Ruten

Siden år 2000 er kun fem udgaver ikke startet med en kort enkeltstart. Sidste gang løbet blev indledt med en almindelig linjeløbsetape var helt tilbage i 2008, hvor Oscar Freire vandt en reduceret massespurt og således erobrede den første førertrøje, og siden da har det udviklet sig til en helt fast tradition, at prolog- og tempospecialister har skullet slås om sejren på førstedagen, ofte på meget tekniske og ganske kuperede ruter. I 2018 betød ambitionen om at tiltrække flere Tour-stjerner imidlertid, at man lagde ud med et holdløb, der kunne bruges som forberedelse til Touren - faktisk det første af slagsen siden år 2000 - men det var et engangstilfælde. Ligesom i 2019 er det igen en kort enkeltstart, der skyder festen i gang, og ligesom for to år siden har man droppet det kuperede element til fordel for en flad rute, der først og fremmest ligner en uhyre teknisk udfordring.

Med en distance på hele 10,9 km er det en relativt lang åbningsetape, der er henlagt til byen Frauenfeld. Starten går i den nordlige udkant, hvorfra man i stort set fladt terræn kører mod sydvest i en meget teknisk indledning, der byder på sving efter 200 m, 500 m og 700 m. Efter 1,2 km drejer man mod syd, inden man efter 1700 m drejer mod øst. Herfra kører man snor man sig i en generelt østlig retning ind gennem byen, igen via et hav af sving. Således drejer man efter 2,2 km, 2,8 km, 3,2 km, 3,3 km og 3,4 km. Herefter følger endelig hele 900 m uden sving - dog med en meget skarp kurve - mens man kører mod nord og øst, hvorefter der følger to hurtige sving efter 4,3 km og 4,6 km, inden en lige vej leder mod nordøst frem til mellemtiden, der tages efter 5,2 km.

De sidste 5,7 km er meget enklere. Den lige og flade vej leder videre mod nordøst frem til to meget skarpe kurver, der kommer lige i rap, inden der er et blødt sving efter 6,9 km. Efter yderligere 500 m leder et skarpt sving mod nordvest, inden det sidste sving efter 9,3 km fører ind på en lige og flad vej, der går mod sydvest ind til mål.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Etapen byder på i alt 36 højdemeter

Frauenfeld var senest vært for løbet i 2018, hvor det hele også startede i byen. Dengang var det via et holdløb, der blev vundet af BMC foran Sunweb og Quick Step, og som sendte Stefan Küng i den gule trøje. Dagen efter kørte man et rundstrækningsløb omkring byen, hvor Peter Sagan vandt en reduceret massespurt foran Fernando Gaviria og Nathan Haas efter en ganske svær etape.

Vejret

Årets Tour de Suisse ligner desværre en meget våd affære, og det hele starter med det, der kan blive den vådeste dag. Allerede om morgenen vil det regne, mens der måske kan være lidt ophold ved middagstid, men derefter vil der være 70% risiko for regn gennem hele etapen, endda 80% for de sidste startende. Temperaturen vil nå 20 grader, og der vil bare være en svag til let (6-7 km/t) og ganske konstant vind fra nord. Det giver vind fra alle mulige retninger frem til mellemtiden, mens der i den mere enkle anden halvdel først vil være sidemodvind og siden sidemedvind på de sidste 1600 m ind til mål.

Favoritterne

Der er intet nyt i, at Tour de Suisse skydes i gang med en kort enkeltstart. Som sagt har det været hovedreglen i de sidste mange år, men alligevel har der været en udvikling i de senere år. For nogle år siden syntes arrangørerne ikke at kunne designe en rute uden at skulle finde en stejl lille bakke og en uhyre teknisk nedkørsel, og det gav nogle meget specielle enkeltstarter, der mere handlede om eksplosion og teknik end om watt og råstyrke. Mange vil sikkert huske den kringlede rute i Lugano, der for et par år siden flere gange blev brugt som åbning, og hvor vi havde nogle fascinerende dueller mellem Peter Sagan og Fabian Cancellara.

I de senere år er man imidlertid gået i en anden retning. Ruterne til den indledende enkeltstart er blevet langt enklere og i højere grad skabt til specialister. Det har i hvert fald været tendensen i de seneste mange udgaver, og vi har senest set Rohan Dennis i 2017 og 2019 samt Fabian Cancellara i 2016 vinde på den slags ruter. Særligt ruten til den seneste udgave i 2019 var helt i den anden grøft i forhold til det, vi så i Lugano-årene. Her var der nemlig tale om en helt flad tonserrute, der bare bestod af lange, lige veje nærmest uden sving.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

I år synes man at have blandet både tradition og nytænkning. Således er det pandekageflade terræn i Frauenfeld helt i overensstemmelse med det specialistterræn, vi har set i de seneste mange år. Til gengæld er arrangørerne gået tilbage til tiders forkærlighed for tekniske elementer med et design, der synes nærmest urimeligt kringlet og ikke kunne være mere forskelligt fra det, vi så for to år siden. På den måde er det meget mere i stil med det, vi kender løbet for. Er der noget, der kendetegner Tour de Suisse, er det nemlig de meget tekniske finaler.

Det tekniske element ville i sig selv være en udfordring, men helt galt går det, når Schweiz også vejrmæssigt viser sig fra sin værste side. Der er ingen 100% garanti for regn, men alt tyder på, at alle rytterne vil have våde veje. Risikoen er størst for de sidst startende, men det er næppe regnvejret i sig selv, der er problemet. Det vil bare være stille regn, så udfordringen er ikke, at der pludselig kommer en byge, der får det til at blæse op. Vindforholdene vil være helt konstante, og det bliver næppe så afgørende, om man faktisk kører i regnvejr eller ej. Det afgørende bliver, om man har våde veje eller ej.

Jeg synes, at jeg har været grundig i min søgen, men starttiderne til enkeltstarten er umulige at finde. Det ser i det hele taget ud til, at arrangørerne kører løbet ud fra mantraet, at det skal være så hemmeligt som muligt, for end ikke en startliste med startnumre er at finde nogetsteds på nettet - i hvert fald hvis man er udstyret med mine søgeevner. Jeg vil tro, at de fleste favoritter starter relativt tidligt i håb om måske at kunne få tørvejr, men det ser ud til, at alle får drivvåde veje. Jeg baserer derfor optakten på den antagelse, at alle har lige våde betingelser.

Vejret gør, at der formentlig er tre forhold, der vil afgøre etapen. Den første er klassiske tempoevner. Den sidste del efter mellemtiden består mest af alt af lange, lige veje, og her kan specialisterne endelig få lov at åbne for gassen. Det er dog værd at bemærke, at der stadig er ret mange sving over de godt 5 km, og det bliver ikke en rute, hvor man på noget tidspunkt vil finde nogen rigtig rytme.

Den anden faktor er tekniske evner og accelerationsstyrke. Det bliver helt afgørende i den indledende del, hvor power på flad vej synes næsten ligegyldig. Den første del er nærmest en klassisk prolog, som sprintere ofte mestrer godt, fordi de er både teknisk dygtige og kan accelerere. De klassiske sprintere vil dog finde etapen lidt for lang og kraftfuld på den sidste del.

Endelig er der den måske vigtigste faktor: risikovillighed. Vi befinder os bare få uger fra starten på Tour de France, og der vil være mange, der ikke vil risikere liv og lemmer for at vinde nogle ekstra sekunder igennem det uendelige hav af indledende sving på våde veje. Viljen til at satse vil være helt, helt afgørende og er en faktor, man bestemt ikke skal undervurdere.

Den eneste rytter, der for alvor synes at kunne sætte flueben ud for alle elementer er Stefan Bissegger. Det flade terræn passer ham, og da han vandt enkeltstarten i Paris-Nice, lagde han ikke skjul på, at han foretrak tekniske elementer. Det kom også til udtryk på prologen i Romandiet, hvor han var uhyre overbevisende på det korte, flade og tekniske stykke, ligesom han var meget overbevisende på de tekniske dele af de den sidste enkeltstart. Accelerationsstærk er semisprinteren Bissegger også, og som han har vist med sine allerede talrige topresultater på sine få enkeltstarter, har han en uhyggelig power på flad vej. Han foretrækker tillige lidt kortere distancer, der passer med hans baggrund på banen, og derfor synes denne enkeltstart ganske perfekt for ham.

Er han så risikovillig? Det var han i hvert fald i Romandiet, hvor han ikke holdt noget tilbage. Han er også topmotiveret på sin hjemmebane og har ikke et Tour de France at tænke på. Til gengæld satser han på OL, og det vil nok sidde i hans baghoved, men baseret på hans kørsel i Romandiet vil jeg tro, at han tager næsten alle de risici, han kan. Med andre ord har han hele pakken, og derfor er han min favorit.

Havde etapen bare handlet om power, havde Søren Kragh ikke været min nr. 2. Der er mere kraftfulde ryttere end danskeren i dette felt, men der er ikke mange, der er lige så teknisk dygtige. Danskeren udnyttede netop sin teknik til at vinde de kringlede enkeltstarter i BinckBank Tour og Paris-Nice sidst år, og derfor passer denne enkeltstart ham faktisk ganske fremragende. I forvejen har han vist, at han er god på korte, flade tonserenkeltstarter, som vi så, da han for to år siden blev nr. 4 på åbningsetapen i dette løb, men ruten her passer ham meget bedre. Måske er han ikke alt for risikovillig få uger før Touren, men Kragh synes at være typen, der ikke er alt for bange, når han sætter sig op på en cykel. Ruten her burde i hvert fald give Kragh en fin chance for at tage den tredje WorldTour-sejr på sin tempocykel, også fordi han ofte er fremragende til at træne sig i form.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Netop fordi ruten er så speciel, tror jeg også ret meget på Michael Matthews. Australieren har egentlig skuffet lidt på sine enkeltstarter i Giroen og Paris-Nice, men forud for det kørte han gode enkeltstarter i starten af 2020, ikke mindst på den meget tekniske rute i Paris-Nice. For to år siden blev han også nr. 3 på enkeltstarten i dette løb lige foran Kragh, og det viser, at han har masser af power til den sidste del af ruten, når distancen er relativt kort. Først og fremmest er han dog teknisk dygtig og accelerationsstærk, og der er næppe mange, der kan klare første del lige så godt som Matthews, der altid er god til at træne sig i form. Poweren til den sidste del har han også, og derfor er hovedspørgsmålet, hvor meget han vil satse med få uger til Touren. Det kan være en lille udfordring, men i et løb, hvor de færreste vil satse specielt meget, er Matthews næppe typen, der trækker håndbremsen mest.

Jeg er noget mere usikker på Rohan Dennis. I år er han jo genrejst som temporytter med hele to sejre, og derfor burde han være en af topfavoritterne, også fordi han vandt 1. etape i løbet for to år siden. Han viste også på prologen i Romandiet, at han sagtens kan klare korte og tekniske ruter, og der er derfor ikke alt for meget til hinder for i den første del, hvor han er både teknisk dygtig og accelerationsstærk. Det er dog kun på den sidste del, at han for alvor får glæde af sin power, og samtidig tror jeg ikke, at han er typen, der satser alt lige inden Touren og OL, også fordi han kan have lidt mere langsigtede ambitioner i dette løb, som ikke er værd at kompromittere for at vinde et ekstra sekund eller to. Bliver det tørre veje, vil jeg give ham en bedre chance, men jeg tror, at Dennis måske køre med håndbremsen lidt for meget trukket til, at han kan vinde. Omvendt er han så suveræn en temporytter, også på en rute som denne, at han naturligvis skal rangere højt på vinderpotentiale, hvis han tager de risici, der skal til.

Det tekniske element gør også Maximilian Schachmann spændende. Ganske vist har han generelt skuffet på sine enkeltstarter i år, men vi skal ikke glemme, at han tog sin hidtil eneste enkeltstartssejr på WorldTouren på den ganske vist meget kuperede, men også uhyre tekniske rute i Baskerlandet i 2019. Han er således både teknisk dygtig og ikke mindst accelerationsstærk, og som tempospecialist har han også poweren til den sidste del. Samtidig er hans mål ikke Touren, og da Tour de Suisse i sig selv er et større mål, end det er for mange andre, vil han formentlig være villig til at tage lidt flere chancer, selvom hans store mål ved OL heller ikke er langt væk. Hans form er samtidig lidt usikker, fordi han ikke nødvendigvis er helt så langt fremme som Tour-rytterne, men på denne rute bliver det næppe helt afgørende.

Rutens tekniske karakter gør også, at jeg er spændt på at se Julian Alaphilippe. Franskmandens teknik er på grænsen til det sublime, og han har før vundet en flad og meget teknisk enkeltstart i Californien. Rygtet siger, at han har trænet meget på sin enkeltstartscykel, og dermed burde han også være bedre på den sidste del, hvor der ellers er ryttere, der er bedre end ham. Min store frygt er naturligvis, at han ikke satser liv og lemmer lige inden Touren, men Alaphilippe er måske den frygtløse type, der lader sig rive med af adrenalinen. Ruten minder i hvert fald så meget, om det vi så i Californien, at det må være en af de enkeltstarter, Alaphilippe kan vinde.

Hvis der er en, der overgår Alaphilippe på teknik, er det nok Mathieu van der Poel. Hollænderen er på alle måder et unikum, når det handler om at styre en cykel, og acceleration har han også. Til gengæld er han slet ikke aerodynamisk eller tempospecialist, og han har vist sine klare begrænsninger på enkeltstarter. I Tour of Britain i 2019 og Tirreno i 2020 viste han dog, hvor langt han kan komme alene på sin power, og lige netop på denne rute betyder teknik mere end power. Også Van der Poel har større mål end dette løb, og derfor satser han næppe heller hele butikken, men han er trods alt også konkurrencemennesket, der sjældent sætter et nummer på ryggen uden at gå efter et resultat. Skal han nogensinde vinde en enkeltstart, er dette i hvert fald et af de bedre bud.

En rytter, der i hvert fald ikke mangler motivation, er Stefan Küng. Ruten passerer næsten forbi hans hjem, og han har set frem til denne enkeltstart længe. Desværre har arrangørerne ikke gjort meget for at please den lokale helt, der utvivlsomt havde ønsket sig en anden og helt anderledes enkel rute. Det er i hvert fald svært at finde de steder, hvor Küng kan åbne for den enorme power, der i dette felt vel kun matches af Dennis’ og Bisseggers, og spørgsmålet er, om han er accelerationsstærk nok til at matche de bedste frem til første mellemtiden. Han klarede den tekniske rute i BinckBank Tour sidste år, men vi så, at han blev slået af den normalt ikke helt så kraftfulde Kragh. Også i Romandiet havde han det svært på den tekniske del af prologen allerede inden bakken, og dette er bare ikke en enkeltstart for ham. På den anden side kan han måske kompensere lidt ved motivation og risikovillighed, og poweren til den sidste del har han i hvert fald.

Det tekniske element gør også, at Marc Hirschi er interessant. Som vi så på enkeltstarten i Romandiet, er det forkert at kalde ham specialist, men han var altså god nok til at blive nr. 12 i Baskerlandet og ikke mindst nr. 8 på prologen i Romandiet. Netop sidstnævnte viser, at man kan regne med ham, når det er teknisk og eksplosivt, og som Alaphilippe og Van der Poel har han gudsbenådede tekniske evner. Det er klart, at han mangler lidt power, men det er ikke det allervigtigste på denne rute. Også for ham gælder, at risikovilligheden kan være et problem, når Touren venter lige om hjørnet, men som schweizer har han den ekstra motivation til at præstere, som kan gøre forskellen på en dag, hvor de fleste vil være lidt forsigtige.

Jeg glæder mig også meget til at se Benjamin Thomas. Som banespecialist burde franskmanden være ganske begejstret for distancen, og han har i år nået helt nye højder på sin tempocykel. Han blev nr. 5 i det stærkt besatte felt i Tirreno, og i Besseges pressede han Filippo Ganna mere, end man kunne have troet. Han skuffede i Algarve, men i det løb havde han det også meget svært med varmen, og det bliver i hvert fald ikke et problem i morgen. Jeg er lidt usikker på, hvor meget glæde han har af den tekniske del, men mit indtryk er ikke, at han er teknisk ueffen. Heller ikke han har Touren i tankerne, og derfor vil han måske være villig til at satse, selvom også han har et OL på bane som en stopklods, der kan få ham til at holde igen på de våde veje.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Hvad så med ham, vi glæder os allermest til at se? Hele verdens øjne vil være rettet mod Tom Dumoulin, der stadig indtil sin pause var at regne som en sublim temporytter. Det viste han på den flade del af Tour-enkeltstarten, hvor han var en af de tre bedste, og korte, tekniske enkeltstarter har altid passet ham godt, som vi så, da han vandt Giro-enkeltstarten i Jerusalem i 2018. Hans form er som omtalt i den store optakt ret uklar, men hvis han vitterligt har ambitioner på OL-enkeltstarten, skal han altså være relativt skarp på en etape som denne, også fordi han har brug for at bevise sit værd. Jeg er mere usikker på, om han er villig til at satse hele butikken, men omvendt vil han nok have mere adrenalin i kroppen end nogen anden. Jeg tror ikke, at der mangler motivation, og den lange pause og manglende løbsrytme betyder næppe det helt store over så kort en distance. Her handler det nok snarere om, hvorvidt han er villig til at satse, og om han vitterligt har nået at opbygge en tilstrækkelig form til den sidste powerdel, hvor der virkelig skal åbnes for gassen.

Christophe Laporte er måske kendt som sprinter, men han er også en glimrende temporytter. Han har vundet den tekniske prolog i Luxembourg, og han har ligeledes vundet enkeltstarterne i Poitou-Charentes, Belgium Tour og Besseges. Tidligere i år opnåede han sidste bedste WorldTour-resultat med en 7. plads i Paris-Nice, og generelt hat han jo bare været fabelagtigt kørende hele året. Første sejr efter pausen er også allerede kommet, og derfor er formen ganske god. Han mangler den samme power som de største specialister, men til gengæld vil han elske den tekniske og eksplosive del, der er perfekt for en sprinter. Spørgsmålet er så, om han satser det hele med få uger til Tour-starten.

Det var godt at se Maciej Bodnar i Giroen. Efter en lang periode, hvor han var gået i forfald, kørte han sine bedste enkeltstarter i lang tid, og selvom han stadig er langt fra fordums styrke, viser det, at han stadig har en vis power på flad vej. Interessant for denne enkeltstart er det, at han plejer at være teknisk ganske fremragende, og jeg husker blandt andet, at han fløj gennem svingene i BinckBank Tour for nogle år siden. Han har også den fordel, at han ikke skal køre Tour eller OL, og derfor er dette løb sammen med de nationale mesterskaber det sidste store mål inden en pause. Det kan formentlig betyde, at han er en af feltets mest risikovillige ryttere.

En meget interessant rytter er Jannik Steimle . Tyskeren vandt prologen i Slovakiet sidste år, ligesom han vandt prologen i Østrig i 2019, og dermed er korte, flade og tekniske enkeltstarter noget, han elsker. Han er også accelerationsstærk, og faktisk er dette måske den perfekte rute for en fyr som han. Problemet er, at han lige er kommet tilbage fra det grimme styrt i foråret, og selvom han kom godt igennem Andalusien og sikkert er ved at være i rimelig form, er jeg lidt bekymret for, om han vil satse specielt meget, når han har et styrt og en lang pause i frisk erindring. Omvendt må det være fristende at gå efter et stort resultat på en rute, der synes at være skræddersyet til ham.

En anden meget spændende rytter er Jake Stewart. Briten chokerede hele cykelverdenen, ikke mindst sig selv, da han blev nr. 10 i Besseges, selvom han gik med den opfattelse, at han ikke kunne køre enkeltstart. Det viser, at han har en smule power på de flade strækninger, og først og fremmest er han sprinter. Det taler for, at han burde trives på den første del af ruten, og efter den sygdom, der satte ham tilbage efter Romandiet, synes at være ved at være glemt, kan vi også regne med, at han er i hæderlig form. Han kan sagtens falde igennem, men efter Besseges er han værd at holde øje med på denne meget tekniske rute.

Jeg er også nødt til at nævne Tom Bohli. Alt tyder ganske vist på, at han som temporytter er faldet sammen, efter at han senest fejlede helt i Romandiet, men skal han rejse sig igen, må dette være etapen. Hans bedste resultater er de to podiepladser på prologer i Romandiet, og det vidner om, at korte, tekniske enkeltstarter er det, han virkelig mestrer. Det sidste af disse resultater kom også ud af det blå efter en svær tid, og det kan give lidt håb. Han har samtidig den fordel, at han er på hjemmebane og ikke skal køre Tour, og derfor vil han utvivlsomt tage de chancer, der kan være helt afgørende på denne rute og i dette vejr.

En rytter, jeg glæder mig til at se, er Mike Teunissen . Han er aldrig for alvor slået til som temporytter, men han har en fremragende prologhistorik. Han har vundet prologen i Ain i 2015 samt er blevet nr. 2 i ZLM Tour i 2019, nr. 4 i Mayenne i 2014 og nr. 14 på Dauphiné-prologen i 2018. Denne tekniske og eksplosive enkeltstart burde være helt perfekt for Teunossen, der her virkelig har chancen for at drage fordel af sine prologevner. Usikkerheden kommer desværre af, at han i de seneste sæsoner nærmest har været konstant ude med skader, og derfor tror jeg ikke, at han satser hele butikken så tæt på den Tour, han nu har gjort til fokus for sæsonen efter de missede klassikere.

Så er hans holdkammerat Nathan van Hooydonck måske mere risikovillig. Han skal i hvert fald ikke køre Tour, men til gengæld er han meget svingende på enkeltstarter. Han har dog et par store resultater på korte, flade etaper, da han blev nr. 2 i Belgium Tour i 2019 og nr. 8 i Tirreno i 2020. Særligt førstnævnte er lovende, fordi ruten dengang var ganske teknisk, og dermed burde han have hele pakken til at gøre det godt. Han skal ikke køre Tour og vil være klar til at satse, men spørgsmålet er, om han er kraftfuld nok.

Det samme kan man spørge om med Jasha Sütterlin. Det engang så lovende tempotalent faldt helt sammen, men sidste år rejste han sig lidt hos Sunweb. Særligt var det flot, at han blev nr. 6 på den korte, tekniske rute i BinckBank Tour, og det er netop den bedrift, der gør ham relevant på denne etape. I år fejlede han slemt i Paris-Nice, hvor hans form dog også var helt skidt, og med bedre form frem mod en mulig Tour-deltagelse bør han være i stand til at gøre det bedre nu. Han har ikke samme power som tidligere, men BinckBank Tour giver håb på denne rute.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Luke Durbridge er i hvert fald ikke så kraftfuld som tidligere, og hans gode enkeltstarter bliver sjældnere og sjældnere. De dukker dog stadig op af og til, og han er faktisk overraskende god på tekniske ruter. Han har i hvert fald vundet både en Dauphiné-prolog og på den kringlede rute i De Panne, men nogen eksplosiv og accelerationsstærk rytter er han jo slet ikke. Da han heller ikke har samme power som tidligere, er det nok tvivlsomt, om det er på denne rute, han leverer et af sine efterhånden ret sjældne resultater.

En anden specialist, der ikke kan være glad for ruten, er Tobias Ludvigsson. Svenskeren er mildt sagt helt umulig at spå om på enkeltstarter, hvor han både kan være decideret fremragende som i Tirreno sidste år og til dels i år eller falde helt igennem som senest til VM. Uanset om han har en god dag eller ej, er han dog næppe typen, der kører stærkt på en rute, der handler mere om teknik og accelerationsstyrke end power. Til gengæld vil han utvivlsomt være ret motiveret, da han ikke umiddelbart venes at skulle køre Tour og dermed har råd til at satse.

Hvad med Andreas Leknessund? Som han beviste flere gange sidste år, er han et af feltets allerstørste tempotalenter, men desværre har han haft det svært i år. Han skuffede blandt andet fælt på sin eneste enkeltstart i Baskerlandet, men måske er han kommet stærkere tilbage efter en pause. Jeg er usikker på, hvordan han har det med tekniske ruter, og denne etape er nok under alle omstændigheder for kort til at passe ham ideelt, da han som U23 ikke kørte de bedste prologer. Derfor tror jeg ikke alt for meget på ham, men alene hans talent gør, at han kan overraske.

Endelig to små jokere. Florian Vermeersch er ikke specialist, men en 13. plads i BinckBank Tour antyder, at han netop på en rute som denne kan gøre det godt. Spørgsmålet er, om han tager chancer i en disciplin, der grundlæggende ikke er hans styrke. Ryan Gibbons er bestemt heller ikke specialist, men han er slet og ret i fremragende form, som vi så med hans vilde samlede 12. plads i bjergløbet i Andalusien. Samtidig synes hans sejre på afrikanske enkeltstarter at have motiveret ham til at arbejde i disciplinen. Han blev en flot nr. 7 i Algarve, og selvom feltet var svagt, viser det klar fremgang. Som sprinter er han accelerationsstærk, og derfor kunne dette være en rute, hvor han har den helt rigtige pakke til at lave sit første enkeltstartsresultat på WorldTouren.

EF har to specialister i Tom Scully og Sebastian Langeveld, men de har haft det svært i år, og dette er næppe ruten, de rejse sig på, i hvert fald ikke Langeveld. Unge Antonio Tiberi er i form og et stort tempotalent, men jeg er ikke sikker på, at dette er hans rute. Måske skal vi snarere vente os noget af den tidligere prologspecialist Christoph Pfingsten, men det er meget længe siden, vi har set noget til ham. Normalt ville jeg også tro meget på Claudio Imhof , der i 2019 gjorde det fremragende i de schweiziske WorldTour-enkeltstarter, men han har haft en regulært katastrofal sæson og ikke vist skyggen af form. Jeg tror ikke, at det er en rute for Stefan de Bod, der ellers er i form og kørte så flot i UAE Tour, og det er nogen tid siden, at Jempy Drucker har kørt en god prologagtig enkeltstart. På en rute som denne kan sprintere som John Degenkolb, Ivan Garcia, Marc Sarreau, Jordi Meeus og måske Matthew Walls gøre det godt, men de satser næppe specielt meget. Mattia Cattaneo kører fremragende enkeltstarter, men næppe på denne meget tekniske rute, og jeg har efterhånden opgivet Bob Jungels, for hvem ruten heller ikke er ideel. Ruten passer slet ikke til ellers tempostærke folk som Marc Soler, David de la Cruz, Thymen Arensman, Rigoberto Uran, Joey Rosskopf, Alexys Brunel og Pierre Latour, og det er længe siden Jack Bauer, Neilson Powless, Manuele Boarom Hugo Houle og Silvan Dillier har kørt en god enkeltstart. Sep Vanmarcke kan godt lidt på en sådan rute, men satser næppe noget som helst, og selvom ruten ikke er helt skæv for ham, er det svært at se Rui Costa helt fremme, selvom løbet er sommerens store mål. Endelig kan Johan Jacobs måske gøre det pænt, men ikke mere end det.

BEMÆRK: Som sagt kan vejret gøre etapen til et lille lotteri, selvom det meste taler for, at alle har våde veje. Der uddybes ovenfor.

Feltet.dks vinderbud: Stefan Bissegger

Øvrige vinderkandidater: Søren Kragh, Michael Matthews

Outsidere: Rohan Dennis, Maximilian Schachmann, Julian Alaphilippe, Mathieu van der Poel, Stefan Küng

Jokers: Marc Hirschi, Benjamin Thomas, Tom Dumoulin, Christophe Laporte, Jannik Steimle, Maciej Bodnar, Jake Stewart, Tom Bohli, Mike Teunissen, Nathan van Hooydonck, Jasha Sütterlin, Luke Durbridge, Tobias Ludvigsson, Andreas Leknessund, Florian Vermeersch, Ryan Gibbons,

Starttider

Som skrevet ovenfor gør arrangørerne deres bedste for at gemme starttiderne for offentligheden. Jeg håber at bringe dem i liveopdateringen inden starten kl. 14.17.