Slovenien har m\u00e5ske ikke den st\u00f8rste talentmasse i Europa, men Primoz Roglic og Tadej Pogacars fantoms\u00e6soner var mere end rigeligt til at \u00f8ge landets pointh\u00f8st med mere end 50 %.<\/p>","
Roglic sluttede med et hav af WorldTour-sejre, heraf sejren i Vueltaen, som nummer 1 p\u00e5 den individuelle verdensrangliste, mens unge Pogacar, blandt andet via triumfen i Tour of California og tredjepladsen i Vueltaen, blev nummer 15 og bidrog med mere end 1400 point flere end sidste \u00e5r.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Tilsammen høstede de to klassementsryttere over 6700 point, hvilket således udgjorde langt størstedelen af Sloveniens samlede score. Så gjorde det mindre, at landets nummer to og tre fra sidste år, Matej Mohoric og Jan Tratnik, begge havde skuffende sæsoner i år.
Det kunne nemlig ikke ændre på, at Slovenien i 2019 havde sin hidtil suverænt bedste sæson på den internationale cykelscene.
Tyskland (+ 2514 p) - 2018: nr. 10 med 6859 point. 2019: nr. 8 med 9373 point.
Pascal Ackermann - nr. 7 (+ 853 p)
Emanuel Buchmann - nr. 16 (+ 1187 p)
Maximilian Schachmann - nr. 25 (+ 577 p)
Nils Politt - nr. 40 (+ 713 p)
Vores tyske naboer sørgede sammen med Slovenien for, at Danmark trods en pointmæssig fremgang faldt én placering tilbage sammenlignet med i fjor. Tyskland havde nemlig en god stabil sæson, hvor det af topnavnene kun var André Greipel, der for alvor skuffede.
Til gengæld scorede Pascal Ackermann 13 sejre, Emanuel Buchmann blev nummer fire i Tour de France, Maximilian Schachmann sluttede i top fem i alle tre Ardenner-klassikere, og Nils Politt blev toer i Paris-Roubaix.
Den gamle garde med Tony Martin, John Degenkolb, Greipel og den nu pensionerede Marcel Kittel har utvivlsomt set deres bedste dage, men tyskernes nye generation virker i den grad til at kunne løfte den tunge arv.
2019-sæsonen blev i hvert fald tyskernes klart bedste målt både verdensranglisteplacering- og point, siden den nye liste blev indført tilbage i 2015.
Norge (+ 1934 p) - 2018: nr. 14 med 3893 point. 2019: nr. 12 med 5827 point.
Alexander Kristoff - nr. 8 (+ 772 p)
Amund Grøndahl Jansen - nr. 83 (+ 620 p)
Carl Fredrik Hagen - nr. 145 (+ 227 p)
Kristoffer Halvorsen - nr. 152 (+ 325 p)
Norge havde et skidt 2018, men kom stærkt tilbage i år, hvor landet viste en større bredde end hidtil set.
Sidste år var det således blot nordmændenes to store stjerner, Alexander Kristoff og Edvald Boasson Hagen, der scorede mere end 300 verdensranglistepoint - i år var dette tal steget til otte ryttere.
Når Kristoff så samtidig leverede en flot comebacksæson, stortalenterne Tobias Foss og Andreas Leknessund begge scorede WorldTour-kontrakter, og Uno-X blev offentliggjort som et Pro-kontinentalhold anno 2020, må det være svært at bevare benene på jorden for vores norske naboer, når snakken falder på 2019.
Nu kan de blot håbe på, at Boasson Hagen laver et Kristoff-lignende comeback, når den 32-årige nordmand i 2020 tager hul på sit sidste kontraktår hos Team NTT.
Danmark (+ 1154 p) - 2018: nr. 9 med 6984 point. 2019: nr. 10 med 8138 point.
Jakob Fuglsang - nr. 3 (+ 1930 p)
Kasper Asgreen - nr. 58 (+ 777 p)
Michael Mørkøv - nr. 122 (+ 362 p)
Niklas Larsen - nr. 151 (+ 260 p)
Og hvad så med Danmark? Faktisk har Colombia øget sit pointantal en anelse mere end danskerne i absolutte værdier, men selvfølgelig fortjener en historisk dansk sæson omtale her.
Jakob Fuglsang stod naturligvis bag en stor del af den danske fremgang, hvilket sættes i relief af, at Astana-rytterens personlige forbedring på 1930 point var nær 800 point større end danskernes samlede af slagsen.
Der var nemlig tilbagegang for Michael Valgren, Mads Pedersen, Søren Kragh og Magnus Cort, der udgjorde den resterende del af den danske top fem på sidste års verdensrangliste. Så selvom den danske cykelsæson 2019 vil blive husket som ganske fænomenal med store sejre ved Liege-Bastogne-Liege og VM, så var der også nedture undervejs.
Omvendt indikerer dette også, at denne generation af danske ryttere langt fra alle præsterede optimalt i 2019, og da ingen af de fire omtalte ryttere endnu er fyldt 28 år, virker en yderligere forbedring af den danske pointhøst ikke umulig i 2020. Læg hertil at kun tre af de 25 bedst placerede danskere i 2019 har rundet de 30, og over halvdelen af disse er yngre end 25 år.
Selvfølgelig vil Danmarks pointhøst i 2020 igen være meget afhængig af Fuglsang, men landets talentmasse og bredde tegner lovende forud for den kommende sæson, hvor danskerne skal forsøge at konsolidere sig som en topnation med den tredje top ti-placering i træk.
Ja, endnu en monumentsejr og et verdensmesterskab er ikke realistisk, og med tanke på at danskerne for blot to år siden scorede sølle 4124 point, har Danmark som nation så overpræsteret i de seneste to sæsoner? Eller er den store fremgang en indikation af, at denne danske generation af ryttere endnu ikke har nået dens grænse?
Hvad der viser sig at holde stik, kan kun tiden vise.
Her til sidst tænker du måske, at nationens verdensranglisteplacering kan virke som noget statistisk og ligegyldigt nørderi, men én ting er sikkert. Den er altafgørende for antallet af pladser til VM-linjeløbet, og det kan i sig selv vise sig særdeles vigtigt - bare spørg Mads Pedersen.
86 danskere scorede verdensranglistepoint i 2019, og du finder overblikket over dem alle lige her.