Ruten

Klatrebenene skulle have været fundet frem til en helt usædvanlig åbning på et løb, der mest af alt er kendt for sine massespurter, men sådan bliver det ikke. Erstatningen for den spændende åbningsetape er nemlig en temmelig triviel sag, der i den grad appellerer til de mange sprintere, der er rejst til den tyrkiske sprinterfestival. I alt væsentlig er der bare tale om en lidt forkortet udgave af den etape, der skal køres igen på mandag, og med en kort distance og fladt terræn taler alt for, at en massespurt skal finde indehaveren af den første førertrøje.

I alt skal der tilbagelægges bare 72,4 km, der har både start og mål i Konya. Starten går i bycentrum, hvorfra man ad en let stigende vej kører mod sydvest ud af byen. I udkanten af byen drejer man ad en nedkørsel mod øst, inden det ad en flad vej gå mod nordøst tilbage til bycentrum, hvor man følger ringvejen rundt.  Kort efter drejer man mod nordøst ad en hovedvej, der leder forbi dagens spurt, som kommer efter 36,0 km og ud af byzonen, inden man drejer mod nordvest for at køre frem til bunden af en kategori 3-stigning (900 m, 2,4%), der er så let, at ingen sikkert opdager bakken.

På toppen, der kommer efter 52,3 km, drejer man mod syd ind på en let faldende vej, der leder forbi dagens Turkish Beauty Sprint efter 54,8 km og direkte ind mod centrum af Konya, mens det igen flader ud. Man kører mod sydvest ind gennem centrum, inden man med tre km igen drejer mod sydøst. Slutteligt er der et skarpt svin med 1400 m igen, inden der følger et sidst sving med 500 m til stregen.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Etapen byder på i alt bare 291 højdemeter.

Konya blev senest brugt som mål for 1. etape i 2018, hvor Maximiliano Richeze efter et styrt fra kaptajn Fernando Gaviria i et lead-out for Alvaro Hodeg overraskende endte med at vinde foran Sam Bennett. I 2016 var løbet også forbi på en på alle måder mindeværdig sidevindsetape, hvor André Greipel var hurtigste mand blandt de otte overlevende, hvoraf hele seks var fra Lotto! Derudover har byen ofte været besøgt af det mindre Tour of Mevlana, der har centrum i byen - også i år, hvor hele tre af de fire etaper havde både start og mål her tidligere i denne måned.

Vejret                                                                                                     

Flytningen af løbet til Konya betyder ikke, at vejret bliver godt, men det sner i det mindste ikke. Faktisk er der kun 15% risiko for lidt regn på en overskyet og kold dag, hvor temperaturen ikke vil nå mere end 5 grader. Samtidig vil det være blæsende med en frisk vind fra nord (20-24 km/t). Det giver først sidemedvind og siden et langt stykke med sidemodvind frem til toppen af stigningen. Herfra vil der være med- og sidemedvind, indtil man får sidevind på de sidste 500 m.

Favoritterne

Det er svært ikke at ærgre sig stort over, at det åbenbart kan sne i Tyrkiet i april. Den planlagte 1. etape var nemlig en af de få, der kunne bryde udsigten til ren sprintermonotoni, men med den nye erstatning taler meget for, at vi - i større eller mindre felter - kan få en spurtafgørelse på hele syv af de otte etaper. Der i hvert fald ikke den store tvivl om, at sprinterne bør komme til fadet, når det søndag alligevel går løs med den korte åbningsetape.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Der er nemlig ikke meget hokuspokus over terrænet, der er pandekagefladt, og den lille bakke er så ligegyldig, at selv Valby Bakke i sammenligning føles som Alpe d’Huez. Nej, skal sprinterne snydes, skal vi havde det sidevindsdrama, vi fik i netop Konya i 2016. Egentlig bliver det faktisk ganske blæsende i det generelt iskolde og dårlige vejr, man finder i det tårnhøje og altså også sneklædte indre af Tyrkiet, men vindretningen er desværre ikke rigtigt til noget.

Der er ganske vist noget potentielt farlig sidemed- og sidevind i starten af løbet, men det foregår i byzone, hvor den ikke bør kunne splittes. Derefter venter en dødssejler i modvind ind gennem byen. Kort før stigningen drejer man ind i noget sidemodvind, der er så meget i siden, at det utvivlsomt vil blive meget nervøst med positionskamp frem mod svinget, men med sidemodvind er det svært at tro, at den splitter. Derefter står vinden i ryggen tilbage mod centrum, og derfor bør den ellers kraftige vind ikke føre til noget.

Jeg regner derfor med en klassisk sprinteretape. Det kan godt være, at der vil være lidt kamp om at ramme udbruddet, fordi der er så mange små hold, der skal vise sig frem, men jeg regner med, at gruppen hurtigt kører. Derefter må man formode, at Deceuninck, Alpecin og måske Israel SUN vil holde snoren stram på så kort en etape, og derfor bør der ikke være den store tvivl om en spurt. Der vil utvivlsomt være nervøsitet frem mod det omtalte sving, men jeg regner ikke med splittelse.

Selve spurten er teknisk ganske kompliceret med to sving inden for de sidste 1500 m. Det sidste sving er det samme (selvom de kom fra den anden side), som i 2016 gav Maximiliano Richeze et hul, mens hans kørte lead-out for Alvaro Hodeg, og som endte med at give argentineren sejren. Her er det altafgørende at sidde godt placeret, og det er derfor en spurt, der handler mere om positionering end fart.

Det får mig til at pege på Jasper Philipsen som favorit. Med sejren i Scheldeprijs fik han bevist, at han utvivlsomt er den hurtigste i dette felt, og samtidig ved vi, at han er en ørn i positionskampen. Faktisk vandt han sidste år næsten en Vuelta-etape ved aggressivt at tage et sent sving som dette, og det er derfor en perfekt finale for ham. Toget er ikke rigtigt sammenkørt, men på papiret er et lead-out med Alex Richardson, Marcel Meisen, Lionel Taminaux, Alexander Krieger og Sacha Modolo ganske skræmmende, da alle er gode nok til selv at køre massespurter. Kan de trods den manglende rutine sammen køre Philipsen godt frem, bør han i en teknisk finale som denne med sin Scheldeprijs-fart kunne vinde.

Hans værste rival må være Mark Cavendish . Der har været lidt tvivl om, hvem Deceuninck ville køre spurter med, men Fabio Jakobsen har fortalt, at de er kommet til løbet for at vinde med briten, selvom han måske selv kan få chancen på en dag, hvor han føler sig stærk. Der bør ikke være tvivl om, at etapen her handler om Cavendish, der senest med 3. pladsen i Scheldeprijs og tidligere med sine 2. pladser i Monseré og Coppi e Bartali har vist, at han stadig har mere fart end ventet. Deceunincks tog med Jakobsen, Alvaro Hodeg og Shane Archbold er heller ikke sammenkørt, men på papiret det et af de eneste, der kan måle sig med Alpecin. Timer de lead-outet rigtigt, er der ingen tvivl om, at Cavendish i denne tekniske finale kan bryde den lange tørke og tage endnu en af mange sejre i Tyrkiet.

Cavendishs 7 tyrkiske sejre blegner dog ved siden af de 11, André Greipel ved sine otte besøg har opnået, og man kan ikke udelukke, at det i stedet bliver den tyske veteran, der bryder tørken. Vi så senest i Paris-Nice og UAE Tour, at farten stadig er hæderlig - i hvert fald i et felt som dette - men det er klart, at hans positionering er en udfordring i denne tekniske finale. Her hjælpes han dog af et tog, der med Alex Dowsett, Matthias Brändle, Davide Cimolai og Rick Zabel faktisk måske er løbets allerstærkeste - specielt fordi de har kørt flere løb sammen. Vinder de kampen om sidste sving, kan det måske blive til sejr nr. 12 g et tørkebrud for Greipel.

Delko kommer igen med deres stærke duo med Pierre Barbier og Eduard Grosu, der har for vane at køre hver deres spurt. I år har særligt Barbier været uhyre overbevisende med flere topresultater i felter, der kan matche dette. Den tekniske finale bør være sandt guf for den positioneringsstærke franskmand, der synes at have farten til at vinde. Den fart har Grosu ikke helt haft i år, men han er til gengæld kendt for sin kamikazeagtige kørsel i tekniske finaler, hvor han med sene sving ofte har været i stand til at vinde.

Det er heller ikke en dårlig finale for erfarne Manuel Belletti, der også tidligere har vundet i løbet. Desværre har han ikke fået spurtet meget efter coronapausen, men hans 8. plads i Milano-Torino og stærke kørsel i San Juan for et år siden taler for, at han bør være en af de hurtigste, selvom man altid skal frygte farttab for en ældre herre som ham. Han er sublim i positionskampen, og hans tog med Vincenzo Albanese, Luca Wackermann, Mattia Frapporti og Francesco Gavazzi ser overbevisende ud.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Jeg glæder mig ret meget til at se Stanislaw Aniolkowski. Den polske mester har hidtil kørt som hjælper for Timothy Dupont, men nu får han endelig sin chance. Trods hjælpertjansen blev han nr. 10 i WorldTour-løbet i De Panne, ligesom han blev nr. 6 i sidevindsræset i Koksijde, og hans endeløse serie af top 10-placeringer i østeuropæiske løb i 2020 vidner om både god fart og positioneringsevne. Desværre har han ikke meget støtte på et svagt Bingoal-hold, og det kan koste i denne finale.

På papiret er der ingen tvivl om, at Arvid de Kleijn er en af de hurtigste. Det har han vist talrige gange, senest i 2020 med 3. pladsen i Gooikse Pijl og 7. pladsen i Scheldeprijs. Desværre er det bare hans andet løb efter styrtet i Almeria, og selvom det gik godt i Scheldeprijs, kan han næppe være helt i topform. Han plejer heldigvis at være god i positionskampen, men spørgsmålet er, om et tog med kun Pierre-Andre Cote er nok til at holde ham fremme i denne tekniske finale.

Tidligere havde jeg ret store forhåbninger til Matteo Malucelli, men han er aldrig helt blevet til det, jeg troede. Han har dog allerede en sejr i år og er netop blevet nr. 10 i Cholet, hvor han begik sig mod folk på dette niveau. Han plejer at være ret god i positionskampen, og han bør regnes som en af de hurtigste i dette felt. Androni har også Ziga Jerman som alternativ, men som i Cholet må de ventes at køre for Malucelli, der er den mest erfarne af de to.

Uno-X møder igen med Kristoffer Halvorsen , men han har stadig til gode at bevise, at han har sin gamle fart. Han blev kun nr. 18 i de Panne, nr. 8 den stigende spurt i Nokere og nr. 11 i sidevindsræset i Koksijde, hvor feltet ellers var meget lille, og helt galt gik det med 23. pladsen i det ikke specielt stærke felt i Monseré. Hans positionering har også været svingende, men kan det unge tog med stærke og hurtige folk som Rasmus Tiller, Søren Wærenskjold og Frederik Rodenberg sætte ham i scene, må han vel stadig regnes som en af feltets hurtigere.

Luca Mozatto imponerede med sin holdbarhed i Nokere, hvor han også kørte en imponerende stigende spurt til sidst, og senest i sidevinden i Scheldeprijs. Desværre har det knebet lidt med farten i de flade spurter, senest i Scheldeprijs og La Roue Tourangelle, hvor han i små feltet endte ret langt nede. Derfor er denne etape nok for let for ham, og han har desværre også kun Kevin Reza i den tekniske finale. Formen har han dog utvivlsomt.

Man er også nødt til at pege på Juan Jose Lobato, men forventningerne er begrænsede. Den spanske veteran er helt umulig i positionskampen, og derfor er denne finale slet ikke noget for ham. Megen støtte har han heller ikke, og hans spurter i år har heller ikke fungeret. Vi så dog i Valencia sidste år, at han stadig har noget fart, når han endelig sidder rigtigt.

Naturligvis skal man også nævne den lokale helt Ahmet Örken, der altid laver fine resultater i dette løb. Desværre har han ikke vist meget efter coronapausen, men forinden viste han fin fart i Langkawi, hvor feltet kan sammenlignes med dette. Han plejer at være fin i positionskampen, men han vil naturligvis savne støtte og den sidste fart.

Endelig vil jeg nævne Gleb Brussenskiy. Astanas unge sprinter kørte nogle fine spurter på lavere niveau i Europa sidste år, og det vidner om, at han bør kunne begå sig i dette felt. Han havde det svært i positionskampen i Coppi e Bartali, og derfor er finalen ikke ideel, men med hjælp fra Yevgeniy Gidich kan han forhåbentlig give et indtryk af, hvor hurtig han egentlig er.

Der er naturligvis outsidere fra de andre hold. Bardiani vil køre for den hensygnende Giovanni Lonardi og Burgos for Manuel Penalver, der aldrig er slået igennem. Caa Rurals David Gonzalez mangler også fart til dette niveau. Minsk har den ganske hurtige Siarhei Shauchenka, der vandt en etape i opvarmningsløbet i Mevlana i sidste uge, mens Gazprom vil køre for Damiano Cima , der ikke har fordums hurtighed. Novo Nordisk prøver nok engang med Andrea Peron og ABloc med Martins Pluto . Nippo har Szymon Tracz, og Salcano satser på Georgios Bouglas, der fik en andenplads i sidste uge. Sport Toto vil prøve med Mamyr Stash eller Oguzhan Tiryaki og Sauerland med Lars Kulbe. Endelig har Wildlife Ulises Castillo, der gjorde det godt i sidste uge. Baseret på det, vi så i Mevlana, er det blandt kontinentalsprinterne udover Örken i første række Shauchenka, jeg glæder mig til at se, og dernæst i prioriteret rækkefølge Bouglas og Castillo.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, André Greipel

Outsidere: Pierre Barbier, Manuel Belletti, Stanislaw Aniolkowski, Eduard Grosu, Arvid de Kleijn

Jokers: Matteo Malucelli, Kristoffer Halvorsen, Luca Mozzato, Juan Jose Lobato, Ahmet Örken, Gleb Brussenskiy

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Maximiliano Richezes sejr fra 2018 og André Greipels episke sidevindssejr fra 2016.