikke kun skyldtes materiellet, men også at han er en eminent temporytter. Da han for første gang siden Tirreno i marts endelig fik chancen for at vise sit værd på en rigtig specialistenkeltstart, fik han nemlig læsset det store åg overbord, så han må føles 10 kilo lettere, når han i morgen stiger ud af sengen. Selvom han bestemt ikke manglede modstand på en årets stærkest besatte enkeltstarter, viste han endelig rivalerne, hvem der bukserne (eller regnbuestriberne på), og at det altså fortsat er ham, der sidder tungt på tempotronen.

 

Alligevel vil det være en overraskelse, hvis skepsissen forsvinder. I 2018 havde Dennis nemlig ikke vundet med så lille en margin, at hele fire ryttere var indenfor 2 sekunder af vindertiden. Sidste år havde han formentlig givet hele feltet en decideret lektion, for på disse ruter har Dennis i de senere år været mindst to niveauer over rivalerne. Ganske vist lykkedes det ham i dag endelig at bryde isen, men det skete altså på en maner, der ligger milevidt fra det, vi har kendt den australske sejrsmaskine for i de senere år.

 

Måske giver Stefan Küngs præstationer mere næring til den tvivl. Schweizeren har ellers i de senere år været en sand maskine i sit hjemmebaneløb, hvor han for to år siden blev nr. 2 bag Dennis på begge enkeltstarter og sidste år var motoren bag BMCs holdløbssejr og suverænt sejrede på den lange enkeltstart. I dag blev han imidlertid blot nr. 9 på en tonserrute, der ellers burde have passet ham, og det må naturligt nok rejse samme tvivl, som Dennis’ manglende resultater har gjort.

 

Sandheden er nemlig, at Küng har skuffet gang på gang i år. Ganske vist lagde han ud med at vinde i Algarve, men det kun med det alleryderste af neglene. I Tirreno blev han blot nr. 16, og på den lange enkeltstart i Romandiet blev han blot nr. 6. Hans 11. plads i Paris-Roubaix og etapesejr i Romandiet viser ellers, at det ikke er benene, den har været gal med. Måske skal man bare ikke skifte en BMC-cykel ud med noget som helst andet? Også Küng må i hvert fald stille sig selv det spørgsmål.

 

Det kan Patrick Bevin måske også gøre, for han havde utvivlsomt satset på mere end dagens 8. plads. Han har dog mindre grund til skepsis, for modsat Dennis og Küng har han aldrig været dominerende i en disciplin, han fortsat er ved at lære. Ganske vist kunne dagens resultat ikke helt stå mål med de to 2. pladser, han sidste år leverede på WorldTour-niveau, men da han i Romandiet leverede en fremragende enkeltstart, og CCC på det seneste har imponeret i holdløbene i Hammer Series, er det næppe materiellet, men nok snarere den lidt for enkle rute, der ikke bød på rytmeskift og retningsændringer, som kostede lidt for den accelerationsstærke og teknisk dygtige Bevin.

Annonce

 

Læs også
Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

 

Langt mere tilfreds må Maciej Bodnar være. I de senere år har polakken, der ellers i 2016 etablerede sig som en af verdens førende temporyttere, ellers været en kronisk skuffelse, og hans enkeltstartsresultater har kunnet tælles på én hånd. Enhver, der så, hvordan tunge Bodnar bød Tim Wellens, Remco Evenepoel og Greg Van Avermaet op til dans på bakkerne i Hammer Series, vil imidlertid straks have set, at Bodnar vel næppe har været stærkere, end han er netop nu. Dagens 2. plads kom i hvert fald som en bekræftelse på de guldben, han synes at have fundet frem mod Touren, og med tanke på, at det ikke just er tempoevner, han har vist på det seneste, tyder noget på, at Bodnar i de seneste uger har fundet et par ekstra procent, han ikke tidligere har haft.

 

Sunweb må sidde tilbage med en lidt bitter følelse. Ganske vist leverede deres to esser Michael Matthews og Søren Kragh igen og dokumenterede derved, at de begge hører til blandt verdens førende specialister, men igen blev det ved lige-ved-og-næsten. Præcis som i BinckBank Tour endte de som nr. 3 og 4 - forskellen var denne gang blot, at det var Matthews, der var marginalt bedre end Kragh - og dermed gik de akkurat glip af den store temposejr, der begge kredser om. Matthews har med sin prologsejr i Paris-Nice allerede sikret sig en stor triumf, men Kragh mangler stadig det helt store gennembrud. Med hele fire top 5-placeringer på WorldTouren på mindre end et år - herunder ikke mindst en 5. plads i Touren - kan danskeren dog forvisse sig om, at det blot er et spørgsmål om kort tid, inden han langt om længe, får den store sejr, hans potentiale så åbenlyst rækker til.

 

I det hele taget var det en flot dansk dag. Ikke blot Kragh, men også Kasper Asgreen fik nemlig klemt sig i top 5, og mens Sunweb-danskeren kan kalde 4. pladsen endnu et resultat i rækken, markerer 5. pladsen endnu et skridt i Asgreens kometagtige udvikling. Som professionel har han ellers overgået sig selv gang på gang, men lige netop i hans gamle paradedisciplin har det faktisk været lidt småt med resultaterne. Indtil i dag var 10. pladsen i sidste års Vuelta det bedste resultat, og da 9 km i forvejen var lige kort nok for en mand, der først og fremmest er kendt for sin kolossale motor, lå det ikke just i kortene, at han skulle være bare 2 sekunder fra at køre sig i førertrøjen og slå verdensmesteren.

 

Ikke desto mindre var det præcis, hvad Asgreen gjorde, og man må efterhånden spørge sig selv om, hvad det danske vidunderbarn ikke kan. Han bliver nr. 2 i sit første Flandern Rundt, klatrer med de bedste i californiske bjerge, slår Jasper Philipsen i en spurt og kører med om sejren på en kort enkeltstart. Problemet for Asgreen synes mest at være at vælge, hvad han vil satse på, for der synes nærmest ingen begrænsninger at være. Og i første omgang må han i den grad have styrket sit kandidatur til den 8. og sidste plads på Deceunincks Tour-hold, hvor han lige nu synes at skulle slås med Tim Declercq om den sidste billet.

 

Også Peter Sagan kan se tilbage på etapen med stor tilfredshed. Forud for dette løb var der ellers stor tvivl om slovakken, der efter et katastrofalt forår leverede en næsten pinlig indsats i Californien - også selvom han med sin løbsnæse alligevel vandt en etape. I dag kørte han imidlertid en af karrierens bedste enkeltstarter på en tonserrute, der bestemt ikke passede ham, og det kunne tyde på, at han måske alligevel er på vej tilbage til sit ”rigtige” niveau. Naturligvis er det de kommende etaper, der vil fortælle den virkelige sandhed, men dagens resultat var i hvert fald en god begyndelse. Og nu ser det ud til, at han sammen med Matthews kan slås lidt om førertrøjen, når der på 2., 3., 4. og 5. etape er lagt op til en kamp om bonussekunder i klassisk schweizisk klassikerterræn.

Annonce

 

Etapen blev også endnu et vidnesbyrd om EF-mandskabets enorme fremgang i kampen mod uret. I år har de lyserøde været med i front på snart sagt enhver enkeltstart, og det var de igen i dag, hvor de med Lawson Craddock og Tom Scully fik hele to mand i top 10. Særligt for Craddock er det særdeles opløftende, for den unge amerikaner, der på et tidspunkt lignede en potential grand tour-rytter, har i den grad været i krise i de seneste sæsoner. I år har han imidlertid genfundet lidt af de gamle takter, og med sin anden top 10 i en WorldTour-enkeltstart beviste han det atter i dag. Nu bliver det spændende at se, om han også klatrer godt nok til at genfinde takterne som klassementsrytter.

 

Dagens måske største taber var Geraint Thomas. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg havde forventet, at han ville komme blæsende ned fra sin højdetræningslejr, som han gjorde ved sidste års Dauphiné, hvor kun et styrt kostede ham sejren på den indledende enkeltstart. Sådan gik det imidlertid slet, slet ikke for rytteren, der for blot to år siden slog alle specialister på en tilsvarende rute på 1. etape af Touren, og selvom det er ”early days”, kan man ikke lade være med at blive en anelse bekymret. I hvert fald var det ikke denne etape, der overbeviste os om, at Ineos med tryghed kan overlade ham kaptajnrollen i sommerens Tour. Heldigvis har han stadig fire etaper til sidst til at vise sit værd, men indledningen var i hvert fald ikke overbevisende.

 

Til gengæld kom hans medkaptajn, Egan Bernal, glimrende fra start. På en kort tonserrute som denne var det klart, at den lille colombianer ville få det svært mod de mere kraftfulde folk, men ligesom han gjorde i Paris-Nice, fik han vist, at hans alsidighed er enorm. En 26. plads i dette selskab er i hvert fald ikke ringe, og med det beskedne tab til Thomas, er det i hvert fald ikke givet, at waliseren skal være den soleklare kaptajn i dette løb.

 

For de øvrige klassementsryttere handlede det mest om overlevelse, og det gik bedre for andre. Særligt Patrick Korad, der ellers ikke er specialist, kan være yderst tilfreds med en flot 17. plads og dermed et godt udgangspunkt forud for bjergene. Også temposvage Tiesj Benoot, der i dette løb sagtens kan aspirere til en top 10, gjorde det med en 32. plads overraskende godt. Og Fabio Aru fortsætter efter den fine debut i Lugano med at gøre det pænt og dermed give håb om, at den nylige operation vitterligt har løst alle hans problemer.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

For andre gik det knap så godt. Den i forvejen stagnerede Marc Soler fik med en 37. plads ikke det udbytte af tempoevnerne, som han havde håbet, og det gjorde heller ikke Brandon McNulty, der ellers skal bruge enkeltstarterne til at vinde tid på klatrerne. Rui Costa og Simon Spilak måtte atter indse, at flade tonserenkeltstarter ikke er deres kop te. Til gengæld gjorde klatrerne Jan Hirt og Hugh Carthy, der ellers er langt bedre over lange distancer det vel ganske hæderligt og gav i hvert fald en indikation på, at de stadig har lidt at skyde med efter Giroen. Det har Domenico Pozzovivo formentlig også, men af uransagelige årsager valgte den lille italiener som en af de få topnavne at starte blandt de sidste, hvor han ikke helt uventet betalte prisen for et regnvejr, der kostede ham alt, alt for meget tid, hvis han skal vinde et løb, han har gjort til et stort mål.

Annonce

 

Enric Mas kørte en overraskende ringe enkeltstart, men det skal man ikke nødvendigvis lægge meget i. Spanieren har nemlig ofte vist, at han skal bruge en del løb på at blive varm, og i forvejen var en kort tonserrute ikke hans top te. I kampen for den samlede sejr er tidstabet dog stort, og selvom han i år har usædvanligt mange bjerge til at indhente det tabte, led hans sejrschancer sig noget af et tilbageslag.

 

Allerværst gik det dog for Wilco Kelderman. Den evigt uheldige - eller evigt klodsede - hollænder styrtede nemlig igen, denne gang i sit comeback efter sit senest uheld. Jeg har efterhånden opgivet at tælle, hvor mange gange han er styrtet de seneste år, men det kan ikke længere bare være en tilfældighed. Det er en stor skam, for efter skiftet til Sunweb har han virkelig forbedret sig enormt - en forbedring, der har indbragt en 4. plads i Vueltaen - men hvis ikke han formår at holde sig oprejst, er det jo ikke til megen nytte.

 

Forbedring kan man ikke tale om for Dennis, men lige nu er det formentlig også lige meget, at han slet ikke vandt med den overlegenhed, han plejer. For ham handlede alt om at få brudt den forbandelse, der har hvilet over ham, lige siden han iførte sig regnbuestriberne. Nu har han i det mindste som en anden forbandet verdensmester, Alejandro Valverde, i det mindste en enkelt sejr på kontoen. Så må al spekulation om, hvorvidt han også på en Merida-cykel kan blive sit gamle altædende jeg vente, indtil vi på lørdag får endnu en chance for at vurdere, om han endegyldigt har brudt regnbuetrøjen forbandelse.

 

Favoritterne

Der er en grund til, at Tour de Suisse ofte er et slaraffenland for holdbare sprintere og klassikertyper. Arrangørerne elsker nemlig disse knaldhårde rundstrækninger, der gang på gang giver anledning til reducerede massespurter, og som er hovedforklaringen på, at Peter Sagan på kort tid satte sig på rekorden over flest etapesejre i løbet. Af samme grund har en fyr som Michael Albasini vundet 3 gange, mens Michael Matthews og Alexander Kristoff har sejret 2 gange. Det nordlige Schweiz er ganske enkelt skabt til denne ryttertype, mens det kuperede terræn slet ikke er noget for de rene sprintere, der som regel går i en stor bue udenom løbet.

 

Denne rundstrækning tager det dog til et nyt niveau. Her er ikke tale om den klassiske type, hvor et par relativt bløde bakker kan skabe lidt udskilning inden finalen. Omkring Langnau er stigningen nemlig så svære, at der sagtens kunne køres klassement på dem, hvis rytterne ville, og hvis de kom lidt tættere på mål. Særligt Chuderhüsi er et sandt bæst, men også Schallenberg har med sin manglende regularitet så stejl en indledning, at den i princippet kan gøre stor skade.

Annonce

 

Det betyder også, at etapens udfald i høj grad bestemmes af, hvordan den gribes an. Har klassementsrytterne til at lege med, kan det blive et blodbad, men er de stadig konservative med tanke på det, der venter senere på denne usædvanligt hårde rute, vil folk som Peter Sagan og Michael Matthews se store muligheder. Til gengæld burde folk som Kristoff, Danny Van Poppel, John Degenkolb og Elia Viviani som ellers bestemt ikke hører til blandt de tungeste sprintere, alle være prisgivet, og hvis der virkelig gås til stålet, kan også de allermest klatrestærke få problemer.

 

Etapen minder på mange måder om 2. etape i Dauphiné, der udviklede sig herligt dramatisk, og hvor klassementsrytterne var i stand til at gøre forskelle. De sidste stigninger på de to etaper er i hvert fald sammenlignelige, men der er også forskelle. Denne etape har betydeligt mere fladt terræn og slet ikke samme brutale indledning, hvorfor det samlede antal højdemeter er mindre. Samtidig vil det være usandsynligt, at vi får en gentagelse af det vanvid, vi så i Frankrig, hvor det brølstærke kongeudbrud var hovedforklaringen på etapens brutalitet.

 

Sprinterne kan glæde sig over, at det er tvivlsomt, hvor meget der vil blive gået til stålet. Ineos skal bare sikkert frem til de sidste fire dage, og det er meget svært at pege på andre klassementsryttere, der kan se en mening i at satse liv og lemmer på en potentielt regnvåd nedkørsel. Måske skal benene testes, men efter bakken vil der næsten med sikkerhed ske en regruppering, og det mest sandsynligt er, at Ineos blot vil sætte deres sædvanlige kontrollerende tempo. Vi forventer derfor ikke det helt store klassementsdrama.

 

Læs også
Belgisk stjerne usikker til Touren

 

Det gør chancerne for en spurt i et ganske decimeret felt sandsynligt, men inden vi kommer så langt, skal etapen kontrolleres. Det er ikke helt givet, at det lader sig gøre, for hvem skal stå for arbejdet? Tror Bora og Sunweb tilstrækkeligt på deres to afsluttere? Ineos vil sikkert være fint tilfredse med at lade en ufarlig herre få et forspring, og Bahrain har ikke styrken til at kontrollere så svær en etape for Rohan Dennis.

 

Den usikkerhed vil anspore mange til offensiv kørsel, og med en stigning allerede efter ca. 15 km kan vi få etableret et brølstærkt udbrud, der kan komme langt. Man må dog formode, at Ineos ikke lader løbet glide dem helt af hænde, og de vil næppe lade udbruddet sejle langt væk. Samtidig tror vi, at Bora og Sunweb vil påtage sig et vist ansvar. Etapen her er nemlig ikke blot en chance for en sejr, men med bonussekunder har Sagan og Matthews også udsigt til at kunne køre sig i førertrøjen.

Annonce

 

Chancerne for en udbrudssejr er reelle, og det kan også sagtens være, at vi ser en gentagelse af Dauphiné-scenariet, hvor Dylan Teuns og Guillaume Martin kørte væk i en ukontrollerbar finale. Ineos har ikke samme styrke i dette løb, og outsidere kan derfor godt køre væk på stigningerne til sidst.  Vi tror dog, at det ret potente Sunweb-hold med sen hjælp fra Ineos og tidlig hjælp fra Bora vil være stærke nok til at sikre samling.

 

Det får os til at pege på Peter Sagan som vores favorit, men det er ikke med fast overbevisning. Slovakken har nemlig haft et regulært katastrofeår, hvor han aldrig fandt benene i klassikerne, og hvis nogen havde håbet, at han ville være genrejst i Californien, blev de skuffede. Her leverede Sagan en efter hans standard nærmest pinlig præstation, og man kan derfor nu med rette stille spørgsmål ved, om ikke Sagan gennemgør samme lille krise, som han gjorde igennem anden halvdel af 2014 og første halvdel af 2015.

 

Selv dengang lykkedes det dog Sagan at finde et rimeligt niveau, og frem mod Touren er han altid konkurrencedygtig. Hans forår var da heller ikke værre, end at han kørte med om sejren i Roubaix, og en klasserytter er han uanset hvad. Det er klart, at terrænet her sagtens kan være for svært, men køres stigningerne relativt konservativt, kan slovakken normalt godt klemme ballerne sammen og komme over selv meget stejle bakker, når blot de ikke er for lange. Samtidig har han god tid til at komme tilbage, og i en spurt vil der ikke være mange, der kan slå ham. Det let stigende opløb passer ham i hvert fald, og hans positionering er som altid eminent. Vi tror, at Sagan rejser sig ved at tage en yderst tiltrængt sejr, ikke mindst fordi dagens enkeltstart var yderst lovende.

 

Den anden superklatrer blandt afslutterne er Michael Matthews. Australieren er kørt i top 5 i både Fleche og Liege, og det siger alt om hans evner på stigningerne. Heller ikke han havde det bedste forår, men vi ved af erfaring, at han altid er eminent til at træne sig i form på sine træningslejre. Som regel kommer han derfor knivskarpt ud til dette løb, der er sidste forberedelse frem mod Touren, og er han på et fornuftigt niveau, bør også han kunne klare disse stigninger, hvis ikke klassementsrytterne går grassat. Samtidig er han bakket op af et meget stærkt hold, hvor i hvert fald hurtige Marc Hirschi og halvhurtige Nicolas Roche burde kunne sidde med til sidst, og Søren Kragh klatrer på sine gode dage også hæderligt.

 

Det er klart, at han normalt ikke har Sagan topfart, men efter hårde løb har han før slået slovakken, ikke mindst i let stigende finaler, som han gjorde, da han for få år siden vandt etapen i Bern i dette løb, eller da han sidste år vandt en spurt om en sekundær placering bag vinderen Christopher Juul. Matthews vil i hvert fald elske den stigende afslutning, og med støtte fra et stærkt hold har han fine muligheder for at vinde.

Annonce

 

Den rytter, vi har sværest ved at vurdere, er Matteo Trentin. Egentlig burde terrænet være for hårdt fir italieneren, men med den forøgede klatrestyrke, han viste i foråret, ikke mindst da han næsten vandt Vuelta a Murcia samlet, er der grund til at have visse forventninger. En formstærk Trentin klatrer nemlig ganske fremragende, som vi også så det i Paris-Nice, og samtidig har han i år forbedret sit niveau ganske markant. Igennem hele første del af sæsonen var han i hvert fald eminent, og hvis han på sin træningslejr har fundet samme ben denne gang, er der grund til at have store forventninger. Mitchelton har her ikke det stærkeste hold, ikke mindst fordi Michael Albasini er en skygge af sig selv og ligeledes hurtige og klatrestærke Robert Stannard er formsvag, så Trentin skal formentlig klare sig på egen hånd, men overlever han bakkerne, har han i hvert fald en reel chance for at slå folk som Sagan og Matthews.

 

Greg Van Avermaet bruger som altid løbet her til at finpudse Tour-formen, og vi ved om belgieren, at han altid er konkurrencedygtig. Han kørte da også hæderligt i Hammer Series, men det var også tydeligt, at han fortsat manglede en del. Her er han formentlig en anelse bedre, og selv en Van Avermaet på mindre end 100% burde kunne presse sig med over disse stigninger. Det er klart, at de ovennævnte på papiret alle er hurtigere, men i stigende finaler efter hårde løb har Van Avermaet overraskende ofte slået Sagan. Spurtmæssigt fungerede hans forår slet ikke, og han har til gode at vise, at han stadig har sin gamle fart, men Van Avermaet vil altid være farligt, når det efter et hårdt løb stiger op mod mål.

 

Læs også
Overraskende prologvinder udgår med slemt brud

 

Katusha skriger på succes, og denne etape kunne være en god chance for at få lidt oprejsning. Manden, der skal levere det, er Enrico Battaglin, men italieneren er altid mere uforudsigelig end dagens første tweet fra Donald Trump. I år har han nu desværre været relativt regulær og det desværre på et skuffende niveau. Han var såmænd ikke ringe i Giroen, men han var ikke i nærheden af sin bedste form. Er han kommet godt ud af den italienske grand tour, bør Battaglin dog være en af de ryttere, der kan klare en bakke som denne, og selvom det stigende opløb nok er for let til, at han for alvor kan true Sagan og co., er italieneren altid en trussel, når det stiger op mod mål. Bedst chance har han, hvis han endelig har fundet sin bedste form,og løbet bliver knaldhårdt og meget selektivt.

 

CCC har som udgangspunkt Van Avermaet som bedste våben, men Patrick Bevin kan også komme i spil. Newzealænderen klatrer ikke så godt som sin belgiske holdkammerat, men hans kørsel i Tour Down Under viste, at han har taget næste skridt. Hvis det igennem en længere træningsfase er lykkedes ham at nærme sig det niveau igen, er det i hvert fald realistisk at tro, at han kan klare bakkerne her, og udsigten til en potentiel førertrøje vil formentlig betyde, at Van Avermaet vil køre lead-out, hvis det skulle lykkes at klare strabadserne. Det var netop i et let stigende opløb som dette, at han slog folk som Viviani og Sagan på 2. etape i Tour Down Under, og det viser, at han har farten til at overraske.

 

En rytter, der kan overraske, er Ivan Garcia. Man må formode, at terrænet her er for svært for spanieren, men han har i Vueltaen vist os, at han på sine gode dage klatrer overraskende godt. Han kommer til løbet med store selvtillid, efter at han tog karrierens første sejr i en reduceret massespurt i Californien, og han viste os i de tidlige spanske løb, at han efterhånden har opnået en vis fart i stigende opløb. Hans problem er altid timingen, for Garcia åbner som regel sin spurt for tidligt, men her vil han have en god fordel, hvis han sidder med hjem. I så fald vil han nemlig i Matej Mohoric have en eminent lead-out man, og det kan måske være nøglen til at slå de på papiret hurtigere folk. Desværre kan han blive tvunget til at ofre egne chancer i forsøget på at forsvare Rohan Dennis’ trøje.

 

En anden god kandidat er Omar Fraile. Baskeren tog en hel cykelverden på sengen, da han sidste år spurtbesejrede Sonny Colbrelli på en etape i Romandiet, hvor opløbet var næsten identisk med dette. Det viser, at han er hurtigere, end man skulle tro, og vi ved samtidig, at en formstærk Fraile ikke får problemer med bakker som disse. Hans største problem er, at han som regel skal bruge nogle løb til at finde formen, og man kan derfor tvivle på, om han allerede nu er god nok. Hvis han er, skal han håbe på et knaldhårdt løb, hvor de fleste af de ovennævnte falder fra.

 

Skal man pege på en rytter, der kan køre væk i finalen, springer Matej Mohoric i øjnene. Som udgangspunkt låser Rohan Dennis ham, men skulle australieren falde tidligt fra - og det ser man ofte, når han kører sig i en tidlig førertrøje og ikke har klassementsambitioner - kan der opstå muligheder. Sloveneren kan ikke se en nedkørsel uden at gå i angreb, og det virker derfor helt oplagt, at han skal i offensiven mod slutningen. Med 3. pladsen i det hårde GP Lugano viste han, at formen efter et skuffende forår er ganske god, og selvom terrænet her også kan gøres for vanskeligt for ham, har han bedre chancer end de fleste for at klare strabadserne. I en stigende spurt er han også en hæderlig afslutter, men skal han vinde, skal det ske via offensiv kørsel.

 

Egentlig burde Nathan Haas være en af topfavoritterne, men efter et katastrofeår, hvor hans endeløse serie af helbredsproblemer er fortsat med intensiveret styrke, er det svært at være meget optimistisk. Alle hans seneste løb er endt i skuffelse, men 9. pladsen i Rund um Köln var dog en lille opmuntring. Der er stadig ikke meget, der tyder på, at Haas er tilbage, men før eller siden der da være hul igennem. Sker det til dette løb, er manden, der har været tæt på at vinde Amstel og sidste efterår kørte i top 3 i en massespurt i Tyrkiet, skabt til denne etape, hvor han kan overleve bakkerne samt afslutte, ikke mindst når det stiger til sidst. Hans flotte enkeltstart i dag giver grund om en vis optimisme.

 

Kasper Asgreen fortjener også at blive nævnt. Danskeren chokerede en hel cykelverden med sin fantastiske kørsel i Californien, men i dette løb er han primært hjælper. På denne etape kan han imidlertid få sin chance. Stigningen må være for svært for holdets hurtige folk, Elia Viviani, Maximiliano Richeze, Michael Mørkøv og Yves Lampaert, og det efterlader danskeren som hurtigste mand fra Deceuninck. Hans primære opgave er at være der for Enric Mas, men når der skal spurtes, kan han vel få sin chance. I Californien viste han overraskende god spurtstyrke, og selvom vi ikke skal vente dansk sejr foran folk som Sagan og Matthews, vil han have en chance, hvis det bliver knaldhårdt.

 

Og netop det knaldhårde scenarium skal tages i betragtning, selvom det ikke er videre sandsynligt. Åbner klassementsrytterne virkelig for gassen, kan vi ende med en spurt i en gruppe af favoritter, hvor folk som Sagan, Matthews, Trentin og Van Avermaet er kørt langt agterud. Det kan åbne døren for folk som Marc Hirschi, Luis Leon Sanchez, Gianluca Brambilla, Patrick Konrad, Rui Costa og Rohan Dennis, der sågar har vundet en stigende massespurt i Tour of the Alps, men det vil kun have en chance, hvis vi for alvor får udskilning. For Dennis’ vedkommende er der som sagt også en risiko for, at han falder helt fra. Det vil i hvert fald ligne ham, når han ikke er her for at køre klassement.

 

Vi tvivler på, at folk som Tosh van der Sande, Sep Vanmarcke, Jasper Stuyven, Fabian Lienhard, Carlos Barbero og Colin Joyce klarer stigningerne, og Tom Jelte Slagter har ikke kørt en spurt i en menneskealder. Fabio Felline viste i Hammer Series, at han fortsat er langt fra sit gamle niveau, og formstærke Marc Hirschi må ventes at skulle arbejde for Matthews, hvorfor han kun får chancen, hvis australieren falder fra. Ben Swift så knivskarp ud i Norge, men her skal han formentlig bare beskytte Thomas og Bernal, og selvom folk som Lilian Calmejane, Michael Valgren, Roland Thalmann, Tiesj Benoot, Egan Bernal, Koen Bouwman og Floris De Tier alle kan finde på at spurte, får de alle svært ved at vinde.

 

Som sagt udelukker vi bestemt ikke en udbrudssejr, for feltet er spækket med klassikertyper, der vil elske terræn som dette. Særligt udbryderkongerne Matej Mohoric og Omar Fraile springer i øjnene, men Mohoric er desværre låst af Dennis’ førertrøje og kan ikke angribe tidligt. Også Greg Van Avermaet, Lilian Calmejane, Michael Valgren, Roland Thalmann, Patrick Schelling, Simon Pellaud, Gianluca Brambilla, Simon Geschke og Kasper Asgreen (hvis Mas giver ham lov) er gode kandidater. Vi formoder, at Marc Hirschi og Søren Kragh skal blive hos Matthews.

 

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Michael Matthews, Matteo Trentin

Outsidere: Greg Van Avermaet, Enrico Battaglin, Patrick Bevin, Ivan Garcia, Omar Fraile

Jokers: Matej Mohoric, Nathan Haas, Kasper Asgreen, Marc Hirschi, Luis Leon Sanchez, Gianluca Brambilla, Patrick Konrad, Rui Costa, Rohan Dennis

 

Kandidater til et udbrud: Omar Fraile, Greg Van Avermaet, Lilian Calmejane, Michael Valgren, Roland Thalmann, Patrick Schelling, Simon Pellaud, Gianluca Brambilla, Simon Geschke, Kasper Asgreen

INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Suisse
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Fredag den 26. april 2024

Landevej
Overraskende prologvinder udgår med slemt brud
Landevej
Belgisk stjerne usikker til Touren
Landevej
Tysker sejrer på åbningsetapen – rutineret dansker med fremme
Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Landevej
Uheldig hollandsk profil udgår
Landevej
Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024
Landevej
Klassikerrytter tæt på UAE-skifte
Landevej
Lefevere om muligt Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet
Udstyr og test
Køb eller bytte? Mulighederne er mange hos Bike4Sport - valget er dit!
Landevej
Giro-spillet åbnet for tilmelding

Torsdag den 25. april 2024

Landevej
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie
Landevej
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: Vuelta Asturias
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da cross leverede endnu et vidunderbarn i schweizisk modvindsfuser
Landevej
Følg enkeltstarten i Romandiet og kongeetapen i Tyrkiet
Landevej
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation
Landevej
Evenepoel tilbage på landevejen
Landevej
Topsprinter får debut efter lang skadesperiode
Landevej
Danske hold uden succes i Italien
Landevej
Ny triumf til Lidl-Trek-talent
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”
Landevej
Video i artiklenSe Lunds reaktion på ny sejr
Landevej
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lunds anden store sejr
Landevej
Total dominans af UAE
Landevej
Video i artiklenLund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?
Landevej
Video i artiklenTobias Lund vinder for anden dag i træk
Landevej
Ayuso ser frem til enkeltstart: Perfekt på papiret
Landevej
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut
Landevej
Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia
Landevej
Kron før 2. etape: Håber på at vise noget
Landevej
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb
Landevej
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund triumfere i Tyrkiet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Motion
Første cykelmagasin på gaden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewHjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre
Landevej
Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads
Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr
Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
VIS FLERE

Annonce