Prøv vores nye app
Optakt: 20. etape af Vuelta a Espana
10. september 2022 13:11Foto: Unipublic / Sprint Cycling Agency
af Emil Axelgaard

Mads Pedersen fortsatte sin vanvittige Vuelta ved at fuldende sit hattrick på en etape, som Trek styrede med hård hånd, mens klassementsrytterne fik en mulighed for at puste lidt ud. Dermed er der tanket op igen inden løbets afgørende bjergetape, der imidlertid finder sted i de bløde madrilenske bjerge, hvor forskellene ofte er begrænsede, men hvor Tom Dumoulin kan skrive under på, at man godt kan tabe en Vuelta.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Tidligere var det en næsten fast tradition, at løbets næstsidste etape fandt sted i bjergene nord for Madrid med Puerto de Navacerrada som udgangspunkt, men de relativt bløde stigninger har ikke altid været velegnede til de helt store dramaer. Derfor forsøgte man sig i 2010 og 2012 med en ny model, hvor man krydrede det ikoniske bjerg ved at fortsætte længere op ad den stejle betonrampe til Bola del Mundo, men sådan bliver det ikke i år. Ganske vist vender man tilbage til traditionen med en sidste bjergetape i de madrilenske bjerge, men denne gang er det i et mere klassisk format med blødere stigninger og uden betonmure. Det betyder dog ikke, at den sidste bjergetape ikke kan forandre noget, for det lykkedes i 2015 for Fabio Aru at detronisere Tom Dumoulin med en stor offensiv fra distancen, mens Tadej Pogacar i 2019 havde en sjælden offday i netop disse bjerge - begge gange på etaper, der var næsten identiske med årets udgave af etapen. Denne gang er der endda mål tæt på toppen af sidste stigning og ingen efterfølgende nedkørsel, og dermed kan klatrerne drømme om, at terrænet alligevel er svært nok til, at klassementet kan ændres til allersidst.

 

I alt skal der tilbagelægges 181,0 km mellem Moralzarzal og Puerto de Navarcerrada i bjergene nord for Madrid, og ganske hurtigt mærker man stigningerne. Man lægger dog ud med at køre mod nordvest og nord ad en ganske let stigende vej, inden etapen for alvor går løs, når man kører mod nordøst op ad kategori 1-stigningen Puerto de Navarcerrada (10,3 km, 6,8%, max. 13%), der skal deles i to. De første 3 km er således lette med stigningsprocenter på 4-6%, men derefter stiger den relativt jævnt med 7-9% resten af vejen frem mod toppen, som rundes efter 34,0 km, hvor man passerer lige forbi målstregen.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Nu kører man mod nord ad en helt lige og meget let nedkørsel, som leder ned til byen med det mundrette navn Real Sitio de San Ildefonso, hvor man efter 50,5 km fortsætter mod nord ad en næsten helt flad vej. Det flade terræn fortsætter, når man senere kører mod nordøst og slutteligt øst frem til etapens nordligste punkt nær byen Navafria.

 

Her drejer man mod syd for at køre op ad kategori 2-stigninge Puerto de Navafria (10,0 km, 5,5%), der er en relativt jævn stigning med stigningsprocenter mellem 4 og 7. Toppen rundes efter 92,8 km, hvorefter en meget teknisk nedkørsel leder mod sydøst ned til byen Lozoya, der nås efter 104,3 km. Her kører man mod sydøst og sydvest igennem først let faldende og siden let stigende terræn, inden det går mod sydvest op ad kategori 3-stigningen Puerto de Canencia (7,5 km, 4,9%), der er meget let over de første 3 km, men derefter stiger relativt jævnt med 6-7% frem mod toppen, som rundes efter 126,8 km.

 

Efter dagens to letteste stigninger kører man mod syd ad en helt lige og meget let nedkørsel ned til byen Miradores de la Sierra, hvor man efter 134,3 km tager hul på dagens hårdeste stigning. Det sker, når man drejer mod nordvest for at køre op ad kategori 1-stigningem Puerto de la Morcuera (9,4 km, 6,9%, max. 12%), der efter en let start over de første 1500 m stiger relativt jævnt med 7-8%, inden den slutter med en lille kilometer med 9,6%. Toppen, hvor der også køres en bonusspurt, rundes efter 143,7 km, og derefter leder en periodevist teknisk nedkørsel mod nord ned til dalen, hvor man kører ad en let stigende dalvej mod nordvest frem til dagens spurt, som kommer efter 158,8 km.

Annonce

 

Efter spurten drejer man mod syd for at køre ad en stigende vej frem til årets sidste stigning. Den tager man hul på, når man kører mod syd og sydvest op ad kategori 1-stigningen Puerto de Cotos (10,3 km, 5,6%, max. 10%. Den skal deles i to, da de første fem kilometer bare stiger jævnt med 4-5%, hvorefter den stiger jævnt med 6-7,5% resten af vejen frem mod toppen, som rundes efter 174,3 km. Herfra resterer 6,7 km, som går mod sydvest ad en let stigende vej, der er uden skarpe sving, men bugter sig ganske kraftigt, idet den sidste kilometer stiger med 1,6% i snit. Slutteligt er der to bløde kurver lige ved den røde flamme og med 400 m igen

 

Etapen byder på i alt 3977 højdemeter.

 

To gange tidligere i dette årtusinde har 20. etape haft mål på Navacerrada. Det var senest i 2008, hvor Levi Leipheimer satte kaptajn Alberto Contador under pres ved at vinde en bjergenkeltstart foran spanieren og Alejandro Valverde, og derudover i 2004, hvor Jose Enrique Guiterrez Cataluna vandt fra et udbrud foran Eladio Jimenez og David Latasa. To gange har 20. etape haft mål lidt længere oppe ad den stejle betonrampe til Bola del Mundo, hvor Denis Menchov slog Richie Porte fra et udbrud i 2012, og hvor Ezequiel Mosquera i 2010 sejrede foran Vincenzo Nibali, der dog konfirmerede sin første samlede grand tour-sejr. Derudover var det en fast tradition, at det nu hedengangne Clasica a Alcobendas havde en etape med mål på toppen, hvor det blev til sejre til Ezequiel Mosquera (2008), Luis Perez (2007), Daniel Moreno (2006), Pavel Tonkov (2005), Iban Mayo (2004), Jose Antonio Garrido (2003), David Moncoutie (2002) og Pedro Miguel Lopes (2001). Endelig har Vuelta a Castilla y Leon to gange haft mål på bjerget, nemlig i 2007, hvor Alberto Contador sejrede, og i 2006, hvor sejren gik til Marco Fertonani.

 

 

 

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

 

 

 

Annonce

 

 

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Varmen er vendt tilbage, og det mærker de igen lørdag, Her bliver det helt skyfrit med en temperatur på 27 grader ved starten og 30 grader i dalen senere på etapen. I bunden af sidste stigning vil det være 28 grader, og der vil bare være en let vind (9-11 km/t), først fra syd og siden fra sydvest. Det giver med- og sidemedvind frem til bunden af anden stigning, hvorefter man får mod- og sidemodvind frem til bunden af Morcuera. Herfra vil der være sidemedvind frem til spurten, sidemodvind frem til sidste stigning og direkte modvind hele vejen op. Slutteligt vil der også være direkte modvind på stykket frem til mål, herunder på opløbsstrækningen.

 

Analyse af 19. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Magnus Cort efter Mads Pedersens sejr på 19. etape efterhånden skal begynde at ryste lidt i bukserne.

 

Favoritterne

På den ene side er det en gave for løbet, at der i nærheden af Madrid rent faktisk ligger rigtige bjerge. Det gør det nemlig muligt at arrangere bjergetaper til allersidst, uden at man skal arrangere alt for store transfers. På den anden side er det en skam, at de ikke er hårdere, end de er. Stigningerne er både relativt bløde og korte, og det er da også derfor, at man i de senere år i stigende grad er begyndt at lægge 20. etape længere væk fra hovedstaden.

Annonce

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Som nævnt ovenfor forsøgte man for nogle år siden også at krydre Navacerrada-stigningen med den stejle betonrampe Bola del Mundo i erkendelse af, at Madrid-bjergenes mest kendte stigning ikke i sig selv var hård nok, men den ide har man nu droppet. Det er nu tredje gang siden 2015, at vi har en sen bjergetape i de madrilenske bjerge, og alle tre gange har man fulgt et mere klassisk format.

 

Ofte gør bjergene ikke de helt store forskelle. I 2009 var det kun Robert Gesinks styrt, der skabte lidt drama på en ganske tam dag i bjergene. I 2019 oplevede vi noget så sjældent som en offday til Tadej Pogacar i dennes første grand tour, og sloveneren var den eneste af toprytterne, der ikke kom med hjem i den gruppe, der jagtede den sejrende Sergio Higuita. Dengang sluttede man dog også med en længere nedkørsel, som man også gjorde det i 2009.

 

At det kan gå anderledes, viser 2015-udgaven heldigvis. Dengang lå Tom Dumoulin lunt i svinget til at tage en af nyere tids mest overraskende grand tour-sejre, men med en stor offensiv allerede på Morcuera, hvor Mikel Landa lagde presset, lykkedes det for Astana at knække hollænderen tidligt og derved sikre en samlet sejr til Fabio Aru, mens Dumoulin gled helt ned på den samlede 6. plads. Det er således muligt at få noget ud af terrænet, hvis man tør åbne tidligt og gøre det hårdt.

 

Er der så nogen, der vil det? Ja, det tror jeg. Jeg ser endda hele tre hold. Det var i går opløftende at se, at Enric Mas angreb i tide og utide, for det viser, at han ikke har overgivet sig endnu. Han har stor en buffer til Juan Ayuso, at han godt tør gribe ud efter den samlede sejr, og i det efterfølgende interview virkede han endda helt opstemt. Han talte således både om at vinde morgendagens etape og at gå efter den helt store gevinst efter en dag, hvor han havde gode ben.

 

Vi så også i går, at Joao Almeida er villig til at angribe fra distancen. Jeg kan være usikker på, om det er en god ide for UAE at gøre løbet hårdt, når deres vigtigste mission bør være at forsvare en 3. plads, der bestemt ikke er sikker - slet ikke fordi Juan Ayuso ikke så flyvende ud i går - men samme logik kunne man bruge i går, og her var UAE alligevel eneansvarlig for, at løbet blev hårdt. Det vil derfor næsten undre mig, hvis ikke de igen prøver samme manøvre ved at sende Almeida i offensiven fra distancen.

Annonce

 

Det sidste hold er Astana. De gav i går udtryk for, at de så svaghedstegn fra Ayuso, og da 3. pladsen fortsat er inden for rækkevidde, må man formode, at de griber ud efter den. Afstanden er så lille, at Miguel Angel Lopez ikke har behov for at angribe fra distancen, men skal dette terræn skabe forskelle, skal det gøres hårdt. Man må derfor formode, at Astana vil lægge pres på.

 

Jeg er til gengæld mere usikker på, hvor mange der vil gå efter etapesejren. Mas indikerede, at han vil, men det vil være synd at sige, at Movistar har jagtet mange etapesejre i dette løb. De har bestemt heller ikke det stærkeste hold, og det bliver næppe spanierne, der på egen hånd kontrollerer etapen. De kan dog få hjælp af Astana. Jeg er usikker på, om Lopez selv tror, at han faktisk kan vinde, men han kan i hvert fald gå i top 3. Skal han forbi Ayuso, har han vel ikke rigtigt råd til at lade bonussekunderne forsvinde, for skal det lykkes, bliver det formentlig kun med en ganske beskeden margin.

 

Der er altså en chance for, at Movistar og Astana vil jagte udbruddet målrettet, men der burde også være en god chance for, at udbruddet kommer tilbage af sig selv, som det gjorde på 18. etape og næsten gjorde på både 14. og 15. etape. Dels er det muligt, at Almeida iværksætter samme tidlige offensiv, som vil tvinge Astana til at jagte, og dels betyder den hårde start, at man bestemt ikke kan udelukke, at der er top 10-ryttere, der får sneget sig med. Sker det, er afstandene så små, at UAE og Astana, der drømmer om podiet, er nødt til at holde gruppen i snor.

 

Man må i hvert fald forvente, at starten bliver vild og voldsom. For blot anden gang i år har vi en hård start. Der er ganske vist 23 relativt nemme kilometer først, hvor der måske vil køre en første gruppe, men det er usandsynligt, at der ikke kommer en byge af angreb på Navacerrada, dels fra de klatrere, der har misset første gruppe, og dels fra de forposter, der er vigtige at sende afsted på en etape som denne. Det taler for, at vi får et stort og klatrestærkt udbrud, hvor det er muligt, at vi også vil se klassementsryttere sidde. Hvis til gengæld udbruddet ikke kommer afsted her, vil det blive et lotteri, for i det efterfølgende fladland kan alt ske.

 

Læs også
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Når udbruddet er kørt, vil Quick-Step tage kontrol, men Remco Evenepoel har tydeligt gjort det klart, at Quick-Step helst ser, at alle udbrud holder. Det er her, vi får svaret på, hvor målrettet Astana og Movistar vil jagte udbruddet. De næste to stigninger kommer nok lidt for tidligt til, at de kan bruges til andet end at lægge et pres, selvom man ikke kan udelukke, at Almeida indleder en offensiv allerede på Canencia, men det helt store slag skal formentlig slås på Morcuera, der er dagens sværeste stigning og også den eneste af de to finalestigninger med medvind.

Annonce

 

Tør Mas angribe allerede her? Jeg vil næsten tro, at han vil teste vandene, for vil han vitterligt vinde løbet, kan han ikke vente til den lette finalestigning, hvor der vil være direkte modvind. Han er nødt til at forsøge at lave et Aru-kup, og det er klart, at etapen vil eksplodere, hvis han vitterligt får skovlen under Evenepoel. Som belgieren er kørende nu, virker det dog usandsynligt, men det kan til gengæld åbne døren for, at andre kan stikke af, når Mas og Evenepoel går i stå. Quick-Step er ikke stærke, og inden de får kaldt forposterne tilbage, vil døren være åben for, at et par top 10-ryttere kan stikke af og få et forspring, hvis de tør satse. Almeida er i hvert fald ikke bange, hvis han ikke allerede er foran.

 

Det betyder dog også, at det kan blive svært for udbruddet. Som vi så i går, var Astana meget opsatte på at forsvare deres position, og de viste, at de har et ganske stærkt hold. Andre hold, hvis placering måtte være truet af disse angreb, vil også begynde at jagte, og samtidig vil Movistar vel fortsat skulle gå efter etapen. De har ikke det stærkeste hold, men det er vel tid at sætte Alejandro Valverde til at føre, hvis det er nødvendigt.

 

Det kan altså godt blive en ret animeret etape, og det kan gøre det svært for udbruddet. Jeg tror, at kombinationen af tidlig aggression på Morcuera og et par hold, der går efter bonussekunder og etapesejr, vil være nok til at få udbruddet hentet. Det er dog langt fra givet. Movistar er svage, og den hårde start betyder, at udbruddet formentlig er stærkt. Dertil skal lægges, at chancen for, at en top 10-rytter, der sniger sig væk i en stilstand på Morcuera, burde have en relativt god chance for at holde hjem. Der er således flere mulige scenarier, selvom jeg hælder til, at det vil blive samlet til sidst.

 

Her er det heller ikke indlysende, hvordan det vil gå. Cotos er vitterligt en ganske blød stigning, der kun kortvarigt nær toppen kommer over 7%, og bedre bliver det bestemt ikke af, at vinden vil stå direkte i ansigtet, både på stigningen og på det flade stykke til sidst. Den slags kan kun gøre forskelle, hvis etapen har været hård nok, men jeg tror som sagt også, at den tidlige aggression vil gøre etapen svær. Nok var forskellene for hovedparten ikkeeksisterende i går på Piornal, der kan sammenlignes med Cotos, men etapen blev alligevel så hård, at Mas og Evenepoel kunne køre væk. Chancen for, at det sker igen, er således relativt god, selvom modvinden her komplicerer det mere end i går. Til gengæld er stigningen stejlere. Hvis ikke det lykkes, kan det ende i en spurt i en favoritgruppe, men det kan også ende med den klassiske stop-go-kørsel mellem Evenepoel og Mas, hvilket kan åbne døren for, at man kan snige sig væk i det taktiske spil. Chancen for, at det vil lykkes, er dog størst efter toppen, hvor det bliver meget sværere for Evenepoel at kontrollere. Her er det dog sandsynligt, at UAE vil sidde med to mand, og da de begge er hurtige, vil det være oplagt for dem at forsøge at holde det samlet til en spurt.

 

Jeg vælger at pege på Remco Evenepoel. Som jeg har skrevet i flere analyser, er det svært ikke at komme til den konklusion, at sidste weekends svaghedstegn vitterligt skyldtes styrtet. I denne uge har han igen lignet stærkeste mand, og medmindre han rammes af et af sine kollaps, ser jeg ikke Mas eller andre sætte ham på denne etape. Det kan ske via taktik, hvis han i stop-go-kørslen på de bløde procenter lader andre køre, men det er svært at få øje på nogle krisetegn.

Annonce

 

Som sagt starter han ikke med udgangspunktet at skulle vinde etapen, men opstår muligheden til sidst, vil han elske at krone det hele med endnu en sejr. Til slut vil han have mulighed for at åbne helt op uden at kompromittere sig selv, og allerede i går sad han med så stort overskud, at han afveg fra manuskriptet og angreb Mas. Når vi nærmer os toppen af Cotos, vil jeg tro, at han meget vel kunne finde på at lå kontra på Mas, og er der en mand, der kan køre alene på denne bløde modvindsstigning, må det være løbets lige nu stærkeste rytter. Alternativt er det ganske sandsynligt, at det ender i en spurt mellem ham og Mas, og her ved vi, at han er den klart hurtigste. Han har altså flere veje til sejr, og jeg tror, at han krones som Vuelta-konge ved at fuldende sit hattrick.

 

Jeg kan dog også sagtens se Joao Almeida vinde. Det kan jeg endda gøre på hele tre måder. Som sagt er det sandsynligt, at han igen vil angribe fra distancen, og selvom Astana klarede ærterne i går, er det ikke sikkert, at de kan gøre det igen. En sådan offensiv har en reel chance for at lykkes. Mere sandsynligt er det dog, at han kan udnytte den taktiske stop-go-kørsel til sidst, som han gjorde, da i forgårs kom op til og gik direkte forbi Evenepoel og Mas, da de gik i stå. Lykkes det først at gå hullet, bliver han ikke let at hente, hverken på stigningen eller i fladlandet, hvor han har tempoevnerne. Endelig vil han også have en god chance i en spurt i en gruppe. Her er både han og Ayuso hurtige, men i den situation vil jeg tro, at Ayuso får sin podieplads, og Almeida kan gå efter etapesejren. Han har spurtet skidt i år, men kører Ayuso lead-out for ham, har jeg svært ved at se, at han ikke skulle vinde. Formstærk er han i hvert fald, for han synes som i Giroen i 2021 at toppe helt perfekt i den tredje uge.

 

UAE har også et andet godt bud i Juan Ayuso. Han har ikke lagt skjul på, at hans tilgang er defensiv, og vi ser derfor ikke ham satse stort. Vi så dog, at han alligevel kom med et angreb i forgårs, og skulle han få muligheden i det taktiske stop-go-show, vil han næppe være bange for at snige sig væk. Han er så langt efter Mas, at spanieren ikke behøver at reagere. Bedst chance har han dog nok i en spurt, hvis de kører for ham og ikke Almeida, for sammen med sin portugisiske holdkammerat er han på papiret den hurtigste af favoritterne. Min eneste bekymring er, at hans form er lidt svær at blive klog på, og jeg synes ikke, at han har virket alt for overbevisende de seneste dage, måske også grundet onsdagens styrt. Omvendt har vi i dette løb set, at han har været ekstremt svingende, og efter en halvdårlig dag er der som regel kommet endnu en imponerende præstation. Vi husker, hvordan UAE-kometen Tadej Pogacar kronede sin første Vuelta ved at vinde 20. etape og sikre sig den samlede 3. plads. Måske kan den nyeste UAE-komet gøre det samme.

 

Læs også
Evenepoel tilbage på landevejen

 

Det har været en fornøjelse at se Jai Hindley i denne uge. Australieren var langsom til at finde sin slutform denne gang, men nu ser det ud til at være lykkes. Det er klart, at vi ikke har Giro-udgaven af Hindley, men de seneste to dage har han lignet en af de stærkeste. Det giver ham flere muligheder. Han er så langt efter, at han er den i top 10 med klart mest frihed, og samtidig er han en af de hurtigste, der måske kan true Almeida og Ayuso på stregen. Han kan snige sig væk i stop-go-kørsel på sidste stigning eller på det flade, men når man er Giro-vinder, er man også så stort et navn, at man er klar til at tage chancer. Hindley kunne sagtens vinde fra det tidlige udbrud eller gentage Almeida-modellen og iværksætte en stor offensiv på Morcuera. En sejr vil kaste glans over et ellers fejlslagent løb, og nu synes formen at gøre det muligt.

 

Jeg har også fidus til Thymen Arensman . Han havde det svært i onsdagens eksplosive finale, men da vi i går ramte stigninger, der passede ham bedre, lignede han en af de stærkeste. I forvejen synes hans dieselmotor at have lidt svært ved at blive varm efter en hviledag for siden blot at blive bedre og bedre gennem ugen, og han topper altid til allersidst i en grand tour. Han efterlod et fremragende indtryk i går, og det vil han formentlig gøre igen i morgen. Han har den udfordring, at han skal alene hjem for at vinde, men det kan han også komme. Enten kan han snige sig med i det tidlige udbrud, som han gjorde i søndags. Alternativt kan han udnytte en stilstand til at køre væk på Morcuera, og endelig vil han være skabt til at snige sig væk i finalen, enten på stigningen eller i fladlandet.

Annonce

 

Meget af det samme kan siges om Ben O’Connor. Australieren kom skidt i gang med løbet, men siden 15. etape har han været en af de stærkeste. Ligesom Arensman vil han være mere komfortabel med denne etape, der er hårdere, og de relativt jævne stigninger passer ham perfekt. Han er i præcis samme båd som Arensman, da han formentlig skal alene hjem for at vinde, men han har præcis de samme tre veje til sejr som hollænderen. Hans udfordring er, at jeg vil tro, at Arensman kan være en anelse stærkere end ham på denne etape, og vi så i går, at de holdt meget øje med hinanden. Skal han vinde, skal han derfor nok slet og ret være bedre end Arensman - eller slå ham i en spurt, hvad der også burde være muligt - men det virker heller ikke usandsynligt, når man ser på, hvor godt han kørte på særligt 15. etape.

 

Så er der Enric Mas. Det står helt klart, at han og Evenepoel er et niveau over de andre lige nu, og med det kendskab, vi har til hans motor i den tredje uge, er det næppe ham, der går ned i morgen. Problemet er, at det kan være svært at se ham vinde etapen. Det vil nemlig kræve, at han kører fra Evenepoel, der må formodes at være hurtigst i en spurt. Det ligner lige nu en svær mission på så blød en modvindsstigning, men er der en mand, der kan gøre det, er det naturligvis ham. Han gjorde det trods alt to gange i weekenden, og selvom stigningerne her var betydeligt sværere og Evenepoel mere mærket, har han vist, at det kan lade sig gøre. Mest sandsynligt er det dog måske, at Evenepoel giver ham sejren. De er tidligere holdkammerater og taler med stor respekt om hinanden, og skulle de komme sammen til mål efter en byge af Mas-angreb, tør jeg ikke helt udelukke, at Evenepoel lader Mas cementere en 2. plads ved at vinde 20. etape for anden gang i karrieren.

 

Hvis ikke en af de ovennævnte vinder fra det tidlige udbrud, må det være Thibaut Pinot , der står med de bedste chancer for at gøre det. Franskmanden lykkedes ikke i går, men angiveligt skyldtes det, at han og Carapaz havde for travlt med at kigge på hinanden på en let stigning, hvor han ikke bare kan køre væk. Han viste fremragende form både i forgårs og i går, hvor han klart lignede gruppens stærkeste mand, og efter at være blevet hentet endte han endda på etapens 6. plads. Han lider under, at stigningerne er lidt for bløde, og at der er modvind, men det er ikke mange af løbets klatrere, han ikke kan slå i denne flade spurt. Han har ikke haft et stort løb, men han har formen til at redde det til sidst. Den hårde start gør det sandsynligt, at han rammer udbruddet, og hvis det kører inden stigningen, vil jeg tro, at FDJ sætter sig frem, så han kan køre op til udbruddet, når det går opad.

 

Det kan også meget vel blive til hattrick til Richard Carapaz . Han skuffede i udbruddet i søndags, og i går efterlod han heller ikke det stærkeste indtryk, men formen er dog så god, at han har vundet to etaper. Man må også formode, at den stigende formkurve fortsætter, og ligesom Pinot bør han ramme udbruddet, når starten er hård. Bjergtrøjen er stort set sikret, så han kan tillade sig at gå ret målrettet efter sejren. Også han lider under, at stigningerne er lette, og at der er modvind, men han har den fordel, at han kan spurte. En udfordring er det, at han i en taktisk finale på en modvindsstigning igen kan ende med at se outsidere snige sig væk, som Robert Gesink og Elie Gesbert gjorde det i går. Mange vil nemlig kigge på ham, som de også vil gøre det på Pinot.

 

Der er også en vej til sejr for Rigoberto Uran . Colombianeren har kørt sine to bedste etaper i denne uge, og i går var han for første gang i stand til at angribe favoritgruppen. Hans formkurve synes altså stigende, og også han har flere veje til sejr. Han kan ramme det tidlige udbrud, han kan forsøge et tidligt fremstød på Morcuera, og han kan snige sig væk i en taktisk finale. Det kompliceres dog af, at O’Connor og Arensman vil holde øje med ham, og de virker begge betydeligt stærkere end ham. Til gengæld er han ganske hurtig, og det kan give ham en chance for at vinde, hvis de tre skulle ende i en gruppe, de efter et tidligt angreb skal afgøre det mellem sig. Og ender det i en spurt mellem favoritterne, er han vel også en af dem, der måske kan true UAE-drengene.

Annonce

 

Det har knebet lidt for Mikel Landa med at ramme udbruddene, men den eneste gang, det lykkedes, var den hidtil eneste etape med en hård start. Dengang havde han endnu ikke formen til at gøre det færdigt, men det burde han have nu. Han har i hvert fald været ganske konkurrencedygtig i kamp med favoritterne de seneste dage, og han ligner en af løbets mest formstærke klatrere. Det bør være Bahrains mission at få ham med i udbruddet, hvad der burde være muligt, hvis de sørger for, at han kan angribe på stigningen, men han lider under at være spurtsvag, og at der er tale om bløde modvindsstigninger. De er dog svære nok til, at det efter en hård dag er muligt at køre alene, og ellers må han jo snige sig væk i en taktisk finale, enten før eller efter toppen.

 

Man må også nævne Marc Soler igen. Det er næsten så sikkert som amen i kirken, at han rammer udbruddet, for det synes han at gøre hver eneste gang. Den hårde start gør det endda endnu mere sandsynligt, men denne gang har han en udfordring. Vi så i går, at han blev en del af Almeidas offensiv, og det må regnes som sandsynligt, at noget tilsvarende sker igen denne gang. Derfor kan det ende med, at han ikke får lov at køre sin chance, men skulle en sådan offensiv mislykkes, vil han kunne gribe muligheden. Også han er spurtsvag, men formen synes stadig fremragende, og han vil elske denne lange, opslidende etape, der er skabt til hans comebacks og jævne tempo. I det taktiske spil står han stærkt til at snige sig væk, både på stigningen og efter toppen.

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

Jeg kan ikke helt finde ud af Sergio Higuita. Han ligner en meget formsvag herre det meste af tiden, og selv i dag så han ud til at have det svært, men i går fandt han pludselig benene på næstsidste stigning. Han endte med at eksplodere med et brag, hvilket viser, at formen nok ikke er til at vinde etapen, men hans kørsel viste dog trods alt, at han har en chance. Han har nemlig den store fordel, at der er modvind på den bløde sidste stigning, og nærmest i alle tænkelige udbrud vil han være hurtigste mand på stregen. Han vandt jo etapen på disse stigninger i 2019, og det vil han helt sikkert elske at gøre igen, hvis altså formen rækker.

 

Meget af det samme kan siges om Hugh Carthy. Briten har haft et yderst skuffende løb, men i går var der pludselig hul igennem. Også han endte med at eksplodere, men han er markant bedre, end han var det i uge 1 og 2. Sådan går det jo ofte med Carthy, der kørte en fabelagtig tredje uge i Giroen, og han er sikkert bedre endnu i morgen. Denne hårdere etape passer en dieselklatrer som ham endnu bedre, men han lider under, at han er uhyre spurtsvag. Stigningerne er for lette til, at vi kan regne med, at han med sin nuværende form kører alene, og derfor skal han nok vinde via det taktiske spil i modvinden.

 

En anden dieselmotor, der plejer at være bedst i den tredje uge, er Gino Mäder. Det synes han at være igen i dette løb, der ellers har været en stor skuffelse. Allerede på 15. etape var der fremgang, og i går så han igen bedre ud. Han skuffede på den første af de to opkørsler, men til slut kørte han stort set med favoritterne. Formen er i fremgang, men han er i samme situation som Carthy. Han har ikke formen til at køre fra alt og alle, og da han ikke kan spurte, er taktik i modvinden hans ven.

 

Det var opløftende at se Sebastien Reichenbach i går. Mit indtryk var ellers, at han havde toppet, men i går kørte han næsten lige op med favoritterne. Det er klart, at langt de fleste af de ovennævnte er bedre end ham, men som Gesink viste i går, er det ikke altid et udbruds stærkeste mand, der vinder på disse stigninger. Her handler meget om taktik, og det virker bestemt ikke umuligt, at han og Pinot kan sidde i et overtal. I går blev Pinot elimineret af det taktiske spil, og mens folk kigger på FDJs franskmand, kan deres schweizer jo passende stikke af og gøre, som Gesink gjorde i går.

 

Sidste år mindede 20. etape meget om denne, da der var tale om blødere stigninger til sidst. Hvordan gik det så dengang? Jo, Clement Champoussin ramte udbruddet, og selvom han blev hentet, lykkedes det ham i det taktiske spil at snige sig væk fra favoritterne og tage en sejr. Den model skal han ikke regne med at genbruge i år, for det er næppe favoritterne, han skal slå. Han skal vinde via udbrud, men efterhånden synes formen også at være god nok. Han synes at blive bedre og bedre og så ganske godt ud i forgårs, hvor stigningen var for eksplosiv til at passe ham. Denne burde være bedre, men da han ikke kan spurte, skal han snige sig væk i det taktiske spil. Heldigvis ved han præcis, hvordan man vinder 20. etape af Vueltaen på den facon.

 

Vi er vel også nødt til at tage Robert Gesink seriøst igen. Nok var det Carapaz’ og Pinots interne julelege, der gjorde det muligt for ham at komme væk, men han kørte stadig en fornem finale. Denne etape er hårdere og burde passe ham endnu bedre, og vi ved, at han elsker en etape med mange stigninger og højdemeter. Måske er det et problem, at han ikke længere vil være samme underdog, som han var det i går, men han er stadig ikke det største navn. Han vinder ikke på sin styrke, men i det taktiske spil har han én gang været klog, og det kan han være igen. Som vi så, da han vandt i Quebec, har han også en i hvert fald brugbar spurt.

 

Jumbos anden kandidat er Chris Harper. Jeg kan ikke helt finde ud af, om han har toppet, for det er ikke meget, vi har set til ham de seneste dage, og hans grand tour-historik er begrænset. Omvendt skal vi bare tilbage til søndagen for at finde den seneste etape, hvor han som hjælper for Roglic virkede enormt overbevisende, og det har han gjort igennem en stor del af løbet. Modsat Gesink kan han ikke spurte, og derfor er hans vej til sejr ikke helt så indlysende, men i det taktiske spil i modvinden er han i hvert fald en underdog, som Gesink var det i går.

 

I går pegede jeg på Tao Geoghegan Hart . Man skal ikke være for fin til at indrømme det, når man klokker i det, og det gjorde jeg i den grad. Jeg havde en ide om, at 15. etape blot var udtryk for en dårlig dag, når nu han havde virket så stærk, men det ser ud til, at han slet og ret har toppet. Alligevel tør jeg ikke afskrive en klasserytter, der for en uge siden stadig kørte meget stærkt. Stigningerne er trods alt bløde, og det kan meget vel blive taktisk. Dertil kommer, at han har en god spurt, og at han og Carapaz kan ende i et overtal. Vejen til sejr er der, når etapen ikke er sværere end denne.

 

I første omgang forlød det, at Wilco Kelderman ikke var så forslået efter sit styrt, men den holder vist ikke helt. Han har i hvert fald intet vist siden dengang, og heller ikke i går virkede han overbevisende. Omvendt burde han vel rejse sig, efterhånden som skaderne heler, og det er trods alt kun præcis en uge siden, at han kørte næsten lige op med de allerbedste. Han havde i hvert fald form dengang, og selv med lidt mindre form er en lettere etape som denne inden for rækkevidde. Han har været god til at ramme udbrud i år, og i forhold til mange klatrere er han også halvhurtig, selvom han er puncheur mere end fladbanesprinter.

 

Læs også
Optakt: Vuelta Asturias

 

Naturligvis kunne man også nævne Miguel Angel Lopez, men jeg har meget svært ved at se ham vinde etapen. Han har set alt andet end overbevisende ud i denne uge, og han har absolut ingen frihed fra Ayuso eller formstærke Almeida, der begge er hurtigere. Han ender sikkert fint, men jeg kan ikke se ham vinde. Det samme med Carlos Rodriguez. Han er så forslået, at det kan ende med et kollaps, men selv hvis han finder benene til sidst, har han ikke megen frihed fra de to UAE-ryttere, og spurte kan han ikke. Louis Meintjes får også svært ved at vinde. Hindley vil holde øje med ham, og med de ben, han har nu, har jeg svært ved at se, hvordan han skulle kunne køre fra den hurtigere australier.

 

Jeg ville gerne pege på Alejandro Valverde, men efter et helt løb med passivitet regner jeg med, at det for ham i morgen kun handler om at hjælpe Mas, som det også gør det for formsvage Carlos Verona. Jan Polanc er stadig velkørende, men han virker træt, og i morgen er det nok kun Soler, der får frihed til måske ikke at hjælpe Almeida og Ayuso. Sam Oomen er ikke dårligt kørende, men styrtede i går, hvorefter han blev sat, og jeg har svært ved at se ham vinde. David de la Cruz synes at have toppet og må skulle hjælpe Lopez, og selvom han var god i går, vil jeg tro, at Elie Gesbert mangler lidt for meget, som han også gjorde på gåsdagens etape. Etapen er nok alligevel lidt for svær til, at ellers velkørende Rohan Dennis, Luis Leon Sanchez, Edoardo Zambanini, Vadim Pronskiy, Jose Manuel Diaz, Rudy Molard, Jesus Herrada og nu også Xandro Meurisse kan vinde, og Bob Jungels, Brandon McNulty og Vincenzo Nibali synes at mangle for meget til så svær en etape. Carl Fredrik Hagen, Jose Felix Parra, Oscar Cabedo og Mikel Bizkarra kører alle solidt, men det er svært at at se dem vinde. Alexey Lutsenko, Harold Tejada, Matteo Fabbro, Daniel Navarro, Mark Padun, Lucas Hamilton, Marco Brenner, Antonio Tiberi, Juan Pedro Lopez og Kenny Elissonde synes alle for formsvage.

 

HUSK: Der rangeres efter vinderpotentiale, hvilket er særligt vigtigt i forhold til Mas.

 

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Joao Almeida, Juan Ayuso

Outsidere: Jai Hindley, Thymen Arensman, Ben O’Connor, Enric Mas, Thibaut Pinot

Jokers: Richard Carapaz, Rigoberto Uran, Mikel Landa, Marc Soler, Sergio Higuita, Hugh Carthy, Gino Mäder, Sebastien Reichenbach, Clement Champoussin, Robert Gesink, Chris Harper, Tao Geoghegan Hart, Wilco Kelderman

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sergio Higuitas sejr fra 2019 og Ruben Plazas sejr fra 2015. I begge tilfælde kørtes de samme finalestigninger, men sluttede med en nedkørsel.

 

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Remco Evenepoel
Joao Almeida, Juan Ayuso
Jai Hindley, Thymen Arensman, Ben O’Connor, Enric Mas, Thibaut Pinot
Richard Carapaz, Rigoberto Uran, Mikel Landa, Marc Soler, Sergio Higuita, Hugh Carthy, Gino Mäder, Sebastien Reichenbach, Clement Champoussin, Robert Gesink, Chris Harper, Tao Geoghegan Hart, Wilco Kelderman
Miguel Angel Lopez, Louis Meintjes, Carlos Rodriguez, Alejandro Valverde, Jan Poalnc, Sam Oomen, David de la Cruz, Elie Gesbert, Rohan Denniz, Luis Leon Sanchez, Edoardo Zambanini, Vadim Pronskiy, Jose Manuel Diaz, Rudy Molard, Jesus Herrada, Xandro Meurisse, Carl Fredrik Hagen, Jose Felix Parra, Oscar Cabedo, Mikel Bizkarra, Vincenzo Nibali
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a España
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 25. april 2024

Landevej
Følg enkeltstarten i Romandiet og kongeetapen i Tyrkiet
Landevej
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation
Landevej
Evenepoel tilbage på landevejen
Landevej
Topsprinter får debut efter lang skadesperiode
Landevej
Danske hold uden succes i Italien
Landevej
Ny triumf til Lidl-Trek-talent
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”
Landevej
Video i artiklenSe Lunds reaktion på ny sejr
Landevej
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lunds anden store sejr
Landevej
Total dominans af UAE
Landevej
Video i artiklenLund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?
Landevej
Video i artiklenTobias Lund vinder for anden dag i træk
Landevej
Ayuso ser frem til enkeltstart: Perfekt på papiret
Landevej
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut
Landevej
Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia
Landevej
Kron før 2. etape: Håber på at vise noget
Landevej
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb
Landevej
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund triumfere i Tyrkiet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Motion
Første cykelmagasin på gaden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewHjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre
Landevej
Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads
Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr
Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
VIS FLERE

Annonce