Ruten

I Danmark skal man være lidt kreativ for at skabe variation i et løb, der ikke kan undgå at være meget sprintervenligt, men det vil måske lykkes med årets 2. etape. Ganske vist er turen mellem Ribe og Sønderborg i alt væsentligt flad, men først kan en tur ned langs Vadehavet skabe mulighed for sidevindskørsel, og ikke mindst skal der sluttes på samme tekniske og kuperede rundstrækning som i 2016. Dengang vandt Magnus Cort den hårde puncheurspurt op til Dybbøl Mølle, og meget taler for, at vi igen vil se en lignende spurt, der er hård nok til ikke bare at være den helt klassiske massespurt.

I alt skal der tilbagelægges 189,8, der fører feltet ned langs Vadehavet og siden hen langs grænsen fra Ribe til Sønderborg. Sydvestjylland er fladere end en pandekage, og derfor er der ingen terrænmæssige udfordringer, når man fra start kører mod sydvest og syd ned til Skærbæk, hvor dagens første spurt kommer efter 21,5 km. Her kører man ud til kysten, hvorefter man følger den flade kystvej mod sydvest og sydøst hele vejen ned til grænsen.

Lige inden man når Tyskland, drejer feltet efter 59,1 km mod nordøst for at køre fladt parallelt med grænsen frem til Tønder. Herfra går det stik øst ad en helt lige vej, inden man snor sig mod sydøst og syd helt ned til grænsen, der kysses, inden det går mød øst ind til Padborg, hvor dagens anden spurt kommer efter 113,5 km. Herfra kører man mod nordøst ad den flade vej langs Flensborg Fjord, der leder direkte ind til Sønderborg, idet det flade terræn dog afbrydes af bakkespurter i Sønderhav efter 127,1 km (1,8 km, 1,7%) og umiddelbart inden rundstrækningen i udkanten af Sønderborg efter 154,5 km (1,0 km, 2,3%).

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Bare 200 m efter den sidste bakkespurt rammer man finalerundstrækningen, men i stedet for at køre ind til mål forlader man den hurtigt igen for at køre hele vejen rundt om Sønderborg på en rute, der svarer til det, vi vil se på 3. etape i næste års Tour de France. Det går mod nordøst og sydøst hen langs vandet, inden man drejer mod nord og senere sydvest for at køre tilbage mod centrum, idet man undervejs kører dagens anden spurt efter 165,3 km. Her krydser man for anden gang Chr. X’s Bro og derefter målstregen for første gang efter 169,8 km.

Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 6,7 km lange rundstrækning, der er en kringlet sag. Starten er relativt enkel, når det går ad samme vej som tidligere hen langs vandet, inden man krydser broen med 3,5 km igen. Herefter venter en ekstremt teknisk sektion med en endeløs serie af sving - helt præcist med 3200 m, 3000 m, 2600 m, 2500 og 2100 m igen, inden man med 2000 m igen drejer til højre ind på opløbstrækningen. Herefter går det hen over broen, hvorefter de sidste 1000 m stiger op mod målet - de sidste 700 m med 4,6% i snit. De sidste 50 m er på brosten.

Etapen byder på i alt 787 højdemeter.

Sønderborg blev senest besøgt i 2016, hvor Magnus Cort vandt den hårde spurt foran Moreno Hofland og den førende Daniele Bennati og med 2 sekunder ned til resten af feltet. I 2013 var Matti Breschel hurtigst foran holdkammeraten Marko Kump og Hofland, og Breschel sejrede også i 2008, denne gang foran Jürgen Roelandts og Markus Zberg. I 2002 kørte Jakob Piil hjem til en suveræn solosejr med 1.06 ned til feltet, hvis spurt vandtes af Steven de Jongh foran Michel van Hacke. Byen var også vært for DM i 2009, hvor Breschel vandt linjeløbet på en dag, hvor Saxo Bank ryddede podiet, og Lars Bak vandt enkeltstarten, hvor Saxo Bank satte sig på top 4.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Vejret

Efter en tirsdag, der startede vådt og sluttede flot, venter en flot onsdag. Her ventes kun få skyer og en temperatur, der kan nå helt op på 22 grader. Fra start vil der være en bygerisiko på 15%, men den vil lynhurtigt aftage, og i de sidste par timer vil nedbørsrisikoen bare være 2-5%. Fra start vil det være lidt blæsende med en jævn vind (19 km/t) fra vest, men den vil hurtigt aftage og de sidste par timer være let til jævn (ca. 15 km/t). Det giver sidevind over de første 59,1 km ned langs Vadehavet og derefter med- og sidemedvind hele vejen hen langs grænsen. På turen rundt om Sønderborg vil der først være sidemedvind og siden modvind. På rundstrækningen vil der indledningsvist være medvind frem til den tekniske del, hvor man har sidevind, og slutteligt vil der være sidemodvind over de sidste 2 km.

Favoritterne

I forbindelse med sejrene i Vallonien fik man aldrig det fulde bevis på, at Dylan Groenewegen er tilbage i rollen som verdens hurtigste mand på to hjul - primært fordi han aldrig kom til at spurte direkte mod Fabio Jakobsen - men man fornemmede kraftigt, at farten er tilbage. I dag kom et betydeligt klarere bevis, da han i Esbjerg nærmest ydmygede Mark Cavendish, der i parentes bemærket netop har vundet fire Tour-etaper, i en stil, der mindede om det, vi så i begyndelsen af 2020, inden hans tilværelse brød sammen efter styrtet i Polen.

Heldet var imidlertid også med hollænderen. Som jeg skrev i går, er det ikke uventet, at Groenewegen er den i særklasse hurtigste i dette felt, men i den tekniske finale i Esbjerg var det toget mere end sprinteren, der skulle vinde. Da Michael Mørkøv forsvandt efter defekt, og Shane Archbold af en eller anden grund aldrig kom frem, var balancen pludselig vendt på hovedet, og da det stod klart, at Cavendish skulle klare sig med Jannik Steimle og Yves Lampaert, var det givet, at det ville blive Jumbo, der dominerede. Derefter blev der gjort kort proces med Edoardo Affini, Timo Roosen og Mike Teunissen, der satte deres kaptajn så smukt op, at løbet allerede var afgjort allerede med en omgang igen.

Nu er spørgsmålet, om Groenewegen kan gøre det igen. Spurten i Sønderborg er noget helt andet, end det vi så i Esbjerg. Her var der tale om en teknisk sag, der mest af alt handlede om positionering, men i morgen er det meget mere enkelt. Her er der tale om en 2000 m lang opløbsstrækning, og det bliver derfor i stedet et spørgsmål om fart meget mere end position.

Det er imidlertid ikke den væsentligste forskel. Det bliver i lige så høj grad et spørgsmål om power som om fart, når der skal sluttes på bakken op til målet ved Dybbøl Mølle. En stigningsprocent på næsten 5 over 700 m er ikke nok til at sende folk som Groenewegen og Cavendish ud af spillet, men den er nok til, at det normale sprinterhierarki ændres. Det er ikke uden grund, at det var folk som Magnus Cort, Moreno Hofland og Daniele Bennati, der kæmpede om sejren for fem år siden, og måske endnu mere markant var det, at Matti Breschel i 2013 vandt foran supersprinterne Tyler Farrar og Cavendish, der kun blev hhv. nr. 4 og 6.

Forinden er der dog en lang etape, der skal overstås, og den kan godt får en ret hektisk start. I morgen vil det fra begyndelsen være mere blæsende ved vestkysten, og vi begynder at nærme os en styrke, der betyder noget og kan bruges til at skabe forskelle. Vi så i dag, hvor uhyre nervøst turen ned langs Vestkysten var, og det er meget tænkeligt, at de første små 60 km med sidevind vil blive det samme.

Alligevel skal vi nok få etableret et udbrud, men der kan godt være en vis aggression. Det er ikke helt umuligt, at der kan være samling ved den første spurt, hvor klassementsrytterne kan gå efter bonussekunder. Jeg kan faktisk også godt se et scenarium, hvor Trek forsøger at holde det samlet, så Mads Pedersen kan score tre vigtige sekunder i et løb, der altid er meget tæt. Her kan vi også finde ud af, om Giacomo Nizzolo tror på, at han kan vinde løbet og er klar til at køre klassement.

Efterfølgende vil der køre et udbrud, men det vil formentlig blive meget nervøst ned langs Vadehavet. Selvom vinden kan være stærk nok, tror jeg dog ikke på splittelse. Der venter mere end 100 km med medvind, og det er for langt at holde eventuelle forskelle gående. I forvejen er der i feltet relativt få store hold, og chancen for, at en af løbets favoritter bliver sat, er derfor mindre. Det er nemlig de store hold, der vinder positionskampen i sidevinden, og når der er færre af dem, er der bedre plads til dem alle.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Når vi rammer medvinden, regner jeg med, at etapen vil falde til ro. Udbruddet vil kunne øge sit forspring, og Jumbo kan tage fronten. De vil formentlig igen få hjælp af Deceuninck og måske Qhubeka, og herefter vil der næppe ske det store, før vi når frem til Sønderborg. Udbruddet kan køre om bakketrøjen, men med tre supersprintere i feltet virker det umuligt, at de kan holde hjem.

Det interessante bliver nu, om vi vil se angreb på rundstrækningen. Med sin uhyre tekniske natur er den god for et lille udbrud, hvis de kan bruge bakken til at slå et hul. Jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi vil se større aggression end i dag, men jeg tror stadig ikke, at spurten kan undgås. Deceuninck og Jumbo vil være for stærke og determinerede, og det første stykke efter bakken er så enkelt, at de hurtigt kan lukke ned for udbrud inden den tekniske fase.

Jeg forventer derfor en spurt. Det vil være vigtigt ikke at sidde for langt tilbage, når de rammer vanviddet af sving, men modsat i dag skal man ikke nødvendigvis sidde helt fremme. I denne knaldhårde modvindsspurt er det poweren, der taler, og det handler i hvert fald om at time det rigtigt, når der står en ganske pæn vind direkte ind i ansigtet.

Jeg er gået lidt rundt om mig selv et par gange i et forsøg på at finde ud af, om jeg tror, at bakken er hård nok til, at balancen tipper fra Dylan Groenewegen til Nizzolo, men jeg er endt med at gå med hollænderen. Spurten minder mig nemlig lidt om den, Groenewegen vandt i Newcastle under Tour of Britain for to år siden, og her var han ganske suveræn. Det var heller ikke hvem som helst han slog, men derimod Mathieu van der Poel og Davide Cimolai, der netop har stigende spurter som speciale. Det vidner om, at Groenewegen kan bevare sin topfart også i finaler af denne type, når bakken ikke er længere, end den er.

Denne gang er det heller ikke så afgørende, om hans tog med Affini, Roosen og Teunissen vinder kampen mod Deceuninck. Her handler det først og fremmest om gode ben, og faktisk kan man sagtens hævde, at Jumbos tog med to puncheurs i form af Roosen og Teunissen faktisk står stærkere end Deceuninck. Derfor vil jeg ikke udelukke, at Groenewegen igen bliver afleveret perfekt, og selv hvis det ikke sker, vil han formentlig sidde så godt, at han med den fart, han viste i dag, kan gøre det igen. Derfor er han min favorit.

Jeg bliver dog ikke overrasket, hvis Giacomo Nizzolo slår ham. Italieneren har med blandt andet sejren på Alto del Castillo i Burgos vist, at han er en fremragende puncheur, som vi også så ved sidste søndags sejr i Getxo, og bakken her burde være hård nok, at det kan give ham fordelen. Han er i fabelagtig form efter at have givet klatrerne baghjul på bakkerne i Baskerlandet, og det burde være en særlig styrke i denne ”muskelfinale”. I foråret klatrede han dårligt, men spurtede som en drøm, men nu forbereder han sig til EM og VM og har åbenlyst genfundet sin holdbarhed. I dag viste han også betydeligt mere fart, end han gjorde i Vallonien, og han synes slet og ret flyvende, når han næsten kan slå Cavendish på fart. Han viste igen i dag, at han er god i positionskampen, og så skal han bare bevise, at hans gode form og bakken er nok til, at han kan slå en supersprinter som Groenewegen.

Ganske vist vandt han ikke i 2013, men det er ikke en spurt, der er uden for rækkevidde for Mark Cavendish. Som bekendt blev han verdensmester på Geels Bakke, og det viser, at han slet ingen problemer har i stigende spurter, der ikke er for hårde. Modvindsspurter er altid gode for aerodynamiske Cavendish, og uden punkteringer burde Mørkøv være tilbage i et tog, der med Steimle, Lampaert, Archbold og ham stadig bør være det stærkeste. I teorien burde det også være bedre for Cavendish end for Groenewegen, at det stiger, men til gengæld så vi i dag, at han fartmæssigt halter noget efter den hollandske stjerne. Det var også bekymrende, at han næsten blev slået af den normalt langsommere Nizzolo, som derfor har en betydeligt bedre chance for at slå ham i den hårdere spurt i Sønderborg. Jeg tror derfor, at han skal lukrere på sit tog, men bliver han sat perfekt op, vil han formentlig stadig have en fair chance for at vinde.

Det burde også være en ganske god spurt for Mads Pedersen. Det er egentlig ikke mange stigende spurter, han har kørt, men han kørte et par ganske imponerende af slagsen i Paris-Nice og Besseges tidligere i år. Han melder selv om god form og plejer at være flyvende med en grand tour i benene, og finalen her er så hård, at god form burde sætte sig igennem. Som vi så i dag, lider han i dette løb af et Trek-hold, der er nærmest uden tog, men det betyder slet ikke det samme i denne form for afslutning. Skal han slå de hurtigere supersprintere, får han næppe en bedre chance end denne, hvor bakken er hård nok til, at den svækker de hurtigste, men ikke så stejl, at han bliver for tung.

Cees Bol har også altid elsket at spurte op ad bakke. Det var som bekendt på Nokereberg, at han tog karrierens første sejr, og han tog en stor en af slagsen på en bakke i Algarve i begyndelsen af 2020. Hans tog med Joris Nieuwenhuis og Casper Pedersen er stærkt, og i denne finale betyder det mindre, at der er andre, der er stærkere. Han har mildt sagt været rusten i år og fandt aldrig formen i Touren, men hvis han er kommet ud af løbet i Frankrig, kan det være, at han endelig har fundet de ben, han har manglet. Finder han endelig sig selv, burde dette være den helt rigtige spurt for Bol.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

I denne afslutning kunne jeg også have fidus til Milan Menten . Belgieren viste god form i Vallonien, hvor han også viste en hidtil uset hurtighed, og dette burde lige være en spurt efter hans smag. Det så vi med hans fine 5. plads i Besseges i februar, og siden dengang synes han kun at være blevet stærkere og hurtigere. Han har et svagt hold og har det svært i positionskampen, men det betyder mindre her, hvor det er benene, der taler. I teorien er Timothy Dupont den hurtigste på Bingoal-holdet, men som jeg skrev i går, kæmper han stadig med at finde ud af, hvad der er galt med ham. Dagens præstation var ikke opløftende, og selvom han er udmærket i denne slags spurter, tvivler jeg på, at formen rækker lige nu.

Det burde også være guf for Filippo Fiorelli. Ganske vist er han ret uprøvet i denne slags spurter, men når han kan køre top 10 i massespurter og blive nr. 3 på en bjergetape i Giroen, burde det være noget for ham. Han har haft det lidt svært i positionskampen grundet et svagt hold, men i denne finale er det benene, der taler. Desværre ved vi ikke, hvor han står formmæssigt efter en længere pause. Han er dog ikke alene på Bardiani. Denne form for puncheurspurt burde være skræddersyet til Enrico Battaglin, og det virker ikke umuligt, at de kører hver deres spurt. Italieneren har haft en svær sæson, men nåede endelig at finde noget form sidst i juni. Han gjorde det ganske hæderligt på Sardinien i juli og synes velkørende. I den form, vi senest så i Giroen i 2017, havde han været en af favoritterne, men nu må han nøjes med en outsiderrolle.

Jeg er lidt spændt på, hvordan Lotto griber det an. Gerben Thijssen er stadig så uprøvet, at vi har til gode at se ham i denne type finaler, men formentlig er den lidt for svær til, at han for alvor bliver farlig. Derfor kunne det være interessant, hvis de gav Tosh van der Sande chancen. I dag kørte han lead-out, men da de to belgiere blev væk fra hinanden, endte Van der Sande længst fremme. Formen synes god, og da han i foråret blev nr. 10 i Amstel Gold Race, fandt han sit højeste niveau i mange år. Skal han begå sig i en spurt, må det være i en stigende spurt som denne.

Jeg ville gerne have Kristoffer Halvorsen langt fremme. Han er ikke specialist i stigende spurter, men hans gennembrud var en 2. plads på Nokereberg, så han kan sagtens finde ud af dem. Problemet er bare, at han styrtede i dag, og selvom han meldes ok, vil det formentlig kunne hæmme ham. Hans tog er også hæmmet af, at Niklas Larsen ikke er på toppen, men heldigvis betyder det mindre i denne finale. Er han ikke på toppen, kan holdet køre for Rasmus Tiller i stedet, og han burde faktisk i denne form for spurt kunne gøre det ganske godt, som vi så i Le Samyn og Finistere tidligere i år.

Igen i dag viste Louis Bendixen , at han altså er ganske hurtig, og det var særdeles opløftende, at han med et svagt hold fik placeret sig så fint. I morgen betyder holdet mindre, og samtidig burde spurten passe bedre til en holdbar sprintertype som Bendixen. Han har måske ikke farten til at vinde de klassiske massespurter, men her burde han have en fair chance for at være med endnu længere fremme.

Rally har naturligvis Arvid de Kleijn, men denne spurt er ikke ideel for ham. Han er mest af alt kendt som en tungere sprinter, og han har til gode at bevise, at han kan begå sig i en finale som denne. Han kom også til kort i den spurt i Laval tidligere i år, og jeg vil blive overrasket, hvis han gentager dagens fine resultat. Til gengæld er han god i positionskampen. Faktisk kunne spurten passe betydeligt bedre til Colin Joyce , som vi så med hans sejr i Arctic Race, men jeg anser det som usandsynligt, at de vil bytte roller.

En joker kunne være Mike Teunissen. Hvis ikke Groenewegen var her, ville han være en af de helt tunge favoritter. Faktisk er det svært at designe en bedre spurt end denne, der kan minde lidt om den, hvor han choksejrede i Touren. Hans lead-out i Paris viste fremragende form, og han synes at være kommet stærkt ud af Touren. Skulle han tabe Groenewegen undervejs og køre sin egen spurt, bliver jeg ikke spor forundret, hvis han vinder - og hvis han vitterligt er flyvende, kan jeg faktisk godt se et så stærkt lead-out, at Groenewegen enten bevidst eller nødtvunget ikke går forbi.

Der har også været noget spekulation, om Deceuninck kunne finde på at køre for Michael Mørkøv en af dagene. Jeg anser det som usandsynligt, men skal det være, kunne det måske være denne hårde spurt, Cavendish kunne afstå fra. Desværre er den heller ikke ideel for Mørkøv, og jeg har svært ved at se ham true de bedste i en afslutning, der stiger så meget som denne.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Finalen er for hårdt for Jakub Mareczko og Andrea Peron. Den er til fordel for Jordi Warlop og Kenneth van Rooy, men han er ikke hurtig nok til at vinde. Den er heller ikke god for Mihkel Raim, der efter dagens grimme styrt næppe kan begå sig, og den er endnu værre for Alan Banaszek, der traditionelt har været meget tung. Den er hård nok til, at Nick van der Lijke måske kan gøre det ganske fornuftigt, men også han mangler fart. Endelig burde den også ligge ganske pænt til Nicolai Brøchner, men heller ikke han kan være med helt i front.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Giacomo Nizzolo, Mark Cavendish

Outsidere: Mads Pedersen, Cees Bol, Milan Menten, Filippo Fiorelli, Enrico Battaglin

Jokers: Tosh van der Sande, Kristoffer Halvorsen, Mike Teunissen, Louis Bendixen, Arvid de Kleijn, Rasmus Tiller, Gerben Thijssen, Timothy Dupont

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Magnus Corts sejr fra 2016 og Matti Breschels sejr fra 2013.